UKRAINE OG EU #4 // TEMA – EU’s nuværende politik over for Ukraine er særdeles fragmenteret. Den økonomiske pragmatisme overtrumfer de geopolitiske og værdimæssige principper. På den måde svigter man Ukraine, og samtidig står EU med et akut behov for at tackle en række dilemmaer som en test af sin moralske og strategiske troværdighed, skriver forfatter, økonom og international konsulent Morten Kvistgaard.
EU’s politik over for Ukraine rummer helt åbenbare modsætninger mellem værdibaserede principper om frihed, demokrati og territoriel integritet på den ene side og økonomisk pragmatisme på den anden. Fortsat import af russisk gas og EU’s begrænsninger af ukrainsk eksport af landbrugsvarer til det europæiske marked er åbenbare eksempler, og det dilemma, som modsætningerne er udtryk for, har en pris.
Lad mig her portrættere dilemmaets omkostninger (direkte såvel som indirekte) især i lyset af EU’s ambitioner om strategisk autonomi og reaktionen på global fragmentering. Portrættet giver en oversigt over sektorer og områder, hvor EU’s politikker utilsigtet (men også erkendt og accepteret) underminerer EU’s egne mål, især når det gælder støtten til Ukraine, inddæmningen af Rusland og fremme af egne geopolitiske interesser.
Nukleart brændsel importeres også fra Rusland. Værdien er 500 mio. euro om året for beriget uran og nukleare tjenester. Dilemmaet er, at EU-medlemslande som fx Frankrig og Ungarn fortsat er afhængige af Rosatom for at få leveret nukleart brændsel
Mit portræt er ikke kun af de økonomiske omkostninger (tab og reducerede gevinster), men også af indirekte omkostninger af mere kontrafaktisk karakter i stil med ”Hvis vi ikke gør noget, bliver prisen høj”.
Herudover indgår der også strategiske og moralske omkostninger, som ikke lader sig sætte på en monetær form. Alt i alt et sort-hvidt portræt uden plads til alle detaljer, men med vægt på de vigtigste sektorer.
Energiafhængighed
Lad mig starte med energiafhængigheden. Det er en velkendt problemstilling, men hvad betyder den økonomisk i denne sammenhæng? EU importerede russisk gas til en værdi af omkring 15 mia. euro i 2024 på trods af sanktioner. Mens EU har reduceret importen af russisk gas med 75 % siden 2021, strømmer gassen stadig ind i Europa og finansierer Ruslands krig.
EU importerer også raffinerede olieprodukter fra Indien til EU’s industri. Værdien er på mellem 10 og 12 mia. euro om året (2023). Det anslås, at 30 til 40 % af Indiens eksport af raffinerede olieprodukter til EU stammer fra russisk råolie. Værdien er knap fire mia. euro om året, der indirekte støtter Ruslands olieindtægter. Også den russiske skyggeflåde på mere end anslået 6.000 fartøjer bidrager til eksport af russisk olie og gas. Indtægterne går til krigsmaskinen.
Nukleart brændsel importeres også fra Rusland. Værdien er 500 mio. euro om året for beriget uran og nukleare tjenester. Dilemmaet er, at EU-medlemslande som fx Frankrig og Ungarn fortsat er afhængige af Rosatom for at få leveret nukleart brændsel, på trods af selskabets rolle i Ruslands militærindustrielle kompleks. Det samlede energidilemma beløber sig til mere end 20 mia. euro om året, som underminerer EU’s energisanktioner og sender uklare signaler til partnere i det globale syd om EU’s beslutsomhed.
Landbrug og fødevaresikkerhed
Ukraine er som bekendt Europas kornkammer. EU importerede 8 millioner tons ukrainsk korn årligt før krigen i 2022. Det tal steg kraftigt til 15 mio. tons i årene efter, indtil EU fra 2025 indførte restriktioner på grund af krav fra Polen og Ungarn. Derefter faldt importen til 2,5 millioner tons. EU’s såkaldte nødbremse på import af korn og andre produkter repræsenterer et tab i eksport for Ukraine på 1,2 mia. euro om året.
Hertil kommer indirekte omkostninger både for EU og Ukraine på grund af højere globale kornpriser og forstyrrelser i forsyningskæden. Restriktionerne svækker landets økonomiske modstandsdygtighed. Rusland udnytter narrativet til at fremstille EU som upålideligt, mens den russiske hær drager fordel på slagmarken af Ukraines manglende indtægter til sit forsvar.
Men der er mere at komme efter i landbrugssektoren. Importen af kvælstofgødning fra Rusland og Hviderusland har en værdi på 2-3 mia. euro om året. Undtagelserne fra handelssanktioner for gødning er indført af EU for at undgå globale fødevarekriser, men de giver Rusland og Hviderusland mulighed for at tjene penge, selvom disse indtægter støtter deres krigsindsats. Værdien af det samlede landbrugsdilemma skønnes at være på 3 til 4 mia. euro om året.
Teknologi og industriel afhængighed
Sjældne jordarter og kritiske metaller er i høj kurs. Det er tydeligt for alle. EU’s afhængighed af kritiske metaller fortjener derfor også at indgå i portrættet. EU importerer for 1 til 2 mia. euro per år af russiske metaller, fx palladium og titanium samt kinesisk elektronik fra russisk-relaterede forsyningskæder. Disse importvarer understøtter Ruslands forsvarsindustri og Kinas eksport af teknologi med dobbelt anvendelse (civil og militær) til Rusland.
Omkostningerne er 2 til 3 mia. euro per år, der også er en indirekte støtte til Ruslands militær. Eksporten af varer og teknologi med dobbelt anvendelse til Centralasien eller tredjelande, fx Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, men som ender i Rusland, skønnes at have en værdi på 1 mia. euro om året. Smuthullerne i eksportkontrollen gør det muligt for Rusland at omgå sanktionerne. Samlet er værdien af det teknologiske dilemma mellem 3 og 5 mia. euro per år.
Smuthuller i finans- og banksektoren
Russiske virksomheder og privatpersoner bruger stadig EU-baserede banker fx i Cypern og Østrig til transaktioner i euro, hvilket letter omgåelse af sanktioner. EU’s finansielle system er fortsat en kanal for russisk handel på trods af SWIFT-forbud. Omkostningerne er svære at kvantificere, men skaden på omdømmet er betydelig.
Og så er der ikke mindst de indefrosne russiske aktiver til en værdi på 200 mia. euro fra den russiske centralbank, der er opbevaret i EU. EU har endnu ikke konfiskeret disse aktiver til brug i Ukraine på trods af politiske, moralske og juridiske debatter. Det er på tide, det sker. Det er klart, at EU har de monetære værktøjer til at ramme Rusland langt hårdere, men den herskende nervøsitet i Bruxelles for at bruge euroen som geopolitisk instrument har gjort sanktionerne inkonsistente og undermineret euroens og EU’s strategiske troværdighed.
Handel og investeringer med tredjelande
Handelen mellem EU og Kina er på over 800 mia. euro om året og omfatter varer som fx mikrochips og maskiner, der ender i Rusland via reeksport. EU’s økonomiske bånd til Kina støtter utvivlsomt Ruslands krigsøkonomi på den måde. De indirekte omkostninger skønnes at være mellem 5 og 10 mia. euro om året. EU’s handel med Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater omfatter også videreeksport af sanktionerede varer til Rusland. EU’s tilbageholdenhed med at lægge pres på disse partnere underminerer også EU’s egne sanktioner.
Militære og sikkerhedsmæssige modsætninger
EU’s langsommelige opbygning af våbenproduktionen både til egen oprustning og til Ukraine er et kæmpemæssigt problem, både i forhold til EU’s autonomi og støtten til Ukraine, fx i form af forsinkelser i EU’s forsvarsaftaler. Det koster menneskeliv og forlænger krigen. De strategiske omkostninger, ikke kun økonomiske, vurderes skønsmæssigt til 5 -10 mia. euro om året i tabte muligheder for hurtigere ukrainske sejre. Ungarns veto mod EU’s hjælpepakker skaber ligeledes forsinkelser, der indirekte koster milliarder i tabt økonomisk og militær støtte.
Moralske og omdømmemæssige omkostninger
EU’s inkonsekvente anvendelse af sanktioner, fx kornrestriktioner kontra olieimport, giver næring til fortællinger om vestligt hykleri og svækker EU’s diplomatiske indflydelse i det globale syd. Omkostningerne er en langsigtet erosion af indflydelse, som er umulig at kvantificere, men som er afgørende for fremtidige alliancer.
Samlet skøn over dilemmaomkostningerne
Det tegnede portræt viser, at dilemmaerne koster mellem 35 og 50 mia. euro om året på grund af politikker, der hver for sig er rationelle og velbegrundede, men som samlet set underminerer EU’s mål om strategisk autonomi. Er det et stort tal? Ja, det er det. I perioden fra 2022 til og med 2025 androg EU’s samlede militære og humanitære hjælp til Ukraine 190 mia. euro, svarende til 47,5 mia. euro om året.
I runde tal balancerer hjælpen til Ukraine med den pris (direkte og indirekte, faktuel og kontrafaktisk) som en fragmenteret og hullet politik i øvrigt har, nemlig 35 til 50 mia. euro årligt. Sagt på en anden måde: En sammenhængende politik over for Ukraine kan fjerne betalinger til Rusland og øge indtægterne til Ukraine i et omfang, der stort set er lige så stort som den direkte hjælp.
Canadiske Mark Carneys tale i Davos understregede behovet for et transparent og sammenhængende, værdibaseret lederskab. Principfast og pragmatisk på en og samme tid. Som det fremgår, er EU’s nuværende politik over for Ukraine særdeles fragmenteret. Den økonomiske pragmatisme overtrumfer de geopolitiske og værdimæssige principper.
Mulighederne for tilpasning af politikkerne er mange, og de skal gribes:
Energi: Her skal EU fremskynde udfasningen af russisk gas og nukleart brændsel, fx via fælles EU-indkøb af alternativer. Øget produktion af fornyelig og vedvarende energi fra vind og sol er en anden vigtig tilpasningsindsats, der er i gang.
Handel: Smuthullerne i sanktionerne som fx indisk raffinerede olieprodukter, kinesiske varer med både civil og militær anvendelse skal lukkes, og den fælles landbrugspolitik skal tilpasses til Ukraines tiltrædelsesmål.
Forsvar: EU’s våbenproduktion skal fremskyndes for at mindske afhængigheden af forsyninger fra USA og tredjelande.
Finansielt: Indefrosne russiske aktiver skal konfiskeres nu og genanvendes til Ukraines genopbygning. Euroen skal bruges offensivt som sikkerhedspolitisk værktøj.
EU skal tackle disse dilemmaer som en test af sin moralske og strategiske troværdighed, ikke kun over for et hårdt kæmpende Ukraine, men generelt. Hvis EU ikke gør det, risikerer Europa at se USA, Kina og Rusland som de dominerende hegemonier på verdensscenen. Det er ikke ønskværdigt. En regelbaseret, samarbejdsbaseret international orden kræver derfor, at EU:
- Prioriterer principper over pragmatisme i sin politik over for Ukraine,
- Sikrer energi-, ressourcemæssig og militær uafhængighed med passende investeringer,
- Udnytter sin markedsposition til at omforme globale forsyningskæder fx af kritiske mineraler, gødning mv. på måder, der er i overensstemmelse med EU’s værdier.
Det skal ske her og nu. Ellers løber hegemonierne med frugterne af deres magtpolitik, og EU står forpjusket tilbage.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og