POV BUSINESS // LEDELSE – “Hvorfor købe helt ny lederudvikling, hvis dét, der allerede er, fungerer delvis, og der allerede har været brugt en masse ressourcer på det? Måske skal der bare små tilretninger til, for at udviklingen i en ledergruppe kan fortsætte og leve meget længe.” Man kan lære noget nyt om lederudvikling fra sin skrædder, siger Eva Jakobsen.
For et års tid siden blev jeg inspireret til at begynde at gå til skrædder. Ikke for at få syet nyt, men for at få repareret, syet ind og ud, lappet og ordnet. Ingen tvivl om, at jeg var blevet inspireret af den øgede klimabevidsthed samt en grundlæggende erkendelse af, at det ikke nytter at smide ud og købe nyt i ét væk.
Mit ræsonnement er:
- Hvorfor smide noget ud, der fortsat fungerer?
- Hvordan kan ressourcerne bruges bedre og længere?
- Hvis der mangler en knap eller er kommet et hul, er der ingen grund til at kassere det hele
- Der er en tilfredsstillelse i, at få tingene til at leve længere.
Jeg afleverer mit tøj hos den lokale skrædder, der er en mand fra Tyrkiet og henter det nogle dage efter – så godt som nyt.
Kastes der i virkeligheden alt for mange penge efter nye koncepter, der kunne klares med en reparation, en tilpasning eller en omsyning?
Min nye tilgang har fået mig til at overveje, om ikke principperne i at gå til skrædder meget vel kunne overføres til arbejdet med lederudvikling. For hvorfor købe helt ny lederudvikling, hvis dét, der allerede er, fungerer delvis, og der allerede har været brugt en masse ressourcer på det? Måske skal der bare små tilretninger til, for at udviklingen i en ledergruppe kan fortsætte og leve meget længe.
Som konsulent igennem mange år kender jeg udmærket ønske om at sælge kunden ”noget nyt”. De skal prøve dét, der er på hylderne, så at sige: Nye koncepter med forskellige faser, som vil løfte ledergruppens performance til nye højder.
Jeg kender også til den lytning, der finder sted, når ledergruppen fremlægger sine udfordringer: Hvordan kan disse udfordringer passe ind i de nye koncepter, man har udviklet? Kundens problemstilling bliver med andre ord lyttet og spurgt til, så den passer med det koncept, man gerne vil sælge.
Men jeg er alvorligt i tvivl om det er måden at sikre den bedste udvikling på. Kastes der i virkeligheden alt for mange penge efter nye koncepter, der kunne klares med en reparation, en tilpasning eller en omsyning? Min egen erfaring er, at det ikke nødvendigvis behøver at være de store armbevægelser og de omfattende processer med mange faser, der gør en forskel.
Af og til handler opgaven snarere om at få ledergruppen til at tale sammen på en ny måde og få fundet et sprog, der svarer til de udfordringer eller vanskeligheder, der for en stund står i vejen for, at gruppen fungerer godt sammen og skaber resultater i fællesskab.
Med andre ord kan løsningen sagtens være en faciliteret proces med plads til refleksion og dialog. Måske skal man mødes nogle gange og sætte små reparationer i gang i stedet for at kassere og købe nyt.
Konsulentbranchens interesse i at sælge nyt er imidlertid åbenlys. Det skaber omsætning og bundlinje og sikkerhed for kunderelation, der strækker sig over en lang periode og måske spinder noget andet af sig. Og så er konsulentbranchen også en sektor, der udvikler sig og opdager nye måder at skabe udvikling på, som konsulenterne i sagens natur gerne vil sælge til gavn for kunderne, deres ledere og forretning.
Arbejdsgiverens interesse i at købe nyt, burde til gengæld ikke være så stor, som den ofte er. Men her tror jeg måske noget andet er i spil, nemlig angsten for at havne et sted, hvor det hele begynder at bliver lidt svært.
Ingen tvivl om, at det er meget lettere at betale for et nyt koncept, som løber med al opmærksomheden og for en stund giver illusionen af, at vi er i gang med at ændre noget til det bedre
Hvis man i en ledergruppe skal arbejde med det bestående, sy ind og lægge op, skal man kigge nøje på hinanden, forstå, hvad det er, der ikke fungerer og rent faktisk justere sin adfærd. Ingen tvivl om, at det er meget lettere at betale for et nyt koncept, som løber med al opmærksomheden og for en stund giver illusionen af, at vi er i gang med at ændre noget til det bedre.
Jeg talte med en tidligere topleder om netop dette forleden, og hun sagde følgende: ”I min virksomhed havde vi simpelthen så mange forskellige konsulenter og koncepter, og det blev faktisk aldrig rigtig vanskeligt. For vi var konstant i gang med at forbedre os – troede vi. Men vi kom aldrig i bund. For vi ville ikke i bund”.
Jeg er selv blevet meget opmærksom på ikke at rådgive til at købe nyt og stort, hvis det eksisterende i virkeligheden blot skal tilrettes og justeres en smule, for igen at fungere som næsten nyt og især brugbart. Det kræver netop, at man som konsulent kommer tæt på ledergruppens og dens medlemmer, inden man langer endnu et koncept over disken.
Derfor er mit råd, at man som topchef stiller sig selv følgende spørgsmål, næste gang lederudvikling er på dagsordenen:
- Hvad fungerer allerede godt i ledergruppen og skaber værdi for organisationen?
- Hvilke dele af hovedopgaven formår ledergruppen i særlig grad at bidrage til?
- Hvor er der skyggesider og udfordringer, der med fordel kan sættes ord og handling på?
- Hvilken type konsulenthjælp kalder det på?
Med andre ord skal vi i tøjbutikken og købe helt nyt, eller skal vi til skrædder og have syet om? Først når man kan svare på det spørgsmål, ved man i virkeligheden, hvad man har brug for.
Topillustration: Pixabay.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her