Danmarks Lærerforening og KL lander en aftale, men utilfredsheden ulmer blandt lærerne

Jacob Gjelstrup 13.08.2020

SAMFUND // KOMMENTAR – Syv års tovtrækkeri mellem lærerne og kommunerne er nu måske på vej mod en endelig afslutning. Tirsdag d. 11. august kunne parterne omsider bekræfte, at man var kommet i mål med det, som de begge kalder en nytænkning af arbejdstidsaftaler på det kommunale område. Der tegner sig imidlertid allerede et noget dystert scenarie for både lærerorganisationerne og kommunerne, skriver Jacob Gjelstrup.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I syv år har de danske lærere været uden en kollektiv og centralt besluttet arbejdstidsaftale, fordi Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) ikke kunne blive enige om de helt centrale stridspunkter, der allerede i 2013 var afsæt for en måned lang konflikt.

Stridspunkterne handler først og fremmest om arbejdstid og fordelingen af henholdsvis undervisning og forberedelse. For folk i andre brancher kan det virke som et simpelt spørgsmål om hvornår man møder og hvornår man har fri. For lærere i kommunerne er det dog yderst komplekst.

For de fleste lærere vil resultatet føles som et skridt tilbage i retning af mere individualiserede aftaler om arbejdstid som erstatning for de kollektive

Tirsdag d. 11. august offentliggjorde KL’s og LC’s forhandlere, at de var blevet enige om en aftaletekst for første gang siden regeringsindgrebet i 2013. Et resultat som ifølge LC’s forhandler Anders Bondo Christensen er en nytænkning af arbejdstidsaftaler på det offentlige område, hvorfor der derfor måske indledningsvist bredte sig en vis optimisme blandt de danske lærere.

Ny aftale uden værnsregler

Det viser sig imidlertid, at denne nye aftale, der skal erstatte lov 409, som har været gældende siden 2013, ikke tilgodeser de områder, som er de vigtigste for lærerne. Faktisk er aftalen meget langt fra at indeholde det, som man som offentligt ansat betragter som værnsregler mod det endeløse arbejde.

I forhold til arbejdstid har det været lærernes primære ønske at få sikret et loft over antallet af undervisningstimer og et minimum af timer til forberedelse. Det ønske efterkommer aftalen ikke. I stedet indeholder den en række bestemmelser, der i nogen udstrækning involverer læreren og dennes tillidsrepræsentant i “drøftelser” om mængden af opgaver og fordelingen af tid til disse, men der er ikke sikret et værn mod at blive pålagt så mange opgaver, at man ikke kan finde tilstrækkelig tid til at forberede dem.

Den endelige beslutning i forhold til antallet af undervisningstimer ligger fortsat hos den enkelte kommune og ledelse og ikke en fælles bindende aftale, og det betyder i reglen, at en kommune fx af sparehensyn kan beslutte, at deres lærere skal undervise to timer mere om ugen, så skolen på den måde kan reducere med en eller flere ansatte.

Det kan betyde, at lærerne i den pågældende kommune så må omkonvertere de to timer, der måske før gik til forberedelse og i stedet bruge dem til endnu mere undervisning.

Det resulterer i, at lærerne enten arbejder mere, end de får løn for, fordi det strider mod deres faglige stolthed at møde op dårligt forberedte til undervisningen, og de derfor forbereder sig alligevel, eller at de simpelthen bliver syge af stress.

Afskaffelse af de kollektive aftaler

At LC og KL ikke har anerkendt den præmis for godt lærerarbejde i aftalen, som faktisk var noget af det den udpegede lærerkommission i december 2019 konkluderede ovenpå et halvt års kulegravning af folkeskolen og de øvrige kommunale undervisningsinstitutioner, må vække undren blandt landets lærere.

Hvis lærerne stemmer nej til aftalen er kommunerne tilbage ved status quo og lov 409

Ligeledes må det vække undren blandt Danmarks Lærerforenings (og de øvrige organisationer i LC’s) medlemmer, at deres egne forhandlere og en enig hovedbestyrelse i DLF anbefaler at medlemmerne stemmer ja til en aftale, der sådan set bare er den forhadte lov 409 pakket lidt pænere ind i glanspapir og løfter om “drøftelser” og “samarbejde”. For de fleste lærere vil resultatet føles som et skridt tilbage i retning af mere individualiserede aftaler om arbejdstid som erstatning for de kollektive.

I de øvrige kommunale brancher må aftalen derfor også vække bekymring blandt lønmodtagerne, for hvis lærerne stemmer ja til den, er der skabt en helt uhørt præcedens for at indgå aftaler på det offentlige danske arbejdsmarked, der placerer al magt i hænderne på kommunerne som arbejdsgivere.

Dermed er vejen lagt for et endeligt opgør med de kollektive aftaler, der hidtil har været lønmodtagernes eneste værn mod dårlige vilkår, og dermed har fagbevægelsen, anført af Danmarks Lærerforening og LC, undergravet deres egen berettigelse overfor deres egne medlemmer.

Skepsis blandt lærerne

På Folkeskolen.dk og på Facebook er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at lærerne er begejstrede for deres forhandlere og deres resultater. Faktisk er der påfaldende få tilhængere af aftalen, og der breder sig en generel skepsis overfor både forhandlerne og deres aftale.

Skal man konkludere på det, virker det som om, at Danmarks Lærerforening har satset hele butikken i håbet om at lande en aftale, som en stor del af deres medlemmer har svært ved at se sig selv stemme ja til.

Man må derfor samtidig stille sig selv det spørgsmål, om LC’s forhandlere har bevæget sig for langt væk fra deres medlemmer for at tække folk på politisk niveau, eller fordi de sidder inde med en ukendt viden om konsekvenserne ved ikke at lande en aftale.

https://www.facebook.com/Folkeskolen.dk/posts/10159484049382323

Hvis lærerne stemmer nej til aftalen er kommunerne tilbage ved status quo og lov 409 indtil en eventuel ny konflikt i forbindelse med OK21 og endnu et lovindgreb. Kan de folkevalgte på Christiansborg og i KL tåle endnu et lovindgreb mod lærerne, eller sidder de tilbage og håber på, at lærerne nok er helt solgt på ideen om muligheden for “drøftelser” af forholdet mellem undervisningstid og forberedelsestid?

Sammen med offentliggørelsen af aftalen meddelte Anders Bondo Christensen sin afgang som formand for de 60.000 lærere i Danmarks Lærerforening. Hvis aftalen bliver stemt ned, bliver det svært for den nye formand i DLF og de øvrige formænd i LC at få deres respektive medlemmer overbevist om, at de stadig kan kæmpe en faglig kamp for deres medlemmer.

Stemmer medlemmerne ja til aftalen, må det alt andet lige betragtes som noget af en retræte i forhold til alt det, man indledte en kamp for i 2013, og at metaltrætheden i fagbevægelsen er meget mere alvorlig, end man umiddelbart skulle tro, og at det måske i højere grad er der nytænkningen skal foregå.

LÆS FLERE ARTIKLER AF JACOB GJESTRUP HER

Foto: Unsplash

Jacob er uddannet dansklærer og sprogunderviser med 18 års erfaring inden for både kommunale og private grundskoler samt de senere år inden for sprogundervisningsområdet. I en årrække har han også beskæftiget sig med fagpolitisk arbejde som medlem og repræsentant i fagbevægelsen. På POV bidrager Jacob Gjelstrup med musikanmeldelser og lejlighedsvis en kommentar om fagpolitisk stof.