BRASILIEN // POLITIK – Brasiliansk politi sigtede torsdag tidligere præsident Jair Bolsonaro og 36 ministre, militærfolk og andre medarbejdere for at planlægge et kupforsøg i 2022. Planen omfattede blandt andet mordet på en højesteretsdommer, den nuværende præsident Lula og dennes vicepræsident, Geraldo Alckmin. Sigtelsen er den foreløbige kulmination på en efterforskning, som viser, at kuppet var på nippet til at blive gennemført. Det var tilsyneladende kun en tilfældighed, at det ikke blev en realitet.
BRASÍLIA – 15. december 2022 om aftenen var en mindre gruppe svært bevæbnede officerer på plads på udvalgte steder i Brasiliens hovedstad, Brasília. Målet var at bortføre og sandsynligvis myrde højesteretsdommer Alexandre de Moraes, som stod i spidsen for en undersøgelse af daværende præsident Jair Bolsonaro.
Bolsonaro havde tabt præsidentvalget i oktober samme år, og 1. januar skulle han derfor overdrage magten til valgets vinder, Luiz Inácio ”Lula” da Silva.
Militærfolkene havde imidlertid lavet en plan, der skulle forhindre magtoverdragelsen. Planens første trin var attentatet mod Moraes, og det skulle følges op med mord på såvel Lula som dennes vicepræsident, Geraldo Alckmin.
Ifølge CNN Brasil kan en eventuel retssag formodentlig være afsluttet allerede til juni næste år
En retssag i højesteret, som Moraes deltog i, blev pludselig udskudt til den efterfølgende mandag, og militærfolkene vidste derfor ikke, hvad hans færden ville være resten af aftenen. Angrebet på Moraes blev afblæst, men så sent, at militærfolkene allerede var på plads i Brasília.
Disse utrolige detaljer, der er som taget ud af en spændingsroman af Tom Clancy, stammer fra den arrestordre, som selvsamme Moraes udstedte i tirsdags.
Den førte til fængslingen af fire militærfolk og en medarbejder i det føderale politi.
Torsdag rapporterede de brasilianske medier så, at det føderale politi videre har sigtet tidligere præsident Bolsonaro og 36 ministre, militærfolk og medarbejdere for kupforsøg, voldelig omstødelse af den demokratiske retsstat og medlemskab af en kriminel organisation.
Bolsonaro og de andre sigtede
De 37 sigtede er dels nogle af Bolsonaros mest kendte ministre, højtstående militærfolk og folk fra Bolsonaros inderkreds, dels nogle mere obskure militærfolk og advokater, som ikke er kendte i en bredere offentlighed.
Blandt de mest kendte navne finder man to af Bolsonaros ministre, hans vicepræsidentkandidat, en tidligere hærchef, en tidligere flådechef, en tidligere chef for efterretningstjenesten, Bolsonaros privatsekretær i hans præsidentperiode, Bolsonaros vicestabschef samt præsidenten for det parti, som Bolsonaro stillede op for i 2022.
Ifølge CNN Brasil kan en eventuel retssag formodentlig være afsluttet allerede til juni næste år, men inden sagen kommer så langt, skal den igennem en række trin.
Politiets rapport er blevet sendt til Højesteret, som i første omgang blot skal sende den videre til anklagemyndigheden. Her skal man tage stilling til, om man vil følge politiets indstilling og rejse tiltale mod de sigtede. Anklagemyndigheden kan også bede om flere oplysninger eller helt afvise sagen.
Hvis anklagemyndigheden mener, at der er grundlag for at rejse tiltale mod de sigtede, sender de sagen tilbage til Højesteret, som igen skal vurdere det samlede materiale. Hvis retten mener, at formaliteterne er i orden, berammer den en retssag, som vil starte direkte i Højesteret.
Såede tvivl om valgsystemet
Rapporten fra det føderale politi til Højesteret er endnu ikke offentligt tilgængelig. Der er imidlertid andre kilder, som gør det muligt at få et godt indtryk af, hvad der var nogle af de vigtigste hovedelementer i planen.
Kredsen omkring Bolsonaro havde allerede tidligt lagt en strategi for at underminere valgresultatet, hvis Bolsonaro ikke vandt.
Som del af denne plan indkaldte Bolsonaro allerede i juli 2022 de udenlandske ambassadører i Brasília til et møde i præsidentresidensen. Her holdt han en tale, hvor hovedbudskabet var, at hvis han ikke vandt valget senere på året, ville der være tale om fusk.
Hverken Bolsonaro eller hans medarbejdere fremlagde nogensinde beviser for, at der skulle være problemer med valgsystemet
Talens narrativ del af en kampagne, som hans tilhængere trofast fulgte i de kommende måneder, hvor et af hovedargumenterne var, at det elektroniske valgsystem ikke var pålideligt. Det indeholdt ikke et audit trail, og man burde i stedet have papirbaseret afstemning.
Man sad tilbage med fornemmelsen af, at hvis valgsystemet havde været papirbaseret, ville Bolsonaro og hans tilhængere have sagt, at dét var upålideligt, og at der hellere skulle være elektronisk afstemning. Og hverken Bolsonaro eller hans medarbejdere fremlagde nogensinde beviser for, at der skulle være problemer med valgsystemet.
De ignorerede også, at Bolsonaro var blevet valgt ved hjælp af samme system i 2018, og at hans parti fik et glimrende valg til parlamentet i 2022, som blev afholdt samtidig med første runde af præsidentvalget.
Mødet med ambassadører fik i øvrigt en for Bolsonaro utilsigtet konsekvens. Mødet blev nemlig streamet af regeringens videokanal, og det blev han efterfølgende dømt for af den brasilianske valgretsdomstol. Bolsonaro havde ifølge domstolen både misbrugt sit embede som præsident og statens midler til at føre valgkamp for.
Det må man ikke ifølge den brasilianske lovgivning, og i juni 2023 dømte valgretsdomstolen derfor Bolsonaro til at være uvalgbar i otte år fra datoen for ambassadørmødet. Det betyder, at han tidligst kan stille op til et valg igen i 2030.
Planlægningen af kuppet
Præsidentvalget i oktober 2022 blev afholdt over to runder med fire ugers mellemrum.
Lula vandt første runde, men fik ikke stemmer nok til at undgå en anden valgrunde, hvor det kun var ham og Bolsonaro, som var kandidater. Anden valgrunde blev afholdt 30. oktober, og Lula vandt igen: Lula havde fået 50,9 procent af de gyldige stemmer mod Bolsonaros 49,1 procent.
Ved et møde i Bolsonaros vicepræsidentkandidat general Walter Bragas hjem, blev det 12. november aftalt at arbejde mod et kup
Højsteretsdommer Moraes 75 sider lange arrestordre fra i tirsdags hævder nu, at planlægningen af en række strategier, der alle havde til formål at forhindre, at Lula kunne indsættes som præsident to måneder senere, gik i gang.
Ved et møde i Bolsonaros vicepræsidentkandidat general Walter Bragas hjem blev det 12. november aftalt at arbejde mod et kup. Mødet markerede også starten på en overvågning af Moraes. Samtidig blev der slået teltlejre op foran hærens hovedkvarter i Brasília, hvor der blev demonstreret til fordel for et militærkup.
To af nøglepersonerne i den videre proces ser ud til at have været vicestabschefen Mario Fernandes, som Moraes udpeger som hovedforfatter af selve kupplanen, og Bolsonaros privatsekretær Mauro Cid, som fungerede som knudepunkt mellem de involverede og Bolsonaro.
De havde begge kontor i præsidentpaladset, og de er begge nu sigtet.
Forsøgte at få militæret med om bord
Planerne om et kup var imidlertid ikke noget, som kun cirkulerede blandt Bolsonaros medarbejdere. De brasilianske medier kunne allerede i starten af 2024 afsløre, at Bolsonaro havde holdt et møde med de daværende militære værnschefer i præsidentpaladset 7. december 2022, hvor daværende forsvarsminister Paulo Sergio Nogueira de Oliveira også var til stede.
Formålet med mødet var at tage temperaturen på, hvordan værnscheferne forholdt sig til idéen om et kup. Kuppet skulle ske med udgangspunkt i et udkast til et dokument, som dekreterede nødretstilstand i Brasilien, og hvor det var en del af teksten, at Moraes allerede var blevet anholdt.
Fernandes, som var hovedforfatter på kupplanen, skrev efterfølgende til Bolsonaros sekretær Mauro Cid, at Bolsonaro havde accepteret hans ”rådgivning”
Den daværende chef for flyvevåbnet general Carlos de Almeida Baptista Júnior har efterfølgende forklaret, at han var imod forslaget, men at chefen for flåden, admiral Almir Garnier, på mødet sagde, at han ville stille sine tropper til disposition for kuppet.
Det var dermed op til general Marco Antônio Freire Gomes, som var chef for hæren, de væbnede styrkers vigtigste værn, at tage beslutningen. Han afviste forslaget og sagde til og med, at hvis Bolsonaro forsøgte dette, ville han sende tropper ind for at arrestere Bolsonaro. Freire Gomes har senere bekræftet mødets indhold, mens Admiral Garnier har nægtet at udtale sig. Både han og den daværende forsvarsminister er nu blandt de sigtede.
Dokumentet, som dekreterede nødretstilstand, dukkede i øvrigt op hos Bolsonaros justitsminister Anderson Torres i januar 2023. Han forklarede dengang, at han ikke kendte til dets ophav, men blot havde fået det til orientering. Moraes arrestordre godtgør imidlertid, at Bolsonaro havde været med til at redigere dokumentet, hvilket indikerer, at Anderson Torres også vidste, hvor det kom fra. Torres er også blandt de sigtede.
Dagen efter – den 8. december – var vicestabschefen Mario Fernandes på besøg hos Bolsonaro i præsidentpaladset. Det var Fernandes, som var hovedforfatter på kupplanen, og han skrev efterfølgende til Bolsonaros sekretær Mauro Cid, at Bolsonaro havde accepteret hans ”rådgivning”, uden at han specificerer, hvad det drejer sig om.
Det sidste skridt, inden attentatet mod Moraes skulle sættes i værk, var tilsyneladende at finde en løsning på, hvad man skulle gøre ved, at hærchefen Freire Gomes ikke ville støtte kuppet.
Det ville være en alvorlig hindring, men Bolsonaro forsøgte tilsyneladende at løse dette problem ved at holde et møde 9. december med endnu en general. Denne gang var det med Estevam Theophilo Gaspar de Oliveira, som var chef for hærens specialstyrker, COTER. Han viste sig at være villig til at tilslutte sig kuppet på trods af, at hærchefen Freiere Gomes to dage tidligere havde sagt, at han ikke ville. Gaspar de Oliveira er nu også blandt de sigtede.
Planen sættes i værk, men aflyses
Denne række af møder var tilsyneladende tilstrækkelig til, at kupmagerne ville sætte aktionen i værk. Torsdag d. 15. december om aftenen gjorde en gruppe officerer sig klar til at bortføre og/eller myrde Moraes i det centrale Brasília.
Arrestordren viser, at det også var en del af planen at myrde Lula og hans vicepræsident Geraldo Alckmin
Gruppen var på plads klokken cirka 20.30 på en række forskellige steder i hovedstaden, herunder foran Moraes’ bopæl. Arrestordren viser, at gruppen havde planlagt at være bevæbnet med fire pistoler, fire rifler, et let M249 maskingevær, en granatkaster og et AT4 anti-tankvåben.
Aktionen blev imidlertid aflyst lige før klokken 21. En af deltagerne sendte en besked til de øvrige om, at Højesteret havde udskudt en domsafsigelse til den efterfølgende mandag. Det fremgår ikke direkte af arrestordren, hvorfor det førte til aflysningen, men det skyldtes formodentlig, at gruppen nu ikke længere vidste, hvordan Moraes’ dag ville udvikle sig.
Mauro Cid forsøgte i de efterfølgende dage at finde ud af, hvor Moraes nu befandt sig. Det viste sig, at han var i São Paulo det meste af tiden frem til Lulas indsættelse 1. januar. Da militærfolkene var i Brasília, og man ikke vidste præcis, hvor Moraes opholdt sig i São Paulo, blev planen aldrig ført ud i livet.
Mord på Lula og Alckmin og nyvalg
Bortførelsen og det sandsynlige mord på Moraes ville imidlertid kun have været første skridt. Arrestordren viser, at det også var en del af planen at myrde Lula og hans vicepræsident, Geraldo Alckmin.
De tre mord skulle så være undskyldningen for at indføre et ”krisekabinet” under ledelse af generalerne Augusto Heleno og Braga Netto. Augusto Heleno var på det tidspunkt minister for institutionel sikkerhed, og Braga Neto var som nævnt Bolsonaros vicepræsidentkandidat. De er også begge to nu sigtede i sagen.
I sidste ende skulle målet være at gennemføre et nyt valg, som kupmagerne definerede som ”frie”. Det var formodentlig tænkt som værende det samme som at sikre, at Bolsonaro ville vinde denne gang.
8. januar: Sidste skud i bøssen
Luiz Inácio da Silva og Alckmin blev indsat i deres embeder som planlagt 1. januar, men Jair Bolsonaro var ikke til stede ved indsættelsesceremonien, som det ellers er kutyme.
Han var få dage før rejst til USA, hvor han forsøgte at sælge en række værdifulde smykker, som han havde fået som statsgaver. Den sag er endnu ikke afsluttet og er endnu et juridisk problem, som venter i horisonten for den tidligere præsident.
Bolsonaro var heller ikke til stede i Brasília 8. januar, da en gruppe af hans tilhængere fra teltlejren foran hærens hovedkvarter stormede Højesteret, præsidentpaladset og Kongressen.
Det var en søndag, så hverken Lula, dommerne eller politikerne var på arbejde. Politiet fik kontrol med situationen efter nogle timer, men kunne ikke forhindre, at der først blev begået et omfattende hærværk.
Flere af demonstranternes egne videoer viser således, at nogle af dem jublede, da politiet dukkede op, indtil det gik op for dem, at de var der for at arrestere deltagerne
Var aktionen 8. januar sidste skud i bøssen for at gennemføre et kup? Det er ikke helt klart, for aktionen fulgte et andet mønster end planerne i december og fandt også sted på et tidspunkt, hvor Bolsonaro og hans ministre ikke længere var ved magten.
Flere hundrede af deltagerne er allerede idømt lange fængselsstraffe, og under retssagerne er det kommet frem, at i det mindste nogle af dem havde forventningen om, at aktionen ville føre til en militær intervention. Flere af demonstranternes egne videoer viser således, at nogle af dem jublede, da politiet dukkede op, indtil det gik op for dem, at de var der for at arrestere deltagerne.
Hvis de nye sigtelser fører til tiltale mod Bolsonaro og de 36 øvrige implicerede får vi måske svar på, om og hvordan 8. januar i givet fald var del af kupplanerne.
De 11 mest prominente navne på listen over sigtede:
- Jair Bolsonaro – tidligere præsident
- Alexandre Rodrigues Ramagem – tidligere chef for efterretningstjenesten
- Almir Garnier Santos – admiral og tidligere flådechef
- Anderson Torres – Bolsonaros justitsminister
- Augusto Heleno Ribeiro Pereira – Bolsonaros minister for institutionel sikkerhed og general af reserven
- Estevam Cals Theophilo Gaspar de Oliveira – general og tidligere chef for hærens elitestyrker
- Mario Fernandes – Bolsonaros vicestabschef og general af reserven
- Mauro Cesar Barbosa Cid – Bolsonaros privatsekretær i præsidentperioden og oberstløjtnant
- Paulo Sérgio Nogueira de Oliveira – general og tidligere hærchef
- Valdemar Costa Neto – præsident for Partido Liberal, som Bolsonaro stillede op for i 2022
- Walter Souza Braga Neto – Bolsonaros vicepræsidentkandidat og tidligere forsvarsminister
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
