Kobayashi Issa – ingen anden digter er så dybt menneskelig

af i Asien/Bøger/Liv & Mennesker

DIGTE // HAIKU Hvad er et haiku-digt? Jo, siger skarer af entusiastiske hobbydigtere. Det er et digt på tre linjer med 5, 7 og 5 stavelser. Og så sidder de og nørkler og klippeklistrer stavelser, som var det julepynt. Og ud kommer epigrammer, aforismer, flygtige sansninger eller snusfornuftige leveregler. Men i de fleste tilfælde ikke haiku.

På japansk er det for det første ikke stavelser, man tæller, men morae. ”London” er et ord på to stavelser, men fire morae (Lo-n-do-n). Og haikumestrene tog det ikke så tungt, om der var lidt flere eller færre af dem. Det er ikke det, det kommer an på.

Det er første og fremmest ånden i digtet, det kommer an på. Zen-fornemmelsen

Jeg vil ikke forsøge mig med håndfaste definitioner, men for mig at se er et haiku et kortdigt, der er fast forankret i den virkelige verden og en bestemt årstid. Det er en præcis gengivelse af en situation, uden kommentarer eller forklaringer. Denne beskrivelse af verden kan på overrumplende vis slå hul gennem vaneforestilinger og åbne for en videre forståelse af verden og vores vilkår. Digtet giver en aha-fornemmelse. Sommerfuglen er ikke kun sommerfugl. Men den er heller ikke symbol. Hverken på skønhedstrang eller livets korthed. Sommerfuglen er den helt konkrete sommerfugl med følehorn og tarm. Men samtidig er den forbundet med alt andet levende. Den virkelige verden, vi har omkring os, er virkelig og samtidig en port ind til en dyb erkendelse af samhørighed og dermed medlidenhed med alt, der lever og skal dø. Ikke sentimental, flæbende medlidenhed, men med-lidelse; vi er fælles om lidelserne og glæderne, fælles om at være her en kort stund og så ikke længere være til.

Af de store japanske haikumestre nævnes oftest Matsuo Basho (1644-1694), Yosa Buson (1716-1784) og Kobayashi Issa (1763-1828). Jeg har forsøgt at oversætte alle tre. Jeg beundrer Bashos stoiske accept af verden, som den er, og Busons æstetiske sans og fornemmelse for farver, der viser, at han også var en stor billedkunstner. Men Issa elsker jeg.

Ingen anden digter, jeg kender, er så dybt menneskelig. Ingen anden har skrevet så indfølt om fluer og myg og om at sidde ude på en vindblæst mark og skide. Han er ét med verden. Den trænger ind i ham og han ud i den. Hans sorg er bundløs, hans glæde kan vælte bjerge.

Issa havde ikke noget let liv. Hans mor døde, da han var tre år, og da hans far giftede sig igen, blev han dårligt behandlet af sin stedmor, der efter farens død snød ham for arven. Issas første ægteskab var ulykkeligt, og de fire børn, de fik, døde alle som små. Issa blev angrebet af lammelser, der plagede ham resten af livet. Efter sin første kones død, giftede han sig med en fornem dame, der forlod ham efter et par uger. Året efter giftede Issa sig som 62-årig, for tredje og sidste gang, med en bondepige, der var meget yngre end ham. I 1827 brændte deres hus ned, og parret flyttede ind i en lille ladebygning. I november samme år gik Issa en tur i sneen, da lammelsen kom tilbage. Han døde samme måned pludselig og tilsyneladende uden smerter.

Issa nåede at skrive omkring 20.000 digte. Jeg kan ikke japansk, så da jeg ville oversætte et udvalg af hans digte, måtte jeg gå omveje. Jeg fandt frem til en udskrift af 5000 af hans digte med den oprindelige tekst, ordrette oversættelser, lyriske oversættelser til engelsk og forklaringer.

Ud fra det og med støtte i oversættelser af Issa til sprog, jeg behersker, skrev jeg mine oversættelser så nøgne og upyntede, jeg kunne få dem. Og uden overflødige ord. Jeg talte ikke stavelser. Skulle jeg have gjort det, havde jeg i en del tilfælde skullet bruge fyldstof for at fylde formen ud, når jeg kom frem til færre end 17 stavelser. Og fyldstof hører ikke hjemme i et haiku.


Dugdråbeverden
– et udvalg af Kobayashi Issa digte, sorteret efter årstid

Udvalgt og gendigtet af Arne Herløv Petersen.


Forår

Sneen smelter

Landsbyen oversvømmet

af børn

**

Hvis jeg skal være ærlig

Højere end kirsebærblomster

elsker jeg

dampkogte boller

**

Den gamle hund ser ud

som hørte den

regnormene synge

**

Forårsmånen

Kunne jeg røre den

ville den dryppe

**

En verden af lidelse

Og hvis kirsebærtræet blomstrer

er det bare blomster

**

Magre frø,

opgiv ikke kampen

Issa er her

**

Sommer

En verden af smerte

Og blomsterne

gør det værre

**

Huset brændt ned

Lopperne

danser i gløderne

**

Duggen

på rismarken

Halvdelen af den

menneskers sved

**

Mor jer bare

med at elske,

fluer

Jeg går nu

**

Børnene, der leger skarver,

ligner skarver mere

end skarverne gør

**

Sommerfuglen i haven

Barnet kravler

Den flyver

det kravler

Den flyver

det kravler

**

Spurven flyver efter katten

Giv mig mit barn

tilbage

**

At være snegl

og altid

hjemme

**

Sidder på marken

og skider

Lille gærdesmutte,

se den anden vej

**

Klask ikke fluen

Den vrider hænder

den vrider fødder

**

Sølvfisk

piler bort…

Far mor børn

**

Efterår

Nat efter nat

insektædende insekters

kolde

stemmer

**

Efterårsblæsten

Også den var engang

en frisk brise

**

Høstens røde måne

Og hvem ejer så den,

børn?

**

Selv blandt de

krystalklare

dugdråber

æder de store

de små

**

Duften af krysantemum

bølger

Det samme gør lugten

af pis

**

Et blad falder

Føjer sit mørke

til det store mørke

**

Øver mig i at skrive tegn

på maveskindet

Det er en lang nat

**

Første efterårsmorgen

Sådan en himmel

der helbreder feber

**

Fra kvinden på stranden

strømmer skumring ud

over det lave vand

**

Høstmåne

Hvis min datter var der endnu

ville hun bruge mit skød

som hovedpude

**

Ensomt

Under nedfaldne blade

min familie

**

Min døde mor

Hver gang, jeg ser havet

Hver eneste gang

**

Vinter

Sikken et lige hul

jeg kan pisse

i sneen

**

Hør nu her, mus.

I må altså ikke pisse

på mit vattæppe

**

Morgenrim

De unge hjorte

slikker hinandens pels

**

Første frost

Indtil sidste år

Kunne mine tænder bide

ræddiker over

**

Templets nonner

De skal være to

om at trække

en radise op

**

Frosten bider

Landsbyluderen skraber

sod af en jerngryde

**

Har overlevet

dem alle sammen

Hvor koldt

koldt

koldt

**

Denne dugdråbeverden

er en dugdråbeverden

og dog

og dog


Kobayashi Issa: Dugdråbeverden.
Husets forlag 2006. Udvalgt og gendigtet af Arne Herløv Petersen.
208 sider. 149 kroner.


Collage: Michaël Dorbec

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.

Seneste artikler om Asien