Tillykke til alverdens kvinder

af i Kvinder/Liv & Mennesker/Politik & Samfund

KØNSDEBAT // 8. MARTS – Der kan være kvinder og mænd, som tænker, at Kvindernes Internationale Kampdag har mistet sin berigtigelse, og at kampen for kvinders ligestilling er slut. Hvis det var sandt vil det være på sin plads at kalde det en festdag, skriver Thomas Milsted. En gennemgang af nyhedsstrømmen viser dog hurtigt, at der stadig er meget at kæmpe for.  

I dag fejres Kvinderens Internationale (Kamp)dag over hele kloden for at sætte fokus på kvinders stilling generelt, men da idéen om en kampdag første gang blev fremsat af den tyske politiker og socialist Clara Zetkin var det først og fremmest for at sikre kvindernes ret til at stemme.

Det var tilbage i 1910 og for øvrigt på en konference i København. Men kampen inkluderede også en modstand mod krig, prisstigninger og en sikring af bedre omsorg for mødre og børn. Emner, der stadig må siges at være aktuelle .

Der kan være kvinder og mænd, der tænker, at dagen har mistet sin berettigelse, og at kampen for kvinders ligestilling er slut.

Hvis det var sandt, ville det være på sin plads at kalde det en festdag, som burde fejres efter alle kunstens regler.

Tilbage i 2017 åbnede #MeToo-bevægelsen vores øjne og gjorde det klart, at vi stadig er i den mørke middelalder, når det handler om uønsket seksuel opmærksomhed

Men på min morgenlige gennemgang af de danske medier, var der alene i går fem artikler, der handlede om kvinder, der var blevet voldtaget eller seksuelt forulempet.

Den ene artikel beskrev, hvordan en tidligere formand for et ungdomsparti havde trukket sig, fordi han var gået langt over grænsen i sin relation til de kvindelige medlemmer. Det var den tidligere formand for DSU. I sidste uge kom det frem, at der er rejst flere sager i Liberal Alliances ungdom.

En anden artikel handlede om en kvindelig pilot og senator, der var blevet voldtaget, da hun var i det amerikanske forsvar.

Og igen på dansk grund en historie om lokalpolitikere, der i deres dagligdag møder mænd, der ikke kan styre deres hænder.

Og selvom man skulle tro at det var løgn, så så et nyt computerspil dagens lys. Et spil der handler om at voldtage kvinder. Og venner, det var altså altsammen artikler fra den samme dag.

#MeToo-bevægelsen åbnede vores øjne

Tilbage i 2017 åbnede #MeToo-bevægelsen vores øjne og gjorde det klart, at vi stadig er i den mørke middelalder, når det handler om uønsket seksuel opmærksomhed.

En tsunami af sager så også dagens lys i løbet af 2018, og selvom vi kun er nået frem til det tidlige forår, ser det ud til at fortsætte i 2019 .

Lige så træls det må være hele tiden at blive defineret ud fra sin hudfarve, lige så anstrengende må det være at blive defineret ud fra sin køn

På den måde har 8. marts i meget høj grad sin berettigelse, og det har den så længe at så mange mænd stadig tænker at kvinder er en buffet, hvor man uden at spørge bare kan tage for sig af retterne.

8. marts har altid handlet om, at kvinder har ret til at blive behandlet med respekt. At man anerkender kvinder som værende ligeværdige med mænd.

Det har været retten til at stemme, retten til at få den samme løn for det samme stykke arbejde og retten til at have lige muligheder til uddannelser og til at kunne sidde på ledende poster.

Der er stadig et pænt stykke vej

Vi er nået langt, rigtig langt, men vi er på ingen måde i mål. Mange her på vores breddegrader forbinder  fejlagtigt kvinders rettigheder med lande, hvor civilisationen ikke er nået helt ud.

Selvfølgelig skal der ikke herske tvivl om, at der i mange lande og kulturer nærmest er sket tilbageskridt, og at kvinder stadig mange steder bliver betragtet som mindre værd og underlagt mændenes luner.

Men vi har altså stadig præster herhjemme, der repræsenterer den danske folkekirke, som ikke vil give hånd til kvindelige kolleger.

Jeg er med på, at det er ganske få, men det er nu alligevel underligt, at der endnu ikke er klare regler, som én gang for alle kan komme disse mørke værdier til livs.

Selvom kvinder langt hen af vejen har fået de samme rettigheder og muligheder som mænd, er synet på kvinder for mange mænds vedkommende stadig oldnordisk.

Der har vi også i Danmark en kultur, vi har svært ved helt at få bugt med. Når der hele tiden kommer sager frem, hvor mænd har begået uønsket og grænseoverskridende seksuelle krænkelser, er det vel på sin plads, at vi stadig holder fast i, at  8. marts er en kampdag, eftersom det kan være en kamp at få de kære mænd til at indse, hvad der er ok, og hvad der ikke er.

Det har mange åbenbart stadig brug for.

Vi har lavet spillereglerne, der skal forhindre seksuelle overgreb, nu mangler mændene bare af få dem integreret i deres hjerter

At kvinder behandles ligeværdigt må vel også handle om, at de ikke skal gå rundt og bruge energi på hele tiden at sætte grænser overfor mændene? At kvinder skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med mænd uden at være usikre på, eller direkte bange for, at det opfattes som en åben invitation til de lavere drifter.

Mange mænd opfatter stadig arbejdspladsen som en slags swingerklub og tager det som den største selvfølge, at det er i orden at klappe kvinder i røven.

Lige så træls det må være hele tiden at blive defineret ud fra sin hudfarve, lige så anstrengende må det være at blive defineret ud fra sit køn. Specielt hvis mændenes definition bilder dem ind, at kvinder er noget man ser sultent på, flirter med eller måske ligefrem forgriber sig på uden videre.

Kvinderne skal ikke ud og slå til Søren, men skal blive ved med at sige fra, indtil alle mænd har forstået hvad ligeværdig betyder og ikke ser på kvinder som en Lolitadukke man bare kan puste op efter forgodtbefindende.

Vi har lavet spillereglerne, der skal forhindre seksuelle overgreb, nu mangler mændene bare af få dem integreret i deres hjerter.


Foto: Pixabay

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Kvinder