SAMFUND // INTERVIEW – Demokratiet kommer under pres i kriser. Vi retter blikket mod det nære, vores kritiske sans dæmpes, og vi er villige til at give køb på vores rettigheder, mener forsker i international sikkerhedspolitik Jessica Larsen og ekspert i dataetik Gry Hasselbalch.
Kriser er undtagelsestilstande – i Den Danske Ordbog defineret som en “farlig situation” eller “akut opstået problem”, og de får os naturligt til at fokusere på det nære og sige ja til alt, der tilbyder en løsning på problemerne.
Kort sagt de perfekte vækstbetingelser for overvågning, kontrol og begrænsning af vores rettigheder, ifølge forsker i international sikkerhedspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Jessica Larsen.
“Heldigvis har vi i Danmark, med god grund, stor tillid til staten, men vi må alligevel ikke miste magten af syne”, siger hun.
Kriser skubber til vores etik, og problemet er, at når først teknologien er udviklet, kan den ikke rulles tilbage
Jessica Larsen mener, at de danske medier har svigtet under coronakrisen netop i forhold til at hjælpe os med at bevare overblikket. Da Covid-19 kom til Danmark, skiftede nyhedsbilledet fra den ene dag til den anden. Fra et mix af danske og internationale nyheder til coronavirus i alle dens dimensioner i Danmark, sågar et indslag i TV-avisen om, hvor hårdt det var at være tegnesprogstolk, når Mette Frederiksen holdt pressemøde.
“Naturligt bliver vi optaget af det nære – familien, lokalsamfundet og nationalstaten – når vi rammes af kriser og trusler, men det forpligter medierne desto mere til at sikre en balance i nyhederne, fordi vi som borgere i et demokrati ikke kan tage stilling til ting, vi ikke ved. Vi er afhængige af, at der rapporteres om politiske debatter, beslutninger og begivenheder, både i Danmark og internationalt”, siger Jessica Larsen, der har skaffet sig viden ved at opsøge udenlandske medier.
I skjul af kriser
På den mellemøstlige nyhedskanal Al-Jazeera fandt hun for eksempel i marts måned en nyhed, hvor Danmark var nævnt som part i en aftale om et eventuelt bidrag med en specialstyrke til den afrikanske Sahel-region. Danmark har i forvejen støttet med en militærmission bestående af 70 soldater og to transporthelikoptere.
“Det er en kontroversiel mission, fordi den indtil nu har vist ringe resultater, og det er en region, hvor over hundrede regionale sikkerhedsaktører har mistet livet de seneste måneder, men aftalen var ikke nævnt i ét eneste dansk medie, og heller ikke på forsvarets egen hjemmeside.”
“Vi må som befolkning ikke være blinde for, at verdens og dansk udenrigspolitik fortsætter under en krise. Selvom Danmarks underskrift på aftalen ikke direkte kan oversættes til, at vi sender flere soldater (det skal igennem Folketinget først), så viser det, at der bliver ført forsvars- og udenrigspolitik, uden vi ved det.”
Hvis vi taber magten af syne, hvad enten det er herhjemme eller ude i verden, kommer demokratiet under pres på flere niveauer
På den globale spilleplade rykker verdens autoritære ledere også deres brikker til mere fordelagtige positioner i ly af coronakrisen, for eksempel i Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán har givet sig selv vide beføjelser via en nødretslov uden udløbsdato, der nærmest afvikler demokratiet i form af forsamlings- og udgangsforbud og lukning af parlamentet. Begivenheder, der igen har implikationer for Danmark i kraft af vores fællesskab i EU.
“Hvis vi taber magten af syne, hvad enten det er herhjemme eller ude i verden, kommer demokratiet under pres på flere niveauer”, siger Jessica Larsen, der gerne så, at journalister forsat dækkede de stofområder, de havde, før Covid-19 ramte spalterne.
“Selvfølgelig har coronakrisen indflydelse på stort set alt, og noget er sat i bero, men vi skal stadig stille de kritiske spørgsmål om det, der sker i Danmark og i resten af verden. Specialstyrken i Sahel med dansk underskrift er jo blot ét eksempel på en politisk beslutning, danskerne ikke kan stille spørgsmål til, fordi de ikke aner, den findes”, siger Jessica Larsen.
Hun understreger, at vi skal huske, at alt, hvad der sker inden for rammerne af en stat, er politiske beslutninger, som politikerne skal kunne stilles til ansvar for. Derfor må vi ikke lægge vores kritiske sans væk.
Kriser skubber til vores etik
“Ikke desto mindre er det i høj grad det, der sker i kriser”, siger Gry Hasselbalch, medstifter af tænkehandletanken DataEthics og medlem af EU-Kommissionens ekspertgruppe, der har udviklet EU’s etiske retninger for kunstlig intelligens (AI).
“Under kriser tillader vi brug af teknologier, der er langt mere invasive, end vi ellers ville tillade, fordi de tilbyder en løsning på vores problemer her og nu. Vi tillader også udvikling af nye teknologier uden at tænke på konsekvenserne, eller hvad vi giver køb på”, siger Gry Hasselbalch, der p.t. også er i gang med en ph.d. om dataetik på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
I Kina, hvor coronavirussen startede, var regeringen hurtig til at samarbejde med tech-virksomheden Alibaba om en app, der viser, om folk har været i nærheden af smittede, hvilket for eksempel afgør, om de må komme ind i bestemte bydele eller områder.
Og i USA tilbød virksomheden Clearview et samarbejde med stater og politiet om deres ansigtsgenkendelsesprogram for at tracke smittede, og hvem de havde været i nærheden af.
Det duer eksempelvis ikke, at danske sundhedsmyndigheder støtter og bruger tal fra en Facebookgruppe, der beder om folks sundhedsdata, for at kortlægge mørketal for coronasmittede i Danmark, så en amerikansk techgigant ender med at have et lager af sundhedsdata fra flere hundredtusinde danskere
Stridspunktet er, at man vil løse en krise med en teknisk, dataintensiv løsning. Men der er ikke noget teknisk fix på komplekse situationer. Det skaber blot øget overvågning og social kontrol, og så er der problemet med, at data aldrig er 100 procent fuldendte, der er altid nuancer, der ikke kommer med, eller der er bias i algoritmerne, der kan resultere i diskrimination.
I Kina har myndighederne også givet tilladelse til, at virksomheder kan videreudvikle ansigtsgenkendelsesprogrammerne, så de kan genkende os blot på øjnene, fordi befolkningen jo bærer mundbind, siger Gry Hasselbalch, der dog ikke tror, at øjengenkendelse vil blive brugt i Europa.
“Men kriser skubber til vores etik, og problemet er, at når først teknologien er udviklet, kan den ikke rulles tilbage og vil blive brugt i et eller andet omfang”, siger Gry Hasselbalch, der grundlæggende er tilhænger af brug af teknologi og kunstig intelligens, som også har en berettigelse i kriser, men det skal gøres etisk forsvarligt.
“Det duer eksempelvis ikke, at danske sundhedsmyndigheder støtter og bruger tal fra en Facebookgruppe, der beder om folks sundhedsdata, for at kortlægge mørketal for coronasmittede i Danmark, så en amerikansk techgigant ender med at have et lager af sundhedsdata fra flere hundredtusinde danskere.””
Der er så mange dygtige fagfolk i Danmark, der sammen kan udvikle teknologierne etisk forsvarligt og lave gode løsninger, hvor data for eksempel er anonyme, slettes igen og ikke er centraliseret ét sted, og hvor man har gennemtænkt, hvordan de indgår i samfundet. For det kan være en god idé at dele sundhedsdata til det fælles bedste, det skal bare gøres sikkert, med øje for de sociale og etiske konsekvenser”, siger Gry Hasselbalch.
Hun oplever dog, at den kritiske bevidsthed og debat om big data og algoritmer, der var i samfundet før Coronakrisen, ikke er manet helt til jorden. I Italien skabte det eksempelvis heftig debat i medierne, da det kom frem, at staten overvågede folk via deres mobiltelefoner for at holde øje med, om de overholdt karantænereglerne. Senest har der også været debat i Europa om Apples og Googles rolle i udviklingen af apps til sporing af smitte.
Vi kan ikke stå alene som stat
De tendenser, der er i et samfund, træder tydeligere frem under kriser, siger Jessica Larsen, der kalder kriser for en slags fremkaldervæske.
“Samfundsmæssigt lever vi i en mere og mere globaliseret verden med fælles instanser som EU, FN og NATO, der definerer de internationale spilleregler. De senere år har der dog også været tendenser til stigende populisme og indadvendthed i mange lande. Coronakrisen har forstærket det billede.”
“Den har vist, at nationalstaten lever og leverer. Staten har haft succes med at beskytte sine borgere og være et holdepunkt, men krisen har også vist, at nationalstaten ikke er nok”, siger Jessica Larsen.
Tværtimod viser den et stort behov for samarbejde – et samarbejde, der har været sat på prøve.
“EU-landene fejlede eksempelvis, da Italien sendte et nødråb om hospitalsudstyr, mens Kina så sit snit til at manifestere sig på den storpolitiske scene og sende respiratorer og værnemidler. Italien spørger måske sig selv nu, ‘hvad skal vi med EU, hvis alle er sig selv nok, når det brænder på?’
Under kriser er fake news og misinformation endnu farligere end ellers, så der er i den grad brug for deres kildekritiske kompetencer
De nuværende forhandlinger om en EU-genopretningsfond, hvor flere lande tøver med at deltage, understreger det scenarie. Men det er farligt at tro, at man kan stå alene”, siger Jessica Larsen, der håber, at krisen alligevel vil betyde et øget fokus på nødvendigheden af samarbejde, ikke kun i forhold til en pandemi, men også i forhold til klima, migration og grænseoverskridende kriminalitet.
“EU har faktisk allerede flere instanser, der kunne styrkes såsom EU’s beredskabsstyrelse The Emergency Response Coordination Centre. Det burde jo være dem, der trådte til, når et EU-land var i krise, som Italien var”, siger hun.
I det hele taget mener Jessica Larsen, at det er afgørende, at vi som samfund evaluerer forløbet både for at blive klogere til kommende kriser og få overblik over den krise, vi går igennem nu. Og her spiller informationsspecialister og bibliotekarer en vigtig rolle for at få dokumenteret og skabt overblik over krisen og alt det, der relaterer sig til den, samt at få en debat igang om den øgede kontrol og overvågning.
“Under kriser er fake news og misinformation endnu farligere end ellers, så der er i den grad brug for deres kildekritiske kompetencer”, siger hun og tilføjer, at det kan være en god vane at søge på udenlandske mediers nyhedssider for at få flere kilder og nuancer til sit verdensbillede, for når krisen har lagt sig, gælder det om at vende blikket ud og gendanne sig sit overblik over verden.
LÆS FLERE ARTIKLER AF SABRINE MØNSTED HER
Artiklen er syndikeret fra Fagmagasinet Perspektiv nr. 6,, der udkom i juni 2020.
Topfoto: Ungarns præsident Viktor Orbán, Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og