“Det pæne misbrug”. Det kaldes arbejdsafhængighed nogle gange. Vi danskere elsker at arbejde, og arbejdet kan være sjovt, meningsfuldt og givende. Men for nogle bliver arbejdet så vigtigt, at alt andet bliver nedprioriteret – og det er ikke sundt. Arbejdet kan gå i blodet på os og give et kick, vi bliver afhængige af, men det kan også medføre stress og forringet livskvalitet, skriver erhvervspsykolog Pernille Rasmussen.
Du kender det måske? Fra dig selv eller fra ham eller hende du bor sammen med. Det med at tjekke mail før sengetid eller ringe til kollegaen om aftenen. ”Jeg skal bare lige,” siger du. Det er jobbet, der primært bliver talt om, og aftensmaden bliver igen-igen udskudt, fordi arbejdet trækker ud. Men det er jo bare denne periode, der er tryk på. Det bliver snart helt anderledes! Eller gør det?
Arbejdet begynder at fylde hele livet, så familie, venner, hobbyer og sport bliver tilsidesat eller valgt fra. Så bliver livet ensidigt og måske også ensomt.
Når arbejdet har taget magten, har man utrolig svært ved at lade være med at arbejde, og bliver rastløs og får dårlig samvittighed, når man slapper af. En arbejdsafhængig arbejder mere, end jobbet kræver, og tænker stort set hele tiden på jobbet, med det resultat, at han ofte mentalt fraværende, når han er sammen med familie og venner. Den arbejdsafhængige har en illusion om at ha’ kontrol over sine arbejdsvaner og sit liv, men ved godt inderst inde, at det er arbejdet, der styrer ham.
Arbejdsafhængighed kaldes ”det pæne misbrug” og ligner f.eks. trænings- og spilleafhængighed. Det er en slags misbrug, det er svært at komme ud af
Skal det nu være forbudt at engagere sig og prioritere sit arbejde højt? Nej, det skal det selvfølgelig ikke. Det er priviligeret at have et arbejde, man synes er spændende og sjovt. Problemet er, at man ikke får restitueret nok. Arbejdet begynder at fylde hele livet, så familie, venner, hobbyer og sport bliver tilsidesat eller valgt fra. Så bliver livet ensidigt og måske også ensomt.
3 typer arbejdsafhængige
Forskningsresultater viser, at man kan inddele arbejdsafhængige i tre typer efter personlighedstræk. Ofte ser man dog en blanding af typerne i virkeligheden.
Den tvangsprægede: arbejder i et hektisk tempo • er helst i gang med flere ting på én gang • kan ikke styre sin arbejdstid • bliver angst når han ikke arbejder • udviser typisk begrænset kreativitet på jobbet • har ikke den store glæde ved arbejdet • føler sig stresset, men fortsætter alligevel med at arbejde.
Den perfektionistiske: er stresset • er som regel utilfreds med både jobbet og sig selv • konstant i gang med at arbejde, da resultatet skal være perfekt • fokuserer på detaljer og regler • har svært ved at afslutte en opgave, bl.a. fordi han er bange for, at der er fejl • er ofte konkurrencepræget og har derfor svært ved at arbejde i team.
Den ambitiøse: er fokuseret på at præstere • vil gerne op ad karriererangstigen og status er vigtig • er kreativ og kan samarbejde • tænker konstant på arbejdet • yder mere end der forventes • kan være irriteret på kolleger, der ikke er så arbejdsomme og ambitiøse.
Flow og kick
Arbejdsafhængighed er en adfærdsafhængighed ligesom fx trænings- og spilleafhængighed. En slags misbrug, der er svær at komme ud af. Den primære grund til, at det er svært at ændre situationen er, at der er mange gevinster forbundet med at give den gas på arbejdet. Man kan fx blive ”høj” af at arbejde i mange timer, dvs. opnå et fysisk kick, når man presser sig selv. Man kan også komme i en flowtilstand, hvor man glemmer tid og sted og tingene kører for én – hvilket er en god følelse og oplevelse.
Har man lavt selvværd, prøver man ofte ubevidst at rette op på det ved at være noget i kraft af sit arbejde
Desuden får arbejdsafhængige typisk ros, anerkendelse og måske også en god løn, og man kan dermed også tale om et psykologisk kick.
Ægtefællen vil som udgangspunkt være utilfreds og brokke sig, men mange (mænd) bliver ”konedøve” og lukker ned for kommentarerne fra hjemmefronten.
Til gengæld er der mange andre, der bliver imponerede, da vi i vores kultur beundrer disciplin, udholdenhed og præstation – alt det, der kendetegner en, der er arbejdsafhængig. Derfor kaldes fænomenet også ”den respekterede afhængighed” eller ”det pæne misbrug”.
Hvorfor bliver man arbejdsnarkoman?
Hvorfor er der nogen, der overinvolverer sig og bruger stort set alle deres vågne timer på at arbejde?
Først og fremmest er der travlt de fleste steder og arbejde ad libitum. Vi kan altid gøre mere og bliver aldrig helt færdige, så det er nemt at arbejde mange timer. Dernæst lever vi i en kultur, hvor vi henter mere og mere identitet fra jobbet. Vi viser, hvem vi er igennem vores arbejde.
Har man lavt selvværd, prøver man ofte ubevidst at rette op på det ved at være noget i kraft af sit arbejde. Mange arbejdsafhængige har lavt selvværd, selv om de måske har stor selvtillid, hvad deres job angår. De knokler og præsterer og forsøger at øge selvværdet ved at bevise overfor sig selv og andre, at de er noget fordi de kan noget.
Et stort antal har haft en eller begge forældre, der var alkoholiker eller arbejdsafhængig. Der er ikke en biologisk forklaring, dvs. der er ikke fundet et gen som forklarer dette, men snarere en miljømæssig forklaring. Børnene kopierer altså deres forældres adfærd, selv om de ofte hadede denne overinvolvering i arbejdet.
I Norge viste et stort studie med 16.000 mennesker, at hver 8. var arbejdsafhængig
Højere skilsmisserate eller problemer i ægteskabet er at finde hos arbejdsafhængige, viser forskning. Det er svært at svare på, hvad der er hønen, og hvad der er ægget: Kommer problemerne af for meget arbejde og mentalt og fysisk fravær, eller flygter personen ind i arbejde pga. et dårligt parforhold?
Jobbet bruges også til at dulme ubehagelige følelser i det hele taget, og mange beskriver selv, at dèt var grunden til deres overfokusering på arbejdet.
Hvor mange er arbejdsafhængige i Danmark? Det ved vi ikke præcist, da der ikke er lavet undersøgelser af det. I Norge viser et stort studie med 16.000 mennesker, at det er hver 8. Det svarer til 12,5 pct. af de, der er på arbejdsmarkedet. Det vil formodentlig være samme tal i Danmark, da vores kultur og samfund ligner det norske meget.
Arbejdsafhængighed gør folk stressede
I USA har man for længst anerkendt fænomenet workaholism som et problem. I Japan har begrebet Karoshi været kendt i årevis, hvilket betyder at dø af overanstrengelse pga. arbejde. Det udløser i øvrigt erstatning til familien, da det er accepteret som en såkaldt arbejdsskade. I Singapore slukker man lyset på kontorerne for at få folk til at gå hjem og restituere, men mange tager blot en pandelampe på og bliver siddende.
I Danmark taler vi primært om stress, men det kan blive for unuanceret, hvis vi ikke inddrager denne problematik med arbejdsafhængighed også. Stress og arbejdsafhængighed hænger sammen, fordi overinvolvering med manglende restitution og opladning fra andre aktiviteter gør folk stressede og udkørte.
Man risikerer også at skabe en usund kultur på arbejdspladsen, hvor folk føler sig pressede til at arbejde hele tiden, hvilket øger risikoen for sygemeldinger. Her i landet har vi ikke fokus på arbejdsafhængighed og anerkender det ikke som et problem – men det er et problem.
Topfoto: It’s Lunch blog
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
