HOLLANDS SLAVEFORTID // REPORTAGE – Med kong Willem-Alexanders stærke undskyldning for Hollands slaveri og nutidige racisme indvarsles en ny epoke i landets forhold til efterkommerne fra de tidligere kolonier og til nutidens indvandrere og flygtninge. Det er en markant vending i regeringens politik og en stor udfordring for premierminister Mark Rutte, der indtil for nylig var inderligt imod en undskyldning både fra sin egen regering og den konge, der højst usædvanligt har overtaget førertrøjen, beretter Alex Frank Larsen fra Holland. Fotos: Jette Rosenkilde.
AMSTERDAM – Den 1. juli blev en festdag på alle tangenter. Uden videre symbolik startede det store folkeoptog fra Amsterdams Waterloo-plads ved den nationale Opera og Ballet.
Afrikanske trommer varmede op, et orkester satte i med caribiske rytmer, og så var alting i bevægelse ned mod byens grønne Oosterpark og monumentet over det nederlandske slaveri.
Kongens oplæg er ikke bare et ord, men et krav om en fundamental forandring af samfundet
Cyklister og sporvogne holdt tilbage for de spraglede deltagere i alle aldre og påklædninger. 150-årsdagen for slaveriets ophør i de hollandske kolonier i Asien, Caribien og Sydamerika lignede mere et karneval end et manifest eller opgør med en grum fortid.
Ikke så få af de vandrende bar på skilte med politiske budskaber eller navne på fortidige helteskikkelser. Således mindedes en af det 20. århundredes store frihedskæmpere Anton de Kom, født i 1898.
I sin velskrevne klassiker Wij slaven van Suriname (Vi slaver fra Surinam) fra 1934 beretter de Kom om, hvordan jagten på guld førte hollandske kolonister til det nordlige Amazonas, hvor først oprindelige folk i Sranan (deraf landets navn) og siden importerede afrikanere blev udnyttet og slavegjort, og hvordan over 200 års brutalt slaveri har sat dybe mentale spor længe efter slaveriets ophør i 1873.
Det er et dokumentarisk værk, skrevet med stor psykologisk indsigt hos både ofre og bødler.
Anton de Kom blev landsforvist fra sit sydamerikanske hjemland og levede fra 1933 i eksil i Holland. Med den tyske besættelse gik han ind i modstandsbevægelsen, blev arresteret og deporteret til kz-lejren Neuengamme, hvor han døde i april 1945.
En kvinde i optoget bærer et stilfærdigt skilt med hans navn, fordi hun mener, at han fortjener større anerkendelse for sit livsværk som oprører og skribent.
Danske forsøg på at undskylde for slaveriet har været få og halvhjertede
Mere iøjenfaldende er en gruppe deltagere, der klædt i nationalfarverne reklamerer for udvalgte helte fra historiske opgør mod slaveriet under overskriften “Tak til modstandsheltene”.
Den danske slavedreng
Går man tættere på deres skilt med slaveriets koryfæer, står der minsandten et navn med dansk islæt: Denmark Vesey.
Som dreng bar han navnet Telemach, senere ændret til Denmark. Han var bare 14 år, da han i 1781 blev solgt som slave ud af den dansk-vestindiske koloni.
Fra Sankt Thomas kom han til Haiti og senere Charleston i USA, hvor det nytårsaften 1799 lykkedes ham at købe sin egen frihed for 600 dollars ved hjælp af en lotterigevinst, hvorefter han levede i byen som en dygtig og efterspurgt fri tømrer.
22 år senere blev han pludselig anklaget for at stå bag det største slaveoprør i USA’s historie. Han blev hængt den 2. juli 1822, og 34 af hans slavegjorte venner blev ligeledes henrettet som hans påståede medsammensvorne.
Denmark Veseys historie er stort set ukendt i Danmark, bortset måske fra bogen Legenden om Denmark, som ikke kan nævnes her uden en vis rødmen.
Marchen fra centrum af Amsterdam sluttede ved det store monument over slaveriet. Normalt henligger det i et fredeligt hjørne af parken, men den 1. juli er det hvert år hjemstedet for den store Keti-Koti festival (surinamsk for “brudte lænker”) med taler, musik og markedsboder til minde om afslutningen på slaveriet.
Under en 2-minutters stilhed stod en bevæget ældre mand fra Surinam tæt på en storskærm, mens han rakte sine symbolske plastik-lænker i vejret. Flere mennesker omkring ham gav tårerne frit løb
I år var der ventet ekstra stort rykind på grund af jubilæet, så de mange boder, musik- og dansesteder og storskærme var flyttet til Museumspladsen nær Rijksmuseum og Van Gogh Museum, mens de officielle taler og kransenedlægninger fortsat var centreret om det politiafspærrede monument.
Regeringstoppen med Mark Rutte i spidsen indtog deres pladser som tilhørere. Mark Ruttes undskyldning fra 19. december 2022 kom, efter at Amsterdam og andre store byer og banker havde undskyldt på egne vegne.
“Vi bærer slaveriets grusomhed med os”
Ruttes undskyldning blev af efterkommere fra koloniernes slavegjorte kritiseret for ikke at have inddraget netop dem i beslutningen. Derfor var toneangivende ministre inden ceremonien i lørdags sendt på goodwill-mission til tidligere kolonier i Caribien og Sydamerika.
En lunefuld regn med korte byger formåede ikke at dæmpe humøret hos de mange tusind tilskuere, der skuttede sig under et hav af paraplyer, de nærmeste mindre end 50 meter fra de royale gæster. Stemningen var munter og forventningsfuld.
Som om sceneriet ikke var eksotisk nok, fløj en stor flok grønne parakitter pludselig hen over tilskuerne. Papegøjerne udgør en fast bestand i parken, der også rummer landets tropemuseum.
De gamle grækere ville se sådan et fugletræk som et varsel, men om hvad? Ville der være penge med i spillet, som en forbipasserende antydede med sit skilt: “Kære kong Willem. Hvornår får vi vores 545 millioner euro tilbage?”
Det var på forhånd ventet, at den 56-årige kong Willem-Alexander i sin tale ville undskylde for slaveriet. Han overtog tronen i 2013, da hans mor, dronning Beatrix, abdicerede og indførte en mere fri omgangsform. Allerede som kronprins udtalte han sig kritisk om slaveriet, blandt andet da han i 2002 besøgte Ghana under sin og kronprinsesse Máximas bryllupsrejse. De blev modtaget af præsident John Kufuor på det gamle danske fort Christiansborg Castle og besøgte senere slavefortet Elmina. Her omtalte kronprinsen slaveriet som “en mørk periode for menneskelige relationer”.
Men i sin tale i lørdags gik kongen langt videre end ventet. Fra en nylig meningsmåling vidste han, at halvdelen af hans knap 18 millioner landsmænd var imod en undskyldning, kun 38 procent for. Men det lod han sig ikke mærke af.
Flere gange blev kongens tale afbrudt af klapsalver
“Vi bærer slaveriets grusomhed med os. Konsekvenser af dette kan stadig mærkes i dag som racisme i vores samfund,” sagde han og fortsatte:
“I dag står jeg her foran jer. Som jeres konge og som en del af regeringen giver jeg i dag denne undskyldning personligt. Det kommer intenst fra mig med hjerte og sjæl!”
Så brød jubelen løs.
Flere gange blev kongens tale afbrudt af klapsalver. Under en 2-minutters stilhed stod en bevæget ældre mand fra Surinam tæt på en storskærm, mens han rakte sine symbolske plastik-lænker i vejret. Flere mennesker omkring ham gav tårerne frit løb.
Det skete også, da han mod talens slutning talte om følelser og traditioner og sagde: “Lad os i forlængelse heraf række hinanden hånden og sammen bygge en verden uden racisme, diskrimination og økonomisk udnyttelse.”
Da Willem-Alexander undskyldte, fik jeg gåsehud på mine arme
28-årige Morris van der Hoeven fra Utrecht – familie med rødder i Nigeria
En mellemting mellem et fromt håb og en skarp politisk tilkendegivelse, som Mark Rutte og hans ministre nu har ansvaret for at føre ud i livet med mere end de 200 millioner euro, som foreløbig er afsat til oplysning om slaveriet, sociale reformer og opførelse af et slaverimuseum. Kongens oplæg er ikke bare et ord, men et krav om en fundamental forandring af samfundet.
Senere på dagen og aftenen blev der festet igennem på Museumspladsen og ved et stort TV-show fra Tropemuseets imponerende og smukke hal med eminente dansere og musikere med rødder i de gamle kolonier.
Hollænderne lovpriser regentens bøn om tilgivelse
Men hvad mente menige hollændere og de politiske kommentatorer? Næste dag var søndag og dermed avisløs. TV og radio humpede igennem med genudsendelser fra gårsdagens arrangementer.
Mandag vendte aviserne tilbage for fuld udblæsning. Forsiderne var ryddet, og indholdet fyldt med analyser og vox-pop fra menige hollændere, der lovpriste deres regent.
“Kongen beder om tilgivelse og åbner døren til debat. Nu hvor undskyldningerne er kommet, er det kun begyndelsen” hed det på forsiden af ‘Het Parool’, der som danske Information blev startet som en modstandsavis under besættelsen.
Det strider naturligvis mod den danske selvforståelse, at danskere har været lige så grimme slavehandlere som alle andre. Men netop derfor burde Danmark i lighed med andre regeringer vedkende sig den historiske arv og give en symbolsk undskyldning
Bertel Haarder
En af de adspurgte var 28-årige Morris van der Hoeven fra Utrecht. Han havde gennem en DNA-test sporet sine forgængere til Nigeria og sagde blandt andet: “Da Willem-Alexander undskyldte, fik jeg gåsehud på mine arme.”
I dansk radio samlede P1 Morgen historien op og fik kommentarer til begivenhederne i Holland. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen havde i 2017 på Sankt Croix og Sankt Thomas kaldt det danske slaveri for utilgiveligt. Det lykkedes ikke P1-værterne at få den nuværende udenrigsminister til mikrofonen. I stedet sendte han denne kommentar til udsendelsen:
“Regeringens linje er den samme som tidligere regeringers, nemlig at vi må fokusere på nutiden og på fremtiden. Vi arbejder ihærdigt for, at ingen mennesker skal leve i slaveri eller være ofre for menneskehandel.”
Regeringen har begrundet sin afvisning med henvisning til, at det jo ikke er denne regering, der har gjort noget galt. Men det er en aldeles uholdbar begrundelse
“Jeg har ved flere lejligheder sagt, at Danmarks tid på De Vestindiske Øer er et mørkt kapitel i vores historie. Intet kan retfærdiggøre den udnyttelse af mænd, kvinder og børn, som Danmark deltog i. Det er uundskyldeligt, og heldigvis hører det fortiden til.”
Uundskyldeligt, kong Willem!
Danske forsøg på at undskylde for slaveriet har været få og halvhjertede
I forbindelse med 150-året i 1998 for de danske slavers frigivelse opfordrede folketingsmedlem Bertel Haarder (V) den daværende SR-regering til at give en dansk undskyldning. I sin opfordring til udenrigsminister Niels Helveg Petersen skrev han blandt andet:
“Det strider naturligvis mod den danske selvforståelse, at danskere har været lige så grimme slavehandlere som alle andre. Men netop derfor burde Danmark i lighed med andre regeringer vedkende sig den historiske arv og give en symbolsk undskyldning.
Regeringen har begrundet sin afvisning med henvisning til, at det jo ikke er denne regering, der har gjort noget galt. Men det er en aldeles uholdbar begrundelse, der er helt ude af trit med det højst tiltrængte opgør med fortiden, der foregår rundt omkring i en række lande.”
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti støttede Haarders forslag, men da den borgerlige regering under Anders Fogh Rasmussen tog over, fejede Haarder og Skaarup deres forslag ind under gulvtæppet.
Dér ligger de stadig.
Læs også Kong Willem-Alexanders tale den 1. juli 2023
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
