Troels Lund Poulsen står med en spinkel dark horse i kulissen

Venstres formand, Troels Lund Poulsen har fået en lille chance som kongelig undersøger i arbejdet med at danne en ny regering. Foto: Marita Á Rógvi Brattaberg/Forsvarsministeriet

Helle Ib Politisk kommentator 11.05.2026

REGERINGSFORHANDLINGER // ANALYSE – Troels Lund Poulsen (V) er gået i gang med forhandlingerne om at danne en regering. I værste fald vil de nye forhandlinger udstille det manglende borgerlige alternativ til Mette Frederiksen (S). Men hvis Moderaterne vender tilbage til en rød-lilla regering, vil Venstre næppe holde sig tilbage med at udstille, at Lars Løkke Rasmussen var billigere til salg og måtte tage til takke med en mindre ambitiøs økonomisk politik.

Mandag formiddag blev de officielle forhandlinger om en ny regering med den nye kongelige undersøger – Venstres formand Troels Lund Poulsen – skudt i gang. I bedste fald for Venstre – men ikke overvældende sandsynligt lige nu – bliver der skabt et afsæt, der kan gøre ny regeringsdeltagelse mulig og attraktiv for Venstre.

I værste fald bliver de nye forhandlinger blot en udstilling af et manglende borgerligt alternativ – og Lars Løkke Rasmussen (M) kan vende tilbage til Mette Frederiksen (S) og en mulig rød-lilla regering under indtrykket af, at alt andet har været afprøvet.

Det er svært, ja næsten umuligt at forestille sig, at der kommer en ren blå regering ud af bestræbelserne

Men Troels Lund Poulsen må naturligvis også have gjort sig taktiske overvejelser om, hvordan han undgår at blive brugt som et nyttigt mulddyr og en birollefigur i Lars Løkkes drama.

Kan der dannes en centrum-blå mindretalsregering? Kan der skabes samling om det store, brede ”midtermonster” med SVM, De Radikale og De Konservative – eller ryger stafetten tilbage til Mette Frederiksen og en rød-lilla regering med ophæng i centrum-venstre?

Lige nu er meget kastet op i luften.

Men Venstre har med stafetten dog fået en chance for at demonstrere og understrege den position, Venstre med tvivlsom succes forsøgte sig med i valgkampen: Kravet om at kombinere velfærd og forsvarsmål med økonomisk ansvarlig reformpolitik.

Processen er lige nu, at Troels Lund Poulsen bruger et par dage på at mødes med repræsentanter fra alle partier. Dernæst vil han konkludere, hvor han ser muligheder for at gå videre med egentlige regeringsforhandlinger, der vil forløbe over et par uger.

Mens Mette Frederiksen og centrum-venstre-kredsen brugte de første mange uger efter valget på at gå i dybden med de temaer, der ifølge S-formanden udgjorde en ”stærk fællesmængde”, begyndte Troels Lund Poulsen med det absolut sværeste: Spørgsmålet om økonomisk politik.

Selv om Troels Lund Poulsens mandat er at afsøge en regering, hvor Moderaterne og Socialdemokratiet ikke indgår, skal man ikke tro, at han begrænser sig til det. Det er svært, ja næsten umuligt at forestille sig, at der kommer en ren blå regering ud af bestræbelserne.

Tre store spørgsmål melder sig

Lige nu bliver tre spørgsmål spændende at følge:

Uanset udfaldet af møderækken bliver det interessant at få afdækket konkret, hvor langt enigheden rækker mellem partier på midten og ud mod højre i den økonomiske politik. Det handler bl.a. om offentlige finanser, skat, overførselsindkomster, konkurrenceevne, investeringsklima, produktivitet, arbejdsudbud og international arbejdskraft.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, afviser fortsat at indgå i en regering med Lars Løkke Rasmussen. Foto: Steen Brogaard/Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti er under Morten Messerschmidts ledelse vendt tilbage til en mere blå position i den økonomiske politik end den, Kristian Thulesen Dahl i sin tid bevægede sig ind på. Men Dansk Folkeparti glider ikke i ét med de økonomiske reformpartier. Eksempelvis vendte Dansk Folkeparti den vigtige velfærdsaftale fra 2006 ryggen, da Folketinget sidste år vedtog at forhøje pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040.

En manøvre, der ville koste statskassen et svimlende antal milliarder kroner, hvis modstanden fra Dansk Folkeparti og andre partier havde medført, at pensionsalderen blev fastfrosset på 70 år. Men Messerschmidt er alligevel i større samklang med de borgerlige på flere felter i den økonomiske politik end sin forgænger.

For det andet må det forventes, at presset på Morten Messerschmidt øges. Det er ham, der gang på gang har afskrevet en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen indgår. Et budskab, han stod hårdt på i valgkampen og senest har bekræftet ved de nye regeringsforhandlinger.

Men hvad nu hvis borgerlige vælgere får et indblik i, hvor stor fællesmængden rent faktisk kunne være på blåt hold? Det er her, der i kulissen tales om en spinkel mulighed for en dark horse-model. En forhåbning blandt borgerlige om, at Dansk Folkeparti kunne leve med en blå midterregering, selv om partiet ikke selv deltog – og selv om Moderaterne var med ombord.

Afhængigt af opbakningen fra andre partier, bl.a. De Radikale, behøver Dansk Folkeparti måske blot at undlade at forhindre en sådan regeringsdannelse. Mandag luftede Lars Løkke Rasmussen selv tanken om en mindretalsregering.

Morten Messerschmidt har ikke antydningsvist ændret signaler i forhold til at afskære Løkke fra regeringsdeltagelse

At skulle hoppe fra tue til tue og basere sig på et skrøbeligt fundament kan dårligt være en ønskemodel.

Om Messerschmidt overhovedet kan overtales eller presses til en sådan model – og se egne fordele i den – er tvivlsomt. DF-formanden har ikke antydningsvist ændret signaler i forhold til at afskære Løkke fra regeringsdeltagelse, og den pæne opbakning i målingerne til Dansk Folkeparti kan bekræfte DF-toppen i at fastholde konfrontationskursen.

Midtermonsteret spøger

Men det er givet, at Dansk Folkeparti og Messerschmidt kan ende med at stå med en del af skylden for, hvis stafetten om et par uger blot sendes tilbage til Mette Frederiksen. Og det vil udstille, hvorfor dele af Venstre hælder til, at man er nødt til at afsøge et bredt midtersamarbejde med bl.a. Socialdemokratiet igen.

For det tredje er det nok sandsynligt, at ”midtermonsteret” i det mindste vil blive afprøvet. Også her kan Venstre måske håbe på at få styrket sin fortælling, hvis forhandlingerne strander på, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ikke kan og vil levere tilpas markante indrømmelser i den økonomiske politik.

For tag ikke fejl: Venstre er strukturelt martret af konkurrencen i den blå blok og opsplitningen i tre-fire partier. Og nok er det Troels Lund Poulsens gamle ven, Lars Løkke Rasmussen, der har hevet stafetten ud af hænderne af Mette Frederiksen og givet den til Troels Lund Poulsen.

Men ender hele affæren med, at Lars Løkke Rasmussen igen går i regering med Mette Frederiksen, mens Troels Lund Poulsen må påtage sig det slidsomme og mindre attraktive arbejde som oppositionspolitiker, så vil Venstre næppe have noget imod at udstille, at Lars Løkke Rasmussen var billigere til salg og måtte tage til takke med en mindre ambitiøs økonomisk politik i en rød-lilla konstruktion.

Helle Ib

Helle Ib er uddannet journalist og arbejder som freelance-skribent og politisk kommentator. Hun er tilknyttet Altinget og har dækket dansk politik for en række medier: Børsen (analytiker og lederskribent), B.T., JyllandsPosten og Dagbladenes Bureau.