DAGLIGLIV I KINA // KLUMME – Lise Floris bor i Peking som udsendt dansker. Familiens dagligdag er ændret markant efter udbruddet af COVID-19 – i Danmark bedst kender under navnet ”Coronavirus”. Men lukningen af alle skoler og forlystelser har også sine positive sider. Familien bruger f.eks. pludselig tid på gode gamle bræt- og kortspil, fortæller hun.
BEIJING – Vi bor ikke i en krigszone. Der er hverken tanks i gaderne eller folk, der dejser om omkring os. Solen skinner og de sidste tre dage har himlen været blå og luften frisk.
Men selvom vi er 1300 km fra krisens epicenter i Wuhan, Hubei provinsen, har COVID-19 haft en ufattelig stor indflydelse på beboere i Beijing. Vi er vidner til en katastrofe der udfolder sig for øjnene af os. Vi står og kigger på et synkende skib – men vi kan intet gøre.
Vagten ser lettet ud og fortæller mig med et stort smil på læben, at min temperatur er 29.2 grader. Det vil sige, at jeg teknisk set er død, da jeg går igennem gaten for at besøge en veninde i boligkomplekset ”Capital paradise” i det nordlige Beijing.
Han ved tydeligvis ikke meget om anatomi, men han følger, ganske som sine andre kollegaer, instrukserne til punkt og prikke. Beijing, en by med 25 millioner indbyggere har til dato haft 400 bekræftede tilfælde af COVID-19 – og fire dødsfald.
Alligevel er man gået til ekstremer for at holde situationen under kontrol. Der er indført temperaturmålinger ved alle offentlige bygninger, boligkomplekser, shoppingcentre osv. De fleste lejlighedsblokke og compounds er helt lukket for besøg udefra.
Siden starten af krisen har verdens øjne naturligvis været rettet mod Hubei-provinsen og dens ”hovedstad” Wuhan
Mange af de restauranter, der holder åbent, har begrænset grupper af gæster til fire personer, og som prikken over i’et indførte Beijing i sidste uge 14-dages obligatorisk selv-karantæne for alle, der kommer hjem, uanset hvor i verden de har været.
Dog trak man i land et par dage efter og nu gælder karantænen tilsyneladende kun dem, der har været udenfor Kina i mindre end 14 dage. Det synes måske ulogisk og overdrevet – og forvirringen er total. Men når man lige træder et skridt tilbage og kigger på Kina som helhed, så er to uger i karantæne nok billigt sluppet.
Krisen kradser i hele Kina
Siden starten af krisen har verdens øjne naturligvis været rettet mod Hubei-provinsen og dens ”hovedstad” Wuhan. Det var i Wuhan, man fandt de første tilfælde af virusset som menes at stamme fra vilde dyr, der blev solgt på det lokale Huanan-marked. Siden da har Wuhan alene haft cirka 60.000 smittede.
Byens 11 millioner indbyggere har forsøgt at holde gejsten oppe trods totalt lock-down og karantæne, der nu er på vej ind i femte uge. Men omfanget af krisen kan ses på stort set hvert et gadehjørne, hver en butik, hvert kontor og hvert fabriksgulv i Kina.
Livet er udskudt og alle planer aflyste. Men så er det, at vi må lave limonade ud af citroner. Gøre vores absolut bedste for at se på de positive sider. Aldrig er der i vores familie blevet spillet så meget Risk og Rommy
Lukkede restauranter begynder at sælge ud af de ingredienser, der ellers ville gå til spilde. Butiksekspedienter trisser rundt i kedsomhed og man kan ane deres tomme blikke over kanten af deres mundbind. De håber på, at en kunde snart går ind ad døren.
Produktionskæden er gået i stå, fordi personalet, som var rejst hjem til kinesisk nytår, nu er blokeret af lock-downs eller karantæne, og leverandører ikke har kunne producere og levere varer.
Turismen er også hårdt ramt. I Beijing har samtlige turistattraktioner været lukket i ugevis, en lang række flyselskaber har suspenderet flyvninger til Beijing og byens hoteller har en belægningsprocent på nærmest nul. På landsplan har Hilton eksempelvis valgt at lukke 150 hoteller.
Skole på en ny måde
Ikke just opmuntrende, og vi voksne går rundt og hænger med skuffen. Men børnene tager den kaotiske og uvante situation i stiv arm. Samtlige skoler i Kina er lukkede på ubestemt tid, så al undervisning foregår nu online.
Selv har jeg teenagere, men jeg sender dagligt virtuelle skulderklap til de forældre, der hver dag skal hjælpe deres små børn med online skole (ofte mens de selv arbejder) og tilmed underholde dem udenfor skoletiden.
Vi er vant til et væld af aktiviteter i Beijing. Sport, musik, teater, skøjteture på Houhai-søen, familieekskursioner på den Kinesiske Mur, lejeaftaler, fødselsdagsfester – eller bare en tur i biografen eller svømmehallen.
Alt dette er umuligt nu. Livet er udskudt og alle planer aflyste.
Men så er det, at vi må lave limonade ud af citroner, som det engelske ordsprog siger. Vi må gøre vores bedste for at se på de positive sider.
Aldrig har vores familie spillet så meget Risk og Rommy. Vi render ikke ind og ud af døren hele tiden, vores weekender er ikke længere booket totalt op – og vi taler dagligt om hvordan denne situation, i alt dens tristhed, vil være et minde vi tager med os herfra.
Jiāyóu Zhōngguó!
Fotos: Skribenten
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
