FØRTIDSPENSION // KRONIK – Regeringen indgik før jul aftale med tre partier om at pålægge en række kommuner at gennemgå 5.000 udvalgte førtidspensionssager fra 74 udsatte almene boligområder. Aftalen afspejler en stemning af kategorisk mistænkeliggørelse af bestemte befolkningsgrupper og er formentlig både i strid med grundlæggende retsprincipper og udtryk for diskrimination, skriver Lisbeth Riisager Henriksen, der opfordrer regeringen til at ”genåbne for viden og indsigt, før I genåbner sager”.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har den 17. december indgået aftale om flere tiltag i forhold til førtidspension.
Først og fremmest vil de pålægge en række kommuner at gennemgå ca. 5.000 udvalgte førtidspensionssager systematisk for at vurdere, om betingelserne for førtidspension er opfyldt.
Baggrunden er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension
Sagerne udvælges i 74 udsatte almene boligområder, hvor der bor mindst 1.000 beboere afgrænset ved en række socioøkonomiske kriterier. Det er boligområder, der er ”kendetegnet ved en høj forekomst af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, lav indkomst eller beboere, som ofte er dømt for kriminalitet,” og som er defineret i ghettoloven, der blev vedtaget i 2018 under Lars Løkke Rasmussens tredje regeringsperiode.
Baggrunden er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension.
Førtidspensioner under lup
Kommunerne pålægges at indkalde alle førtidspensionister, som er registreret indrejst i CPR-registret, er under 60 år og er tilkendt førtidspension efter 2003, til en samtale. Her skal kommunerne gennemgå deres sag forfra. Hvis gennemgangen giver et grundlag for at genåbne en førtidspensionssag, skal kommunen oplyse sagen yderligere ved at indhente nye helbredsoplysninger eller iværksætte en ny afklaring af personens arbejdsevne.
Som en del af disse genåbninger pålægger aftalepartierne, at bestemte kommuner skal vurdere sager fra andre kommuner, så det ikke skal være muligt for de undersøgte førtidspensionister at presse sagsbehandlerne til at komme til konkrete konklusioner.
Aftalekredsen ønsker, at den systematiske gennemgang skal træde i kraft 1. juli 2026, så kommunerne kan være klar til at påbegynde gennemgangen af de 5.000 sager fra 1. december 2026.
Loven udvider antallet af straffebestemmelser, der medfører, at man mister retten til førtidspension mv. og omfattes af karantæneordning. Det gælder fx kriminalitet som voldtægt, grov vold eller manddrab
Derudover udvider aftalen antallet af straffebestemmelser, der medfører, at man mister retten til førtidspension mv. og omfattes af karantæneordning. Det gælder fx kriminalitet som voldtægt, grov vold eller manddrab. Aftalen bygger videre på den tidligere aftale, som udmøntedes til lov om frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet mv.
I Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S): ”Førtidspension er til de mennesker i vores samfund, som ikke kan arbejde. Det er en rigtig god ordning, som vi skal beskytte. Tilliden til vores førtidspension handler om, at det er de rigtige, der modtager den. Derfor gennemgår vi nu en række sager, hvor vi kigger på folk, der er indrejst til Danmark. Vi vil se på, om de fortsat er berettigede til førtidspension.”
I et Facebookopslag på sin egen væg 19. december uddyber ministeren sin baggrund for at indgå denne aftale, samtidig med at han roser Socialdemokratiet for at være det parti, der ”indførte den [førtidspensionen, red.] tilbage i 1933”. Han skriver blandt andet:
”Tidligere i år kunne SF-politiker og socialrådgiver Lotte Kofoed fortælle, hvordan grupper med ikke-vestlig baggrund kom med enslydende historier om, at de var faldet i en brønd og derfor skulle have førtidspension. Historien bekræftes desværre i en stor undersøgelse fra Ankestyrelsen, der peger på, at det i mellem hver sjette og hver fjerde førtidspension ikke er dokumenteret, at folk ikke kan komme i arbejde.”
Men Ankestyrelsens praksisundersøgelse kan ikke bruges til de konklusioner, Kaare Dybvad Bek drager, vurderer debattør Sussi Ryan, som har læst Ankestyrelsens praksisundersøgelse, i en kommentar til Kaare Dybvad Beks Facebook-opslag.
Ankestyrelsen har gennemgået 60 sager fra ti kommuner. I ca. 22-33 procent af sagerne vurderede den, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at dokumentere, at betingelserne for førtidspension var opfyldt. Ankestyrelsen anførte samtidig, at den ville have ændret eller hjemvist 18 sager, hvis de var blevet påklaget, skriver hun. Undersøgelsen dokumenterer ikke snyd, men mangelfuld sagsoplysning og forvaltningsfejl.
Hun pointerer også, at det er kommunens ansvar at sikre, at en sag er fuldt og korrekt oplyst, før der træffes afgørelse, ikke borgerens, og tilføjer, at det ingen steder fremgår i Ankestyrelsens undersøgelse, at problemerne har sammenhæng med etnicitet, indrejse eller bestemte boligområder. ”Den kobling er politisk – ikke juridisk dokumenteret,” anfører hun.
En politisk skabt stemning af mistænkeliggørelse, had og stigmatisering over for bestemte befolkningsgrupper med kategoriserende fordomme og ignorance af grundlæggende retsprincipper er forfærdelig
Privatpraktiserende socialrådgiver Maj Thorsen, skriver i en kommentar til samme opslag blandt andet: ”Hvad er det (…) for nogle enslydende ’brønd-historier’, der bekræftes i Ankestyrelsens praksisundersøgelse? …. mig bekendt fremgår der intet i pågældende undersøgelse om, at førtidspensioner er givet på enslydende historier. Og undersøgelsen har heller ikke kigget på etnicitet. Det er meget bekymrende at du direkte lyver i dit opslag om ovenstående mhp. at tegne et billede op af noget, der ikke eksisterer (…). Som jeg ikke tror I har lovhjemmel til at tage op.”
”Systematisk snyd og humbug”
Nick Zimmerman, som er beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, der er glade for den nye lov, sagde på pressemødet 17. december, at han ikke er ”i tvivl om, at der foregår en systematisk snyd og humbug på det her område”, og i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse udtalte han:
”Denne aftale er starten på enden for de mange tusinde ikke-vestlige indvandrere, der alt for nemt har fået tilkendt en dansk førtidspension. Nu får flere tusinde revurderet deres ydelse, og vi får skærpet frakendelses- og karantæneordningen, så vi kan få sat en stopper for fup og svindel på danskernes bekostning.”
”I den seneste tid har vi set nogle meget voldsomme tal for tilkendelser til ikke-vestlige indvandrere. Det er en meget alvorlig udvikling. Vi er derfor glade for, at vi endelig får undersøgt, hvordan social kontrol i de muslimske miljøer påvirker tilkendelsen af førtidspensioner til ikke-vestlige indvandrere. I Dansk Folkeparti mener vi, at ikke-vestlige indvandrere ikke skal kunne være på en dansk førtidspension.”
Det Konservative Folkepartis leder Mona Juul udmeldte også på partiets landsråd i september, som jeg har skrevet om i en kronik her i POV, at hun ønskede at reformere reglerne for førtidspension, især når det gælder unge under 40 år, ikke-vestlige indvandrere og kriminelle med en fængselsdom.
Nu har Det Konservative Folkeparti fået en del af sine ønsker opfyldt. Beskæftigelsesordfører for partiet, Dina Raabjerg, siger i pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet, at man længe har arbejdet for en reform af førtidspension: ”Alt for mange er på førtidspension, og særligt ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede. Det koster mange milliarder og undergraver velfærdssamfundet, at mennesker, som godt kan arbejde, går derhjemme på førtidspension.”
”Vi har foreslået, at man revurderer 5.000 førtidspensioner årligt. Med dagens aftale går vi i gang med de første 5.000, men vi kommer til at arbejde for, at arbejdet fortsætter. For danskerne vil ikke og skal ikke betale for, at andre kan blive hjemme, hvis de godt kan passe et arbejde.”
”Vil ikke pege fingre ad førtidspensionister”
Fra Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin, lød det i P1 Orientering 17. december, at aftalen skal sikre, at ingen behøver at pege fingre ad førtidspensionister:
”Det her er jo i virkeligheden også en hjælp til dem, der ikke kan arbejde, og som får den helt berettigede førtidspension. Vi skal altså derhen, hvor man ikke kan pege fingre ad dem, der får førtidspension, fordi der er en mistanke om, at der er en overrepræsentation af folk, der uberettiget modtager den. Det er jo en beskyttelse af dem, der i virkeligheden skal have den.”
Efter aftalens præsentation har der imidlertid været et væld af Facebook-opslag fra de politiske partier bag aftalen; opslag med det, der ligner hadtale imod ikke-vestlige førtidspensionister.
Flere af aftalepartierne har imidlertid tilkendegivet, at de gerne ser endnu flere ikke-vestlige førtidspensionisters sager genbesøgt, ligesom de antyder, at de måske lægger op til en mere generel genåbning af alle allerede tilkendte førtidspensioner.
”Jeg er bekymret for retssikkerheden”
Disse partier hævder at gå meget op i, at ingen skal snyde nogen. Men det sker oven på mange år, hvor mange syge mennesker uretmæssigt har været sat i venteposition i årevis blandt andet som følge af reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp under Mette Frederiksen, Jørn Neergaard Larsen og Troels Lund Poulsen.
Forskningsprofessor Jacob Arendt Nielsen ved Rockwool Fonden har forsket i sagsområdet. Han udtaler i en Ritzau-nyhed, at han er bekymret for retssikkerheden i aftalen: ”Jeg kan være lidt bekymret for, om man bryder med retssikkerheden, for ifølge lovgivningen må man kun genoptage sager, hvor der er mistanke om fejl, eller ved tilsyn med kommunernes praksis.”
Det mener han, fordi aftalens objektive kriterier er, at man udvælger førtidspensionister ud fra, om de bor i et belastet område. Derfor kan aftalen vise sig at overskride det nævnte princip for, hvornår man må genoptage sager.
EU-Domstol kender ghettolovgivning måske diskriminerende
Dagen efter indgåelsen af denne aftale afgav EU-Domstolen kendelse om, at der kan være risiko for, at den danske ghettolovgivning er ”direkte diskriminerende”, og at Østre Landsret derfor bør undersøge, om det er tilfældet.
Det gjorde den i forbindelse med, at en række beboere i blandt andet Mjølnerparken i København i 2020 stævnede Social- og Boligministeriet, fordi de mente, et af hovedkriterierne i ghettoloven – nemlig om beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande – var diskriminerende.
At sætte alle førtidspensionisters tryghed på spil for at score politiske points er ikke bare uforståeligt. Det er uanstændigt
Set i lyset heraf mener jeg, at den nye aftale om genåbning af førtidspensionisters sager i netop ghettoområder (der nu hedder omdannelsesområder) også kan vise sig at være direkte eller indirekte diskrimination og dermed ulovlig.
Det burde regeringen og aftalepartierne tage dybt alvorligt. En politisk skabt stemning af mistænkeliggørelse og stigmatisering over for bestemte befolkningsgrupper med kategoriserende fordomme og ignorance af grundlæggende retsprincipper er forfærdelig og sætter en truende stemning for, hvor vores samfund er på vej hen, når det kommer til vores udøvende og lovgivende magt.
Og det giver følelser og stemninger en uproportionalt stor betydning i forhold til lovgivning og forvaltningspraksis på dette politikområde.
Formand for Kristelig Handicapforening Thomas Bjerg Mikkelsen siger det fint i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad: ”Hvad i alverden tænker regeringen dog på, når den varsler genåbning af sager om førtidspension uden tanke for, hvilken usikkerhed det skaber hos de mennesker, det handler om? (…)
At sætte alle førtidspensionisters tryghed på spil for at score politiske point er ikke bare uforståeligt. Det er uanstændigt. Hvis man mener, at der er en rimelig grund til at ændre ’visse sager’, må man tage fat i dem, det drejer sig om, frem for at skabe usikkerhed hos alle.”
Det er uacceptabelt at mistænke myndighedspersoner kategorisk
Det må også bemærkes, at det er meget kategoriske udtalelser, som flere af partierne bag aftalen faktisk kommer med om både socialrådgivere og lægers arbejde i forbindelse med processen med at afklare og tilkende førtidspension.
Når fx Nick Zimmerman insinuerer, at der foregår omfattende ”svindel og humbug” med tilkendelser af førtidspensioner til ikke-vestlige indvandreres fordel, at der kan være tale om etniske eller kulturelle alliancer mellem fagpersoner og borgere med indvandrerbaggrund, og at han glæder sig over, at der nu vil blive set nærmere på både de læger, der udarbejder de bagvedliggende lægeerklæringer, og de socialrådgivere, som efter hans opfattelse ”tilkender pensionerne”, så er det meget grove kategoriseringer og mistænkeliggørelse af hele faggrupper og myndighedspersoner.
Det forekommer at være uproportionalt med så stor en kategorisk mistillid til alle og især bestemte etniske grupper i det offentlige kommunale system og blandt de læger, der deltager i oplysningen af sager. Og som eksempelvis tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post skriver: ”Hvad i alverden bilder han sig ind? Siden hvornår skal vi finde os i så løse og samtidig så vidtgående anklager mod hele grupper af veluddannede og professionelle medarbejdere?”
Hvad med at genåbne for viden og indsigt, før I genåbner sager? For det er en regulær svinestreg, og syge mennesker i vores land har ikke brug for mere klapjagt fra fordomsfulde politikere med magt til at gøre hvad som helst
Man kan også, som den nuværende formand for Socialrådgiverforeningen Signe Færch skriver i et Facebook-opslag på sin egen væg, ræsonnere: ”Når man så kigger på selve aftalen, så er der grundlæggende noget mærkværdigt i, man vil bruge socialrådgivernes tid og kræfter på at genbehandle allerede tildelte førtidspensioner, når vi samtidig står midt i historiske besparelser, massive omstillinger og afskedigelser på beskæftigelsesområdet.
Det er også mærkværdigt, at man vælger at bruge penge på bagudrettet at genbehandle sagerne. De penge kunne være brugt på at sikre tidlig indsats, helhedsorienteret støtte og ordentlige rammer for vores arbejde – så vi kunne forebygge, at borgere får behov for en førtidspension.
Fagligt set giver det ganske enkelt meget lidt mening at bruge kræfter og penge på at genbehandle gamle sager, og jeg er slet ikke i tvivl om, at politikernes mistillid vil skabe utryghed hos de borgere, som nu bliver mistænkeliggjort.”
Selv håber jeg, at aftalepartierne vil trække aftalen tilbage. Jeg vil, ligesom klinisk professor Morten Sodemann gør det i en sarkastisk Facebook-kommentar, appellere til Kaare Dybvad Bek og partierne bag aftalen:
Hvad med at genåbne for viden og indsigt, før I genåbner sager? For det er en regulær svinestreg, og syge mennesker i vores land har ikke brug for mere klapjagt fra fordomsfulde politikere med magt til at gøre hvad som helst.
Læger afviser politisk billede af indvandrere, der foregiver at være syge
Christian Wejse er professor ved Institut for Klinisk Medicin – Infektionssygdomme, Aarhus Universitet, og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby. Han står sammen med flere andre forskere bag et forskningsstudium af 858 nyankomne flygtninge i Aarhus i perioden 2014-2018, primært fra Syrien. Det viste blandt andet, at 28 procent af dem har symptomer på PTSD. I et video-opslag på LinkedIn den 29. december korrigerer han den politiske fremstilling af, at der er “for mange” ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommere på førtidspension:
“Jeg arbejder som læge og forsker med flygtninges helbred, og jeg må bare sige helt klart: Det billede passer ikke. Vi har blandt andet lavet forskning, som viser, at en meget stor andel af flygtninge lever med alvorlige helbredsproblemer såsom PTSD, men også andre alvorlige kroniske sygdomme og følger efter at have været i krig og på flugt; alvorlige helbredsproblemer, som kræver grundige, faglige vurderinger. Der er derfor ikke for mange borgere, som får førtidspension. Tværtimod. Det mest sandsynlige er, at alt for mange mennesker i dag reelt holdes på kontanthjælp, selvom de burde have førtidspension.”
Han uddyber: “Det er her, det går galt. Kontanthjælp er for mennesker, der kan arbejde. Førtidspension er for mennesker, der ikke kan arbejde. Mennesker med PTSD kan ikke arbejde, fordi sygdommen påvirker hukommelse, koncentration, søvn, evnen til at være sammen med andre mennesker. Det er ikke et spørgsmål om vilje, men om helbred. Alligevel skal mennesker, som én gang er vurderet som uarbejdsdygtige, nu igennem systemet igen.”
Derfor problematiserer han den nye aftale: “Det her er ikke en jagt på snyd. Det er en mistænkeliggørelse af alvorligt syge mennesker, som allerede ér vurderet uarbejdsdygtige (…). Det mindste, vi skylder de her alvorligt syge mennesker, er at basere vurderingerne på faglig viden. Og da den faglige viden har ført til tildeling af førtidspension, så er det jo nok så simpelt, at når der er en overrepræsentation af borgere med ikke-vestlig baggrund, så er det, fordi der er mange flere af dem, der er alvorligt syge, blandt andet fordi så stor en andel af dem er flygtninge.”
Morten Sodemann er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet og overlæge på Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital.
Han giver et tilsvarende billede i et debatindlæg i Ræson: “Flygtninge venter mange år længere end etnisk danske på at få tilkendt førtidspension. De bliver indstillet senere og deres sagsbehandling tager betydeligt længere tid. Imens lever de i årevis på hjemsendelsesydelse [han mener selvforsørgelses- og hjemrejse- eller overgangsydelse, red.] uden egentlig afklaring. (…) Konklusionen er, at langt flere flygtninge burde have en førtidspension. Og at det er dé sager, der burde åbnes – i stedet for kollektiv mistænkeliggørelse af hårdtarbejdende sagsbehandlere gennem anklager om sjusk eller insinuationer om, at 5000 førtidspensionister er fiktivt syge.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og