
BESKÆFTIGELSESREFORM // KRONIK – Folketinget har vedtaget et lovforslag i beskæftigelsesreformen, som tager offentlige forsørgelsesydelser fra dømte, der er i anbringelse eller under behandling i retspsykiatrien. Partierne bag loven tegner samtidig et stigmatiserende billede af målgruppen med henvisning til monstrøse enkeltpersoner, der ikke er repræsentative for lovens målgruppe, anfører Lisbeth Riisager Henriksen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Folketinget har den 11. december vedtaget et lovforslag, der fra den 1. januar 2026 vil fratage behandlings- og anbringelsesdømte retspsykiatriske patienter folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp, mens de er indlagt. Patienterne vil i stedet få udbetalt 1.725 kroner (2025-niveau) skattefrit i lommepenge om måneden. Personer, der allerede inden denne dato er indlagt på grund af en anbringelses- eller behandlingsdom, vil få stoppet udbetaling af ydelserne med tre måneders varsel.
Loven reflekterer et politisk ønske om, at reglerne for forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte skal ligne reglerne for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Derudover bygger den på en påstand om, at anbringelses- og behandlingsdømte i dag bliver ”dobbeltforsørgede” og kan opspare et millionbeløb i løbet af deres særforanstaltning.
Den vil berøre omkring 1.600 personer årligt svarende til omtrent 65 procent af alle igangværende foranstaltningsdomme i retspsykiatrien. Heraf er 300 anbringelsesdømte, som ifølge Beskæftigelsesministeriet i gennemsnit er indlagt i psykiatrien i omkring 6,5 år, og 1.300 behandlingsdømte, som i gennemsnit er indlagt i knap 1,5 år. Loven skal frigive et samlet provenu på ca. 145 millioner kroner årligt.
Rådighedsbeløbet dækker ikke faste udgifter til bolig, forsyning, medicin, transport, kommunikation, retlige omkostninger og øvrige basale leveomkostninger
Den udspringer af en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Derudover er den også vedtaget med stemme fra Borgernes Parti.
”Regeringen bryder med et grundlæggende princip om forskellen mellem straf og behandling”
Kilder i det retspsykiatriske miljø vurderer imidlertid, at begrebet ”dobbeltforsørgelse” savner faktisk og juridisk grundlag, fordi ophold i retspsykiatrien ikke kan sidestilles med forsørgelse i økonomisk eller juridisk forstand. De vurderer også, at rådighedsbeløbet ikke dækker faste udgifter til bolig, forsyning, medicin, transport, kommunikation, retlige omkostninger og øvrige basale leveomkostninger. Der kan kun søges om kommunal boligstøtte til dømte, der vurderes at komme ud inden for seks måneder.

I en pressemeddelelse fra Psykiatrifonden skriver direktør Marianne Skjold: ”Med den nye lov bryder Folketinget med et grundlæggende princip i dansk ret. I mere end et århundrede har vi fastholdt forskellen mellem straf og behandling i dansk lovgivning. Mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet, er patienter. De er ikke kriminelle i juridisk forstand. Og debatten om de psykiatriske særforanstaltninger har i høj grad cirklet om enkeltsager, som ikke er repræsentative for den retspsykiatriske patientgruppe.”
Hun understreger, at 74 procent af de dømte retspsykiatriske patienter ikke har modtaget tilstrækkelig psykiatrisk behandling, og at de ubehandlede psykoser bærer skylden for, at de er endt ud i kriminalitet. Og hun forudser, ligesom Psykiatrifonden og en lang række andre eksperter advarede om allerede under høringsfasen, at behandlings- og anbringelsesdømte patienter som følge af loven risikerer at miste deres bolig og sociale liv, få forværret deres psykiske sygdom og blive kastet tilbage i ny kriminalitet.
Hun konstaterer også, at folketingsflertallet har overhørt advarslerne med åbne øjne.
I Fasar Abrar Rajas og en irakers billede
Allerede under førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget i oktober måned – se min analyse i POV International – blev det tydeligt, at det er tæt forbundet med billedet af især én kriminel førtidspensionist, som blev tegnet i TV 2-dokumentaren Den sorte svane: den dansk-pakistanske, nu 50-årige rocker Fasar Abrar Raja. Regeringen og aftalepartierne fremstillede lovens målgruppe i lyset af ham som personer med monstrøse egenskaber, for hvem det er en ren og skær profitabel sag at være idømt behandling eller anbringelse.
Det gjorde ikke indtryk på dem, at Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten med henvisning til mange af høringssvarene kritiserede, at regeringen reelt bryder med det grundlæggende danske retsprincip om at skelne mellem tilregnelige og utilregnelige gerningspersoner. Ej heller at få at vide, at de ved at støtte lovforslaget medvirker til ulovlig diskrimination af retspsykiatriske patienter, forstærker stigmatisering og skader disse menneskers fremtidige behandling og kriminalitetsforebyggelse.

Senere fortsatte beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek i de samme riller i sit skriftlige svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Partierne bag lovforslaget tegner et stærkt fordrejet og ensidigt stigmatiserende billede af retspsykiatriske patienter
I Folketingets andenbehandling af lovforslaget den 9. december gik kun beskæftigelsesordfører for Alternativet Karin Liltorp på talerstolen. Hun fastslog først, at lovforslaget ”er et stort tilbageskridt for psykiatrien, det vil føre til forværring af sygdommen, det vil føre til længere indlæggelser, det vil koste samfundet meget dyrt på sigt, og vi bevæger os lige på kanten af menneskerettighederne”. Derefter konkluderede hun, at anbringelses- og behandlingsdømte nu vil blive stillet økonomisk ringere end indsatte i fængsler.
Igen tegnede partier bag lovforslaget et stærkt fordrejet og ensidigt stigmatiserende billede af retspsykiatriske patienter – og bragte i øvrigt kun to eksempler med ikke-vestlig oprindelse.

Erhvervs- og retsordfører for Danmarksdemokraterne, medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg Betina Kastbjerg konstaterede fx med tilfredshed, at lovforslaget byggede på et beslutningsforslag af hende fra 2024, der igen byggede på en artikel fra Ekstra Bladet med rubrikken: ”Dobbeltmorder og imamlærling får førtidspension”. Hun sagde: ”Det var en 62-årig irakisk statsborger, som havde begået et voldsomt dobbeltdrab. Og til trods for det kunne han sidde inde og nyde, at førtidspensionen tikkede ind på kontoen.”
Indfødsretsordfører, integrationsordfører og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Mikkel Bjørn supplerede: ”Bliver det ikke mildest talt en lille smule skørt, at Alternativet går på talerstolen for at forsvare kriminelle menneskers rettigheder til at modtage sociale ydelser (…)? Altså vi taler om fx folk som Fasar Abrar Raja, som har begået uhyrlige former for kriminalitet …”
Fra politisk ordfører for Venstre Jan E. Jørgensen lød det: ”Mener Alternativet ikke, at man er kriminel, hvis man er psykisk syg og har begået kriminalitet? (…) Og hørte jeg også Alternativet sige, at massemordere – eller var det bare folk, der havde begået et enkelt mord – var helt almindelige mennesker?”

Og formanden for Folketingets udlændinge- og Integrationsudvalg og Socialdemokratiets indfødsretsordfører Anders Kronborg spurgte: ”Nu har hr. Fasar Abrar Raja været nævnt her i debatten, og jeg mindes, at det var for et års tid siden i byretten, at han blev varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling frem for i et arresthus. Er den person i ordførerens øjne kriminel eller et offer …?”
Når man nævner alle disse negative træk i én og samme ombæring og modstiller dem ”danskerne”, får man etableret et skingert dem versus os og øget graden af stigmatisering af de førstnævnte.
Parallelt med en slet skjult foragt for retspsykiatriske patienter en masse kom de samme partier med perfide udtalelser over for Karin Liltorp om Alternativets politik.
Der har kun været sølle interesse fra de store publicistiske medier for at oplyse om loven
Karin Liltorp turnerede dog sine svar. Til Mikkel Bjørn sagde hun bl.a..: ”Langt de fleste, vi snakker om, flere tusinde mennesker, er ganske almindelige danskere som du og jeg, som uheldigvis har fået en psykisk sygdom, og som nu bliver ramt ekstremt hårdt …”
Og til Jan E. Jørgensen svarede hun, at ”vi har været enige om igennem mange år, at psykisk syge, der bliver vurderet af eksperter til at være utilregnelige i gerningsøjeblikket, de skal ikke behandles som kriminelle. De skal behandles [psykiatrisk, red.]. (…) Nogle af de sørgelige sager er jo endt i drab. Men langt de fleste af dem handler (…) om trusler, der er begået i en psykose …”

Endelig til Anders Kronborg: ”Som hovedregel har jeg stor tillid til de eksperter, der sidder og vurderer, hvem der er så psykisk syge, at de ikke kan stilles til ansvar for deres handlinger. Er der nogen, der snyder i systemet? Det er der alle steder. Men at det skal gå ud over alle psykisk syge i hele det ganske land – dét, synes jeg, er dybt urimeligt. At vi kører politik baseret på en enkeltsag, som kommer op i medierne, (…) rammer alle mulige andre, der på ingen måde er at sammenligne med Fasar.”
For at imødekomme advarsler fra kritiske høringsparter havde Alternativet fremsat ti ændringsforslag. De handlede blandt andet om at indskrænke lovforslagets målgruppe til alene at omfatte anbringelsesdømte og om at sikre de anbringelses- og behandlingsdømte et månedligt rådighedsbeløb på mindst 4.000 kroner før skat. Ændringsforslagene var tiltrådt af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Ved afstemningen blev alle de ændringsforslag forkastet, mens 17 præciserende ændringsforslag fra regeringen blev vedtaget.
Der har kun været sølle interesse fra de store publicistiske medier for at oplyse om loven.
En bevidst stigmatisering
Ikke desto mindre afspejler loven nogle tidstypiske tendenser i dansk social-, beskæftigelses- og udlændingepolitik.
Beskæftigelsesreformen rummer fx også et lovforslag, som vil frakende førtidspension og andre sociale ydelser og indføre længere karantæneperioder for rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre, der bliver dømt for grov kriminalitet. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har ifølge netmediet Altinget aktuelt politiske forhandlinger om en kontroversiel reform, der skal tillade kommuner at genåbne mindst 5.000 tilkendte førtidspensioner til ikke-vestlige indvandrere.
Samtidig har Folketingets Præsidium tilkendt Henrik Sass Larsen, tidligere socialdemokratisk minister og folketingsmedlem, en såkaldt folketingsførtidspension, selvom han tidligere i år blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af billedmateriale med seksuelle krænkelser af børn.
Størstedelen af Folketinget lovgiver allerede på baggrund af monstrøse billeder af enkeltpersoner, som den store brede målgruppe af blandt andet retspsykiatriske patienter overhovedet ikke ligner eller har noget til fælles med
Det sker alt sammen i et efterår og en vinter, hvor Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i Weekendavisen har sat ekstra turbo på en stram udlændingepolitisk dagsorden med sit højreradikale begreb om remigration og en voldsom mistænkeliggørelse af udlændinge i alle afskygninger, men især af ikke-vestlige personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser. Og det sker parallelt med, at Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, har tilkendegivet, at Venstre ønsker at træde ud af Statsborgerkonventionen.

Socialdemokratiet har nægtet at følge Venstre i dette ønske og har derved sat en foreløbig grænse i partiets årelange forsøg på under Mette Frederiksens formandskab og statsministertid at holde trit med Dansk Folkeparti i stram udlændingeretorik og politiske stramninger. Men størstedelen af Folketinget lovgiver allerede på baggrund af monstrøse billeder af enkeltpersoner, som den store brede målgruppe af blandt andet retspsykiatriske patienter overhovedet ikke ligner eller har noget til fælles med.
At det er bevidst stigmatisering af en befolkningsgruppe og står i grel modsætning til intentionerne i fx 10 års-psykiatriplanen fra foråret, tager de deltagende partier tilsyneladende ikke så alvorligt.
Læs flere artikler af Lisbeth Riisager Henriksen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og