STORBY I KRISE // REPORTAGE – Der skal vælges ny borgmester i Rom, men denne gang er vælgerne ikke tilfredse med brød og cirkus. “Stærkest i opløbet om borgmesterposten står den tidligere finansminister Roberto Gualtieri, som repræsenterer Partito Democratico, der kan sammenlignes med socialdemokraterne. Men romerne tvivler på, om den tidligere minister, der gjorde en god figur på de bonede gulve, kan håndtere en by med akut behov for folk, der ikke er bange for at gå i rette med både høj og lav,” skriver Noa Agnete Metz.
ROM – Den måske smukkeste by i verden har store problemer. I skrivende stund står det endnu uvist hen, hvem der bliver ny borgmester, da kandidaterne skal ud i anden valgrunde den 17. oktober, hvor valget står mellem højrefløjens Enrico Michetti og tidligere finansminister Roberto Gualtieri fra venstrefløjen. Den siddende borgmester, Virginia Raggi fra Femstjernebevægelsen, blev vejet og fundet for let i valgets første runde.
Første valgrunde var præget af en historisk lav stemmeprocent, for romerne lider af politikerlede og ved at blive væk fra valgstederne, vender man tommelfingeren ned overfor dem, der sidder på magten.
Masseturismens plager
Selvom corona-epidemien ramte Italien hårdt, gav den byen et velfortjent pusterum i forhold til den konstante invasion af turister, der normalt kommer for at spise is og se Colosseum. Pladsen foran Pantheon lå øde hen som en hvilken som helst gade på det ydre Amager i regnvejr. Der voksede ukrudt op mellem brostene på Piazza Navona, og da et udgangsforbud gjorde, man ikke måtte bevæge sig længere væk end 200 meter fra sin bolig, havde kvarterets børn pladsen for sig selv og dermed verdens smukkeste cykelbane at boltre sig på.
Indfødte voksne sukkede, at det nærmest var som at se byen dengang, de selv var børn. Og så alligevel ikke helt. Med alle restauranter, souvenir- og isbutikker lukket ned, er der ikke meget rigtig by tilbage i centrum. At den evige stad efterhånden er blevet reduceret til en slags Disneyland er trist og også et problem, fordi man slet ikke har infrastrukturen til at håndtere et turist-flow i en størrelsesorden af 20 millioner besøgende om året.
Men det er for nemt at skyde skylden for tingenes tilstand på turisterne og de alt for brede turistbusser, der klemmer sig ind i 1600-tals gyderne. Romerne har i forvejen stort besvær med at administrere sig selv. Der har alle dage været for mange interesser i hovedstaden, der som bekendt også huser Vatikanstaten, og hvor der er penge og indflydelse i Italien (herunder EU-midler) – forsøger den organiserede kriminalitet at få del i kagen.
Byen fortsætter med at forfalde. Hvert år dør der folk på scooter, fordi der er huller i vejbanerne, men hvis man tænkte, det er bedre at tage bussen, er den offentlige transport et kapitel for sig. Busserne er så gamle, at deres elektriske system engang imellem korslutter og de bryder i brand
Mange af bystyrets midler materialiserer sig ikke som ydelser til borgerne. I stedet forsvinder de på vejen gennem systemet i korruption og ineffektivitet, hvilket gør hverdagen til en jungle for de fastboende og til tider selv for besøgende.
Forfald og dårlig livskvalitet
Covid19-tallene er nu lave og Roms turisme er på vej tilbage på fuld styrke, men byen fortsætter med at forfalde. Hvert år dør der folk på scooter, fordi der er huller i vejbanerne, men hvis man tænkte, det er bedre at tage bussen, er den offentlige transport et kapitel for sig. Busserne er så gamle, at deres elektriske system engang imellem korslutter og de bryder i brand.
Affaldscontainerne i boligkvarterne bliver sjældent tømt, så affaldet hober sig rutinemæssigt op, hvilket om sommeren i 40 graders varme lugter fælt og skaber en helbredsmæssigt farlig situation for indbyggerne. For nyligt brød en af byens broer over Tiberen også i brand. På nuværende tidspunkt går man ud fra, at branden ikke var påsat, men at årsagen var et af de bål, der bliver tændt af de hjemløse, der bor under broerne.
Et andet problem er, at skybruddene om efteråret vælter træer i parkerne og nogle gange også på gader og stræder, hvor folk risikerer at komme voldsomt til skade. Sidst men ikke mindst har Roms forstæder, som i anden Asterix-tegneserie, nu også fået problemer med vildsvin.
Vildsvinene ses på parkeringspladser ved supermarkeder i byens forstæder tæt ved grønne områder. Her dukker de dukker frem i flok og stjæler rædselsslagne romeres indkøbsposer på vej til at blive læsset op i bagagerummet.
Valgflæsk
Borgmesterkandidaterne forsikrer, at alt nok skal blive godt. Højrekandidaten Michetti lover at skaffe sig af med nogle beskedne nye cykelstier, der er til ‘voldsom’ gene for byens billister i en kontekst, hvor man ellers ville være fristet til at uddele hædersmedaljer til de modige sjæle, der tør sætte sig op på en cykel. Venstrefløjen lover på sin side at lave nye lossepladser til at få skraldet ud af byen, men spørgsmålet er så, hvor de skal ligge, for de færreste vælgere har lyst til at have sådan en i baghaven. Så det venter man med at se på til efter valgkampen.
Alle kandidater skyder med skarpt mod hinanden omkring det tilbagevendende problem med at tømme byens afløb for blade i efteråret. Det er ikke nogen ubetydelig detalje. Det antikke Rom var berømmet for sit kloaksystem, men nutidens Rom har ikke rigtig noget at være stolt af. Når det regner i vinterhalvåret, er afløbene stoppede af blade fra byens mange træer, og vandet har dermed ingen mulighed for at komme væk fra gaderne. Resultatet er et trafikkaos af vandfyldte gader med alt hvad det indebærer af sejlende biler og utømte affaldscontainere.
Der er nogle borgere, der tænker nostalgisk tilbage på dengang, der var orden på tingene, og kæft trit og retning var på dagsorden under fascismen
En anden stor udfordring er fremtiden. Italiens premierminister har været fremme med at profilere Rom som mulig vært for Expo 2030, noget der ville kræve lige præcis den form for lavpraktisk organisation, der i forvejen er allermest mangel på. Rom skal desuden snart være vært for det såkaldte Jubilæum 2025, en katolsk begivenhed, der ventes af tiltrække cirka 19 millioner pilgrimsrejsende oveni de i forvejen 20 millioner turister.
Både Expo og katolske jubilæer betyder flere penge til byen, men mange borgere frygter, at det ikke vil gøre meget for at forbedre deres hverdag, blot bringe flere magtkampe og mere korruption med sig. Argumentet mod disse store begivenheder er, at Rom slet ikke har brug for at profilere sig yderligere, men for at byen kommer til at fungere i det daglige.
Nyfascisme og sociale uroligheder
Så er der nogle borgere, der tænker nostalgisk tilbage på dengang, der var orden på tingene, og kæft trit og retning var på dagsorden under fascismen.
Til kommunalvalget fik politikeren Rachele Mussolini det største antal personlige stemmer. Hun er forholdsvis ny på den politiske scene, men som barnebarn af diktatoren har hun et efternavn med en genkendelsesværdi, der vil noget, og hun er endda opkaldt efter dennes hustru. Mussolini stillede op for højrepartiet Fratelli d’Italia, Italiens Brødre, men nægter hårdnakket, at efternavnet har noget med de mange personlige stemmer at gøre.
I dette spændte klima, hvor man endnu ikke ved, om Rom får en venstre- eller en højreborgmester, døjer man desuden med efterdønninger fra pandemien. Nogle modstandere af Covid Green Pass – sådan hedder det faktisk på italiensk – har alliereret sig med det yderste højre og afholdt demonstrationer, der kulminerede i, at man raserede et fagforeningskontor og en skadestue, hvor en demonstrant var blevet indlagt. Ifølge avisen La Stampa blev i alt 40 politifolk og 2 sygeplejersker sårede. De politiske partier har stået i kø for at tage afstand fra hændelsen og kræve at det ekstreme højreparti Forza Nuova, der stod bag urolighederne, bliver forbudt.
Bliver Enrico Michetti valgt den 17. oktober, er det første gang at højrefløjen vinder i Rom siden det sidste borgerlige bystyre blev afsat i 2013. Det skete på dramatisk vis, da daværende borgmester Gianni Alemanno måtte gå, anklaget for korruption og forbindelser til organiseret kriminalitet.
Rom blev sat under administration, og borgerne fik øjnene op for, hvorfor byen ikke fungerede. Helt basale ydelser var blevet udliciteret til lyssky firmaer, der malkede bevillingerne uden at levere varen. Kriminelle gangsterfamilier havde infiltreret bystyret. Skandalen fik i folkemunde navnet Mafia Capitale som en reference til, hvem det egentlig er, der bestemmer. Det var et spil på navnet Roma Capitale, der svarer til benævnelsen Københavns Kommune.
Borgmester Alemanno blev efterfølgende idømt fængselstraf i de første to retsinstanser, men blev for få måneder siden reelt frikendt i en tredje. De fleste anklager blev afvist og en enkelt, der ikke blev omstødt af retten, er nu forældet. Det var en af de største korruptionsskandaler i Italiens nyere historie.
Mafia Capitale
Det hænder, at virkeligheden overgår fantasien. Netflix-serien Suburra, Blood on Rome, er baseret på historien om Mafia Capitale. Suburra er navnet på et kvarter i centrum, der nu er eksklusivt, men i det antikke Rom husede ludere og lommetyve.
Her får seeren oprullet historien om penge og korruption, om mafia og Vatikanets interesser og almindelig stofhandel, der alt sammen trækker spor op til de øverste politiske lag. En blodig omgang der viser en elite, der ufortrødent bruger af offentlige midler, velvilligt lader sig bestikke og så havner i lommerne på organiseret kriminalitet.
Storskurken, der i serien kaldes Samurai, er også baseret på virkeligheden. Nemlig på Massimo Carminati, der i sine velmagtsdage gik under navnet ”Roms Sidste Konge” og ”Den sorte”. Han havde tilknytning til det yderste højre og havde deltaget i voldelige politiske grupper, før han besluttede sig for at koncentrere sig om almindelig kriminalitet.
Han var berygtet for at agere mellemmand for forskellige mafiaer med interesser i hovedstaden, og han var god til at bestikke politikere. Carminati holdt hof, ikke på en eksklusiv restaurant i centrum, men på et uanseligt cafeteria på en benzintank ved en af Roms udfaldsveje. Han fik i foråret 2021 bekræftet en dom på ti års fængsel.
Serien viser blændende, hvordan korruptionen i Rom ikke har politisk farve, men hvis Michetti fra højrefløjen bliver valgt, vil det alligevel være en milepæl.
Kaotisk opløb
Stærkest i opløbet om borgmesterposten står den tidligere finansminister Roberto Gualtieri, som repræsenterer Partito Democratico, der kan sammenlignes med socialdemokraterne. Men romerne tvivler på, om den tidligere minister, der gjorde en god figur på de bonede gulve, kan håndtere en by med akut behov for folk, der ikke er bange for at gå i rette med både høj og lav.
Venstrefløjen er desuden svag, fordi den har flere kandidater på valg. Deres anden kandidat, Carlo Calenda, bider Gualtieri i haserne og har forhindret ham i at vinde første runde, og Calenda kan med sine stemmer gå hen og blive kongemager efter anden valgrunde. Michettis højrefløj står stærkere, fordi han er ene mand i feltet, men han får måske ikke stemmer nok til at kunne lede alene, og under hans vinger er der også elementer fra det ekstreme højre, som får vælgerne på midten til at tvivle. Især efter de seneste uroligheder i forbindelse med Green Pass demonstrationerne.
Italienerne er generelt glade for at vædde penge på sport og på store politiske begivenheder, men kigger man på de forskellige firmaers hjemmesider, er det muligt at sætte penge på udfaldet af det næste amerikanske præsidentvalg, men ikke på, hvem der bliver Roms nye borgmester. Det virker åbenbart for mudret selv for bookmakere.
Måske har en af de korrupte politikere i Netflix-serien ret, når han siger: ”Man ikke regere Rom, man kan allerhøjest administrere den”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
