ERHVERV // ANALYSE – Den økonomiske fremgang i Danmark bæres i høj grad af 20 såkaldte superstjernevirksomheder. Men de fleste er gamle, og nye vækstlokomotiver mangler. Den danske børs er i tilbagegang, og lovende virksomheder søger i stigende grad kapital uden for landet. ”Vi har et samfundsproblem, der er så stort, at det bør løses i en finansiel trepart,” siger CBS-lektor Kasper Meisner Nielsen.
Forleden offentliggjorde den britiske finansavis Financial Times en liste over de 1.000 hurtigst voksende virksomheder i Europa. Listen viste, at kun tre af virksomhederne var danske.
I Norden førte svenskerne med 22 virksomheder – blandt de nordiske lande kom Danmark ind på en klar sidsteplads.
Samme problem ses på børsmarkedet, hvor stadig færre virksomheder vælger at lade sig børsnotere for at rejse kapital til vækst. Det er mere end 1.000 dage siden, Danmark sidst oplevede en egentlig børsnotering.
I mellemtiden har en lang række danske virksomheder ladet sig afnotere. På det seneste er to nye børsnoteringer dog bebudet, men det ændrer ikke billedet af en dansk børs, der ikke tiltrækker nye virksomheder.
Desuden peges der på en streng dansk regulering, der gør det dyrt og besværligt at være børsnoteret
En analyse fra Dansk Industri viser, at halvdelen af de seneste fem års fremgang i dansk økonomi kommer fra 20 såkaldte superstjernevirksomheder. Ser man alene på de seneste tre år, stammer stort set al vækst fra disse 20 virksomheder. Dansk økonomi er vokset med 4,6 procent fra 2021 til 2024, men udelades de 20 superstjerner, har der blot været en vækst på 0,2 procent over de seneste tre år. Især medicinalindustrien trækker læsset.
Og superstjernerne udgøres i høj grad af virksomheder, som for de flestes vedkommende er mellem 50 og 100 år gamle. Det gælder for flere af Danmarks store familiekontrollerede virksomheder som A.P. Møller – Mærsk, Danfoss, Lego, Lars Larsen Group, Grundfos og Coloplast. Også de helt store vækstlokomotiver i dansk medicinalindustri som Novo, Lundbeck og Leo Pharma (tidligere Løvens Kemiske Fabrik) er grundlagt for mere end 100 år siden.
Blandt de danske virksomheder, der har over 1.000 ansatte, er kun en, softwarevirksomheden Netcompany, grundlagt inden for de sidste 25 år.
Gennemgående klarer de større, men gamle danske virksomheder sig godt internationalt – også nu, hvor geopolitiske omvæltninger stiller helt nye krav.
54 større virksomheder burde være på børsen
Men skal dansk erhvervsliv på sigt bevare sin konkurrenceevne og tjene penge hjem til landet, er det et problem, at vi har for få danske vækstvirksomheder. Og at kun få af dem, vi trods alt har, er børsnoterede. Det mener lektor i finansiering ved CBS, Kasper Meisner Nielsen.
Foreningen af Børsnoterede Virksomheder har i en ny rapport identificeret i alt 54 danske virksomheder, som kunne have fordel af at være børsnoterede og på den måde løbende rejse kapital til vækst, når behovet er der.
De har så i stedet rejst kapital på anden vis – fx via venturefonde eller kapitalfonde.
”Men mange af disse fonde er udenlandske – en stor del amerikanske. I den geopolitiske situation, vi befinder os i, hvor vi går imod en mere regionsopdelt verden, kan vi så regne med, at disse virksomheder kan blive ved med at rejse kapital? Eller risikerer vi, at der for alvor opstår kapitalmangel?” spørger Kasper Meisner Nielsen.
”Det er meget vigtigt, at vi har et velfungerende børsmarked, hvor danske virksomheder kan rejse kapital. Det er med det danske børsmarked ligesom med det danske banksystem. Hvis ikke vi har et velfungerende banksystem, hvilket vi heldigvis har, ville det være sværere at drive virksomhed. En velfungerende dansk børs ville være med til at forankre flere danske virksomheder i Danmark,” tilføjer han.
Foreningen af Børsnoterede Virksomheder peger i deres rapport på en række problemer, der står i vejen for et velfungerende børsmarked i Danmark. Aktieavancebeskatningen er højere end i udlandet. I Danmark er der et loft over aktiesparekontoen på 174.200 kr. Kontoen henvender sig til almindelige danskere og beskatter aktieavancer med 17 pct. Loft er der ikke i Sverige på den tilsvarende konto, hvor skatten i øvrigt er mere lempelig. I Sverige er der 363 virksomheder på hovedbørsen. På den danske børs er der kun 114. Desuden peges der på en streng dansk regulering, der gør det dyrt og besværligt at være børsnoteret.
Finansiel trepart som løsning
Men i Kasper Meisners optik handler det ikke nødvendigvis om ændringer i beskatningsregler og regulering.
”Det handler om, at vi skal anskue problemerne på det danske børsmarked og problemerne med at skaffe kapital til danske vækstvirksomheder som et samfundsproblem. Ligesom vi har haft en grøn trepart, der har banet vej for mere natur og biodiversitet i det danske landskab, skal vi nedsætte en finansiel tre- eller firepart, hvor pensionskasser, arbejdsmarkedets parter, nationalbanken, regeringen og andre relevante aktører sætter sig sammen for at løse problemet. Det kan så måske munde ud i en børsreform eller nye incitamenter for pensionskapitalen til at investere mere i danske og europæiske vækstvirksomheder,” siger Kasper Meisner.
Pensionskasserne som nøglespiller
Problemet med at skaffe kapital til vækstvirksomheder blev i den forløbne uge diskuteret på en stor konference i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.
Her vurderede Jimmy Fussing, formand for ventureudvalget i venturefondenes interesseorganisation, Aktive Ejere, at pensionskasserne, som i dag kun investerer 0,3 pct. af deres formue på 5.000 mia. kr. i danske vækstvirksomheder, er på vej med en holdningsændring. Den er bl.a. affødt af de store forandringer i den geopolitiske situation, der har gjort investeringer i USA dyrere og mere risikable.
Problemet med at tilvejebringe mere kapital til danske vækstvirksomheder er givetvis også aktuelt i de igangværende regeringsforhandlinger
”Jeg fornemmer, at der er et udspil på vej. Jeg kan allerede mærke det i forhold til mit eget ventureselskab, Heartcore Capital, hvor der nu er større interesse fra danske pensionskasser,” sagde Jimmy Fussing.
Helt så langt ville investeringsdirektør i PFA for unoterede aktier, Peter Tind Larsen, dog ikke gå.
”Jeg ser ikke aktuelt et samlet udspil for mig, men jeg tror, at pensionskasserne hver for sig vil læne sig mere ind i markedet for vækstkapital til danske og europæiske vækstvirksomheder,” sagde han efterfølgende til POV International.
Problemet med at tilvejebringe mere kapital til danske vækstvirksomheder er givetvis også aktuelt i de igangværende regeringsforhandlinger. Forbedring af de danske virksomheders internationale konkurrenceevne og kapitalmuligheder er et af de emner, som Moderaternes partiformand, Lars Løkke Rasmussen, har bragt til bordet. Nedsættelse af aktieselskabsskatten er næppe spiselig for Socialdemokraterne og SF, men lettere adgang til børsnotering og en forhøjelse af loftet på aktiesparekontoen kan måske være mere spiseligt.
Hvis da ikke hele problemet med kapital til vækstvirksomheder ender i en finansiel trepart.
Rettelse: I en tidligere version var angivet et fejlagtigt antal virksomheder på den svenske børs.
Læs flere erhvervsstof af Carsten Steno her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og