COCKTAILS // NEGRONI – Den fandt sin vej til mixerkanden ved en tilfældighed, men hurtigt blev Negroni populær. Først blandt de lokale i Firenze, siden i resten af verden. Det er da heller ikke for ingenting, at Negroni er blevet en af de mest ikoniske cocktails. Men ligesom den har sine loyale støtter, er der også dem, der undgår den. Bo Nygaard Larsen tager os mere end 100 år tilbage i tiden og ser her nærmere på, hvordan den røde cocktail kom til verden.
»Jeg har haft en hård dag. Giv mig en Americano, men gør den stærkere.«
Sådan omtrent lød bestillingen, da grev Camillo Negroni (1868-1934) en dag i 1919 kom ind på en af sine yndlingsbarer, Caffè Casoni, i Firenze. Bartenderen, Fosco Bruno Sabatino Scarselli (1898-1963), tog bestik af situationen, brugte sin viden om smagsnuancernes indvirkning på hinanden og begyndte at mixe …
Scarselli tilsatte så gin, greven blev begejstret og en klassiker var født
I 1860ernes Milano introducerede grundlæggeren af Campari, Gaspare Campari (1828–1882), en drink bestående af lige dele Campari og rød vermouth fra Torino og toppede den med danskvand. I omkring 40 år blev den ikke kaldt for andet end Milano-Torino, men med årene fik den navnet Americano som en hyldest til den farvestrålende amerikanske cocktailkultur.
Scarselli tilsatte så gin, greven blev begejstret og en klassiker var født. I et interview i det italienske magasin Gente den 25. november 1962 fortalte Scarselli om tiden omkring cocktailens tilblivelse og om den succes, den opnåede meget hurtigt.
»I disse dage på Casoni i Firenze var det meget moderigtigt at drikke Americano. Grev Camillo Negroni drak det også, men han ønskede, at hans skulle være lidt stærkere. Jeg føjede et par dråber usødet gin til hans drink … og det smittede gradvist af på de andre kunder. De kom og bad om en cocktail som grevens. Efter et stykke tid begyndte de kun at sige: en Negroni. Det er sådan, den berømte cocktail blev skabt,« fortalte Fosco Scarselli.
Dramatik om rettighederne
Andre har gennem tiden forsøgt at tage æren for cocktailen. Mest iøjnefaldende er efterkommerne af en anden grev Negroni, Pascal-Olivier de Negroni (1829-1913). Men der er ikke skyggen af bevis for, at det skulle have noget på sig.
Omvendt er der heller ikke dokumentation for, at den blev opfundet i præcis 1919. Ifølge bogen Negroni Cocktail. An Italian Legend af den italienske forfatter og bartender Luca Picchi er den blevet skabt mellem 1917, hvor Scarselli kommer til Firenze, og den 13. oktober 1920. Den dag sendte Francis Clements Harber et brev fra sit hjem i Chelsea i London til sin gode ven, grev Negroni, der angiveligt havde været syg:
“Min kære Negroni,
Du siger, at du kan drikke og ryge, og jeg er sikker på, at du også kan grine, lige så meget som før. Jeg tænker, at du ikke har meget at være bedrøvet over! Du må ikke drikke mere end 20 Negroni’er om dagen!”
Det kan lyde som en vits, men ifølge Scarselli var advarslen på sin plads.
»Greven var en stor drikker. Han var undertiden i stand til at drikke 40 drinks på en dag, selvom jeg aldrig så ham beruset‚« sagde han i samme interview i Gente.
Et shot tilsat danskvand
Til grevens forsvar blev Negroni dengang serveret i cordial-glas med et indhold på tre centiliter, altså nærmest et shotglas. Som en Americano indeholdt den oprindelige Negroni også danskvand. For nogle år siden havde jeg en mailkorrespondance med Luca Picchi, og her uddybede han sin research:
»Det er meget sandsynligt, at den første Negronicocktail blev serveret uden is. Derfor var der behov for at fortynde drinken enten med danskvand eller med vand fra en sifon.«
Det siger noget om dens popularitet og udbredelse, at Harry Craddock optog Negroni i sin bog The Savoy Cocktail Book, der udkom i 1930. Her lader han det være op til den enkelte, om man vil bruge danskvand eller ej. Tilsvarende gør han det valgfrit, om man vil bruge tør eller sød vermouth. Sådan er det ikke i dag. En Negroni forstås stramt som en cocktail med lige del gin, sød vermuth og Campari – hældt op i et glas med is og absolut ingen danskvand.
Hverken ginnen eller vermouthen skal være af et bestemt mærke, mens bitteren siden det allerførste mix kun har været angivet som Campari. Man kan naturligvis bruge en anden bitter, men så er det bare ikke en Negroni.
Negroni blev i kultureliten hurtigt en af de foretrukne cocktails, og den 17. december 1947 skrev skuespilleren og filminstruktøren Orson Welles (1915-1985) fra sit ophold i Rom i Ohio-avisen Coshocton Tribune:
»Bitter er fremragende til leveren, gin gør ondt. Sammen balancerer de hinanden.«
Boulevardier – den afledte effekt
Det samme sker med whisky. I cocktailverdenen låner man respektfuldt af hinanden, så når en cocktail fungerer fantastisk med én spiritus, er der grund til at tro, at den også kan det med en anden. Det vidste Erskinne Gwynne, forlægger og redaktør, og da han i 1920erne frekventerede Harry McElhones Harry’s New York Bar i Paris, bad han om sin egen variant af Negroni med bourbon i stedet for gin. Og da Erskinne Gwynne 1920-27 stod for udgivelsen af det litterære månedsmagsin Boulevardier, lå det lige for at give den nye cocktail det navn.
Negroniens store comeback
Tiderne skifter, og noget bliver efterladt på perronen. Sådan var det også med Negroni, der oplevede nogle årtier nærmest i glemsel. Men med det moderne ginboom, der begyndte, da den skotske Hendrick’s Gin blev lanceret i 1999, fik også de gamle ginbaserede cocktails en ny opmærksomhed. Mest tydeligt gjaldt det Gin & Tonic, men også Negroni blev båret flot frem i den forbindelse. Enda i en grad, så den er blevet mange kenderes foretrukne. Den bliver fadlagret i private hjem, så man kan følge smagsudviklingen måned for måned, der er Facebookgrupper, hvor nørderiet kan deles, og hvert år bliver der afholdt en Negroni Week.
Mix din egen Negroni
Her i maj måned lancerede First Hotel Grand i Odense et nyt menukort. Under ledelse af hotellets bar manager, Kristoffer Isager, er der blevet smagt godt igennem de forskellige muligheder. På kortet er naturligvis en Negroni med denne holdopstilling:
1 del Stauning Danish Dry Gin
1 del Cocchi Vermouth di Torino
1 del Campari
Sådan gør du
Kom de tre ingredienser i en mixerkande med isterninger og rør godt rundt i cirka 20-30 sekunder. Gennem en si hældes negronien op i et lowball-glas med isterninger – eller endnu bedre en stor isblok. Garner med en skive appelsin.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og