Covid-19 viste os vejen til et bedre arbejdsmiljø

i POV Business/Arbejdsmarked af
ARBEJDSMILJØ // POV BUSINESS – Coronakrisen har bl.a. vist, hvor sårbare vi mennesker er, og hvor dårligt vi faktisk kan få det, hvis vi tror, at vi hele tiden kan planlægge og målsætte os ud af udfordringerne og hen til den næste platform med trivsel og velvære. Vi må også lære at kunne trives i det uforudsigelige ellers vil vores liv være en uafbrudt kæde af begivenheder, der ikke lever op til vores forventninger. Det forplanter sig til frustrationer, der igen kan udvikle sig til kroniske psykiske lidelser – blandt andet stress, skriver Thomas Milsted.

Hvad det har taget os arbejdsmiljøaktører årtier at overbevise arbejdsgiverne om, tog coronavirussen mindre end en uge at klare.

Da mange blev sendt hjem, blev det nemlig tydeligt, hvor stort et ansvar organisationen havde for at understøtte løsningen af kerneopgaverne, og hvor vigtig det var at give plads, så de enkelte medarbejdere kunne få lov til at improvisere, tage ved lære og ikke mindst hvad der blev en væsentlig sideeffekt for mange: Den positive konsekvens af det at kunne arbejde uforstyrret og at kunne tilrettelægge sin egen arbejdsdag.

Mistanken om, at medarbejderne ville sidde og dovne den, når de blev sendt hjem, blev gjort til skamme, mange medarbejdere leverede ud over det forventlige.

Det var selvfølgelig ikke alle, der havde den oplevelse, det kan ikke understreges nok og undersøgelser peger også på, at det var stressende for mange at skulle arbejde hjemmefra. Den tager vi senere i en anden artikel.

Strukturelle forandringer er mulige, når det gælder

Der viste sig også en gevinst for de enkelte virksomheder: ingen stress hos medarbejderne og en produktivitet, der overgik den, man så under normale omstændigheder. Mistanken om, at medarbejderne ville sidde og dovne den, når de blev sendt hjem, blev gjort til skamme, mange medarbejdere leverede ud over det forventlige.

Der er imidlertid mange andre faktorer, der skal medregnes, hvilket man kan se i de første resultater fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårenes store undersøgelse om Covid-19s indvirkning på befolkningens velvære.

Vi må også lære at kunne trives i det uforudsigelige ellers vil vores liv være en uafbrudt kæde af begivenheder, der ikke lever op til vores forventninger. Det forplanter sig til frustrationer, der igen kan udvikle sig til kroniske psykiske lidelser – blandt andet stress

Det er dystre resultater hvor over halvdelen af europæerne er bekymrede for deres fremtid som følge af coronakrisen:

  • Den største indvirkning på befolkningens velvære ses i de lande, der er hårdest ramt af pandemien. Resultaterne fra visse lande er særligt bemærkelsesværdige. I Frankrig er andelen, der er tilfreds med livet, nu på sit laveste niveau i forhold til de undersøgelser, der blev gennemført før krisen.
  • Over halvdelen af europæerne er bekymrede for deres fremtid som følge af covid-19-krisen. Kun 45 % føler sig optimistiske. I modsætning til de undersøgelser, der blev gennemført før pandemien, er optimismen faldet til under EU-gennemsnittet i lande som Frankrig, Belgien, Italien og Grækenland.
  • Europæerne rapporterer om en markant lav grad af tillid til EU og deres nationale regeringer, navnlig i flere traditionelt EU-venlige medlemsstater som Frankrig, Italien og Spanien , hvilket rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan EU’s indsats under krisen opfattes.
  • Mere end en fjerdedel af de adspurgte i hele EU oplyser på dette stadie, at de har mistet deres job midlertidigt (23 %) eller permanent (5 %) . Unge mænd er hårdest ramt. Halvdelen af de arbejdende europæere har også fået deres arbejdstid nedsat, især i Rumænien, Italien, Frankrig, Cypern og Grækenland. De nordiske lande har den laveste grad af arbejdstidsnedsættelse.
  • Næsten 40 % af europæerne melder om, at deres økonomiske situation er forværret i forhold til før pandemien, hvilket er dobbelt så mange som i undersøgelser før krisen. Næsten halvdelen af dem angiver, at deres husstand ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og over halvdelen oplyser, at de ikke kan opretholde deres levestandard i mere end tre måneder uden indtægt. Situationen er endnu mere dramatisk for tre fjerdedele af de arbejdsløse, som ikke kan klare sig i mere end tre måneder — 82 % af dem oplyser, at deres husstand har svært ved at få økonomien til at hænge sammen

Alt dette ændrer dog ikke på, at ideen om muligheden for at arbejde mere hjemmefra er plantet, og det er der også kommet visse smukke gevækster ud af.

Corona viste os også en verden, der er ukontrollerbar

Det kendetegner vores samtid, at det moderne menneske har behov for hele tiden at udvide kontrollen over stort set alt her i tilværelsen. Men vores nervesystems struktur, der bygger på mening og ikke mindst forudsigelighed, har været på en hård prøve de sidste måneder, hvor der er vendt op og ned på mange ting i tilværelsen, også vores arbejdsliv.

Coronakrisen har bl.a. vist, hvor sårbare vi mennesker er, og hvor dårligt vi faktisk kan få det, hvis vi tror, at vi hele tiden kan planlægge og målsætte os ud af udfordringerne og hen til den næste platform med trivsel og velvære.

Vi må også lære at kunne trives i det uforudsigelige ellers vil vores liv være en uafbrudt kæde af begivenheder, der ikke lever op til vores forventninger. Det forplanter sig til frustrationer, der igen kan udvikle sig til kroniske psykiske lidelser – blandt andet stress.

Mens medarbejderne må lære at tilpasse sig efter bedste evne, må organisationen konstant havde en sensitiv opmærksomhed på rammerne og fremtiden, så rammerne og strukturerne i højere grad understøtter medarbejdernes arbejdsgange frem for at hæmme dem

Coronakrisen har også vist os, hvor sårbare organisationer er, hvis de ikke hurtigt kan omstille sig til de nye betingelser. Det er m.a.o. ikke kun medarbejderne, der skal have en realistisk accept af virkelighedens udfordringer, men i høj grad også organisationen selv, der skal kunne skabe stabile effektive procedurer her og nu.

Her er fleksibilitet det nye kodeord og med fleksibilitet må der nødvendigvis også ske en opblødning af magten. Beslutningerne skal altså i højere grad lægges ud til de medarbejdere, der skal levere varen.

Så mens medarbejderne må lære at tilpasse sig efter bedste evne, må organisationen konstant have en sensitiv opmærksomhed på rammerne og fremtiden, så disse i højere grad understøtter medarbejdernes arbejdsgange frem for at hæmme dem.

Det kan lyde banalt og ligetil, men her må vi ikke glemme, at det faktisk forholder sig sådan, at netop magtstrukturer ofte fører til træge, tunge og  bureaukratiske arbejdsgange.

Det skal vi tage med os i fremtidens arbejdsliv

Uden at glemme de mange og negative konsekvenser af denne krise vi står i, skal vi også trække på den lære, krisen har givet os.

Den viser nemlig, at den fleksibilitet vi ofte forventer af medarbejderne, nu kan sendes retur til arbejdsgiverne.

Vi vil altid som individer forsøge at opretholde stabiliteten indenfor forskellige variable faktorer; sådan fungerer det menneskelige nervesystem. Det betyder i praksis, at vi skal gives stor frihed og helst i en grad, der gør det muligt for den enkelte medarbejder at kunne styre tempoet, mængden og kompleksiteten i vores arbejde.

Fra organisationens side gøres det ved at vise stor tillid til medarbejdernes selvstændighed, sikre en mængde uforstyrret tid og en nærværende ledelse, der kan medvirke til at reducere kompleksiteten i løsningen af arbejdsopgaverne.

Det er blandt andet noget af den lære, coronakrisen har vist os, og som vi med fordel kan tage med os videre.


Foto Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om POV Business