search cross Stepup arrow mail phone warning arrow-right5 arrow-left5 twitter facebook linkedin Instagram Youtube pinterest Print Apple Spotify RSS POV Icon POV International Icon minus plus Download Location Calendar folder star star empty link lock unlock cycle

POV International

POV International

Header Højre

Perspektiv · Overblik · Virkelighed

EU

Frygt, solidaritet og massegrave former den polske støtte til Ukraine

UKRAINE OG EU #7 // TEMA – De polske holdninger til et tættere samarbejde med Ukraine er præget af to dybtliggende drivkræfter i landets historie: frygten for Rusland og viljen til at hjælpe mennesker i nød. Også de polske massegrave fra anden verdenskrig spiller en rolle i holdningsdannelsen.

Polen har ydet en betydelig støtte til Ukraine siden det russiske angreb i 2022. Omkring en million flygtninge har fået ophold i Polen, og de polske våbenleverancer har været omfattende. Alligevel er Polen fortsat særdeles forbeholden over for et ukrainsk medlemskab af EU og Nato.

Steen Gade: Ikke et ord om EU

FV26 // DEBAT – Mange partier har tilsluttet sig “sloganet”, at vi skal rykke tættere sammen i EU-bussen. Ja, det skal vi, skriver Steen Gade, men hvad betyder det konkret for Danmark? EU er næsten fraværende i valgdebatten, selvom det næste Folketing skal træffe afgørende beslutninger om Danmarks kurs i Europa.

Europa er splittet i spørgsmålet om Trumps krig mod Iran

SIKKERHEDSPOLITIK // ANALYSE – Trump har problemer med EU, og europæerne har problemer med hinanden. Fra Madrid til Berlin og Paris diskuterer aviser og kommentatorer USA’s og Israels angreb på Iran. Samtidig afspejler mediedebatten en politisk splittelse i Europa mellem Spaniens Pedro Sánchez, der siger nej til krigen, og Tysklands Friedrich Merz, der støtter Washington….

Orbáns blokader

EU // ANALYSE – Hvordan kan og skal EU overvinde Ungarns og Slovakiets blokader af de seneste initiativer til støtte for Ukraine: den 20. sanktionspakke mod Rusland og lånet på 90 mia. euro til Ukraine? Under alle omstændigheder viser Orbán-Fico-vetoerne og blokaderne af hjælpen til Ukraine, at “der er et uomgængeligt behov for en ændret beslutningsarkitektur. Det skal ske, inden den næste udvidelse med Vestbalkan-landene, Ukraine og Moldova gør problemet uopretteligt og permanent”, skriver Morten Kvistgaard.

Dilemmaerne i Vandel: Dansk våbenproduktion i tæt serbisk samarbejde

UKRAINE OG EU #5 // TEMA – “Vi skal opruste, afvikle afhængigheden til USA, levere til Ukraine, skabe arbejdspladser og eksport”, skriver Morten Kvistgaard. Men skal det på den anden side nødvendigvis være i samarbejde med et serbisk våbenfirma, der indirekte har medvirket til at omgå internationale aftaler og ikke lever op til de værdier, vi står for i Danmark?

Helt basalt er spørgsmålet, om Danmark og EU skal acceptere samarbejde med aktører, der ikke lever op til vores værdier, når det tjener et større formål? Det er en vigtig diskussion.

På skinner med Ukraines femte statsmagt

UKRAINE OG EU #3 // ESSAY – Det kan forekomme formålsløst af Zelenskyj at påpege terror i forbindelse med angreb på ukrainske nattog, skriver Peter Hyll-Larsen. “Men samtidig skal han – og vi alle – jo slå alarm, hver gang Putins generaler trækker os alle et nøk længere ned i barbariet, væk fra krigens love og oplysningens idealer – hvor er du, Voltaire, når vi har brug for dig? – væk fra det Europa, ukrainerne kæmper for og vil være en del af.”

Putins stadigt ekspanderende terrorkrig har nu også gjort Ukraines nattog til dronemål. I krigens første år fungerede statsbanerne som et sjældent frirum, et næsten urørligt kredsløb gennem et land under angreb. Nu er også dette rum blevet en del af krigens logik.

EU og Ukraine: Principper, pragmatisme og et portræt af et dilemma

UKRAINE OG EU #4 // TEMA – EU’s nuværende politik over for Ukraine er særdeles fragmenteret. Den økonomiske pragmatisme overtrumfer de geopolitiske og værdimæssige principper. På den måde svigter man Ukraine, og samtidig står EU med et akut behov for at tackle en række dilemmaer som en test af sin moralske og strategiske troværdighed, skriver Morten Kvistgaard.

Valg i Portugal: Midtsøgende kandidat vinder overbevisende

PRÆSIDENTVALG // ANALYSE – Præsidenten i Portugal har ikke samme indflydelse som i eksempelvis Frankrig og USA, men søndagens valg af den midtsøgende António José Seguro som landets præsident i de næste fem år er en god indikator for folkestemningen i landet. Mens stormen Kristin rasede og floder gik over deres breder, gik portugiserne søndag…

Det danske formandskab og EU-udvidelsen: Status ved årsskiftet

UKRAINE OG EU #1 // TEMA – Det danske formandskab har været effektivt, men fremdriften er kommet med en pris, skriver Morten Kvistgaard i denne grundige analyse af resultaterne af den danske strategi, der placerede EU-udvidelsen som en central strategisk prioritet under overskriften “Et stærkt Europa i en verden i forandring”.

Men geopolitikken trumfer lige nu retsstaten. I 2025 har EU valgt at belønne Serbien med aftaler om våben og energi, selvom retsstaten bløder, og EU suspenderer de facto Københavnskriterierne fra 1993 om retsstat, demokrati, beskyttelse af mindretal. Det risikerer at blive til en tjekliste, som landene krydser af på papiret, mens virkeligheden er en anden.

Den historiske handelsaftale med Indien er en test for EU’s globale rolle

EU // ANALYSE – Den 27. januar undertegnede EU og Indien en aftale, der skaber en frihandelszone for to milliarder mennesker. Aftalen er et strategisk svar på USA’s ensidige og vedholdende trusler om told og Mark Carneys brandtale til de liberale demokratier, der skal forene deres værdier og principper med de pragmatiske realiteter i en fragmenteret global orden.

Kan EU gå foran med sine værdier, mens det navigerer i en fragmenteret verden med konkurrerende interesser, spørger Morten Kvistgaard. Svaret vil ikke kun definere EU’s forhold til Indien og Ukraine, men også dets troværdighed som global fanebærer eller fyrtårn. Som stormagt.

Ukrainernes retfærdighedssans og modstandskraft har rod i et stærkt samfund

UKRAINE OG EU #3 // TEMA – Under Maidan mobiliseredes de unge via sociale medier, og pludselig kom deres forældre også. Det var en kædereaktion, en slags civilmagi. Det har skabt en robusthed og en tro på, at det ukrainske samfund kunne ændre sig nedefra og ikke blot skulle tilpasse sig alt og alle, kleptokrater eller Ruslands imperiale vilje.

Det skriver Peter Hyll-Larsen, der har mødt den ukrainske stjernesociolog Tymofii Brik. Brik mener, at ukrainerne har en særlig tillid, modstandskraft og et håb om Europa, der får dem til at holde ud.