BRASILIEN // MILJØ OG KLIMA – Når man taler om miljø og klima, hviler en stor del af verdens øjne på Amazonas. Her er afskovningen nu for nedadgående, men den positive tendens bliver modvirket af en øget afskovning af Brasiliens mindre kendte tropiske savanne. Et meget tørt 2024 har ført til mange skovbrande, som forstærker problemet.
BRASÍLIA – Den relative luftfugtighed i Brasiliens hovedstad Brasília nåede i tirsdags ned på 7 pct., hvilket er det laveste, der nogensinde er målt i byen. Luftfugtigheden er generelt lav her sidst på den brasilianske “vinter”, men der var altså tale om en ny rekord. Det er mere end 130 dage siden, at det har regnet, og dagtemperaturen svinger som regel omkring de 30 grader i skyggen. Den kombination fører til, at himlen næsten altid er knaldblå – eventuelt draperet med lidt hvide puffede skyer – og sigtbarheden er på 25 kilometer eller mere i den knastørre luft.
Torsdag var den normale klare blå himmel imidlertid afløst af en grågrumset farve, som godt kunne minde om en efterårsdag i Danmark. Det var dog ikke regnvejrstunge skyer eller dis, som var trukket ind over Brasília. Den grågrumsede farve på himlen var røgen fra omfattende skovbrande i store dele af Brasilien, og luften smagte, som når genboen har gang i grillen.
De to fænomener, som forekom med kun to dages mellemrum, er indikatorer på et problem, som er ret oversete uden for Brasilien. Den brasilianske tropiske savanne – på portugisisk kendt som cerrado – er truet af afskovning, og den har nu overtaget førstepladsen fra Amazonas som den biotop i landet, hvor den største afskovning foregår.
Brasiliens ukendte biotop
Der er efter brasiliansk målestok ikke så langt fra Brasília til Amazonas længere mod nord. Klima- og naturmæssigt er savannen i det centrale Brasilien dog noget ganske andet end regnskoven.
Savannen har en udstrækning på 1,5 millioner kvadratkilometer, hvilket nogenlunde svarer til Frankrigs, Tysklands og Spaniens areal tilsammen, og den er dermed Brasiliens næststørste biotop efter Amazonas. Alligevel er den helt ukendt for de fleste ikke-brasilianere.
Afskovningen på savannen kan gøre det vanskeligt for Brasilien at nå målene for reduktion af udledningen af drivhusgasser
Lige nu er her som sagt knastørt på savannen, men det er ikke tilfældet hele året. Når det er regntid fra november til marts, falder der ganske store mængder regn, og der er områder, som i årlig nedbør kan måle sig med Amazonas. Der er også mange både små og store floder, som har deres udspring på savannen. Området har dermed en kombination af varme, tørke, nedbør og vandløb, som har ført til en både specialiseret og høj biodiversitet.
Det giver anledning til overraskelser som for eksempel, at der i de seneste årtier er blevet eksperimenteret med at dyrke vin i området omkring Brasília. Det specielle klima betyder endda, at selvom dyrkningen foregår på den sydlige halvkugle, så høstes druerne primært i de samme måneder som på den nordlige halvkugle.
Men det er ikke kun lokalt, at savannens økosystem er både vigtigt og specielt. Vandet fra savannen udgør også en stor del af grundlaget for både landbrug og elektricitetsproduktion længere mod syd. Afskovningen på savannen kan også gøre det vanskeligt for Brasilien at nå målene for reduktion af udledningen af drivhusgasser. I marts forklarede en repræsentant fra Miljøministeriet således, at afskovningen på savannen mellem august 2022 og juni 2023 førte til, at der blev udledt 105 millioner tons CO2 i atmosfæren.
Savannen var i århundreder ganske isoleret fra resten af landet, og langt de fleste brasilianere levede langs Atlanterhavskysten. Portugiserne i kolonitiden og brasilianere efter uafhængigheden i 1822 kom stort set kun hertil, når de var på jagt efter guld. Når det lykkedes, blev der etableret små samfund, hvor slaver blev hentet til at gøre det grove arbejde, mens de nærtliggende områder blev opdyrket, så man havde noget at leve af. Det har jeg skrevet mere om i en tidligere artikel.
Guldudvindingen sluttede definitivt med slaveriets ophør i 1889, men de små århundreder gamle landsbyer findes endnu i det centrale Brasilien. Der er dog langt imellem dem. Den indre del af landet var længe meget tyndt befolket, og savannen levede en relativt uforstyrret tilværelse indtil godt op i det 20. århundrede.
Isolationen brydes
Savannens isolation førte i det 20. århundrede til, at skiftende brasilianske regeringer havde en politik for at udvikle området og integrere det i resten af landets økonomi. Det kendteste eksempel er hovedstaden Brasília, som blev grundlagt i 1960 efter en hektisk byggeperiode på kun et par år. Rio de Janeiro havde været hovedstad siden 1763, men selvom idéen om at lave en ny hovedstad kan spores tilbage til grundloven af 1889, blev det først en realitet for godt 60 år siden.
Den ekstremt tørre og dårlige luft i Brasília er både årsag til og symptom på, at store områder i Brasilien har været ramt af en stor mængde skovbrande i de seneste måneder
Brasília er imidlertid ikke den eneste større by, som bogstaveligt talt er grundlagt på en ellers øde del af savannen i det 20. århundrede. Det samme gælder for Goiânia – hovedstaden i delstaten Goiás – som blev grundlagt i 1930’erne, og Palmas – hovedstaden i delstaten Tocantins – som er så ny som fra 1990. Oven i det finder man nu også en række små og store landsbyer, som er skudt op i de seneste årtier.
Det har været med til at bryde isolationen. Nye veje er kommet til, mange af de gamle er nu asfalterede, og der er anlagt jernbaner, som transporterer gods til og fra kysten. Nye effektive dyrkningsmetoder har ført til, at afgrøder som soja, majs og bomuld har bredt sig, hvilket især sker på intensivt dyrkede storgårde. Det presser den oprindelige vegetation og sætter hele det skrøbelige økosystem under pres. Resultatet er, at området i stigende grad er ramt af afskovning.
Afskovning af savannen
En opgørelse fra organisationen MapBiomas fra maj 2024 viser, at der i 2023 blev afskovet 1,1 millioner hektar på savannen. Det var en stigning på næsten 68 pct. i forhold til 2022. Det meste af afskovningen foregår i delstaterne Maranhão, Tocantins, Piauí og Bahia i et nærmest internt grænseområde, hvor landbrugsarealet fortsat ekspanderer på naturens bekostning. De tilsvarende tal for afskovningen i Amazonas gik i den stik modsatte retning. Her skete der et fald fra 1,2 millioner hektar i 2022 til 454.000 hektar i 2023, hvilket var en reduktion på godt 62 pct.
De samlede tal for afskovning i 2022 og 2023 indeholder dermed både en positiv og en negativ historie. Den positive historie er, at der i alt i de to biotoper var tale om en reduktion i afskovningen på 300.000 hektar fra 2022 til 2023. Den negative historie er, at selv med denne reduktion påvirkede afskovningen i Amazonas og på savannen mere end 1,5 millioner hektar i 2023. Det er over 15.000 kvadratkilometer, hvilket er mere end to gange Sjællands areal.
I resten af Brasilien foregik der yderligere 265.000 hektar afskovning i 2023. Selvom det samlede afskovede areal var enormt, var der for hele landet dog fortsat tale om en reduktion på knap 12 pct. i forhold til 2022. For savannen isoleret set går udviklingen i den forkerte retning, mens det for hele Brasilien går i den rigtige retning. Det er der flere forklaringer på.
Med regeringsskiftet i 2023, hvor Lula afløste Bolsonaro som præsident, kom der igen et større fokus på den – som regel illegale – afskovning i Amazonas. Politi, militær og den brasilianske miljøstyrelse, IBAMA, har fået tilført flere ressourcer. Opgaven er kort sagt atter blevet prioriteret, efter at klima- og miljøpolitik blev negligeret under Bolsonaro.
Det føderale politi er i gang med at undersøge, om det “kun” er resultatet af en tør vinter, eller om nogle af brandene er menneskeskabte for på den måde at omgå lovgivningen om afskovningen
Situationen på savannen er imidlertid en anden. For det første er det ifølge Verdensnaturfonden under 1 pct. af savannen, som er beskyttet naturareal, og for det andet sker det meste af afskovningen på privatejet jord. Det er muligt, fordi lovgivningen giver jordejerne ret til at rydde op til 80 pct. af deres grund for skov. Det er den modsatte proportion af, hvad lovgivningen siger for Amazonas. Her må private jordejere kun rydde 20 pct. af deres jord for skov.
Afskovningen er derfor i højere grad inden for lovens rammer på savannen, end tilfældet er i Amazonas. Dertil kommer, at delstaterne og mange kommuner er rundhåndede med at uddele tilladelser til afskovning på savannen. Det gør det vanskeligt for miljømyndighederne at føre tilsyn med og begrænse processen.
Usikker tendens for 2024
Tallene for afskovningen 2024 foreligger af gode grunde ikke endnu, og der er en vis usikkerhed om, hvor man lander. Regeringen estimerede i marts, at man i 2024 ville nå op på et tilsvarende areal som i 2023. I juli 2024 så det imidlertid lysere ud. Afskovningen på savannen i det første halvår af 2024 havde “kun” været på 347.000 hektar, hvilket var en nedgang på 27 pct. i forhold til 2023. Det er imidlertid ikke sikkert, at denne udvikling holder for resten af 2024.
Den ekstremt tørre og dårlige luft i Brasília er nemlig både årsag til og symptom på, at store områder i Brasilien har været ramt af en stor mængde skovbrande i de seneste måneder. Det føderale politi er i gang med at undersøge, om det “kun” er resultatet af en tør vinter, eller om nogle af brandene er menneskeskabte for på den måde at omgå lovgivningen om afskovningen.
Ifølge avisen Folha de São Paulo, har politiet indtil nu ikke fundet beviser på, at der er tale om en større koordineret aktion af afbrændinger. På den anden side afviser politiet heller ikke, at det kan været tilfældet for i det mindste nogle af brandene.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her