FORBUDSTID // COCKTAILS – Det var ment af et godt hjerte, men det fik nærmest den modsatte effekt. Den amerikanske forbudstid 1920-1933 fik ikke folk til at holde op med at drikke. Tværtimod blev der bag lovgivernes ryg drukket i stride strømme, og i tilgift blev der under de forbudte år skabt en lang række nye cocktails. Bo Nygaard Larsen ser her nærmere på en svunden tid og de konsekvenser, den medførte.
Du er, hvad du drikker, og hvad du drikker, er mixet med berusende fortællinger. Sådan er det med cocktails, der siden fænomenet fik navn i 1806, har været en del af vores historie. Den har fulgt os i medgang og modgang, under krige og i fredstider, og sågar da den var forbudt. Det var den, sammen med alle andre drikke med procenter, under den amerikanske forbudstid 1920-1933, og det er just her, fortællingen begynder. Eller faktisk skal vi endnu længere tilbage.
Afholdsbevægelsen fik for alvor fat i slutningen af 1860’erne, og i 1869 blev Prohibition Party stiftet med det formål at få indført et nationalt forbud mod fremstilling og salg af spiritus
Forbudstiden kom ikke som en pludselig indskydelse eller et hurtigt indgået politisk forlig. Det var derimod den nærmest naturlige konklusion på et vedholdende lobbyarbejde, der strakte sig over mere end 70 år. Allerede i 1846 havde Maine som den første stat indført et forbud mod servering af alkohol, og tilskyndet af især de religiøse vækkelser blev der arbejdet på at gøre forbuddet landsdækkende. Afholdsbevægelsen fik for alvor fat i slutningen af 1860’erne, og i 1869 blev Prohibition Party stiftet med det formål at få indført et nationalt forbud mod fremstilling og salg af spiritus.
Partiet, der stadig eksisterer, er det tredjeældste i USA – efter Demokraterne og Republikanerne – og det har da også haft sin egen præsidentkandidat ved samtlige valg siden 1872. Målt på antallet af stemmer har partiet aldrig været en succes. Størst var vælgertilslutningen ved valgene i 1888 og 1892, hvor partiet fik omkring 2,2 procent af stemmerne.
Den skjulte alkohol i tonic
Alligevel spredte ønsket om et ædrueligt samfund sig, og i visse kredse blev det politisk ukorrekt under nogen omstændigheder at nyde spiritus, selv i begrænsede mængder. Men trangen var der, for de fleste mennesker har på en eller anden måde brug for et kick. Tidligere var man i de danske missionshuse kendt for at brygge ekstremt stærk kaffe, for når alkohol ikke var velset, måtte koffeinen ruske liv i de trætte sjæle.
Tilbage i USA var kreativiteten lige så stor som dobbeltmoralen. Den manglende efterspørgsel på alkohol – i hvert fald den synlige del af slagsen – skabte et marked for bitters og tonics, der, ifølge reklamerne, var ganske fri for procenter. De havde alene medicinske formål, hed det sig.
I juni 1887 offentliggjorde Massachusetts State Board of Health dog en undersøgelse, der viste, at samtlige 47 undersøgte produkter netop indeholdt alkohol. Værst stod det til med Parker’s Tonic fra New York. I farvestrålende reklamer blev den markedsført som værende uden rusmidler, men i virkeligheden holdt den en alkoholprocent på 42,6.
Afsløringen gjorde det nemmere for afholdsbevægelsen. I 1893 blev Anti-Saloon League, det nuværende American Council on Addiction and Alcohol Problems, dannet. Ikke som et politisk parti, men som en lobbyorganisation, der kunne påvirke på tværs af partiskel. Det lykkedes, og efter et lovforberedende arbejde på to og et halvt år trådte forbuddet i kraft den 16. januar 1920.
Intentionerne var de bedste, for det store flertal, der havde stemt loven igennem, var overbevist om, at netop alkoholen var skyld i den høje kriminalitet, en lav produktivitet på arbejdspladserne og store sociale problemer. Med andre ord kunne forbudstiden, på engelsk prohibition, kun være en win-win.
Al Capone og badekarssprut
Virkeligheden artede sig bare anderledes. Amerikanerne holdt ikke op med at drikke, fordi staten sagde, at de skulle. Der opstod hurtigt et sortbørsmarked, hvor alt kunne skaffes, smugles og serveres, og det i sådan et omfang, at myndighederne ikke havde ressourcer til at stoppe det. Storgangsteren Al Capone blev symbolet på den illegale handel, og i fiktionen flød det med cocktails i Francis Scott Fitzgeralds roman Den store Gatsby fra 1925.
New York, hvor tønder af spiritus bliver hældt ud i kloakken under politiets overvågning. Årstallet er
ukendt. Foto: Wikimedia Commons
Derfor var det indlysende, at der under forbudstiden blev opfundet adskillige cocktails som Bee’s Knee og Last Word. Fælles for dem var, at de ikke lignede alkoholholdige drikke og dermed var nemmere at skjule for myndighederne. Som fænomen blev Bathtub Gin, altså badekarsgin, det mest kendte udtryk fra tiden. Ginnen, eller faktisk også andre slags spiritus, blev næppe destilleret i et badekar, men sandsynligvis opbevaret i dem – eller i mindre kar, der kunne stå under håndvasken. I begge tilfælde var det let at tømme indholdet, hvis den lokale sherif skulle banke på.
Den store bartenderflugt
For bartenderne blev forbudstiden en katastrofe. De fleste måtte skifte erhverv for at opretholde en indkomst, mens andre søgte eventyret. Flere tusinde bartendere flyttede således til Cuba, hvor tilrejsende amerikanske turister legalt kunne drikke cocktails til den lyse morgen.
Det samme kunne man i Europa. Med Første Verdenskrigs afslutning i 1918 spirrede optimismen, og med USA ude af ligningen kom der gang i barlivet. Takket være de britiske bartendere Harry McElhone og Harry Craddock, tidens største navne, blev 20’ernes Europa stedet for både udvikling og kreativitet.
Da det første nummer blev udsendt, vidste amerikanerne ikke noget om, hvordan man skulle drikke. 14 år med forfalsket alkohol og bogstaveligt talt kriminelle bartendere havde forvandlet os til en nation af vilkårlige spiritusslugere
McElhone residerede først på Ciro’s Club i London og fra 1923 på sin egen Harry’s New York Bar i Paris, mens Craddock holdt sig til American Bar på The Savoy Hotel i London. Begge opfandt nye cocktails og var dygtige formidlere. McElhorne skrev bøgerne Harry’s ABC Mixing Cocktails i 1921 og Barflies and Cocktails i 1927, og Craddock kom med The Savoy Cocktail Book i 1930.
Alle tre bøger var i høj grad med til at forme århundredets kultur og er stadig i dag kilder til evig inspiration.
Drømmen om en bedre verden
Trods spiritusforbud brølede de amerikanske 20’ere afsted med en voldsom vækst. Men den 30. oktober 1929 var der flere aktier til salg, end der var købere til. Wall Street, børsen i New York, krakkede, og det medførte konkurser, massearbejdsløshed og store sociale problemer.
Depressionen var en realitet, der også bredte sig til resten af verden. I USA krævede det store reformer, og her kom en ophævelse af spiritusforbuddet i spil. På grund af den illegale handel, anslog man, at staten mistede omkring seks milliarder kroner om året i spiritusafgifter. De penge havde regeringen hårdt brug for, så idealerne blev hældt ned ad brættet, og den 5. december 1933 blev det atter tilladt at sælge alkohol.
Der var folk, der troede, at den rigtige vin til tungefilet var gin og appelsinjuice
Beslutningen gav de trængte amerikanere en tro på fremtiden, og cocktailverdenen trådte med det samme ind i en ny æra. Eller som Ted Haigh formulerer det i sin bog Vintage Spirits and Forgotten Cocktails fra 2020:
“Cocktails symboliserede håbet om en bedre verden, en regnbue lige rundt om hjørnet, og de gav faktisk en fysisk eufori.”
For mange var det en helt ny verden, de skulle lære at begå sig i. Derfor blev der i 30’erne udgivet flere cocktailbøger, end der hidtil var blevet, og månedsmagasinet Esquire sendte sit første nummer på gaden i 1933 med det formål at tale den gode smags sag. For David Wondrich, forfatter og mixolog, var det nødvendigt, for, som han skriver i en artikel i magasinet i 2015:
“Da det første nummer blev udsendt, vidste amerikanerne ikke noget om, hvordan man skulle drikke. 14 år med forfalsket alkohol og bogstaveligt talt kriminelle bartendere havde forvandlet os til en nation af vilkårlige spiritusslugere. Der var folk, der troede, at den rigtige vin til tungefilet var gin og appelsinjuice. Det var en integreret del af magasinets mission at rette op på dette.”
Amerikanerne tog det hele til sig og var villige til at lære. Kvinderne begyndte også at frekventere barerne, og de hjemvendte bartendere kreerede nye cocktails, der hurtigt kom ud på det store verdensmarked og fik de fleste til hurtigt at glemme de tørre år.
To gode cocktails
Nå, men vi skal have noget i glassene. Her har jeg fundet to gode frem. Lette at lave og med historiens vingesus.
Bee’s Knee
Egentlig blev den skabt på Hotel Ritz i Paris engang i 1920’erne. Men amerikanerne tog den så hurtigt til sig, at cocktailen står som et symbol på forbudstiden. Den var let at lave, og med dens gule farve kunne denne få tolderne til at forveksle den med uskyldig lemonade.
Det skal du bruge
6 cl Tanqueray No. Ten Premium Gin
2 cl friskpresset citronjuice
1,5 cl honning
1 skive tørret citron
Sådan gør du
Køl glasset ned. Enten ved at fylde det med isterninger eller ved at stille det i fryseren. Kom ingredienserne i en shaker med is. Ryst, indtil du begynder at fryse i hænderne, og hæld op i det tomme glas. Pynt med en skive tørret citron.
Naked & Famous
Der var gang i forbudsdebatten, og midt i det hele dukkede cocktailen Last Word op. Det skete omkring 1916, hvor den blev lanceret i Detroit Athletic Club – med gin, grøn Chartreuse og Maraschino. Hurtigt blev den populær, og under forbudstiden fik den nærmest ikonisk status. Men da det hele blev givet fri, røg den ud i forglemmelsens spirituståger.
Den blev forsøgt genoplivet i 50’erne, men først i 2003, hvor Murray Stenson satte den på kortet på Zig Zag Café i Seattle, fik den fordums popularitet tilbage. Rygtet gik, og i de følgende år dukkede der mindst 20 varianter af opskriften op, herunder også Naked & Famous. Den blev skabt i 2011 af Joaquín Simó på Death & Co. i New York.
Det skal du bruge
2 cl Koch el Mezcal de Oaxaca Espadin
2 cl Gul Chartreuse
2 cl Luxardo Aperitivo
2 cl friskpresset limesaft
Lavendel
Sådan gør du
Kom is og ingredienser i en shaker og ryst i 20 sekunder. Si op i glasset, og pynt med lavendel.
Skål.
Læs flere mad- og cocktailklummer i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
