Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
FV26 // KRONIK – “Folketinget har i den forgangne valgperiode fortsat en kynisk politisk kurs over for mennesker med handicap. Politikerne har blandt andet forringet lovgivning om socialområdet, kontanthjælp, førtidspension og borgernes retssikkerhed. Statsministeren antændte en debat om legalisering af aktiv dødshjælp og statsassisteret selvmord,” skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
Mennesker med handicap er også i den forgange valgperiode blevet udsat for strukturel diskrimination på baggrund af en favorisering af kropskapable, herunder neurotypiske, personer. Man betegner det ved begrebet ableisme, som samtidig også betegner den normative ideologi og menneskesynet bag denne diskrimination. Handicapforsker ved Bevica Fonden og Aalborg Universitet Emil Falster har udfoldet, hvordan denne diskrimination foregår på flere plan.
Blandt andet kommer den til udtryk på et strukturelt plan i ideologi, idé- og tankesystemer samt politiske, juridiske og økonomiske strukturer. Et eksempel er de diskurser og den retorik i den offentlige debat, hvor politikere italesætter mennesker med handicap som en minoritetsgruppe, der snylter på almenområdet som en gøgeunge.
Den politiske elite i Folketinget har ført Danmark ud i en mere og mere usolidarisk velfærdstænkning, hvor de sidste 20 procent af befolkningen mere eller mindre kynisk bliver kastet for hundene
Jeg har fulgt den førte social- og beskæftigelsespolitik mv. i en længere årrække nu og finder, at den politiske elite i Folketinget har ført Danmark ud i en mere og mere usolidarisk velfærdstænkning, hvor de sidste 20 procent af befolkningen mere eller mindre kynisk bliver kastet for hundene.
#Undskyldvierher
I denne valgperiode husker jeg f.eks., hvordan finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i 2023 om SVM-regeringens finanslovsudspil for 2024 forklarede store kommunale besparelser på udgifterne til folkeskolen med voldsomt stigende udgifter til det specialiserede socialområde.
Det fik bevægelsen #enmillionstemmer til at iværksætte en kampagne under hashtagget #Undskyldvierher, hvor mennesker med forskellige handicap og deres pårørende skrev facebookopslag med ironisk distance til finansministerens retorik.
I maj 2024 indgik daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på vegne af SVM-regeringen en rammeaftale med Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om det specialiserede handicapområde. De lagde op til meget store forringelser af vilkårene for de berørte borgere, og en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne fulgte op på den.
Mennesker med handicap og deres repræsentanter blev reelt ikke inddraget i den politiske aftale og de efterfølgende første lovændringer på den baggrund. Det var blandt andet markante ændringer af reglerne om magtanvendelse over for voksne med betydelig psykisk funktionsnedsættelse.
Senere blev Pernille Rosenkrantz-Theil udskiftet med Sophie Hæstorp Andersen (S) som social- og boligminister, og Sophie Hæstorp Andersen videreførte i det store hele den samme ableistiske social- og boligpolitik. Hun gennemførte f.eks. forringelser af reglerne for merudgifter og forringelser af socialtilsynet.
Undtagelser var blandt andet en hjemløsereform og ændringer af værgeloven, som skulle gøre op med de meget lange ventetider i Familieretshuset for at opnå værgemål. Der var også planer om en såkaldt værdighedsreform af udsatteområdet, der dog ikke nåede at blive omsat til lov.
Voldsomme forringelser af beskæftigelsespolitikken
Valgperioden har også budt på meget store forringelser af lovgivning på beskæftigelsespolitikkens ressort. Først og fremmest vil jeg huske SVM-regeringen for at have gennemført en reform af kontanthjælpssystemet, der har forringet det sociale sikkerhedsnet.
Den indførte blandt andet arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet, og ændrede kontanthjælpssystemet til tre grundlæggende satser og en række nye tillæg. Man afskaffede blandt andet retten til særlig støtte til høje boligudgifter efter § 34 i Lov om aktiv socialpolitik og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser.
Allerede inden sin vedtagelse blev reformen skarpt kritiseret, især for sin afskaffelse af § 34 og for, at dem, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, vil blive placeret på den laveste ydelse, der kun er ca. 7.000 kroner før skat. Det vil gøre det næsten umuligt for dem at betale for basale udgifter, og fremtiden vil vise, hvor mange der bliver hjemløse som konsekvens heraf.
For det andet vil jeg huske SVM-regeringen for at have påbegyndt en meget omfattende reform af beskæftigelsessystemet. Den nåede at gennemføre fire ud af syv ændringslove. Blandt andet gennemførte Kaare Dybvad Bek (S), som i efteråret 2025 afløste Ane Halsboe-Jørgensen som beskæftigelsesminister, en stor ændringslov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der blandt andet satte organiseringen af beskæftigelsesindsatsen fri for kommunerne, afskaffede ressourceforløb og revalidering og samtidig afskaffede retten til ressourceforløbsydelse og rehabiliteringsydelse. Fremover skal rehabilitering og revalidering foregå på enten kontanthjælp eller selvforsørgelse.
Med den lov afskaffede de også den særlige støtte til personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde efter § 87 i Lov om aktiv socialpolitik. Enhedslisten havde ellers stillet ændringsforslag til lovforslaget, som skulle mindske hullerne i det nye sociale sikkerhedsnet, men de blev alle afvist af regeringen og de øvrige partier bag loven.
En anden af de gennemførte ændringslove i beskæftigelsesreformen var et stop for forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter. Den var mest en populistisk reaktion på billedet af især én kriminel førtidspensionist, som blev tegnet i TV 2-dokumentaren Den sorte svane; en reaktion, hvormed visse partier kunne markere sig på en stram udlændingepolitik.
Loven er blevet skarpt kritiseret af Institut for Menneskerettigheder og mange organisationer med relation til psykiatrien for blandt andet at bryde med et grundlæggende princip i dansk ret, som skelner mellem straf og behandling. Der er også blevet advaret om, at den vil føre til forværring af de retspsykiatriske patienters helbredstilstand, forlænge indlæggelserne, forringe kriminalitetsforebyggelsen og på sigt blive meget dyr for samfundet.
Valgperioden har også budt på meget store forringelser af lovgivning på beskæftigelsespolitikkens ressort
Et folketingsflertal med Mette Frederiksen og SVM-regeringen i spidsen har i denne periode forfægtet et synspunkt om, at der er ”for mange” mennesker på førtidspension, særligt unge under 40 år.
Men det er en fortælling, som skjuler det virkelige svigt: At Mette Frederiksens egne forringelser af førtidspension og fleksjob som daværende beskæftigelsesminister i 2012 under Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering har placeret mange syge mennesker i årevis i ressourceforløb eller på kontanthjælp, selvom de ingen arbejdsevne af betydning har haft og kun er blevet mere syge. Det er derfor kun naturligt, at de til sidst er blevet tilkendt den førtidspension, de burde have fået for mange år siden.
Det har også gjort stort indtryk på mig, at politisk ordfører for Alternativet, Torsten Gejl, sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, fremsatte et beslutningsforslag om drøftelse af en dansk model for en forvaltningsdomstol.
Dermed adresserede de det kæmpestore svigt af retssikkerhed for borgere i Danmark. Der var flertal for forslaget uden om regeringen, men desværre nåede det ikke at blive andenbehandlet, inden Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg. Torsten Gejl har lovet at fremsætte et nyt beslutningsforslag om dette i et nyt folketing, hvis han bliver valgt ind.
Blandt andre markante beskæftigelsespolitiske planer var en aftale, som regeringen i december 2025 indgik med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Med aftalen ville de pålægge en række kommuner systematisk at gennemgå 5.000 udvalgte førtidspensionssager fra 74 udsatte almene boligområder for at vurdere, om betingelserne for førtidspension stadig er opfyldt. Aftalen har skabt enormt stor utryghed hos syge borgere. Heldigvis nåede regeringen ikke at omsætte den til lov. Men hvem ved, hvad en ny regering kan finde på?
Det hænger også i luften, at Det Konservative Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre har udtrykt ønsker om at forringe retten til førtidspension endnu mere, og at flere partier fra højrefløjen ønsker at forringe retten til andre ydelser.
Kritik fra FN’s Handicapkomité
I september 2024 udtrykte FN’s Handicapkomité gennemtrængende kritik af den danske regering efter dens eksamination i august 2024. Regeringen overtræder Handicapkonventionen, lød kritikken. Forholdene for mennesker med handicap er blevet forringet siden den seneste eksamination i FN’s Handicapkomité i 2014.
Handicapkomitéen fremførte omtrent 41 sønderlemmende kritikpunkter og lidt flere anbefalinger. Blandt andet gav den regeringen kritik for ikke at have inkorporeret Handicapkonventionen i dansk lovgivning og for ikke i tilfredsstillende grad at inddrage mennesker med handicap i udvikling og implementering af lovgivning.
Den kritiserede, at der er utilstrækkelig økonomi i kommunerne, at regeringen ikke har bevidstgjort om mennesker med handicaps rettigheder og værdi (artikel 8), og udtrykte bekymring over ableisme, fremherskende stereotyper og fordomme om mennesker med handicap.
Komitéen anbefalede regeringen at rette op på alle de kritiserede forhold ved at implementere alle dens anbefalinger. Regeringen var dog ikke sindet at implementere ret mange af disse anbefalinger.
Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord
Statsminister Mette Frederiksen har i denne valgperiode sat dagsorden i forhold til at ønske aktiv dødshjælp og assisteret selvmord legaliseret i dansk lovgivning. Hendes argumentation lyder blandt andet, at der er mennesker, som opfatter deres liv under forskellige omstændigheder som uværdigt, og at de selv skal have lov til at bestemme, hvordan og hvornår de vil dø. Lars Løkke Rasmussen deler tilsyneladende hendes ønske.
Men forslaget spiller uundgåeligt sammen med den systemiske, politiske devaluering, nedprioritering og stigmatisering, som i forvejen er blevet en stor gruppe af borgere med handicap til del. Det er blevet for svært at få den hjælp, som man har behov for og ret til i henhold til lovgivningen, og selv terminalpatienter har svært ved at opnå f.eks. indlæggelse på hospice til palliativ behandling i deres sidste tid.
Derfor har forslaget ført til stor modstand fra blandt andet Lægeforeningen og Netværk mod Statsassisteret Selvmord fra 2024; en modstand, jeg er enig i. Et af Netværkets medlemmer, debattør og cand.mag. Sarah Glerup, som lever med svær muskelsvind, beskrev et af problemerne med en legalisering således i et debatindlæg i Politiken i 2023: ”Når Danmarks øverste leder, der med sit lovgivningsapparat er personifikationen af handlekraft, stempler mit liv som uværdigt, så skubber det mig længere væk fra jer. Når det bliver legitimt politisk at mene, at min eksistens kan være værre end døden, så bliver det umuligt for mig at deltage i samfundet på lige fod.”
Jeg ønsker mig en regering og et folketing, som ikke betragter mennesker med handicap som en byrde for samfundet. Som ikke diskriminerer, men værdsætter disse mennesker og vil give dem lige muligheder som alle andre.
Deler du mine ønsker? Så vil jeg opfordre dig til at lade dig oplyse af min oversigt over et udvalg af den gennemførte politik på social- og beskæftigelsesområdet i seneste valgperiode og hvilke partier og politikere, der har stået bag den, inden du afgiver din stemme til folketingsvalget 24. marts.
Lovgivning gennemført af Regeringen Mette Frederiksen II 2022-2026
Partier bag lovgivningen er markeret med kursiv. Lovgivning, der berører flere ressortområder, nævnes kun ét sted i oversigten.
Social- og handicappolitik
Hjemløsereformen
Omlagde indsatsen imod hjemløshed, en ny bestemmelse om bostøtte, billige boliger, udvidelse af ordning om udslusningsboliger, ændrede refusionsregler mv. med det formål at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed. Trådte i kraft 1. juli 2023, enkelte dele dog først 1. oktober 2023.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Barnets lov
Formålet var klarere rettigheder til børn og unge med behov for særlig støtte, mere børneinddragelse og styrket retssikkerhed. Trådte i kraft 1. januar 2024.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre.
Ændring af magtanvendelsesregler mv.
Ændrede serviceloven vedrørende magtanvendelse over for voksne med betydelig psykisk funktionsnedsættelse, voksenansvarsloven vedrørende magtanvendelse over for anbragte børn mv. Trådte i kraft 1. juli 2024 bortset fra enkelte dele af loven, som trådte i kraft 15. juni 2024 henholdsvis 1. januar 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Jon Stephensen (UFG).
Derudover udmønter en bekendtgørelse en del af ændringerne af servicelovens magtanvendelsesregler. Den trådte i kraft 1. juli 2024.
Ændringer i forvaltningsloven og offentlighedsloven
Ændrede forvaltningsloven, så mulighederne for at afslå aktindsigt i tilfælde af retsstridige eller chikanøse hensigter blev udvidet, og offentlighedsloven, så adgangen til offentligt ansattes navne i forbindelse med aktindsigter blev begrænset. Loven trådte i kraft 1. juli 2024.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).
Ændring af værgemålsloven og lov om social service
To lovændringer. Dels initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål mv.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Borgernes Parti, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG).
Dels ny attestordning for varetagelse af personlige anliggender mv., som kan give adgang til at bistå en anden med personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner og erstatte krav om værgemål.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Radikale Venstre, Alternativet og Jon Stephensen (UFG).
Begge dele trådte i kraft 1. juli 2025.
Mere risikobaseret socialtilsyn
Indførte et mere risikobaseret og ressourceeffektivt socialtilsyn, justerede grundlaget for vurdering af tilbuddenes kvalitet, fastsatte en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af socialtilsynene mv. Det meste af loven trådte i kraft 1. juli 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og (ved en fejl) Nick Zimmermann (DF).
Ændringer af reglerne for kompensation for merudgifter
Ændrede og forringede udmålingssystemet for kompensation for merudgifter i lov om social service og barnets lov. Tidligere merudgiftsydelse hedder nu kompensationsydelse. Trådte i kraft 1. september 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre samt Mike Villa Fonseca (UFG).
Beskæftigelsespolitik (delvist også udlændingepolitik)
Afskaffelse af store bededag
Afskaffede store bededag som helligdag og fastsatte den som en almindelig ekstra arbejdsdag, herunder reglerne for løn- og ansættelsesvilkår. Afskaffede også Store Bededag som lukkedag i relation til lukkeloven. Trådte i kraft 1. januar 2024.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Mike Villa Fonseca (UFG).
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Radikale Venstre.
Sygedagpengereform
Lempede kravene til sygemeldte i beskæftigelse, lempede kravet om lægeattester i visse sager, lempede kravet om brug og sammensætning af rehabiliteringsteamet mv. Loven trådte i kraft 1. januar 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG).
Permanentgørelse af Det Sociale Frikort
Permanentgjorde forsøgsordningen med et socialt frikort, som giver udsatte borgere mulighed for at optjene et fribeløb, der ikke skal betales skat af, og som ikke medfører et fradrag i eventuelle offentlige ydelser. Loven trådte i kraft 1. januar 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).
Hævelse af folkepensionsalderen til 70 år
Hævede folkepensionsalderen til 70 år for alle, der er født efter 31. december 1970, det vil sige for alle personer, der fylder 69 år i 2040 eller senere. Det er en regulering som følge af aftalen om en velfærdsreform fra 2006. Derudover flere andre reguleringer. Loven trådte i kraft 31. december 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG).
Mindreregulering af indkomstoverførsler
Som følge af afskaffelsen af Store Bededag som helligdag har beskæftigede fået stigninger i deres løn. Reguleringen af offentlige indkomstoverførsler følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked med to års forskydning. Loven neutraliserede virkningen på indkomstoverførslerne ved at fradrage 0,45 procent i den årlige regulering af indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Loven træder i kraft 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).
Kontanthjælpsreform
1. Arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskrav
Loven indførte en arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. De skal deltage i 37 timers nytteindsats om ugen, som kan bestå af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering. Kommunerne skal dog tilrettelægge indsatsen under hensyn til borgerens helbredsmæssige situation, og timetallet kan nedsættes efter en konkret vurdering. Trådte i kraft 1. januar 2025, dog med overgangsordninger for personer, der blev omfattet af arbejdspligten i første halvår af 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Jon Stephensen (UFG).
2. Reform af kontanthjælpssystemet
Loven indførte tre grundlæggende satser: en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats. Lempeligere regler for arbejdsindkomster ved siden af kontanthjælpen. Indførte nyt særligt ungetillæg, børnetillæg til forældre, der modtager kontanthjælp, et supplerende tillæg til enlige forældre på kontanthjælp og et fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere.
Derudover afklaringsret til personer fyldt 30 år efter nærmere retningslinjer og en ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for børn af kontanthjælpsmodtagere og personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18 måneder.
Afskaffede aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser. Afskaffede 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. Afskaffede retten til særlig støtte til høje boligudgifter efter § 34 i Lov om aktiv socialpolitik.
Loven trådte i kraft 1. januar 2025 med virkning for personer, der modtog eller ansøgte om hjælp i kontanthjælpssystemet 1. juli 2025 eller senere bortset fra enkelte dele af loven, som trådte i kraft på andre tidspunkter.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).
3. Afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Afskaffede den skærpede rådighedssanktion for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Præciserede reglerne om modtagelse af ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik under kortvarige ophold i udlandet. Ændrede det skattemæssige fradragstidspunkt for tilbagebetalingspligtige ydelser. Loven trådte i kraft 1. marts 2025, enkelte dele dog 1. juli 2025 og 1. januar 2026.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).
4. Ligestilling af adopterede fra udlandet med indfødte
Fjernede en utilsigtet konsekvens af de gældende regler, hvor internationalt adopterede, på grund af deres registrering som indrejst i CPR-registret, ellers ville blive omfattet af skærpede krav for at modtage kontanthjælp. Loven sikrede, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med børn født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i Lov om aktiv socialpolitik. De fik dermed ret til de højere satser for kontanthjælp og bliver ikke omfattet af arbejdspligten. Loven trådte i kraft 1. juli 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG).
Beskæftigelsesreform
1. Ændringslov – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Reformerede beskæftigelsesindsatsen, afskaffede kravet om jobcentre, satte organiseringen af beskæftigelsesindsatsen fri, afskaffede ressourceforløb og revalidering, afskaffede retten til ressourceforløbsydelse og rehabiliteringsydelse for i stedet at lade fremtidig rehabilitering og revalidering foregå på enten kontanthjælp eller selvforsørgelse. Afskaffede den særlige støtte til personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde efter § 87 i Lov om aktiv socialpolitik mv. De enkelte initiativer trådte i kraft 1. februar 2026 eller træder i kraft 1. juli 2026.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).
2. Lov om en grænse for ØVO og mentorstøtte ift. Budgetgarantien
Indførte en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering mv. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion. Trådte i kraft 1. januar 2026.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).
3. Lov om stop for forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter
Loven indførte, at udbetaling af førtidspension, andre pensioner og kontanthjælp stoppes ved indlæggelse/anbringelse i retspsykiatrien, hvis borgeren har fået en behandlings- eller anbringelsesdom. I stedet får borgeren udbetalt et månedligt lommepengebeløb på 1.725 kr. (2025-niveau) og kan søge om enkeltydelser. Pensionister mister ikke deres pensioniststatus og får igen pension efter udskrivelse, hvorimod kontanthjælpsmodtagere mister deres status som sådanne ved indlæggelse eller anbringelse og skal søge om kontanthjælp igen efter udskrivelse, hvis det skal komme i betragtning. Hovedparten af loven trådte i kraft 1. januar 2026.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Borgernes Parti.
4. Lov om Den Sociale Investeringsfond
Loven indførte mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler mv. Trådte i kraft 1. januar 2026.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG).
Lov om frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet mv.
Loven etablerede en frakendelsesordning for førtidspension, seniorpension og tidlig pension for personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for alvorlig kriminalitet, blandt andet for banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet, særlig grov økonomisk kriminalitet, voldtægt, grov vold eller manddrab. Disse skal frakendes deres pension og ikke have ret til få den tilkendt i en 5-årig periode efter udstået straf. Derudover udvidede loven de eksisterende karantæneordninger i ydelsessystemet, så flere straffebestemmelser skal medføre karantæne, og så karantæneordningerne bliver forlænget fra 3 til 5 år. Trådte i kraft 1. marts 2026.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Mike Villa Fonseca (UFG).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og