Mix dine cocktails som bartenderen på Hotel Ritz

Bo Nygaard Larsen 27.03.2026

COCKTAILS // ESSAY – Det er langt fra alle romaner, der direkte inviterer til sipperi under læsningen. Men det gør Philippe Collins’ Bartenderen fra Hotel Ritz, der udkom sidste år. Bogen igennem lader han hovedpersonen Frank Meier diske op med en lang række cocktails og andre serveringer i en sådan grad, at det er svært at holde sig fra jigger og shaker. Bo Nygaard Larsen har både læst og drukket sig gennem romanen og fremhæver i dette essay fem spændende cocktails.

Place Vendôme ligger hen i sin egen tilstrækkelighed og lader altet opsluge intetheden. Skygger af mennesker glider ind og ud af denne parisiske scene i så flydende bevægelser, at det er svært at skelne, hvem af dem der tilhører fortiden, nutiden eller fremtiden. Det ligger i pladsens præmis, at den ikke slipper sit tag, men derimod vedbliver at levere til den samlede fortælling.

På Hotel Ritz får anonymiteten kød og blod og træder frem som mennesket og bartenderen Frank Meier

En silhuet dukker sagte op, lettere nervøs skuler den mod de tyske besættelsestropper, inden den forsvinder i sikkerhed ind bag de åbne gitterdøre i nummer 15. Herinde, på Hotel Ritz, får anonymiteten kød og blod og træder frem som mennesket og bartenderen Frank Meier. Det er ham, der er hovedpersonen i denne artikel, præcis som han er det i Philippe Collins glimrende roman Bartenderen på Hotel Ritz.

Nej, det er ikke en anmeldelse, for den har Estrid Dyekjær allerede skrevet her i POV International. Derimod ser jeg nærmere på nogle af de cocktails, som bliver nævnt i bogen og på det aftryk, som Frank Meier forlod 1. arrondissement og resten af verden med.

Philllipe Collins historiske roman, Bartenderen
på Hotel Ritz, er blevet en international bestseller.

Golden Clipper
Handlingen foregår i Paris under nazisternes besættelse fra den 14. juni 1940 til den 25. august 1944. Med få undtagelser og tilbageblik er hovedscenen Hotel Ritz, hvor Frank Meier er ansat som bartender og barmanager på Le Petit Bar, som han selv var med til at åbne i 1921.

Han var en af tidens mest berømte bartendere, der både satte sit præg og nye standarder i mixologiens smagsfulde verden. Mest tydeligt med cocktailbogen The Artistry Of Mixing Drinks, som udkom i 1936 med ikke færre end 300 opskrifter, heraf nogle af hans egne opfindelser som Bee’s Knees og Mimosa.

»Hvad kan jeg byde Dem på? Nej, vent, jeg ved det. En Golden Clipper.«
Oberst Seidel smiler bredt.
»Frank Meier, bartenderen, der ved hvad alle diplomater i Paris kan lide at drikke! Deres ry er bestemt ikke uberettiget. Jeg har aldrig smagt en bedre Clipper end De laver her«.

Den tyske besættelsesmagt har helt eller delvist inddraget alle luksushoteller i Paris som residens til de højestdekorerede som oberst Seidel, der nu har sin gang på Hotel Ritz. Og det udstiller hele bogens absurditet og dermed også denne artikels. For mens krigen raser med menneskelige og økonomiske konsekvenser, går livet sin luksuriøse og uberørte gang på Place Vendôme 15, hvor behovet for velmixede cocktails ikke er stilnet af.

Golden Clipper er ligeså gylden, som navnet antyder. Den har en frisk smag og er derfor velegnet til påskens mange gilder. Foto: Bo Nygaard Larsen.

Det skal du bruge
1 del friskpresset appelsinjuice
1 del Joseph Catron Creme de Peche (ferskenlikør)
1 del Bacardi Carta Blanca – den klassiske hvide
1 del Ginetic Dry Gin

Sådan gør du
Stil glasset i fryseren. Kom alle ingredienserne i en shaker med is, ryst hårdt og si op i det kolde glas.

Pompadour
Frank Meier blev født den 3. april 1884 i den østrigske del af Tyrol. Forældrene var polske immigranter, jøder og fattige. I en slags desperat handling flyttede familien til Wien, hvor faren jagtede en håbløs drøm om at blive selvstændig. Det lykkedes ikke, modgangen blev permanent, og

Frank Meier fik udlængsel og sparede i det skjulte op af sin egen løn som barnearbejder. Den 28. november 1898 rejste han til New York uden andet ærinde end at prøve lykken og opleve den ultimative frihed. Han fik småjobs på lurvede barer, lærte miljøet indefra og nedefra, og lige før julen i 1902 blev han ansat af Charley S. Mahoney – en af cocktailverdenens største stjerner – som stikirenddreng på Hoffman House i New York. Det var et af byens mest hotte hoteller med bar, der hævede genrens generelle niveau til nye højder.

Frank Meier sugede til sig, lærte om de rette blandinger og begyndte selv at eksperimentere – og det i en grad, at mange af hans opskrifter endte på barens menukort. Som for eksempel Pompadour, der også er med i The Artistry Of Mixing Drinks.

Det skal du bruge
Saften fra 1 citron
1 del Rhum JM Blanc Agricole
1 del Pierre Ferrand Pineau des Charentes Blanc (cognaclikør)

Sådan gør du
Kom ingredienserne i en shaker med is, ryst godt og si op i glasset.

Da Hoffman House lukkede i 1907 for at give plads til noget nyt, blev personalet fyret. Frank Meier havde fået sin bid af det store æble og begyndte at kigge tilbage mod Europa. Valget faldt på Paris, der allerede havde fået ry som kontinentets cocktailhovedstad. I juni samme år åbnede Frank Meier sit eget sted, Le Brunswick, der hurtigt slog sit navn fast. Så kom krigens år, og i august 1914 meldte Frank Meier sig til Fremmedlegionen for at kæmpe på fransk side under Første Verdenskrig. Tilbage til start i Paris i 1919 blev han gift, fik en søn, og ved et sandt lykketræf blev han i april 1921 hyret til at åbne en ny cocktailbar på Hotel Ritz.

American Beauty
Det er her, vi står. I det lille intime lokale, hvor Frank Meier underviser sin lærling, den fiktive Luciano, der som Meier selv, er jøde. Med diskretion og et koreograferet maskespil lykkedes det de to at holde deres jødiske ophav skjult for de nazister, de mixer cocktails for, mens i titusindvis af medtroende bliver deporteret på den anden side af Ritz’ mure. Absurd, ja, men romanen er også historien om den erfarne jøde, der beskytter og redder den unge jøde.

-Mens vi venter, kan vi repetere. Opskriften på en American Beauty? Jeg lytter«.
–Man tager et stort glas, reciterer Luciano, og blander en teske hvid pebermyntelikør med samme mængde grenadine. Så tilføjer man saften fra en halv friskpresset appelsin, et halvt glas fransk vermouth og et halvt glas brandy. Bagefter fylder man op med knust is og ryster godt i shakeren. Den hældes i et afkølet glas og pyntes med sæsonens bær. Korrekt?

Det var det næsten. Luciano glemte lige en dråbe rød portvin som den sidste prik.

Det skal du bruge
1 tsk Giffard Créme de Menthe (myntelikør)
1 tsk Giffard Grenadine
Saften fra en halv appelsin
½ (40 ml) Noilly Prat Dry Vermouth
½ (40 ml) St Rémy Authentic French Brandy VSOP
1 dråbe portvin (du har sikkert en flaske et eller andet sted i hjemmebaren)

Sådan gør du
Se Lucianos anvisninger.

Blue Bird
I samme scene bliver Luciano bedt om at lave en Blue Bird. En azurblå cocktail, som er endnu en af Frank Meiers egne kreationer, og som han i The Artistry Of Mixing Drinks dedikerer til den verdenskendte racerkører Sir Malcolm Campbell. Hovedbasen er gin, og typisk for både denne bog og andre af tidens cocktailbøger bliver der sjældent brugt et konkret mærke. I The Artistry Of Mixing Drinks bliver der dog ofte vendt tilbage til Gordon’s.

På samme måde er måleforholdene også ofte diffuse. Hvor vi i dag er meget præcise i angivelserne, fordi selv en halv milliliter til den ene eller anden side kan gøre en stor forskel, var det på Frank Meiers tid – og før ham – almindeligt at skrive mål i halve og hele glas. Størrelsen på glasset blev der nærmest aldrig talt om. Med den minimale dosis af Blå Curaçao får cocktailen en skinnende farve, der leder tankerne hen på en skinnende pool på en varm sommerdag. Blue Bird eller Bluebird findes i forskellige versioner.

I denne originale opskrift bruger Frank Meier også vermouth, mens senere udgaver i stedet bruger mandelsirup. For ikke at forstyrre den blå farve vil jeg vælge en klar, men sød vermouth. Til gengæld har jeg her droppet Frank Meiers tre dråber tinktur, som er urter trukket i spiritus.

Det skal du bruge
1 dash Angostura orange bitter
1 del Dolin Vermouth Blanc
½ glas (50 ml) Citadelle Gin

Sådan gør du
Stil glasset i fryseren. Kom alle ingredienserne i en shaker med is, ryst godt og si op i det kolde glas. Garnér.

Bijou
Bartenderen fra Hotel Ritz har sine dybe stik ned i historien med de muligheder, den altid aktuelle nutid byder ind med. Selv i de oplyste 30’ere var det normalt ikke at tillade kvinder adgang til de samme steder som mænd, herunder cocktailbarer som Le Petit Bar. Men krisen og manglende indtægter fik enkefru Marie-Louise Ritz på andre tanker og tillod i en prøveperiode, at begge køn kunne komme i baren. Og det blev en succes.

Uden den mindste tøven havde Blanche Auzello sat sig på en barstol ved disken, som om hun var stamgæst. Hun bar en blomstret kjole i siamesisk silke og en blå filthuse, næsten som i trods mod vinteren, der nærmede sig. Og straks, med et skælmsk udtryk i ansigtet, bestilte hun en Bijou.

Bijou betyder juvel på fransk og går tilbage til 1895, hvor C.F. Lawlor lancerede den i sin bog The Mixologist med lige dele gin, Grand Marnier og sød vermouth. Fem år senere kom Harry Johnson, en af de mest legendariske bartendere overhovedet, med sin version, hvor han udskiftede Grand Marnier med grøn Chartreuse. Her repræsenterer ginnen diamant, den røde vermouth rubin og den grønne Chartreuse smaragd. Jeg er stor fan af Chartreuse, både den grønne og den gule, men den har en så dominerende smag, at den let kan komme til at overskygge selve projektet. Måske var det derfor, at Frank Meier erstattede den med en farveløs Curaçao.

Det skal du bruge
1 dash Angostura orange bitter
1 del Dolin Rouge Vermouth
1 del Monin Triple Sec Curaçao (klar)
1 del Le Gin Christian Drouin

Garnish
1 Maraschinokirsebær

Sådan gør du
Stil glasset i fryseren. Kom alle væskerne i en mixerkande med is, og rør godt rundt. Si op i det iskolde glas, og læg kirsebærret i.

Den sande aftens cocktail
Bartenderen fra Hotel Ritz er en blanding af virkelighed og fiktion. Og så tilsat sprut i stride strømme med fokus lagt på sublime cocktails. Alt sammen takket være Frank Meier. Han balancerede på kanten mellem den franske La Résistance og den tyske Wehrmacht. Han var for Frankrig og imod Det Tredje Rige, men var alligevel så usikker på, om han på befrielsesdagen ville blive hyldet eller anholdt. Det var det sidste, der skete.

I slutningen af august 1944 blev han arresteret for at have tjent godt på den tyske besættelse, men blev angiveligt løsladt ved at betale 300.000 franc. Penge, han måske havde svindlet sig til på Hotel Ritz. Han døde i 1947, uklart af hvad, og ligger begravet sammen med sin ekskone og deres søn på kirkegården i Pantin nordøst for Paris.

Frank Meier satte sit præg på den sorgløse cocktailverden, der bag sine farver og skinnende udstyr åbenbarer en dybere indsigt. For som Phillippe Collins lade ham tænke:

-To dele nostalgi, en del sørgmodighed, en opgivende tåre og en lille skefuld håb, det er aftenens cocktail.

Bo Nygaard Larsen (født 1969) er uddannet journalist. Han arbejder med og skriver om spiritus og er til daglig Business Development Manager hos Stauning Whisky. Han har skrevet i alt ni bøger, herunder romanen 'Sodoma', 'Himmelgrus. Portræt af ti moderne salmedigtere', 'Gin. Sagen og smagen', 'Cool Cocktails' og senest 'Danske cocktailbarer, vol. 1'.