Fordommene om ældre står i kø på arbejdsmarkedet

Susanne Louw 02.04.2019

POV BUSINESS // KOMMENTAR – Har du rundet de +50 år, daler mulighederne på arbejdsmarkedet drastisk. En større undersøgelse blandt 2.000 afdelingsledere og HR-ansatte viser, at de ældre medarbejdere ofte anses for en ringere faglig arbejdskraft end de yngre generationer. Et langt arbejdsliv med erfaringsmasse tæller åbenbart ikke i det moderne, digitaliserede samfund, hvor fordommene florerer lystigt i de danske virksomheder, skriver kommunikationsrådgiver Susanne Louw.

”Medarbejdere over 60 år mestrer slet ikke ny teknologi lige så godt som deres yngre kolleger. De er heller ikke i lige så høj grad gode til at lære nyt, de gamle. Og de er både mindre kreative og produktive, end dem i 30’erne”.

Sådan lyder nogle af udtalelserne fra en ny undersøgelse, som er foretaget af professor Per H. Jensen ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til synet på de ældre medarbejdere.

Langt de fleste faglige udsagn er til fordel for den yngre generation, mens de mere personlige kompetencer falder ud til de ældres fordel

I skemaet nedenfor er der en lang række andre resultater af +50-undersøgelsen, hvor opfattelsen af alder og kunnen spiller ind. For enkelte udsagn var svaret ”i høj grad”.

	+60-årige	30-40-årige
mestrer ny teknologi	5	56
villige til at lære nyt	14	53
har et godt helbred	15	35
er kreative	16	34
er produktive	31	41
kan håndtere stress	21	25
har ledelseskompetencer	20	14
er engageret	46	40
er motiveret	43	33
Har sociale færdigheder	48	33
er fleksible	41	23
har lavere fravær	38	9
er pålidelige	69	29
er loyale	69	24

Som det kan ses ovenfor, er langt de fleste faglige udsagn til fordel for den yngre generation, mens de mere personlige kompetencer dog falder ud til de ældres fordel.

Desværre for de ældre får man imidlertid ikke udelukkende et job på sine sociale færdigheder.

To former for diskrimination

Ifølge professor Per H. Jensen eksisterer der to former for forskelsbehandling, der bunder i de ansattes alders: Statistisk og statusbetinget diskrimination.

Den første er netop forestillingen om, at for eksempel 55-59-årige ikke er lige så produktive som de yngre på arbejdsmarkedet.

Den anden kategori omhandler fordomme om, at alder psykologisk set kobles til nogle særlige negative egenskaber i forholdet til samme aldersgruppe: ”De kan ikke lære nyt” eller ”De kan ikke omgås andre” osv.

Derfor frasorterer virksomhederne oftere hurtigt de ældre aldersgrupper i bunkerne med jobansøgere.

Resultatet af virksomhedernes fordomme kan også spores, når det gælder den ældre generations adfærd under jobsøgning. Andre undersøgelser af Per H. Jensen viser nemlig, at ældre jobsøgere også er mere desperate og mindre kræsne, når de søger job – både på godt og ondt.

Resultatet kan være, at de – når de får et job – måske ender med et arbejde, de ikke ønskede sig, fordi de eksempelvis går på kompromis med deres ønsker og tager gerne et job, der er lavere gageret og rangeret, end de jobs, de måske egentlig er kvalificeret til. Ikke blot med hensyn til indholdet, men også når det gælder løn eller arbejdstid.

Som en moden kvinde omkring de 60 år – og i øvrigt mulig jobsøgende til efteråret efter et vikariat – er det fristende at konkludere, at ”det grå guld” mestendels eksisterer i virksomhedernes verden, når der skal sælges produkter og ikke nødvendigvis i deres praksis.

Rynket indeni

Eller sagt lidt anderledes: I takt med at medarbejderen erhverver sig synlige rynker, vurderer mange virksomheder åbenbart også, at man er rynket indeni uanset eventuel stor erfaring eller sublime kompetencer.

Men hvem tæller så som arbejdskraft?

I en netop udgivet artikel her på POV International af undertegnede om ”de urolige unge” kan man læse, hvordan mange virksomheder også piber over de pendlende unge, som arbejdspladserne mener, ofte er svære at fastholde i jobbet.

Her florerer en lang række andre fordomme i debatten – bare om den kvalificerede, unge arbejdskraft. Herunder at de unge skifter job for hurtigt og dermed koster virksomhederne mange penge til unødig oplæring, efteruddannelse og implementering af nye kompetencer.

Hvilken aldersgruppe kan egentlig gøre virksomhederne tilfredse – er det kun personer mellem 35-45 år, der duer?

Som forsvarer også for de unge, som måske egentlig blot efterspørger nogle andre typer arbejdspladser af i dag, må 1000 kroners spørgsmålet være:

Hvilken aldersgruppe kan egentlig gøre virksomhederne tilfredse – er det kun personer mellem 35-45 år, der duer? Og styrer fordommene for de to aldersgrupper den virkelige arbejdspladsudvikling i virksomhederne i dag?

I en tid, hvor arbejdsstyrken ikke er stor nok, fatter jeg ikke, at der er råd til de fordomme.

De unge er for rastløse, og de ældre er for rynkede indeni.

Måske virksomhederne skulle revurdere begrebet om Human Ressources og tage et kig på dette begrebs egentlige oprindelse, der også handler om virksomhedernes sociale ansvar.

Og så tilbyde arbejdspladser på lige fod til hele den danske arbejdsstyrke. Rynker eller ej.

Kilder: Forskningsrapporter af professor Per H. Jensen ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet /HK Privat/Søfartens Ledere.

Topfoto: Pixabay.

Susanne Louw

Susanne Rosasco Louw er indehaver af agent- og kommunikationsbureauet, Kommunikate.dk, PR- og kommunikationsrådgiver og flittig skribent i aviser og magasiner om danskernes værdier, etik og moral.