CORONA // SERIE – Verden over diskuterer politikere og epidemiologer, hvordan man skal bekæmpe coronaudbruddet. Der er ikke enighed om den bedste vej, og forskellige lande vælger forskellige løsninger. Et nærmere kig på situationen i Brasilien viser desuden, at man her står over for nogle strukturelle problemer, som er anderledes og mere komplicerede end i de fleste lande i Europa. Det kan nemt vise sig at stå i vejen for løsningen af de umiddelbare behov i forbindelse med coronaudbruddet.
São Paulo – Epicentret for coronaudbruddet i Brasilien befinder sig i øjeblikket i delstaten São Paulo. Ifølge Sundhedsministeriet er det her, at man finder 164 af de 291 personer, som officielt er registreret som smittede. Derudover er der mistanke om, at yderligere godt fem tusinde personer er smittet.
Det er derfor heller ikke en stor overraskelse, at det var i São Paulo, at man 16. marts officielt registrerede det første dødsfald som følge af corona i Brasilien. Der var tale om en 62-årig mand, som i forvejen led af diabetes og forhøjet blodtryk. Han fik de første symptomer i starten af sidste uge, blev indlagt på en intensivafdeling i lørdags og døde mandag.
De kommunale og delstatslige initiativer er både færre og mindre vidtrækkende, end man har set i mange steder i Europa. Samtidig står man over for komplekse lokale problemer, som man kun kender i mere begrænset omfang – eller slet ikke – i Europa.
Som beskrevet i artiklen ”En langsom, modvillig og ukoordineret opvågning” har der imidlertid kun været iværksat få og ukoordinerede tiltag til at bekæmpe coronavirus i Brasilien. Det skyldes, dels at virussen er kommet senere til Brasilien end til Europa, dels intern splid i regeringen mellem præsidenten og sundhedsministeren, og endeligt manglende koordinering mellem delstaterne og den føderale regering. I den seneste tid er politikere på kommunalt og delstatsniveau dog begyndt at røre på sig i São Paulo og Rio de Janeiro.
Kampen mod corona i São Paulo
Indsatsen mod corona i São Paulo ledes fra to institutioner. For det første har São Paulos borgmester Bruno Covas erklæret, at byen nu er i en nødsituation. Det betyder, at der bliver indført en række tiltag for at begrænse spredningen af virussen.
Kommunens tiltag omfatter blandt andet, at skolerne lukker fra mandag den 23. marts, at der ikke bliver givet tilladelse til at afholde offentlige arrangementer og dem, som er planlagt, bliver aflyst. Museer og andre kulturinstitutioner lukker indtil videre, pensionister må ikke køre med offentlig transport i myldretiden, og kommunale medarbejdere, som tror de er smittede, er over 60 år eller gravide skal arbejde hjemme.
Præsidenten i delstaten São Paulo, João Doria, har iværksat flere tilsvarende initiativer. Det omfatter for eksempel et forbud mod at afholde arrangementer med mere end 500 deltagere. Doria var i øvrigt en af dem, som støttede Jair Bolsonaro i præsidentvalgkampen, men det siger han nu, at han fortryder i lyset af Bolsonaros holdning til coronaudbruddet.
Komplekse lokale problemer
De kommunale og delstatslige initiativer er imidlertid både færre og mindre vidtrækkende, end man har set mange steder i Europa. Samtidig står man over for komplekse lokale problemer, som man kun kender i mere begrænset omfang – eller slet ikke – i Europa.
For eksempel betyder lukningen af skolerne, at nogle af de mest udsatte børn skal have mad på en anden måde, end de plejer. Det skyldes, at i de fattigere dele af byen er mange børn afhængige af at få mad i skolen for at få en ordentlig ernæring. Borgmesteren siger, at kommunen arbejder på en løsning, men det er endnu ikke meldt ud, hvordan det kommer til at foregå.
I São Paulo er der ingen tradition for at bruge cykler som transportmiddel, og motorcykler og knallerter bruges mest af kurerer, pizzabude og lignende. En indskrænkning i den offentlige transport ville med et slag gøre det umuligt for millioner af mennesker at komme på arbejde
Et andet komplekst problem er, hvad man gør med den offentlige transport. Det sammenhængende byområde i São Paulo strækker sig cirka 70 kilometer fra nord til syd og 50 kilometer fra øst til vest. Her bevæger byens 23 millioner indbyggere sig frem og tilbage i noget, der mest har karakter af et konstant kaos.
De mest velhavende klarer det ved at bruge deres egen helikopter eller hyre en taxahelikopter. Mange mennesker bruger timer på at komme gennem byen i egen bil. Hvis man ikke har råd til det, er man henvist til busser, tog og metro, som er fyldt til randen i myldretiden. Her er der hver dag mange flere end 500 mennesker samlet i hvert eneste tog, i hver eneste metro og på hver eneste station.
Problemet er, at hvis man ikke har sin egen bil, så er der ikke rigtig nogle alternativer. I São Paulo er der ingen tradition for at bruge cykler som transportmiddel, og motorcykler og knallerter bruges mest af kurerer, pizzabude og lignende. En indskrænkning i den offentlige transport ville med et slag gøre det umuligt for millioner af mennesker at komme på arbejde.
Smitte eller arbejdsløshed
En nedskalering af den offentlige transport vil ikke alene sætte byen i stå, som man har set i Europa. Det vil også efterlade mange mennesker i en vanskelig økonomisk situation. São Paulo er ganske vist en by med store og moderne virksomheder, og her vil mange medarbejdere selvfølgelig kunne arbejde hjemmefra.
Men som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, så er der også mange mennesker, som arbejder i lavt betalte servicejobs. De kræver ofte fysisk tilstedeværelse, og mange af dem er desuden af løs karakter og/eller provisionslønnede. Der er kun et begrænset eller intet socialt sikkerhedsnet under mange af dem, som arbejder her.
En stor gruppe af beboerne i São Paulo er derfor helt afhængige af at kunne bruge offentlig transport for at få brød på bordet. Det gør det uhyre vanskeligt, at undgå at store menneskemængder samles hver eneste dag i busser, metro og tog.
Det stiller politikerne i et dilemma, hvor de skal vælge mellem risikoen for smittespredning i det offentlige transportsystem eller sociale problemer i form af arbejdsløshed. Men der er også andre forhold, som gør det vanskeligt at forhindre, at folk opholder sig meget tæt sammen.
Befolkningstæthed som et problem
Både i Rio de Janeiro og i São Paulo bor en betydelig del af befolkningen i favelaer, det vil sige byhuse, som er konstrueret uden tilladelse på grunde, som beboeren ikke ejer. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International er en del favelaer bedre end de stereotyper, som de ofte bliver beskrevet med.
Der er indlagt strøm, vand, kloakering og der bliver samlet affald ind. Men et potentielt problem i forhold til corona er, at man bor meget tæt. I favelaen Rocinha i Rio de Janeiro bor der således cirka 200.000 mennesker på under 1 km2, hvilket alt andet lige øger risikoen for smitte. Situationen bliver yderligere forværret af, at selvom der er et offentligt og gratis sundhedssystem i Brasilien, så er kapaciteten typisk ikke særligt stor på hospitalerne i favelaerne.
En anden problematisk men mere usynlig boform er de såkaldte cortiços – det vil sige ”bikuber”. Det er huse eller lejligheder, som er opdelt i små boliger. Her har en familie typisk kun ét værelse og deler så køkken og bad med andre familier, som bor i naboværelserne. En sociologisk studie fra São Paulo har vist, at den gennemsnitlige boligstørrelse i en cortiço er på 12 m2, og den gennemsnitlige husstand er på lige under 4 personer.
Fælles problemer i São Paulo og Rio de Janeiro
Mange af de problemer, som er i São Paulo, finder man også i Brasiliens næststørste by Rio de Janeiro. Her har borgmesteren og delstatspræsidenten også lanceret initiativer, som minder om dem i São Paulo. Det betyder blandt andet, at de turister, som måtte være tilbage i Rio de Janeiro, hverken kan besøge Sukkertoppen eller Kristus-figuren på Corcovado-bjerget.
I weekenden forsøgte det brasilianske civilforsvar endda at få folk til at gå hjem fra de verdensberømte strande Copacabana og Ipanema. Det var en varm sommerdag, så strandene var som sædvanligt fyldt med folk, der badede, spillede fodbold og strandtennis, solede sig, spiste is og snacks, drak drinks og udvekslede de seneste nyheder med familie og venner. I Brasilien er definitionen på en god strandoplevelse, at solen skinner, og at stranden er fyldt med mennesker. I weekenden skulle der derfor mere til end truslen fra coronavirus og en opfordring fra civilforsvaret til at få folk til at gå hjem.
Langsigtede løsninger vs umiddelbare behov
Selvom Brasilien på mange områder er et moderne og udviklet land, er der også fortsat en række alvorlige strukturelle problemer i landet. De indbefatter blandt andet prekære arbejds- og boligforhold, social marginalisering af en del af befolkningen, en presset infrastruktur, samt et underdimensioneret offentligt sundhedssystem.
Erfaringen fra Europa og USA viser, at det selv dér er vanskeligt at vælge den rette vej, når man skal bekæmpe coronaudbruddet. De strukturelle forhold i Brasilien gør, at politikere og myndigheder givetvis vil stå over for større problemer og samtidig have færre mulige løsninger til rådighed, end tilfældet er i Europa og USA. Dertil kommer, at nogle af de strukturelle problemer kræver langsigtede løsninger, og det bliver svært at få på plads i forhold til de umiddelbare behov, som coronaudbruddet stiller Brasilien overfor.
SERIE: Corona i Brasilien
Verden holder vejret på grund af cornonavirusen. På samtlige medieplatforme kan man uafbrudt følge med i udviklingen i Danmark, i resten af Europa og i USA. Men hvad er situationen længere ude i verden? Thomas Christiansen rapporterer løbende fra São Paulo, den største by i verden syd for ækvator, om coronaudbruddet og dets konsekvenser i Brasilien. Hvordan breder sygdommen sig?, hvad gør politikerne?, hvordan reagerer befolkningen?, og hvad sker der med økonomien i Latinamerikas største land med 210 millioner indbyggere?
Corona i Brasilien: En langsom, modvillig og ukoordineret opvågning
Foto: Skribenten
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
