HAMBORG // MADKLUMME – I Hamborg er havnen aldrig langt væk, og livet omkring vandet bliver en del af måltidet. På en ponton ved Elben spiser Mette Damgaard Petersen tigerrejer i pernod, i et gammelt bryggeri står den på currywurst, mens bøffer med kantareller og gedeostemousse serveres i mere mondæne omgivelser ved Alsteren.
Med et bump lægger en turistbåd til foran restaurantens ruder, så hele lokalet gynger, glassene klirrer, og jeg i et splitsekund ser for mig al service rutsje af bordene med et rabalder.
Mit forskrækkede udtryk udløser et skælmsk smil fra vores tjener, for det er tilsyneladende helt normalt her.
Jeg skal vist lige finde mine søben, for Restaurant & Bar Liberté er beliggende på en vuggende ponton ved fiskemarkedet Altona Fischmarkt, som samtidig er anløbssted for de lokale havnefærger. Bag restaurantens smalle, sortmalede træfacade finder man en fransk bistro. I hjertet af restauranten står bartenderen med butterfly klar til at lange drinks over bardisken.
Cocktails mellem kraner og containere
Passagerer strømmer til og fra borde med frit indsyn i restauranten. Vi har til gengæld frit udsyn til de enorme fragtskibe, lastet med utallige containere, der bugseres i havn af stædige slæbebåde. Tidligere sejlede vi selv med havnerundfarten ud til industrihavnens uendelige rækker af kæmpekraner og luksuriøse, kridhvide krydstogtsskibe med tusindvis af passagerer ombord.
Mondæne villaer fra fordums tid knejser side om side med moderne hoteller. Inde på bredden flokkes landkrabberne under caféernes skyggefulde parasoller
Vi passerede de mange fortovscaféer og souvenirbutikker ved den livlige Landungsbrücken
og så vores hotel fra søsiden. Vi bor på The Westin, i det majestætiske koncerthus, Elbphilharmonie, hvis bølgende glastop er blevet byens vartegn. Fra værelset på 12. etage har vi panoramaudsigt over HafenCity.
Perlende aperitifs i duggede glas lander foran os. Vi får serveret tigerrejer i pernod, som føjer et fjerlet strejf af lakrids til de saftige skaldyr. Snart fyldes bordene, så vi sidder tætpakket mellem feststemte gæster. Jazzklassikere flyder ud i lokalet, og bag baren fremtrylles farvestrålende cocktails. Summende samtaler, klirrende bestik og livlig latter får taget til at løfte sig i en grad, så aftenens øvrige planer kastes over bord.
Smagen af den historiske handelsby
Speicherstadts røde pakhuse vidner om Hamborgs lange historie som handelsby, hvor kaffe, kakao, te og sukker blev sejlet ind ad søvejen. På Kaffeemuseum Burg kan man både dufte og høre bønnerne knuses i kafferisteriets gigantiske kværne.
Vi køber en kaffeplante, sipper cappuccino og svælger i syndig æblekage, godt nedsunkne i slidte øreklapstole, betrukket med originale kaffesække. Bagefter besøger vi det berømte tehus, Teekontor im Wasserschloss, hvor en sødmefyldt, aromatisk teduft straks slår en i møde. Mere end 250 tesorter står på reoler fra gulv til loft mellem tekander og delikatesser, og jeg må selvfølgelig have min yndlingste, Earl Grey med orange, med hjem.
Efter rundvisningen fortsætter vi til det historiske Gröninger, hvis bryggertradition går tilbage til 1793. Godt gemt væk bag en anonym indgang står de skinnende kobberkedler mellem rå murstensvægge og rustikke langborde midt i den grotteagtige bryggerkælder.
Bredskuldrede mænd med fuldskæg skrider gennem lokalet med overdimensionerede ølkrus med skummet skvulpende ned af læderforklæderne. Vi skåler i et par iskolde hvedeøl og sætter tænderne i sprød currywurst med syrlig sauerkraut til.
Familiernes fejringer finder sted på brasseriet
Blot et stenkast fra Elbphilharmonie ligger Carls Brasserie belejligt efter en dag, hvor vi dasker rundt blandt menneskemylderet langs HafenCitys havnefront. Vi får vinduesplads med havudsigt, omgivet af fødselsdagsselskaber.
De vinfarvede velourgardiner matcher lysekronernes lampeskærme og de læderindfattede båse. En lille purk i fin skjorte synger for bedstefar, så smilene breder sig mellem bordene, mens familien tysser blidt.
Smørmøre steaks, serveret med sprøde kantareller, smelter på tungen. Tjenerne er opvakte, en spørger godmodigt på gebrokkent dansk, om maden smagte godt, hvilket vi kun kan bekræfte.
Lys og luft på storbyens sø
Fra anløbsbroen på promenaden ved Jungfernstieg stævner vi ud på Alsteren. Et springvand sender vandstråler højt til vejrs og danner en regnbue, imens talrige hvide sejlbåde står i skarp kontrast til den blå himmel.
På åbent vand tager båden fart, så bølgerne brydes og kaskader af skumsprøjt står om stævnen. Turister tramper i vandcyklernes pedaler, og en flok teenagere balancerer på paddleboards. Børnene ombord på de forbipasserende fartøjer vinker ivrigt.
Da skipper sætter kurs mod de smalle kanaler, sænkes tempoet, og med et glas bobler i hånden tøffer vi tæt under lave broer. Fra frodige haver hænger trækroner duvende ind over vandet og spejler sig i overfladen.
Mondæne villaer fra fordums tid knejser side om side med moderne hoteller. Inde på bredden flokkes landkrabberne under caféernes skyggefulde parasoller. I parkerne breder familier tæpper med madkurve ud, de ældre nyder udsigten fra bænkene, og kærestepar fletter fingre langs søbredden.
Afdæmpet overdådighed
Efter kanalrundfarten spadserer vi direkte til restaurant Parkview, hvis elegante vinduesfacade vender ud mod søen. Rummets søjler og stjernehimmel af glaslamper er smagfuldt indrammet af gyldne marmorvægge. Tjenerne er ulasteligt klædt i jakkesæt og slips. Gæsterne er gennemført velklædte og velplejede, man hilser diskret på nytilkomne.
Talen er dæmpet, blikkene slået ned, børnene velopdragne. Vi bestiller gedeostemousse til forret og stritter med lillefingrene det bedste, vi har lært. Moussen er lifligt cremet med mest sødme og syrlighed, fint akkompagneret af syltede mirabeller og tomater. Jeg tager mod til mig og spørger, om jeg må bringe opskriften i nærværende klumme. Det kræver, at køkkenchefen bliver spurgt. Der går en rum tid, men så er tjeneren tilbage. Det blev et ja.
Køkkenchefens gedeostemousse til 4–6 personer, ca. 300–350 gram
Ingredienser
• 175 g fast gedeost
• 75 g friskost af gedemælk
• 50 ml laktosefri mælk
• Fintrevet skal af økologisk lime
• Agavesirup efter smag
• Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Bræk gedeosten groft ud i mindre stykker og kom den i en foodprocessor sammen med
friskosten.
Tilsæt lidt af mælken.
Blend gedeost, friskost og halvdelen af mælken ved høj hastighed til en glat og ensartet
masse. Tilsæt resten af mælken lidt ad gangen, indtil moussen har en cremet konsistens.
Massen skal være blød og luftig, men fast nok til at kunne anrettes med en sprøjtepose.
Smag gedeostemoussen til med friskrevet limeskal, agavesirup, salt og peber.
Brug kun en smule agavesirup. Den lette sødme skal afrunde gedeostens kraftige smag uden at
gøre moussen sød. Limeskallen tilfører friskhed og fremhæver gedeostens aroma.
Blend moussen kort og kraftigt igen. Er den for fast, kan der tilsættes lidt mere laktosefri mælk.
Stil den på køl i en egnet beholder, mindst en time før servering. Det får moussen til at sætte
sig, og smagene til at samle sig.
Server fx med syltede mirabeller og tomater til.
Vi var inviteret af Tysk Turist Information og Hamburg Tourismus. Ingen arrangører har haft indflydelse på artiklen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og