SEIKATSU – japansk hverdag: Overalt i japanske storbyer står man i kø. Japanske borgere opdrages til køkultur, fra de er helt små, og det er en af de gode og behagelige ting ved at bo og rejse i Japan.
Japanere har ikke noget imod at stå i kø. På togperroner, ved billetluger, på postkontorer, i supermarkeder, i forlystelsesparker og i lægers og sygehuses venteværelser.
Overalt står de i kø. Med vestlige øjne står de utroligt pænt og tålmodigt i kø, uanset hvor lang køen er.
Det handler ikke kun om velopdragne og dresserede voksne. Japanske børn skal ikke være blevet ret gamle, før de har lært at stå ordentligt i kø.
De nyder det måske ikke ligefrem, men ingen drømmer om, at det kan være anderledes. Det er en uundgåelig del af at bo i en moderne japansk millionby.
God opdragelse
Mange steder er der på togperronerne to – eller ligefrem tre – pæne køer ved siden af hinanden ved hver enkelt togdør. De, som ikke har supertravlt og gerne vil have en chance for at komme til at sidde ned, stiller sig fra begyndelsen op i køerne til det eller de næstkommende tog. Ingen springer over.
Japanske togpassagerer er opdraget til at hjælpe til at få det hele afviklet hurtigt og gnidningsfrit. De stiller pænt op i kø, hvor køen er aftegnet på perronen.
Det er en del af god opdragelse. Det opfattes som noget, man ikke kan være bekendt ikke at gøre. Jakkeklædte direktører med slips, udflippede dropouts med grønt hår og udmattede mødre med småbørn i klapvogn, alle stiller uden vrøvl op i den samme kø, tilsyneladende uden at ænse de andre foran og bagved dem selv.
Mange benytter lejligheden til at tjekke nyheder eller kommunikere med venner og kolleger på deres mobiler, endnu flere spiller elektroniske games, et fåtal står og snakker lavmælt med dem, de følges med, og endnu færre læser gammeldags aviser og bøger af papir. Ingen snakker imidlertid i telefonen, det ville være uopdragent over for de andre i køen.
Tog til tiden
Tiden spildes ikke. Ventetiden må tage den tid, den tager. Togene kører jo til tiden, og man ved, at man kommer hurtigere frem, end man havde gjort, hvis man havde taget bilen.
Når togene i Japan i langt højere grad end hos os kører til tiden, skyldes det ikke kun bedre ledelse, organisation og skinnenet. Det gør det sikkert også.
Men det skyldes i lige så høj grad, at japanske togpassagerer er opdraget til at hjælpe til at få det hele afviklet hurtigt og gnidningsfrit. De stiller pænt op i kø, hvor køen er aftegnet på perronen, og de står ikke og hænger hulter til bulter i nærheden, som man ofte kan se udlændinge gøre.
Anarkistiske danskere
Mange danskere har i japanske øjne et sært forhold til det med at stå i kø. Når jeg rejser rundt i Japan som rejseleder eller kursusleder for grupper af danskere, betragtes fænomenet med de lange velordnede køer af japanere på jernbaneperronerne og andre steder med stor sympati og interesse.
“Der kan vi sørme lære noget”, siger man til hinanden.
Men selv at stille sig op i køerne flere minutter før togafgang – og derved give sit lille bidrag til, at toget kan køre til tiden – det kræver for mange danskere gevaldigt megen overvindelse. Så vil man hellere stå og hænge anarkistisk midt på perronen, mens man udtaler sig positivt om dem, der står i køen.
Ved evakueringer
Når Japan jævnligt rammes af voldsomme naturkatastrofer, hvor mange mennesker må evakueres fra deres hjem til gulvene i lokale skolers gymnastiksale, ser man gang på gang, at de – uanset hvor desperat deres situation er – tålmodigt står i kø i hundekolde skolegårde for at få udleveret madrationer, vand og tæpper.
I den slags situationer er opdragelsen til køkultur en velsignelse for den japanske befolkning. Der er langt mindre stresset kaos og panik, end der ellers ville have været.
Bagsiden af medaljen
Personligt er den fornemme køkultur omkring mig en af de mange årsager til, at det føles trygt og rart at bo i Japan. Men når jeg går ud af køen, kan jeg godt se bagsiden af medaljen.
Den generelle accept af, at der er mere eller mindre ventetid overalt i samfundet, får mange japanere til med et mildt og resigneret sind at acceptere et stift og forsinkende bureaukrati bag såvel offentlige som private skranker, som aldrig ville få lov til at overleve ret længe i de fleste andre lande.
Mine japanske hverdagsklummer på POV ligger mig meget på sinde. Men POV lønner jo ikke sine skribenter. Så hvis du kan lide mine klummer og gerne vil hjælpe mig til at få tid og råd til at skrive flere af slagsen i det nye år, er du velkommen til at donere en lille julegave til mit arbejde via Mobile Pay: 2636 0251. På forhånd tusind tak.
Foto: Asger Røjle Christensen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
