HANDICAPPOLITIK // KRONIK – Folketinget har vedtaget nye regler om kompensation for merudgifter for mennesker med handicap under Serviceloven og Barnets lov. ”Jeg er mismodig på vegne af alle dem, hvis liv nu bliver endnu mere uoverskueligt og uretfærdigt, end det er i forvejen. Det er efterhånden svært at tro på, at regeringen og ledende ministre kun har gode hensigter, når de aktivt igen og igen vælger at beskære rettigheder, retssikkerhed og dermed livsmuligheder for de svagest stillede i vores land,” skriver Lisbeth Riisager Henriksen, der har set på loven og høringssvarene til den.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kompensation, ligestilling, solidaritet og sektoransvar har været grundprincipper i dansk handicappolitik i mange år. Siden 2009 har FN’s Handicapkonvention også været en del af gældende ret, og danske lovbestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse med konventionen, som er retligt bindende og ikke bare en hensigtserklæring.
Her er menneskelig værdighed og respekt for denne en retlig standard og et etisk grundbegreb. Mennesker med handicap skal kunne leve et værdigt liv og stilles lige med mennesker uden handicap.
Respekten for handicapprincipperne og Handicapkonventionen er under stærkt pres. De danske regeringer har i stigende grad siden kommunalreformen i 2007 givet kommunerne ret til at lade økonomistyring spille en hovedrolle i forvaltningen af socialområdet
Derfor findes der fx nogle regler i Serviceloven og Barnets Lov om en ret til merudgiftsydelse. Ydelsen er en kompensation for særlige nødvendige grundlæggende merudgifter og for ekstraordinære merudgifter: ”… de udgifter, som mennesker uden et handicap i samme alder og livssituation ikke har,” skriver Socialministeriet.
Kompensationen er med andre ord ikke en luksus, men en ligestilling med mennesker uden handicap.
Men respekten for handicapprincipperne og Handicapkonventionen er under stærkt pres. De danske regeringer har i stigende grad siden kommunalreformen i 2007 givet kommunerne ret til at lade økonomistyring spille en hovedrolle i forvaltningen af socialområdet.
Kommunaløkonomiens trumf over borgernes rettigheder og retssikkerhed blev udvidet med daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) politiske rammeaftale på handicapområdet i 2024 mellem SVM-regeringen, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance og med den efterfølgende økonomiaftale mellem regeringen og KL derom.
Folketinget vedtog i forlængelse af ovennævnte politiske rammeaftale den 11. juni lovforslag om nye regler om merudgifter i Serviceloven og i Barnets lov, svækkelse af socialtilsynet, ændringer i lovgivningen om værgemål og flere andre lovændringer. Lovforslaget blev vedtaget af regeringspartierne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Mike Fonseca (UFG).
En klar forringelse: Fra merudgiftsydelse til kompensationsydelse
Fremover får man ikke længere kompensation for ”merudgifter”, men for ”kompensationsberettigende udgifter”. Sproget afslører, at man med den nye kompensationsydelse har nedskrevet retten til kompensation. Ikke alle faktiske udgifter som følge af handicap vil fremover tælle med i den kompensation, man kan få, og i regnestykket til udmåling af denne.
Fremover skal borgerne selv vælge mellem to grupper for udbetaling af kompensationsydelse (beløb er 2025-tal):
Gruppe 1: Alle borgere med kompensationsberettigende udgifter på over 555 kr. per måned (6.600 kr. per år) kan få en fast ydelse på 1.105 kr. per måned (13.260 kr. per år). Borgerne skal sandsynliggøre, at de har kompensationsberettigende udgifter over minimumsgrænsen.
Gruppe 2: Borgere med særligt høje kompensationsberettigende udgifter på over 2.000 kr. per måned (24.000 kr. per år) får mulighed for at søge om kompensation for de faktiske dokumenterede udgifter inden for de typiske merudgiftstyper sammen med et månedligt standardbeløb på 500 kr. Disse udgifter skal dokumenteres.
Man lytter fortsat ikke til handicaporganisationerne, patientforeningerne, faglige organisationer, oppositionspolitikere og andre interessenter, som advarer om, at regeringens handicappolitik fører i den forkerte retning
I dag er det muligt at søge om kompensation for ekstraordinære merudgifter ved siden af den normale merudgiftsydelse, men det ændrer den nye lov. Hvis en familie efter lovens ikrafttrædelse fx bliver ramt af ekstraordinære reparationsudgifter på en handicapbil eller andre enkeltstående ekstraudgifter på grund af handicap, skal alle familiens ekstraudgifter til handicap nu undersøges og dokumenteres forfra. Kun hvis de samlede kompensationsberettigende udgifter er over 24.000 kr. årligt, og man tilhører gruppe 2, vil familien fremover få kompenseret sådanne ekstraudgifter.
Minimumsgrænsen ændres også, så både børn og voksne kun kan søge kompensationsydelse, hvis de har ekstraudgifter grundet handicap på mindst 555 kr. pr. måned. Det vil fx kunne ramme børn med diabetes 1.
Loven ændrer også reglerne for kompensation af merudgifter til familier med flere børn med handicap. I dag bliver man kompenseret ud fra en samlet vurdering, så hvis de samlede udgifter for fx to børn med forskellige handicap overstiger minimumsgrænsen, får familien kompensation for dette beløb. Fremover vil hvert barn blive vurderet for sig, så hvis to børn hver for sig har ekstraudgifter under minimumsgrænsen, vil familien ikke få kompensation for deres udgifter.
Derudover vil en række andre spidsfindigheder gøre det sværere at opnå fuld kompensation for merudgifter. Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil med en bekendtgørelse lave en positivliste for, hvilken type udgifter kommunerne fremover vil kompensere. Der er risiko for, at positivlisten ikke kommer til at indeholde alle faktiske typer af merudgifter.
De nye lovændringer om kompensationsydelsen træder i kraft den 1. september.
”Det nye bureaukrati giver kun mening, hvis man ønsker, at folk skal opgive at få hjælp”
Ifølge lovens eufemistiske sprogbrug vil man ”forenkle” udmålingssystemet for kommunal kompensation af handicapkompenserende merudgifter. Institut for Menneskerettigheder vurderer i deres høringssvar imidlertid, at det daværende lovforslag ”vil kunne føre til en markant underkompensation og øgede dokumentationskrav for visse borgere”. Det samme gør Danske Handicaporganisationer, som har opfordret regeringen til at trække lovforslaget tilbage:
”Reelt vil der være en lang række mennesker, der ryger ud af målgruppen for at kunne få dækket sine merudgifter. Derudover indebærer forslaget, at mange vil blive betydeligt underkompenseret for sine merudgifter, ligesom der vil blive lagt et større dokumentationskrav ud til borgerne. Til det skal lægges, at en stor del af målgruppen har en forholdsvis lav indkomst ved fx at være på overførselsindkomst, i fleksjob eller lign. Det er grundlæggende problematisk for alle i målgruppen men også etisk problematisk, da det særligt går ud over ressourcesvage borgere.”
Politisk chef i Muskelsvindfonden Thomas Krog skriver i et indlæg i Pærspektiv – et samtalerum udgivet af Muskelsvindfonden, at det nye bureaukrati kun giver mening, ”hvis man virkelig elsker bureaukrati eller er ude på at få endnu flere familier til at opgive at få hjælp, fordi det er så ekstremt krævende at bokse med kommunen”.
Antallet af modtagere af merudgiftsydelse i Danmark er næsten halveret fra 2013 til 2023 – fra 37.666 til 20.464 personer
Retssikkerhedslovens § 5 siger, at kommunen skal lave en helhedsvurdering og behandle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de hjælpemuligheder, der findes efter den sociale lovgivning. Socialordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) har spurgt socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), om lovforslaget ville bryde med denne paragraf, når borgeren nu selv skal ansøge om, hvilken gruppe kommunen skal træffe afgørelse efter. Det afviser ministeren, som dog medgiver, at kommunen har en vejledningsforpligtelse.
Flere juridiske eksperter har ifølge Altinget også advaret om, at lovforslaget vil bryde med Retssikkerhedsloven § 5. Altinget skriver, at Sophie Hæstorp Andersen har givet urigtige oplysninger til Folketinget om lovforslaget, og at det har ”efterladt en række ordførere med et fejlagtigt billede af, hvor store konsekvenser en kommende lov reelt kan få for pårørende og mennesker med handicap”. Altinget skriver videre også, at socialministeren havde ”betrygget” aftalepartierne om, at loven ikke forringer retssikkerheden for personer med handicap, men at hverken ministeriet eller aftalepartierne kunne oplyse, hvad der ligger i denne betryggelse.
Praksisskred og forringet retssikkerhed
Danske Handicaporganisationer skrev i deres høringssvar, at lovforslaget skulle ses i lyset af, at der over den seneste årrække er sket et betydeligt praksisskred i, hvem der får merudgifter dækket. Det er sket uden egentlige politiske beslutninger med Ankestyrelsen som primus motor.
Således, skriver de, er antallet af modtagere af merudgiftsydelse i Danmark næsten halveret fra 2013 til 2023 – fra 37.666 til 20.464 personer. Den samlede årlige udbetalte ydelse er i samme periode blevet næsten halveret – fra knap en mia. kr. til lidt over en halv mia. kr.
Flere målgrupper er ligeledes røget ud af ydelsen eller er i al fald ikke længere automatisk en del af personkredsen. Det gælder fx personer med rygmarvsskade, og det gælder børn og voksne med cøliaki jævnfør en principafgørelse fra Ankestyrelsen i 2016.
Loven forholder sig overhovedet ikke til dette praksisskred, anfører Danske Handicaporganisationer i deres høringssvar.
Ikke længere menneskeligt, men uværdigt og grimt
Forløbet fremkalder et for mig åbenlyst spørgsmål: Hvorfor skal det være så uværdig en kamp at få lov til at leve et tilnærmelsesvist almindeligt liv med handicap?
At FN’s Handicapkomité i efteråret 2024 udtalte en gennemtrængende kritik af Danmark for at overtræde dele af FN’s Handicapkonvention, synes for længst glemt af regeringens forskellige ministre. Man lytter fortsat heller ikke til handicaporganisationerne, patientforeningerne, faglige organisationer, oppositionspolitikere og andre interessenter, som advarer om, at regeringens handicappolitik fører i den forkerte retning.
Jeg synes, det er på tide at tale kontant om, hvad der foregår. For det her er ikke længere menneskeligt og værdigt for de mange mennesker, der bliver ramt af lovgivning og forvaltning på området
Jeg er mismodig på vegne af alle dem, hvis liv nu bliver endnu mere uoverskueligt og uretfærdigt, end det er i forvejen. Det er efterhånden svært at tro på, at regeringen og ledende ministre kun har gode hensigter, når de aktivt igen og igen vælger at beskære rettigheder, retssikkerhed og dermed livsmuligheder for de svagest stillede i vores land – og altid for de samme målgrupper. Nu har de næsten ”skåret ind til benet”.
Det ligner efterhånden noget grimt. Det er vel politisk ukorrekt at formulere så direkte – men jeg synes, det er på tide at tale kontant om, hvad der foregår. For det her er ikke længere menneskeligt og værdigt for de mange mennesker, der bliver ramt af lovgivning og forvaltning på området.
Sarah Glerups ansøgning om fornyet merudgiftsydelse er et eksempel på, hvordan genvurdering af merudgifter under Serviceloven foregår i Frederiksberg Kommune som beskrevet i Politiken.
Sarah Glerup, 40 år, er cand.mag. og har en fremskreden form for muskelsvind. Hun er afhængig af respirator, kørestol og personlig hjælp døgnet rundt via den såkaldte BPA-ordning (Brugerstyret Personlig Assistance). I en årrække har hun modtaget omkring 26.000 kr. årligt i merudgiftsydelse fra Frederiksberg Kommune til bl.a. en specialindrettet handicapbil, tilpasning af tøj og medicin.
I år blev hendes sag genvurderet, og kommunen sendte hende en partshøring på 32 sider med krav om omfattende dokumentation, hvor den ifølge avisen argumenterede for, at flere af hendes behov ikke var handicaprelaterede – eksempelvis transport til en speciallæge og ekstraudgifter til bilen. I stedet for en helhedsvurdering fremstod sagsbehandlingen, som den beskrives i avisen, rigid og nedværdigende.
Politiken skriver: “Kommunen vurderer, at Sarah Glerup … ville have bil, selv om hun ikke havde et handicap … Hun bliver derfor kun kompenseret for forskellen mellem en lille personbil og så den kassebil, hun er nødt til at have for at komme rundt med sin kørestol.” Frederiksberg kommune mener også, at Glerup kan finde en bandagist, en ortopædisk skomager, en optiker og hudlæge, som ligger tættere på hendes bopæl, og hun får derfor ikke støtte til kørslen dertil.
Resultatet blev en halvering af hendes merudgiftsydelse.
Kun fordi Glerup selv fandt hjemmel i anden lovgivning, fik hun til sidst kompensation for det ekstra værelse til hendes hjælper, som ellers var blevet afvist.
Kilde: Kirsten Nilsson: ”Jeg prøver at bevare en vis kontrol midt i den afmagt, det er at have et fremadskridende handikap”, Politiken den 26. maj 2025.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og