RETSSIKKERHED // KRONIK – Folketinget behandler et beslutningsforslag fra Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om at undersøge en model for en dansk forvaltningsdomstol. Det står til at få et indenrigspolitisk flertal på 88 mandater uden om regeringen. ”Det har faktisk været en meget stor dag for retssikkerheden,” sagde ordfører for forslagsstillerne Torsten Gejl fra Alternativet ved førstebehandlingen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Torsdag den 5. februar førstebehandlede Folketinget et forslag til folketingsbeslutning, som ifølge forslagsstillerne kan få store konsekvenser for retssikkerheden i Danmark (se video af førstebehandlingen).
Forslaget vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal undersøge perspektiver på og fremlægge et forslag til en model for forvaltningsdomstole i Danmark. Ekspertgruppens mandat og kommissorium skal fastlægges nærmere af Social- og Boligministeriet, men der skal inddrages uafhængige juridiske og økonomiske eksperter. Arbejdet skal være færdigt senest medio 2027. Senere skal Folketinget tage stilling til et lovforslag om at etablere en konkret model for en dansk forvaltningsdomstol med det overordnede formål: at styrke borgernes retssikkerhed.
Jeg sad og så på de mange tilhørere, der var mødt op, fordi de havde været i klemme i systemet og udsat for ulovligheder. Jeg så dem lytte, mens en dommer beskrev et system, hvor de ville være blevet taget hånd om
Beslutningsforslaget havde ved førstebehandlingen et indenrigspolitisk flertal på 88 mandater uden om regeringen. Det bestod af Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Borgernes Parti samt uden for grupperne Mike Fonseca, Jeppe Søe og Theresa Scavenius. De nordatlantiske mandater er ikke talt med, men de stemmer som hovedregel ikke i rene indenrigspolitiske sager.
Samme dag havde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forhandlet en aftale om at give Ankestyrelsen mulighed for at sanktionere kommuner og regioner ved lovbrud på plads med alle Folketingets partier. Det kan læses som et politisk modtræk fra regeringen til beslutningsforslaget.
De retsløse
Torsten Gejl er tidligere social- og beskæftigelsesordfører og nu blandt andet politisk ordfører for Alternativet. Han var hovedordfører for de tre partier bag beslutningsforslaget til førstebehandlingen. Her fortalte han om sin baggrund for forslaget:
”Lige fra jeg kom i Folketinget for ti år siden, (…) har jeg været dybt chokeret over manglen på retssikkerhed, som er så udbredt over vores land. Der gik ikke mange måneder i sin tid, før min indbakke var fyldt med nødråb fra danskere, der egentlig havde ret til at få ydelser og hjælp, men som ikke kunne få det, de havde ret til, fordi systemet ikke ville give dem ret.
Det var kræftsyge mennesker, der blev sendt i jobtræning. Folk, der ikke kunne få deres førtidspension, næsten uanset hvor syge de var. Mennesker med handicap, der blev frataget livsnødvendige hjælpemidler. Hjemløse, der ikke fik den bolig, de havde ret til. Ulovlige tvangsfjernelser af børn, der ødelagde familier for resten af deres liv. De seneste ti år har der været 500.000 klager til Ankestyrelsen fra borgere, der har været i klemme i systemet – og det var bare dem, der orkede at klage. Mon ikke der var en halv million mennesker mere, hvis de havde de fornødne kræfter eller ressourcer til at klage …?”
Ministeren skelnede mellem oplevet retssikkerhed og juridisk retssikkerhed
Gejl fortalte også, at Socialudvalget derfor sidste år bad Rigsrevisionen om at undersøge Ankestyrelsens tilsyn med og håndtering af ulovlige kommunale afgørelser på socialområdet. Undersøgelsen resulterede i en hård kritik af tilsynet.
”At kommunen kan se bort fra lægeerklæringer og alle andre vigtige dokumenter, som en borger måtte komme med i sin sag, og kun tage de dokumenter med i sagen, som det passer kommunen, og dermed sende de udvalgte dokumenter med til Ankestyrelsen (…) – dén kritik har selvfølgelig ført til, at (…) [s]ystemet er tømt for tillid …”
Det er også forhold, som Torsten Gejl adresserede i bogantologien og debatbogen De retsløse, som Forlaget Alternativet udgav i efteråret 2025 med opbakning fra Enhedslisten, Næstehjælperne, Jobcentrets Ofre, Dansk Handicap Forbund, LOBPA og over 500 private bidragsydere. Her var han ansvarshavende redaktør. I ét kapitel konstaterede han: ”Vi må og skal gøre op med, at det i Danmark er stort set umuligt at få staten til at dømme det offentlige. (…) Efter min og Alternativets mening er det kun muligt, hvis vi indfører en forvaltningsdomstol i Danmark …”
En forvaltningsdomstol kan sikre retten
Dagen før førstebehandlingen, den 4. februar, afholdt Alternativet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en konference på Christiansborg, der skulle kaste lys over, hvordan forvaltningsdomstole helt konkret kan skabe større retssikkerhed. Torsten Gejl omtalte også konferencen i sin ordførertale den 5. februar:
”Dagens højdepunkt var en samtale mellem den danske professor i forvaltningsret Frederik Waage og dommer Ingo Socha fra den tyske forvaltningsdomstol i Lübeck. Den tyske dommer tog os med indenfor i procedurerne i den tyske forvaltningsdomstol, og jeg havde fornemmelsen af, at jeg så ind i fremtiden.
Ingo Socha fortalte os om, hvordan en dommer sikrer, at alle relevante dokumenter bliver taget med i en borgers sag. Han fortalte, hvordan borgeren kunne føre relevante vidner i deres sager mod det offentlige. Han fortalte om sagsbehandlingstider, der var korte og præcise. Og frem for alt: Der var musestille i salen, mens han (…) fortalte om, hvordan kommuner og offentlige instanser bliver dømt af en rigtig dommer, når de laver en ulovlig afgørelse eller tillader ulovligheder i tyske sager, og hvordan det danner præcedens (…).
Jeg sad og så på de mange tilhørere, der var mødt op, fordi de havde været i klemme i systemet og udsat for ulovligheder. Jeg så dem lytte, mens en dommer beskrev et system, hvor de ville være blevet taget hånd om; et system, hvor de fik ret, hvis de havde ret (…). Og (…) jeg [vidste] simpelthen mere end nogensinde, hvorfor jeg i mere end ti år har kæmpet for, at Danmark skal have en forvaltningsdomstol. Retsløshed behøver ikke at være et grundvilkår i et velfærdssamfund.”
Karin Liltorp, socialordfører for Alternativet, Louise Brown, der vikarierede for Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard, og Dansk Folkepartis socialordfører Mette Thiesen supplerede ham. Derudover støttede socialordfører for Danmarksdemokraterne Marlene Harpsøe, socialordfører for Det Konservative Folkeparti Joachim Hoffmann-Petersen, socialordfører for Radikale Venstre Lotte Rod, og Mads Olsen, vikar for retsordfører for Socialistisk Folkeparti Karina Dehnhardt Lorenzen, op om forslaget. Joachim Hoffmann-Petersen understregede, at Det Konservative Folkepartis tilslutning til beslutningsforslaget ikke er et løfte om også automatisk at støtte et konkret lovforslag om en dansk forvaltningsdomstol.
Regeringen afviste beslutningsforslaget
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) pointerede, at hun alene svarede i forhold til sit eget ressortområde, men at beslutningsforslaget rækker længere ud. Hun anerkendte, at der er store retssikkerhedsproblemer, og delte ”forslagsstillernes ønske om, at vi skal sikre en bedre retssikkerhed på socialområdet”.
Ministeren skelnede mellem oplevet retssikkerhed og juridisk retssikkerhed:
”Når vi taler med hinanden om retssikkerhed, er vi nødt til at være helt klare på, om vi her taler om retssikkerhed, når borgeren (…) får den rette hjælp og støtte (…). Men kigger man på retssikkerhed i et klagesystem – i Ankestyrelsen eller i en eventuel forvaltningsdomstol – så er det jo retssikkerhed i en anden forstand.”
Denne skelnen svarer ikke helt til juraens begreber materiel retssikkerhed og processuel retssikkerhed.
Beslutningsforslaget gik hun imod: ”Der, hvor de grundlæggende problemer er efter min opfattelse, er heller ikke Ankestyrelsens behandling af klagesager. Efter min vurdering ligger de (…) meget tidligere i processen, nemlig når kommunen selv skal træffe afgørelsen …”
Hun havde også ”grundlæggende svært ved at se, hvad en forvaltningsdomstol skulle hjælpe borgerne med. Hjælper det borgerne at lave mere bureaukrati, eller er det bedre at fokusere mere borgernært?”
Denne argumentation overbeviste ikke Torsten Gejl: ”I de ti år, jeg har været i Folketinget, så tror jeg aldrig, jeg har hørt en ministertale til et beslutningsforslag, som holdt så lidt vand.
Altså, der er så mange forkerte antagelser i ministerens tale, at jeg må sige, at jeg ikke tror, ministeren har sat sig ind i, hvad en forvaltningsdomstol er. (…) For eksempel at borgeren skal hyre en advokat: En forvaltningsdomstol er gratis for borgeren. Eller at det ville kræve mere bureaukrati: Hvis du tager børnesager i dag, så skal de først op i Ungeudvalget, og hvis Ungeudvalgets afgørelser bliver påklaget, så skal de ned i Ankestyrelsen, og bagefter det kan borgeren lave en civilsag og hyre advokater og stå op mod Kammeradvokaten. Hvis der havde været en forvaltningsdomstol, ville sagen jo være gået direkte i dén.”
Hvis det kommer til at holde stik, kan Ankestyrelsen på sigt blive udfordret eller afløst af en reel retsinstans, hvor kommuner, regioner og stat kan blive dømt, hvis de laver eller tillader ulovligheder
Også socialordførerne for Socialdemokratiet og Venstre, Camilla Fabricius og Erik Veje Rasmussen, samt formanden for Socialudvalget, Moderaternes Nanna Gotfredsen, afviste at støtte beslutningsforslaget. Nanna Gotfredsen udtalte:
”Jeg er vanvittigt optaget af udsatte borgeres retssikkerhed. Det er vi i det hele taget i Moderaterne. Vi gik til valg på en værdighedsreform i regeringsgrundlaget (…). Jeg er ikke sikker på, at den reform, der er brug for, ligger i en forvaltningsdomstol. (…) Det, som jeg synes er rigtig smadderærgerligt med det her beslutningsforslag, det er, at jeg ved ikke, om det nærmest er forvaltningsdomstols-religiøse kræfter, der ligger bag (…). Men hvorfor kun fokus på dét?”
Den fremstilling blev Torsten Gejl meget forundret over: ”Tror ordføreren også, at alle de andre lande, som har forvaltningsdomstole i EU, at det sådan er en slags religiøst initiativ? Ordføreren fortæller om, hvordan retssikkerheden bløder (…). Og vi foreslår: Kan vi måske kigge på en model (…)? (…) Hvorfor vil ordføreren ikke med den viden være med til at kigge på den model?”
Nanna Gotfredsen svarede: ”Ordføreren savner det brede blik, der kunne rumme løsningerne på de egentlige problemstillinger.” Hvortil Torsten Gejl protesterende sagde: ”Det er da verdens største whataboutism. Fordi vi ikke løser alle andre problemer (…), så dur det ikke med en forvaltningsdomstol?”
En meget stor dag for retssikkerheden
Ikke desto mindre kunne Torsten Gejl glæde sig efter dagens folketingsbehandling: ”Det har faktisk været en meget stor dag for retssikkerheden her i folketingssalen i dag. Det ser ud, som om Alternativet sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har fundet flertal for, at der skal laves en model til en dansk forvaltningsdomstol, som det kommende Folketing skal tage stilling til.”
Hvis det kommer til at holde stik, kan Ankestyrelsen på sigt blive udfordret eller afløst af en reel retsinstans, hvor kommuner, regioner og stat kan blive dømt, hvis de laver eller tillader ulovligheder.
Datoen for andenbehandlingen af forslaget er ikke fastsat.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og