HOLLANDS SLAVEFORTID // INTERVIEW – Alex Frank Larsen har mødt filmmanden Vincent Soekra – en lavmælt, men intens kulturarrangør med rødder i Surinam fra Holland, der har været en af de drivende kræfter bag rejsen mod landets officielle undskyldninger for dets fortid som slavenation. Soekra er tilfreds med undskyldningen, men det vigtigste er, hvordan genopretningen – reparation – vil blive udformet.
Fotos: Jette Rosenkilde
For historisk bevidste hollændere handler sommertiden altid om frihed.
Hvert år er maj måned forbeholdt fejringen af afslutningen på anden verdenskrig, befrielsen fra den tyske besættelse og ceremonier for alle krigsofre. Fra juni til august er festivaler helliget ophøret af slaveriet og store musik- og kulturshows, der fokuserer på mangfoldighed med deltagere fra de tidligere kolonier og oversøiske dele af kongeriget.
Knap er scener og boder fra den store Keti Koti-festival om slavehistorien pakket sammen i Amsterdams Oosterpark og Museumsplein, før nye scener, boldbaner og legepladser er ved at blive indrettet til den store Kwaku Summer Festival, der i år holdes hver weekend fra 15. juli til 6. august i Nelson Mandela Park i Amsterdams udkant.
Næppe nogen er så aktivt involveret i alt dette som filmmanden Vincent Soekra. En lavmælt, men intens kulturarrangør med rødder i Surinam, der var hollandsk koloni fra 1688 frem til selvstændigheden i 1975.
Møde i Ghana
Jeg mødte ham første gang i Ghana i 2001, hvor vi havde hver sit projekt og kamerahold. Vincent producerede sin film Slave Route #1 om de historiske ruter, som indfangne og lænkede afrikanere blev tvunget ned ad til de mørke kældre under Guldkystens slaveforter, mens jeg opsøgte steder og medvirkende til DR’s TV-serie Slavernes Slægt. Siden har vi mødtes til filmfestivaler i Amsterdam.
Vincent Soekra har grundlagt filmselskabet 529 Media Productions og arkivet The Black Archives, der samler data om sorte menneskers historie. Han er formand for foreningen Ons Suriname – Vores Surinam – og har mere end en finger med i Keti Koti, Kwaku og en festival med reggaemusik.
Da jeg voksede op, fortalte mine forældre og bedsteforældre mig altid, at jeg ikke måtte glemme min historie, og hvor jeg kom fra
Som om det ikke var nok, har han til den årlige Keti Koti – Brudte lænker – føjet en traditionel surinamsk aften, Bato Neti – Historiefortællernes aften – med digte, fortællinger, musik og dans til midnat.
Det er under forberedelsen hertil, vi mødes i Oosterpark til en samtale om betydningen af de officielle undskyldninger for slaveriet, som er udgået fra hollandske byer, provinser, virksomheder, regering og nu monarken.
Patriotisme i arv
– Hvordan er du involveret i 150-årsjubilæet for slaveriets ophør?
Da jeg voksede op, fortalte mine forældre og bedsteforældre mig altid, at jeg ikke måtte glemme min historie, og hvor jeg kom fra. Under mine studier her på det hollandske filmakademi gik det op for mig, at jeg burde fokusere på slaveriets historie i film og de andre projekter, jeg lavede. Det manglede i den grad. Alle mine projekter er derfor kommet til at handle om Black History, enten Surinams historie eller de sorte samfund.
– Er du vokset op i Holland?
Nej, jeg blev født i Holland, men voksede op i Surinam. Mine forældre var meget patriotiske, og de rejste tilbage for at hjælpe uafhængigheden på vej, så jeg gætter på, at min patriotisme kommer fra dem.
Vi og vores forfædre er udsprunget af det hollandske, så Holland må lære at leve med os
– Hvordan blev du aktiv i Keti Koti?
Det begyndte i 2009, hvor jeg lavede en film om en slaverute i forbindelse med indvielsen af slaveri-monumentet her i Oosterpark. Efter at jeg havde lavet et stort projekt om forholdene i og omkring Surinam, blev mit firma bedt om at etablere Keti Koti for at få et større publikum og en mere naturligt baseret opmærksomhed. Tjah, så blev jeg jo hængende, og snart efter fulgte så Kwaku-festivalen, der siden 1975 havde vokset sig større. Det startede som en lille lokal festival, men voksede op til at blive en stor hollandsk festival – vi kalder det et nationalt stævne for diversitet. Det var i 2013 med min partner i firmaet, og fra 2016 har vi også arrangeret en reggaefestival, fordi reggaemusik også er en del af vores historie.
Køreplan for kongen
– Hvilken betydning har disse festivaler haft?
De er med til at udvikle samfundet og det, at sorte folk her i Holland har et sted, som de kan forholde sig til. For eksempel med Keti Koti-festivalen og erindringen om slaveriets ophør den 1. juli 1863 plus de ti ekstra overgangsår. Det er faktisk tredje gang, at kongelige har overværet denne begivenhed. Budskabet derfra siger noget om nødvendigheden af at huske tilbage og holde fokus på, hvordan vi kommer videre i historien, og hvordan vi som sort minoritet her i Holland også er hollandske. Vi og vores forfædre er udsprunget af det hollandske, så Holland må lære at leve med os.
– Du siger, det er tredje gang, at kongelige er med?
Ja, kun tredje gang.
Det vigtigste er, hvordan genopretningen – reparation – vil blive udformet …
– Hvad med regeringen?
Hvert år sender regeringen en minister. Sidste år var det så premierministeren, som det også skete for ti år siden. Derimellem har de altid sendt en minister, en undervisnings- eller udenrigsminister. I år var der seks ministre og kongen med dronningen og velsagtens hundrede topembedsmænd og politikere, så det går virkelig fremad efter premierministerens undskyldning fra sidste år.
– Så dette års begivenheder er vigtigere end før?
Ja, mere end nogensinde. Der kom denne undskyldning fra regeringen på en ikke særlig vigtig dato – den 19. december sidste år – og hvorfor lige den dag? Der var ingen forbindelse til noget historisk. Nu forstår vi, at det bare var en politisk bestemt dato, der baner vejen for, at kongen kunne være her og levere sin undskyldning, så der er utvivlsomt lagt en køreplan af regeringen.
Social genopretning
– Hvordan har du det med regeringens undskyldning?
Well, lad mig sige det sådan: Jeg er tilfreds med, at disse udtalelser endelig er blevet fremsat, men det vigtigste er, hvordan genopretningen – reparation – vil blive udformet.
Der skal komme en genopretning efter en undskyldning, ikke specielt her i Holland, men snarere i de lande, hvor disse forbrydelser mod menneskeheden har fundet sted – i Surinam og de hollandsk- caribiske øer Aruba, Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten, der stadig er en del af kongeriget.
– Hvor skulle det initiativ komme fra? Kunne det være den historiske dialoggruppe, som regeringen har nedsat?
Ja, der er flere grupper, som arbejder på det. CARICOM, den caribiske sammenslutning af 15 østater, har udformet en 10-punktsplan til at starte denne proces, og de fleste Surinam-organisationer her støtter CARICOM’s planer. Men alle disse organisationer og regeringer må undersøge, hvilken slags reparation de enkelte samfund har behov for. Der er masser af eksempler på reparation i andre lande og sammenhænge. Vi kender det fra genopretning efter anden verdenskrig, vi ved, at Haiti stadig betaler til Frankrig for tabet af kolonien. Så vi har brug for at diskutere og forhandle om, hvilken vej vi skal gå.
– Men hvilken model forventer eller ønsker du?
Well. Premierministeren har annonceret en bevilling på 200 millioner euro her og 27 millioner til et slaverimuseum, delvis for dette jubilæumsår, men jeg mener ikke, at det er reparation. Jo, hvis man ville give 200 millioner hvert år i 200 år, vil det være en udmærket reparation for alle disse lande og samfund. For mig er det svært at tale om pengene, men naturligvis skal der penge til, især i de lande, hvor forbrydelserne fandt sted.
Retten til diversitet
– Hvad skal være det første skridt for at stoppe den diskrimination, som kongen talte om?
Racisme og diskrimination er stadig et kæmpe problem i Holland, og jeg mener, at der bør udformes en politik på højeste regeringsniveau for at indføre antiracistiske love, så man kan tage konsekvensen, hvis racisme eller etnisk profilering fortsætter, for eksempel i politiet. Der bør være gode undervisningsprogrammer for skolerne og stipendieprogrammer for topadministrationen, for at starte et sted. Retten til diversitet skal i øvrigt ikke kun omfatte farvede, men også kvinder og køn – alle de områder, hvor der findes diskrimination.
Der bør udformes en politik på højeste regeringsniveau for at indføre antiracistiske love, så man kan tage konsekvensen, hvis racisme eller etnisk profilering fortsætter
– Men er det ikke netop, hvad undervisningsminister Robbert Dijkgraaf har lovet?
Jo, men som vi siger i Surinam, så er det løfter på en tom mave. Det burde være mere konkret. Slaveriets ophør i 1863 krævede 21 års overvejelser i det hollandske parlament. Kongens undskyldning kom også 21 år efter, at slaverimonumentet blev indviet den 1. juli 2002, så der skal nok gå et par århundreder, før en virkelig reparation er gennemført. Men jeg håber da, at folk bliver klogere, og måske er tiderne ved at skifte, så jeg håber, det hele bliver fremskyndet.
– Ser du Holland i en førerposition på dette område?
Nej, Holland er aldrig gået i spidsen i bevægelsen for slaveriets afskaffelse. Det var det sidste af de europæiske lande til at stoppe slaveriet i sine kolonier. Så jeg tror ikke, Holland vil komme først – de er altid de sidste.
Dansk tavshed
– Danmark har netop passeret 175-årsdagen for ophævelsen af dansk slaveri i total tavshed. Ingen ministre, museer eller officielle organer markerede dagen overhovedet. Medierne har vist glemt historien. Vi har intet monument over slaveriet, og så ser vi en anderledes markant reaktion her hos jer. Er det ikke værd at notere?
Det er noget, der ligger dybt i vores hjerter. Det er nok derfor, vi kan samle de måske største arrangementer i Europa
Jo, der er da pokker til forskel. Men jeg er ikke specielt optimistisk med hensyn til regeringen. Engagementet og de enorme arrangementer her skyldes i høj grad, at der er så mange mennesker fra Surinam, der bor her i Holland.
Første gang surinamske tilflyttere – arbejdere, studerende osv. – fejrede den 1. juli, var tilbage i 1949 og derefter hvert år. Efter at monumentet blev opført i 2002, var de første år ret stille, men folk fra Surinam og de caribiske øer har altid – på barer, caféer, i de små hjem, i små grupper – fejret dagen. Kvinderne har klædt sig ud for at gøre opmærksom på dagen, som du også kan se her. Det er noget, der ligger dybt i vores hjerter. Det er nok derfor, vi kan samle de måske største arrangementer i Europa.
Kongens undskyldning
– Hvad synes du om kongens tale og undskyldning?
Den var storartet. Især fordi han bad om tilgivelse. Jeg havde ikke forventet, at han ville bruge så stærke og venlige vendinger i sin undskyldning. Dette med at han og regeringen ikke skulle gemme sig bag de aktuelle love, og at datidens herskere burde vide, at hvad de foretog sig med slaveriet, også var forbudt i Amsterdam og Holland. Kongen sluttede med disse ord på surinamsk: “Tin kon drai” – tiderne er skiftet. Det var virkelig overraskende og berørte mig stærkt.
– Hvad forventer du, at der kommer ud af det på længere sigt? Alle medier her er optagede af historien. Lokale, regionale, nationale og internationale medier rapporterer gerne herfra. Næsten halvdelen af regeringen er aktive i sagen, så vi har fuld opmærksomhed. Lige nu har har vi momentum, mere end nogensinde.
– Er du stolt?
Ja, jeg er virkelig stolt af, at alle disse mennesker kan få dette til at ske.
– Er du stolt af dig selv som en af pionererne?
Stolt af mig selv? Nej. Vi står altid på skuldrene af dem, der var før os.
Læs også Alex Frank Larsens reportage fra Amsterdam i forbindelse med kong Willem-Alexanders undskyldning her.
Læs kong Willem-Alexanders tale her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
