POV BUSINESS // UGENS PORTRÆT – Annette og Thomas Tingstrup var på toppen af deres erhvervskarrierer i tunge og prestigefyldte jobs i dansk erhvervslivs øvre lag, da de besluttede sig for at rejse ud i verden og foretage sig noget, ”som gav mening og kunne gøre en forskel.” I stedet for at tjene penge til firmaers aktionærer ønskede de kombinere forretning med ’at gøre noget godt’. POV’s Poul Arnedal har mødt de to socialt engagerede entreprenører på deres lille stemningsfulde hotel i Lissabon, dagen efter, at de kom tilbage fra deres tilsvarende hotel i Kathmandu.
Midt i den stejle, brostensbelagte Rua da Senhora de Monte i Lissabons Graça-kvarter dukker der et stort lyserødt hus op.
På muren står der ’Tings’ i en smukt designet skrifttype. I virkeligheden er der tale om to sammenbyggede huse, og de ligger blot 20 meter fra byens højeste punkt, hvorfra der er en betagende udsigt ud over den portugisiske hovedstad og floden Tejo med den store Kristus-statue tronende ude i horisonten.
Der er gjort klar til morgenmad i gårdhaven, hvor den lune novembersol skinner ned gennem løvhanget, og temperaturen har sneget sig op på 15 grader.
En bedre placering kan man dårligt ønske sig. Der gik da også et års søgen, inden det danske par, Annette og Thomas Tingstrup, fandt stedet – og så skulle der gå yderlige to år med henholdsvis diverse tilladelser og selve byggefasen, inden de i september 2017 åbnede deres 16 værelsers store hotel.
Der er heftig morgentrafik på vej ind fra lufthavnen, hvor Thomas Tingstrup har samlet mig og en anden gæst op, som er landet med det tidlige morgenfly fra København.
Normalt tager turen ind til hotellet kun et kvarters tid, men i dag sniger den sig op på en halv time. Til gengæld er der gjort klar til morgenmad i gårdhaven, hvor den lune novembersol skinner ned gennem løvhanget, og temperaturen har sneget sig op på 15 grader.
Ikke et helt almindeligt hotel
Og det er ikke et helt almindeligt hotel. Inspirationen kommer fra Annette og Thomas Tingstrups tur jorden rundt som rygsæksrejsende for 19 år siden og fra deres erfaringer med at drive et tilsvarende Tings-hotel i Kathmandu siden 2011.
Alle værelserne er individuelt indrettet af Annette Tingstrup, som blandt meget andet har en uddannelse i London som indretningsarkitekt bag sig.
Det er ikke en ’hr. og fru hippie-hvem-som-helst’, som pludselig har fået en tosset ide om at slå sig ned og nyde livet som eksotisk hotelfatter og –mutter
Værelserne bærer engelske navne som Lemon Tree Lounge, Saffron Room, White Balcony og Triangle. De er ikke super store, men stemningsfulde og komfortable, alle har eget toilet og bad samt et originalt kunstværk af internationale kunstnere som f.eks. danske Christian Lemmerz.
Jeg har fået tildelt Moroccan Queen med en stor traditionel portugisisk dobbeltseng, fransk altan med udsigt til gårdhaven, stort moderne badeværelse og et billede af en rød danserinde. Det er et stykke gadekunst af den franske maler Sylvie Adaoust, og som oprindelig hang på en mur ikke langt fra hotellet
Ikke for ‘turister’, men for ‘rejsende’
”Vi har fra starten villet lave et lille hotel med hyggehjørner og fællesområder, hvor folk kan mødes og være sammen i bekvemmelige omgivelser,” siger værtsparret, der selv bor i en lille lejlighed med to terrasser på de to øverste etager i den ene del af hotellet.
Inspirationen kommer fra den stemning, der er på backpacker-hoteller, men er ’upgraded’ både med mere komfort og stil. En englænder ville nok kalde stilen bohemian chic.
Vores gæster er ikke ’turister’, men ’rejsende’ – folk der har en holdning og gerne vil møde andre mennesker. Det gælder både for Tings i Kathmandu og for hotellet her
”Det skulle på ingen måde være et 3-stjernet hotel. Men vi ville gerne tilbyde større bekvemmelighed med varmt vand og egne badeværelser, WiFi og en rar, afslappet atmosfære. Et center for fælles inspiration”, siger Annette Tingstrup.
Thomas Tingstrup supplerer: ”Uden det på nogen måde skal blive ’pænt’ i traditionel forstand, har vi forsøgt at lave et sted i en særlig international stil med lokal kolorit.”
“Vores gæster er ikke ’turister’, men ’rejsende’ – folk der har en holdning og gerne vil møde andre mennesker. Det gælder både for Tings i Kathmandu og for hotellet her.”
Af samme grund har parret bevidst ikke lagt hotellerne i de traditionelle turistområder, men fundet kvarterer, hvor der er dagligdags lokalt liv med butikker og restauranter.
”Det har dog været en betingelse, at det lå i højst et kvarters gåafstand til de centrale bydele, og det er lykkedes, selvom det så har taget tid at finde de helt rigtige steder,” understreger Annette Tingstrup.
Vicepræsident i Carlsberg Gruppen
Og for at man ikke skal være i tvivl, så er det ikke en ’hr. og fru hippie-hvem-som-helst’, der pludselig har fået en tosset ide om at slå sig ned og nyde livet som eksotisk hotelfatter og –mutter.
Begge har professionelle erhvervskarrierer på højt niveau bag sig, og de er kosmopolitiske københavnere med stort K, som har dannet par siden starten af halvfemserne – og været gift siden 1994.
Annette Tingstrup er uddannet i virksomhedsstrategi og italiensk på CBS. Hun har arbejdet som medieplanlægger i Politikens Hus, marketingschef på reklamebureauet BBDO, Det Fri Aktuelt, Fritz Hansen og som international marketingsdirektør i Carlsberg, inden hun blev vicepræsident med ansvar for marketing for hele Carlsberg Gruppen.
Det var et par på toppen af deres respektive karrierer, som i år 2000 sagde deres job op for at rejse jorden rundt med rygsæk i en alder af henholdsvis 41 og 38 år
Thomas Tingstrup er uddannet bankassistent i Amagerbanken, men har siden arbejdet som marketingschef på Tuborg og pladeselskabet EMI og marketingsstrateg i reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partner.
Det var med andre ord et par på toppen af deres respektive karrierer, som i år 2000 sagde deres job op for at rejse jorden rundt med rygsæk i en alder af henholdsvis 41 og 38 år.
Udover altid at have været ivrige rejsende, så kom inspirationen på et tidspunkt, hvor Annette Tingstrup var på forretningsrejse for Carlsberg i Hanoi, og Thomas kom ud for at besøge hende.
Inspireret af et hotel i Hanoi
”Som sædvanlig på forretningsrejser boede Annette på dyrt femstjernet hotel, men efter nogle dage flyttede vi til et langt mere ydmygt hotel i udkanten af byen. Det var så fedt og afslappet, at vi fik lyst til at købe det,” fortæller Thomas Tingstrup.
Annette Tingstrup fortsætter: ”Hvor jeg tidligere havde rejst rundt og lavet aftaler med Carlsbergs lokale fabrikker rundt omkring i verden, havde jeg nu fået et topjob som vicepræsident i koncernen.”
“Det betød, at jeg pludselig var bundet i en masse bureaukratiske forpligtigelser, som ikke var mig. Så drømmen om at rejse væk og lave noget helt andet kom ganske naturligt.”
Thomas fortsætter: ”Desværre kunne det ikke lade sig gøre at købe hotellet i Hanoi, men da vi var kommet hjem og lå og snakkede om vores fremtid i sommerhuset i Asserbo, kom beslutningen”
“Vi siger vores job op og rejser jorden rundt med rygsæk. Der skulle simpelthen ske nogen andet, så vi kom ud af den daglige trummerum.”
De landede i Danmark den 31. august 2001. Elleve dage senere fløj to fly ind i tvillingetårnene i New York. Pludselig lukkede hele verden ned
Thomas Tingstrup har altid været manden, der får hundrede idéer hver eneste dag, og Annette kvinden, der ’kan gøre gode idéer bedre’ og har evnen til at arbejde systematisk.
Og i modsætning til Thomas Tingstrup er hun ikke den, der med begejstring stiller sig op og holder en brandtale for en stor forsamling. Til gengæld er hendes speciale at arbejde med markeder og virksomheder, og udtrykke et brands identitet ved at dykke ned i den lokale kultur.
Så da de vendte tilbage efter deres jordomrejse, var det med masser af idéer om at ville rejse ud i verden. Og én ting var sikkert: De skulle ikke tilbage til deres gamle jobs!
Men så skete der noget, ingen havde forudset. De landede i Danmark den 31. august 2001.
Elleve dage senere fløj to fly ind i tvillingetårnene i New York. Pludselig lukkede hele verden ned og afskar de internationale jobmuligheder. Ingen af dem kunne bare sidde med hænderne i skødet, så de oprettede hver deres konsulentvirksomhed.
Sideløbende dannede Thomas Tingstrup sammen med en kollega – journalisten Troels Rasmussen – produktionsselskabet Substanz, som bl.a. producerede dvd’erne ’Danskernes egen historie’.
Annette blev marketingdirector i musikorganisationen IFPI og senere seniorstrateg i brandingbureauet e-Types. Sideløbende uddannede hun sig til indretningsarkitekt i London. Og samtidig besluttede de sig for, at de skulle kunne rejse ud i verden mindst én sammenhængende måned hvert år.
Hoteller som udgangspunkt for andre aktiviteter
Der var på en af disse rejser, at Thomas kom med ideen: ”Vi laver et hotel ligesom det, vi oplevede i Hanoi.”
Og i stedet for at lave ét stort hotel, hvor Annette Tingstrup var bange for, at hun kom til at sidde med al administrationen, blev de – med hendes evne til ’at gøre gode ideer bedre’ – enige om at lave flere små hoteller, som de kunne rejse rundt og tilse.
Samtidig kunne hotellerne blive den kernevirksomhed, hvorfra der kunne udspringe flere aktiviteter.
Jeg ville ikke sidde som et gammelt tågehorn på et værtshus i København og fortælle om alle de ufuldendte ideer og projekter, jeg havde gang i, men som aldrig blev til noget
”Vi ville gerne ud i verden og lave noget, som havde mening og kunne gøre en forskel i stedet for at tjene penge til store virksomheders aktionærer. Vi ville gerne prøve at kombinere forretning med ’at gøre noget godt’. Ikke for at frelse hele verden, men gerne gavne livet for andre”, forklarer Annette.
”Vi havde også en plan om at forlade Danmark, inden jeg fyldte halvtreds,” supplerer Thomas Tingstrup, der er to år og otte måneder yngre end Annette:
”Jeg ville ikke sidde som et gammelt tågehorn på et værtshus i København og fortælle om alle de ufuldendte ideer og projekter, jeg havde gang i, men som aldrig blev til noget. Det var noget, som kunne gøre mig hunderæd.”
Thomas var stadig kun 48 og Annette lige fyldt 50, da de i 2009 flyttede til Kathmandu, efter at Thomas og hans kompagnon havde solgt Substanz til Nordisk Film.
Det var også meningen, at de ville have solgt deres sommerhus, men det satte finanskrisen en stopper for.
Kulturelt mødested for lokale og tilrejsende
To år senere kunne de åbne Tings Tea Lounge & Lounge Hotel i Kathmandu med 13 værelser og en kombineret the-salon og restaurant, som efterhånden er gået hen og blive et kulturelt mødested for både de tilrejsende og lokale kreative kræfter.
Alle hotellets ansatte er lokale.
Hos os har vi gjort det, at vi har betalt for de unges videreuddannelse efter grundskolen, sideløbende med at de har fået løn for at arbejde hos os. På den måde yder de noget for deres uddannelse.
”På vores rejser er vi kommet tæt på de mange ’hustlere’, der altid forsøger at tjene penge på turister ved at guide os, sælge souvenirs, tigge osv. De ’kids’ er altid supersmarte.”
“Det er derfor, de er på gaden og ikke i skolen. De er nemlig gode til at tjene penge til familien, så det er deres knap så kvikke søskende, der går i skole. Disse smarte ’kids’ ville vi involvere og engagere for at bryde denne cirkel.”
“Det viste sig selvfølgelig at være svært at hente børn ind fra gaden. I stedet er flere blevet rekrutteret gennem et lokalt børnehjem, drevet af en dansk kvinde.”
“Hos os har vi gjort det, at vi har betalt for de unges videreuddannelse efter grundskolen. sideløbende med at de har fået løn for at arbejde hos os.”
“På den måde yder de noget for deres uddannelse. De er kommet fuldstændig uden forudsætninger, men vi har givet dem en basisuddannelse både i køkkenet og i, hvordan man arbejder internationalt i hotelbranchen,” beretter Thomas Tingstrup.
En respekteret forretningskvinde i Kathmandu
Det er imidlertid ikke alle, som er skoleegnede. Et eksempel er den unge mand Jit, som ’fulgte med’, da de købte huset i Kathmandu.
”Han elskede at lave mad, så ham uddannede vi som kok i samarbejde med vores gode ven Claus Jørgensen – også kendt som Karma Claus – der kom til Kathmandu for at oplære folk i køkkenet.”
Tilbage i Kathmandu fik Jit – foran bl.a. det lokale Hotel Radisson – opgaven med at lave menuen til 400 mennesker på Den Danske Ambassade, da kronprins Frederik i 2015 besøgte Kathmandu
“Han tog Jit med tilbage til København i en tre måneders praktik, og tilbage i Kathmandu fik Jit – foran bl.a. det lokale Hotel Radisson – opgaven med at lave menuen til 400 mennesker på Den Danske Ambassade, da kronprins Frederik i 2015 besøgte Kathmandu.”
“Senere fik han i konkurrence med over 100 topkvalificerede ansøgere job som Chef de Partie på en restaurantgruppe i Dubai, hvor han i dag står for køkkenet i en række italienske restauranter,” fortæller Thomas Tingstrup.
Hoteldirektøren på Tings Tea Lounge & Lounge Hotel i Kathmandu er den unge tibetanske kvinde Dorje, som oprindelig startede med blot at lave deres regnskaber.
”Hun havde ingen andre planer end at gemme sig bag regnskabsbøgerne, men vi stiller krav til alle vores medarbejdere, om at de skal prøve alle funktioner på hotellet og ud og møde gæsterne.”
“Efter otte måneder havde hun vist så meget potentiale, at vi tilbød hende at blive hotellets manager. Det accepterede hun på én betingelse, nemlig at hun fik det øvrige personales opbakning,” siger Annette Tingstrup.
Udover at være hoteldirektør er Dorje i dag også Thomas og Annette Tingstrups partner i hotellet og en forretningskvinde, der nyder stor respekt i det lokale erhvervsliv.
Det er dybt forankret i den lokale kultur, at man selvfølgelig kun anbefaler restauranter, som er ejet af ens familiemedlemmer, hvor elendig maden så end er. Det tillader vi ikke
Og sådan er der flere eksempler.
Blandt andet har det danske par formidlet, at talentfulde unge nepalesiske kunstnere har fået mulighed for at udstille og sælge deres værker i Europa.
Det er sket i samarbejde med unge danske kunstnere, der har udstillet i Kathmandu og doneret deres værker for at skaffe penge til de lokale kunstneres rejser til Europa.
Parret har også været mentorer for en række unge nepalesere, og Thomas Tingstrup har undervist på den lokale businessskole. Samtidig er de rådgivere for lokale starts-ups og sidder i bestyrelsen for et lokalt reklamebureau.
”Lever blandt nepaleserne, men på vores måde”
”Det har alt sammen krævet, at vi fik nedbrudt nogle barrierer,” forklarer Thomas Tingstrup. ”Nepaleserne er ikke vant til, at hvide europæere sidder ved siden af dem ved skrivebordet og arbejder. Normalt er det nogen, som kommer ind i fint tøj og dyre biler og forsvinder igen”.
”Både når det drejer sig om at drive hotellet og i øvrigt samarbejde med de lokale nepalesere, har vi lagt vægt på ikke blot at falde på maven og acceptere alt ved den lokale kultur.”
“Der skal være gensidighed, og vi har nogle krav og værdier, som vi ikke vil gå på kompromis med,” understreger Annette Tingstrup.
Thomas Tingstrup supplerer:
“Vi lever blandt nepaleserne, men vi gør det på vores måde. F.eks. er det dybt forankret i den lokale kultur, at man selvfølgelig kun anbefaler restauranter, som er ejet af ens familiemedlemmer, hvor elendig maden så end er. Det tillader vi ikke.”
“Vi anbefaler i det hele taget ikke nogen steder, men hvis folk spørger, hvor vi selv spiser, så fortæller vi det gerne.”
Vi serverer heller ikke traditionel nepalesisk mad, men har et internationalt spisekort, som er baseret på lokale, friske råvarer
“Og i vores egen restaurant på hotellet derude, serverer vi heller ikke traditionel nepalesisk mad, men har et internationalt spisekort, som er baseret på lokale, friske råvarer.”
Lokalproducerede kvalitetsprodukter fra Nepal
Et andet projekt, som er udsprunget af hotellet i Kathmandu, er varemærket ’TingsTing‘ .
Det dækker over en række lokalt producerede varer, hvor Annette Tingstrup har kombineret sine erfaringer og evner som både designer og udvikler af forretningsstrategier.
Resultatet er indtil videre en række kvalitetsprodukter som sjaler og tørklæder i kashmir-uld og silke, silkeskjorter, håndlavet sæber og smykker. Alt sammen lokalproduceret og designet af Annette.
På det tidspunkt, hvor jeg ankommer til Lissabon, er Annette og Thomas Tingstrup dagen før kommet tilbage efter godt en måneds ophold i Kathmandu, hvor de udover at tilse hotellet og følge op på deres øvrige engagementer i den nepalesiske hovedstad også har været ude og færdiggøre nye produkter til TingsTing, så de kunne blive færdig til julesalget, som finder sted dels over nettet, dels på udvalgte lokaliteter i København.
Vi kunne jo læse os til, at Lissabon var EU’s ‘start-up city’ nummer et. Men det viste sig, at ”Portugal jo nærmest er som Afrika”
Og begge de to danskere er ikke sene til at indrømme, at når det drejer sig om det lyserøde hotel her i Rua da Senhora de Monte, så har de måttet justere deres planer undervejs.
”Efter seks år i Nepal med middelalderlige traditioner, kastesystemer, ånder, spøgelser og en infrastruktur, der ofte betyder seksten timer uden strøm, troede vi, at vores liv ville blive lettere i Portugal.”
“Vi kunne jo læse os til, at Lissabon var EU’s start-up city nummer et. Men det viste sig, at ”Portugal jo nærmest er som Afrika”, som en af vores lokale EU-politikere med mere forstand på den slags ting end os forklarede os, da vores frustrationer var på det højeste”
“Det kom som noget af en overraskelse,” forklarer Thomas Tingstrup.
Myldrer med talentfulde unge fra resten af verden
”Vores forestilling om, at vi kunne kopiere nogle af de ting, vi har gjort i Nepal, her til Portugal, hvor ungdomsarbejdsløsheden på et tidspunkt nærmede sig 40 pct., har vist sig at være umulig.”
“For det første er mange af de mest driftige unge flyttet til udlandet for at få arbejde. Samtidig har vi oplevet, at dem, vi havde ansat, var mere interesserede i deres rettigheder end i at lave deres arbejde.”
“Det har været umuligt at få dem til at forstå, hvad det var, vi gerne ville med det her hotel. Derfor har vi måttet fravige vores ide om kun at ansætte lokale unge”.
Udenfor på terrassen blomstrer bouguainvilleaen, solens stråler slår gnister i Tejo-flodens fjerne vandspejl, og nede fra gårdhaven lyder de dæmpede stemmer fra en gruppe af hotellets gæster
“Til gengæld myldrer det med en masse talentfulde unge fra resten af verden, især fra de tidligere østeuropæiske lande, men også fra andre kontinenter.”
“I går blev vi f.eks. blæst fuldstændig omkuld af en supersej ung kvinde fra Argentina, som kom og spurgte, om hun kunne få arbejde”.
“Så i dag beskæftiger vi kun én portugiser, og vores manager er en energisk ung pige fra Polen. Heldigvis er hotellet nu stort set selvkørende, og vores gæster er glade og tilfredse, så vi efterhånden med sindsro kan rejse både til Nepal og hjem til København, men det har også holdt hårdt,” siger Thomas Tingstrup.
”Vi kommer ikke til at kede os”
”Planen om også at involvere os i lokale start-ups og lignende her i Portugal er foreløbig sat på stand-by. Forhåbentlig finder vi på et tidspunkt den rigtige formel for at komme i gang.”
“Lige nu er vi bare lykkelige over, at hotellet kører, og samtidig har vi masser opgaver, vi er i gang med i Nepal, så der er ingen fare for, at vi kommer til at kede os,” slutter Annette Tingstrup, mens huskatten Otto lægger sig tilrette på spisebordet og begynder at spinde.
Udenfor på terrassen blomstrer bouguainvilleae og solens stråler slår gnister i Tejo-flodens fjerne vandspejl. Nede fra gårdhaven lyder de dæmpede stemmer fra en gruppe af hotellets gæster.
Det er godt nok november, men her i Lissabon behøver man kun en tynd jakke over skjorten for at gå på opdagelse i den gamle hovedstad, som breder sig ud over syv høje med stejle gader, kakkelbeklædte husrækker og snævre gyder med glatte sandstensbelagte fortove.
Topillustration: Annette og Thomas Tingstrup – foto: Poul Arnedal.
Vil du gerne følge med i debatterne og journalistikken i POV, så sørg for, at du får vores digitale weekendavis hver fredag morgen – POV Weekend kommer ind ad din digitale dør – altså indbakken i din e-mail – hvis du bestiller den her. Og det koster ikke noget. Hvis du gerne vil læse flere erhvervsportrætter og gastronomiske rejsebreve fra Poul Arnedal kan du klikke her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
