POV BUSINESS // ANMELDELSE – Kommunikationsrådgiver Henriette Rald har startet projektet ‘Bogsnak’ med sin kollega Katrine Emme Thielke. De to læser en ny fagbog, finder fire væsentlige pointer og slutter med et spørgsmål. I dag gælder det Astrid Haugs nye bog om strategisk kommunikation: ”Krise, Krudt og Kram”. De to anmeldere har roser til bogen – se hvilke i videoen.
Katrine Emme Thielke og jeg læser fagbøger om kommunikation. Det har vi altid gjort.
Nu gør vi det tilmed synkront og taler om bøgerne i små videosekvenser. Vi kalder konceptet ”Bogsnak” og det er meget enkelt. Vi læser bogen, finder hver to ting, som vi synes er særlig interessante, begrunder vores valg over for den anden på skift og slutter altid med et spørgsmål.
De forskellige cases bliver diskuteret og holdes delvist op mod modellen, inden der til sidst rundes af med gode råd til, hvordan man kan give sin kommunikation et strategisk KRAM. Bogen er skrevet til kommunikationsfolk og studerende
Vores første bogsnak handler om Astrid Haugs nye bog ”Krise, krudt og kram”. I bogen lanceres en ny model til brug for analysen af kommunikation kaldet KRAM-modellen. KRAM er en måde, man kan arbejde strategisk med kommunikation på ved at fokusere på de fire begreber Kontekst, Ressourcer, Agilitet og Mål – heraf forkortelsen.
Derefter beskrives 8 forskellige konkrete kommunikationscases – noget, vi ofte savner som kommunikatører i bøger som denne, og som man kan lære meget af, når man beskæftiger sig professionelt med kommunikation.
Astrid Haug ser bl.a. på Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerikampagne, Videncentret Bolius’ evne til at SEO-optimere godt indhold, Dyrenes Beskyttelses kampagne mod ”Burgrise” med flere.
Hver case har gjort noget anderledes, noget konsekvent og noget, der passer til de nye kommunikationsmønstre.
De forskellige cases bliver diskuteret og holdes delvist op mod modellen, inden der til sidst rundes af med gode råd til, hvordan man kan give sin kommunikation et strategisk KRAM. Bogen er skrevet til kommunikationsfolk og studerende og er netop udkommet på Djøf Forlag.
Bær over med billedkvaliteten i min del af seancen.
Jeg er under oplæring hos dygtige Fru Thielke, men mangler lige den sidste masterclass, et par dimser og en rigtig greenscreen.
Næste gang står vi begge knivskarpt. Men i bedste KRAM-ånd har vi valgt at gå i luften, på trods af at vi ikke er helt perfekte.
Vi har i stedet satset på at drage nyttig læring, tilpasse konceptet og herefter gå i gang med at læse en ny bog og producere Bogsnak 2.
Se Bogsnak her:
LÆS MERE AF HENRIETTE RALD HER
Astrid Haug: Krise, Krudt og Kram, 170 sider, Djøfs forlag, 174,95 kr.
Topillustration: Astrid Haug med sin bog. Foto fra DJØFS forlag.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her