Finansverdenen i fremtiden: Fra sparegris til meningsfyldte formål

af i Finans/MILJØ & BÆREDYGTIGHED/POV Business

POV BUSINESS // FINANS CSR – Ansvar og ‘purpose’ er og bliver det bedste værn mod fremtidige skandaler og er mere effektivt end selv de bedste kontrolmekanismer. Samtidig styrker det også tilliden mellem borger og erhvervsliv. For tillid er en størrelse, man kun har til låns. Skal man bevare den, skal man først og fremmest opføre sig ordentligt, skriver afdelingsdirektør for ‘investor relations’ og bæredygtighed i Jyske Bank, Lene Hjorth.

I gamle dage var alting meget nemmere. Det siger vi i det mindste. Og taler vi om den finansielle verden, er der mange, der vil nikke bekræftende til udsagnet.

Bankerne blev set som driftige virksomheder, der bidrog positivt til samfundet gennem kapital og kreditter, som igen understøttede samfundet, fik hjulene til at dreje, skabte jobs, velfærd og udvikling, der var til gavn for os alle, og som bandt os sammen som samfund.

Tillid er en størrelse, man kun har til låns. Skal man bevare den, skal man først og fremmest opføre sig ordentligt

I hele landet blev børnene tidligt opdraget til at putte penge i sparegrisen, som ofte var doneret af den lokale bank. Og at ”de mange bække små blev til en stor å”, talte deres tydelige sprog: valuta for pengene. Lærdommen var, at en bankkonto var en vigtig livslinje, hvis man ville være en del af samfundet og fællesskabet.

Bankerne kunne sole sig i deres succes og tjente også mange penge, som jo også er meningen med erhvervslivet. Overskuddet gjorde, at bankerne derudover kunne bidrage til fællesskabet både gennem skatter og for eksempel gennem sponsorater og donationer og blev på den måde forbundet med fx lokalsamfundet.

Dengang som nu er det god forretningspraksis at bidrage med lidt mere end det, der er i egen interesse, hvis man ønsker at beholde sin ”License to operate”.

Tilliden er bristet visse steder – og dyr at genoprette

I dag er billedet et helt andet og meget mere mudret.

Forretningsgrundlaget i det aktuelle marked med faldende rente er et vilkår, der skaber ringere indtjeningsmuligheder. Det er svært at gøre noget ved.

Samtidig har tilliden til den finansielle sektor og desværre også andre velrenommerede virksomheder, gennem længere tid været stærkt faldende. Ja, man kan næsten tale om et tillidsbrud.

For i jagten på markedsandele og sorte tal på bundlinjen er det, som om ledelsen visse steder har mistet dømmekraften. ’License to operate’ er blevet forvandlet til ignorance og mangel på respekt for det marked, man opererer i.

Omverdenen er med rette forarget og bruger ord som grådighed og magtfuldkommenhed. Resultatet er mange steder endt med at et tidligere  tillidsfuldt samarbejde mellem bank og kunde er blevet brudt. Bankernes operationer er, i stedet for penge på kistebunden, endt med at koste mange penge, også på grund af virksomhedernes dalende renommé.

Og genopbygningen af virksomhedens tillid og omdømme og investeringer ikke mindst i employer branding, er et dyrt og sejt træk.

Kontrol alene gør det ikke

Vores politikere mener, at løsningen på problemerne er, at vi skal styrke kontrollen gennem stramninger og initiativer for at forhindre skandalerne, og i den seneste tid har der også været forslag fra den siddende regering om at lægge yderligere skat på bankerne.

Initiativer for at forhindre fx hvidvaskskandaler er jeg enig i, men jeg mener ikke, kontrol kan gøre det alene. Vi skal også bruge helt andre greb, hvor det første, der falder mig ind, er at styrke bæredygtighed og ansvarlighed, så det bliver en del af forretnings-agendaen, og altså ikke blot bliver pæne ord på glittet papir i CSR-rapporter.

I den kontekst kunne man godt stille yderligere krav til, at bankerne skulle tage et større samfundsansvar, hvor man i højere grad – sort på hvidt – skulle offentliggøre tal for virksomhedens governance-struktur og engagementer i sociale- og miljømæssige forhold.

Ansvar og purpose er og bliver det bedste værn mod fremtidige skandaler og er mere effektivt end selv de bedste kontrolmekanismer. Samtidig styrker det også tilliden mellem borger og erhvervsliv

Øget skat på bankerne er til gengæld ikke en farbar vej, idet omkostningerne kun falder tilbage på kunderne, og slet ikke styrker ansvarligheden og forretningsgrundlaget for en gunstig og bæredygtig sektor i fremtiden.

Og sådan en har vi brug for – set fra min stol. Derfor giver det langt mere mening at pålægge bankerne at involvere sig ansvarligt og økonomisk i (lokal)samfundet og i bæredygtighedsdagsordenen.

Bankerne skal skabe holdbare løsninger med lokale partnere

Her vil mange sikkert indvende: Er det ikke bare at gå tilbage til sponsorater og donationer?

Mit svar er: Nej, slet ikke.

For det er ikke en form for almisse, vi har brug for.

Det, bankerne skal tage del i, er, at være med til at være skabe holdbare bud på samfundsudfordringer i lokale partnerskaber.

Vores samfund og klode skriger på bæredygtige løsninger, så det er bare om at komme i arbejdstøjet

Mange sociale og miljømæssige temaer bliver med tiden også til økonomiske udfordringer, som der skal findes løsninger på. Bankerne skal være båret ud fra det, de engelsktalende kalder purpose – på dansk et formål, om du vil, der er større end udelukkende at tjene penge, men som ikke betyder, at man ikke må tjene penge.

Vores samfund og klode skriger på bæredygtige løsninger, så det er bare om at komme i arbejdstøjet. Og meget iværksætteri starter med en tur i banken, hvor kunderne skal møde åbenhed og et ønske om, at vi sammen kan være med til at håndtere samfundets miljømæssige og sociale risici, så vi får skabt nye muligheder til alles bedste.

Ansvar og purpose er og bliver det bedste værn mod fremtidige skandaler og er mere effektivt end selv de bedste kontrolmekanismer. Samtidig styrker det også tilliden mellem borger og erhvervsliv. For tillid er en størrelse, man kun har til låns. Skal man bevare den, skal man først og fremmest opføre sig ordentligt.

De forretningsorienterede kan så glæde sig over gevinsterne: Mere loyale kunder, dygtige og motiverede medarbejdere, velvilje fra myndigheder og trofaste samarbejdspartnere.

For slet ikke at tale om det øjeblik, hvor man lægger hovedet på puden og spørger sig selv, hvad man fik ud af livet – og måske finder svaret i, hvad man gav.


Topillustration: Needpix.com

Lene Hjorth er afdelingsdirektør for Investor Relations og bæredygtighed i Jyske Bank.
Hun er også bestyrelsesformand for Kofoeds Skole, medlem af bestyrelserne for CSR LINK og FRIGG Lejerbo. speaker og mentor
Af uddannelse er hun kandidat i Nordisk Filologi fra Københavns Universitet og master i professionel kommunikation fra RUC.
Lene Hjorth er også medlem af Advisory Board for Nykøbing Mors Kulturdage.

Seneste artikler om Finans