POV BUSINESS // KØN & ARBEJDSMARKED – For at overleve i systemet har kvinder sagt farvel til et feminint værdi- og levesæt, der vægter kontakten til naturen, kroppen, sjælen og vores indre til fordel for det mere handlingsorienterede og synlige. Det har bragt samfundet ud af balance og startet en ny megatrend, hvor desillusionerede kvinder i stigende grad flygter fra opstigningen på arbejdsmarkedet, skriver Birgitte Baadegaard, som forklarer udviklingen ud fra psykiateren Jungs terminologi.
De sidste 15 år har jeg set en udvikling blandt ambitiøse, veluddannede kvinder på arbejdsmarkedet: De mister pusten og siger fra.
Eller rettere: De siger op og går fra gode stillinger i store, strømlinede organisationer og virksomheder. For at gå Caminoen. Blive selvstændige. Blive certificeret yogainstruktør. Psykoterapeut. Børnetøjsdistributør. Tænke sig om. Mærke efter.
Indtil for 3-5 år siden var det primært kvinder +/- 45 år, som kom til mig med denne problematik i stadigt stigende antal. Nu kommer de til mig helt ned til ca. 30 år gamle – allerede omkring to år efter endt uddannelse.
Umiddelbart er denne exodus-trend et mareridtsscenarie for samfundet og arbejdsmarkedet. Nogle vil måske også mene for kvinderne selv – nu har vi jo lige fået fodfæste, er blevet frie og selvstændige og har fået adgang til lederstillingerne
Uanset alder er symptomerne de samme: udbrændthed, træthed, en længsel efter at gøre en forskel, ensomhed, rodløshed. Samme trend på arbejdsmarkedet er i øvrigt identificeret i USA.
Kvinders savn – dvs. mangler i hverdagen og arbejdslivet – kan, lidt fiffigt, stilles op på følgende måde:
M – Mening
A – Autenticitet
R – Ros
E – Empati
R – Relationer
I – Indre stemme
D – Deling
T – Tillid
Umiddelbart er denne exodus-trend et mareridtsscenarie for samfundet og arbejdsmarkedet. Nogle vil måske også mene for kvinderne selv – nu har vi jo lige fået fodfæste, er blevet frie og selvstændige og har fået adgang til lederstillingerne. I det mindste i et vist omfang.
Men måske er udviklingen et led i et større skifte, som kvinder går forrest i og baner vejen for?
Den typiske exoduser
Hvem er de kvinder, der dropper ud?
Lad mig præsentere dig for personaen Liv.
Liv er mellem 30 og 45 år gammel, oftest gift eller samboende – både med og uden børn. Hun er tjekket, lækker og kontrolleret samt veluddannet – som minimum med en bachelorgrad, oftest en master – og nu ansat i stor, prestigefyldt erhvervs- eller konsulentvirksomhed med lineær målstyring som sit primære præstationsredskab. Sin (ofte mandlige) ledelse er hun ikke vild med, ligesom den menneskefjerne, bundlinjefikserede virksomhedskultur tænder hende af.
Hendes skisma er ofte: ’Jeg kan lide titlen og lønnen – resten bryder jeg mig ikke om. Men det betyder noget for mig ift. prestige at have det ydre på plads, og lønnen giver mig uafhængighed.’
Liv adresserer primært sin konflikt i forhold til job og udbrændthed fra et logisk sted til at starte med – hun mærker den ikke så meget i kroppen, da hovedet med årene er blevet uforholdsmæssigt ’stort’ i forhold til sansninger og følelsesliv.
Ser vi på den beskrevne problematik fra et dybdepsykologisk, jungiansk perspektiv, er der en forklaring på dette mønster. Hermed et ultraoverordnet crash-kursus i Jung-tænkning.
Mønsteret set ud fra et jungiansk perspektiv
Nedenstående model er min egen fortolkning af den måde, menneskene og verden hænger sammen på i Jungs terminologi. Markeret med rødt er de elementer, som er nøglen til temaet i denne artikel.
Egoet (jeget) er centrum for bevidstheden og opretholder identiteten i et menneske. Som det fremgår af ovenstående case, er Liv ofte ikke i særlig god kontakt med sit jeg, da hun i en række år, indtil hun ikke kan mere, prioriterer sin persona – sin ydre personlighed, sit image – på bekostning af resten af sig selv.
Jung definerer Eros som det feminine princip i kvinder og Logos som det maskuline princip i mænd – en slags ubevidst kønsidentitet, om du vil
Problematikken forstærkes af, at vi i dag lever i et paradigme, hvor vi er opdraget med holdningen, at eventuelle forskelle på mænd og kvinder skyldes socialisering, og at vi efterhånden selv kan vælge vores køn samtidig med, at vi ikke må udtale os som segment/gruppe, uden at det opfattes som dømmende eller racistisk over for andre.
Som befriende – og efter min mening nødvendig – kontrast til dette verdensbillede findes Jungs beskrivelse af mænd og kvinder: Jung definerer Eros som det feminine princip i kvinder og Logos som det maskuline princip i mænd – en slags ubevidst kønsidentitet, om du vil. Balancen i og imellem os skabes gennem spejlingen i og modpolen til dette princip – nemlig, det feminine i manden, Anima, og det maskuline i kvinden, Animus. Denne balance i og omkring os er essentiel, da vi ellers ville hinke rundt på et enkelt ben.
Spørgsmålet er, om det netop er, hvad vi gør i stor udstrækning. Hinker rundt på ét ben i livet?
En verden af forvokset animus og undertrykt anima
For at få overblik over de egenskaber, der ligger i logos/animus og eros/anima, har jeg opstillet de overordnede karakteristika, jeg oplever, der ligger i de to ben:
Anima/eros/følelse (det feminine)
- (Indre) proces
- Cyklus, sammenhæng og enhed – herunder ‘vi’ og fællesskab
- Væren og følelse
- Krop, kontakt til naturen
- Intuition
Mange kvinder har i dag fjernet sig så langt fra Eros, deres kvindelighed og femininitet, at de nærmest har glemt den: Kroppen, sansningen, intuitionen, naturkontakten, det indadvendte osv. bliver tilsidesat i livsvalg og lederskab, der er præget af det handlingsorienterede og synlige
Animus/logos/tanke (det maskuline)
- (Ydre, målbare) resultater og mål
- Seperation og adskillelse – herunder ‘mig’ og ejerskab
- Handling og ‘gøren’
- Tanke (videnskab)
- Logik og rationale
Kvinder og mænd kan alt og det samme – lige fra (top)ledelse til bleskift – blot altså ud fra to forskellige, universelle ståsteder.
Problematikken er, at Eros og Logos i vores verden står ikke som ligeværdige egenskaber i vores samfund – Logos favoriseres. For at overleve i det system, vi har i dag, er en ’forvokset’ animus for kvinder nødvendig. Lagt sammen med en skrumpet anima i mænd skaber det en livsfarlig ubalance i både individer og verden.
Begge dele bestyrker nemlig det samme: det maskuline værdi- og levesæt på bekostning af det feminine. Det vil sige, vi overhører kollektivt kontakten til naturen, til Moder Jord, til kroppen, til sjælen, til vores indre – og sådan har du pludselig et billede på den verden, vi har i dag. En verden, der næsten udelukkende vægter logik, rationale, bevis, handling, videnskab, synlige og målbare resultater – samt i stadig større grad: mig, mig, mig. Og en verden, som kvinder nu i stigende grad begynder at undsige.
Kunsten at hvile på begge ben
Mange kvinder har i dag fjernet sig så langt fra Eros, deres kvindelighed og femininitet, at de nærmest har glemt den: Kroppen, sansningen, intuitionen, naturkontakten, det indadvendte osv. bliver tilsidesat i livsvalg og lederskab, der er præget af det handlingsorienterede og synlige. Men nu begynder de ubevidst at høre den kalde. Ofte uden at forstå, det er det, der sker i dem.
Måske er kvinders eros langt mere universel og vigtig, end vi i århundreder har villet erkende? Måske er det feminine vejen frem? Det, der kan redde både os og kloden?
Det er derfor, de vælger yoga, Caminoen, mindfulness osv. – trætte, som de er, af at stå på ét ben, der ikke engang er deres ’eget’. De sanser, det er tid til et skift. Et skift, der ikke blot vil være godt for dem selv, men også for samfundet og verden.
Måske er kvinders eros langt mere universel og vigtig, end vi i århundreder har villet erkende? Måske er det feminine vejen frem? Det, der kan redde både os og kloden? Måske er det tid til, at vores samfund og verden begynder at forstå kvinders corporate exodus som et tegn på, at det er tid til at skabe organisationer og samfund, der er balancerede og hviler på begge ben – både det maskuline og det feminine? Som både værdsætter hoved og krop, hjerne og hjerte? En balance, som de såkaldte millennials i øvrigt også vil efterspørge de kommende årtier.
Kvinder er kort sagt frontløberne for en ny bevægelse og megatrend. Så lyt til dem. Som leder, som organisation, som del af dit samfund, som verden. Så har du fremtiden i dine hænder.
Indtil du forstår det, vil flere og flere dygtige kvinder gå fra karrierekvinde til yogamamma – fordi de ikke kan andet. Med mindre de ender med at forstene i et system, der hverken er gearet til dem eller de kommende generationer.
Topfoto: Pexels
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der er bragt hos POV’s mediepartner, KForum.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
