Er nye anbefalinger til et godt seniorarbejdsliv realiteter eller politisk varm luft?

i Ældre/POV Business af

POV BUSINESS // SENIOR ARBEJDSMARKED – De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, mens arbejdsløse seniorer stadig bliver mødt med en masse fordomme på arbejdsmarkedet. Nye anbefalinger fra politisk tænketank skal ændre på det forhold, men kan man overhovedet lovgive mod fordomme eller holdninger, og hvordan vil man i givet fald gøre det i praksis, spørger Susanne Louw.

1. januar 2019 blev folkepensionsalderen hævet til 65 ½ år.

Samtidig viser en ny analyse, at de 65-årige bliver længere i job end tidligere. Det står i skærende kontrast til de seniorer, som uønsket står uden for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets tænketank er netop kommet med 20 nye anbefalinger ”for et længere og godt seniorarbejdsliv”. Blandt anbefalingerne omtales en øget indsats for at få de tusindvis af arbejdsløse seniorer i arbejde igen.

Hvordan vil man bl.a. ændre på de fordomme om 50+ arbejdskraften, der florerer blandt danske virksomhedsledere?

I tænketanken  taler man i anbefalingerne bl.a. om følgende anbefalinger for de ledige seniorer:

  • Seniorer skal have tidlige samtaler i jobcentret og a-kassen med øget fokus på ordinær jobformidling
  • Jobcentre skal have bedre mulighed for at give seniorer med særlige behov bevis på deres kompetencer og tilbud om opkvalificering
  • Seniorer langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats
  • Seniorer over folkepensionsalderen skal have bedre hjælp med jobsøgning
  • En arbejdsgruppe skal se på paradoksledighed blandt seniorer
  • De regionale arbejdsmarkedsråd skal følge seniorernes beskæftigelsessituation
  • Job match mellem ledige seniorer og virksomheder bør forbedres
  • Pensionsselskaberne bør tilbyde mere fleksible muligheder for delpension og evt. tilbagevenden
  • En kommission skal se på forenkling af reglerne i pensionssystemet.

Specielt skal ”en arbejdsgruppe se på paradoksledighed blandt seniorer” og det hedder også, at “job match mellem ledige seniorer og virksomheder bør forbedres”. Begge disse kan blive tunge udfordringer.

For hvordan vil man bl.a. ændre på de fordomme om 50+ arbejdskraften, der florerer blandt danske virksomhedsledere?

Paradokset med fordommene om de ældres formåen i et job er også en stor forhindring for at opfylde langt de fleste af de andre anbefalinger. I dag står tusindvis af seniorer uønsket uden job.

Læs tidligere artikel i POV International om fordommene omkring seniorerne.

Illustration: Piqsels

Seniorer som bliver i job – lyst eller nødvendigt onde?

Helt anderledes ser det ud for de seniorer, som er i job. Her er der sket en stigning for den tid, 65-årige bliver i job:

94 pct. af de lønmodtagere, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, var fortsat i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter deres fødselsdag.

Kvinder trækker sig i højere grad end mænd tilbage på folkepension, når de har mulighed for det

Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder, viser ny analyse fra Danmarks Statistik.

Stigningen gælder på tværs af uddannelsesgrupper, men den ses især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse. Stigningen for akademikere har været mindre, men det skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år.

”Der er i øjeblikket politisk fokus på danskernes pensionsalder. Vores analyse giver de første tegn på, i hvor høj grad personer fortsætter med at arbejde, når man hæver folkepensionsalderen,” siger en af forfatterne til analysen, chefkonsulent Thomas Thorsen.

Historien melder til gengæld ikke noget om, seniorerne bliver i job p.g.a. den højere folkepensionsalder eller af lyst.

Kvinderne går tidligere på folkepension end mændene

• Blandt de personer, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019 og havde lønmodtagerjob de sidste tre måneder før de fyldte 65 år, var 94 pct. i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter de fyldte 65 år. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder.

• Både blandt mænd og kvinder arbejder en større andel af lønmodtagerne berørt af den højere folkepensionsalder videre efter de fyldte 65 år, men stigningen har været større for kvinder (+22-26 procentpoint) end for mænd (+14-17 procentpoint) sammenlignet med de foregående årgange, der ikke var berørt af den højere folkepensionsalder.

Den større stigning for kvinder afspejler blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig tilbage på folkepension, når de har mulighed for det.

• På tværs af uddannelsesgrupper gælder det, at de 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, i større omfang arbejder videre sammenlignet med årgangene inden.

Er du i job kan du ofte fortsætte, men kommer du udefra og søger et job, er virkeligheden en ganske anden

Stigningen ses især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse, mens stigningen for akademikere har været mindre. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år.

En skærende kontrast

De to omtalte seniorgrupper – de, som er i job og de, som ønsker et job – står i skærende kontrast til hinanden. Er du i job kan du ofte fortsætte, men kommer du udefra og søger et job, er virkeligheden en ganske anden.

Resultatet af fordommene om ældre på arbejdsmarkedet efterlader en lang række mennesker i arbejdsløshed og måske på overførselsindkomst, uden at de selv har valgt det eller ønsker det.

Tiden må vise, om den nye tænketanks arbejde formår at bære frugt også for de arbejdsløse seniorer, som stadig ønsker et aktivt arbejdsliv eller om den mest er udtryk for et ønske, der i sidste ende er lig med varm luft.


Topillustration: Piqsels.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Susanne Rosasco Louw er trend- og kommunikationsrådgiver og en flittig trendskribent i aviser og magasiner. Indehaver af kommunikationsbureauet, Kommunikate.dk Hun har sideløbende med sit arbejdsliv også lagt en del frivilligt arbejde for diverse organisationer som f.eks. Stop Volden, Aids-Fondet, Danmarks Bløderforening, Hjerteforeningen m.fl.
Hendes faglige speciale er arbejdsmarked, hverdagsliv - både personligt, samfundsmæssigt og erhvervsmæssigt. Hun holder af at sætte tendenser under en lup, både når det gælder forskellige tidsaldre, kulturer og udviklingsområder. Har en bred baggrund inden for marketing, kommunikation og PR og har arbejdet med alle former for kommunikationsindsatser bredt inden for det politik, større virksomheder og organisationer. På Kommunikates hjemmeside har hun også en mere personlig blog: http://blog.kommunikate.dk/
Hun bor sammen med sin kæreste, har to voksne drenge og to børnebørn.
Hvis du vil bidrage til Susannes fortsatte skriverier på POV, kan du donere til hende på Mobile Pay: 31 50 90 31.

Seneste artikler om Ældre