UKRAINE OG EU #5 // TEMA – ”Vi skal opruste, afvikle afhængigheden af USA, levere til Ukraine, skabe arbejdspladser og eksport,” skriver Morten Kvistgaard. Men skal det på den anden side nødvendigvis være i samarbejde med et serbisk våbenfirma, der indirekte har medvirket til at omgå internationale aftaler og ikke lever op til de værdier, vi står for i Danmark? Helt basalt er spørgsmålet, om Danmark og EU skal acceptere samarbejde med aktører, der ikke lever op til vores værdier, når det tjener et større formål? Det er en vigtig diskussion.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
TV 2 Nyhederne fortalte den 18.12.2025 om en planlagt privat våbenfabrik, der skal producere raket-artilleri. Fabrikken skal etableres på den tidligere Flyvestation Vandel med gamle bunkere og bygninger, der er egnede til produktion af raketter og til håndtering af sprængstof, og som samtidig ligger mere end 2 km fra nærmeste bebyggelse.
Virksomheden bag projektet er SkyPro Propulsion A/S med direktør Michael Kjær Sørensen i spidsen. Ifølge direktøren har virksomheden i november 2025 fået alle nødvendige tilladelser fra myndighederne. Projektet bakkes også stærkt op af forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Det er et skoleeksempel på den ”danske model”, som Danmark har promoveret under EU-formandskabet i 2025 sammen med andre initiativer, der skal sikre europæisk uafhængighed af USA, hvad angår våben og militærteknologi.
Helt basalt er spørgsmålet, om Danmark og EU skal acceptere samarbejde med aktører, der ikke lever op til vores værdier, når det tjener et større formål? Det er en vigtig diskussion
Modellen skal øge våbenproduktionen direkte hos modtageren/brugeren eller i tæt samarbejde med tredjelande – her Serbien – for at få våben hurtigere til fronten i Ukraine.
Dilemmaet om sikkerhed
Direktøren vil producere 10.000 raketter årligt fra sommeren 2026. Rekruttering af mere end 100 medarbejdere er i gang. Danske metalvarevirksomheder skal være underleverandører. Rationalet bag projektet er at levere ammunition til Natos oprustning, til det danske forsvar og til Ukraine i krigen mod Rusland. Projektet føjer sig ind i rækken af andre våbenprojekter i Danmark, men det er det første rent private investeringsprojekt.
Initiativet er prisværdigt. Der er brug for handlekraft for at afvikle våbenafhængigheden af USA og for at styrke forsvaret af Ukraine. Vi får skabt arbejdspladser, og der er store eksportindtægter i horisonten. Den lokale borgmester er meget begejstret.
Der er imidlertid flere dilemmaer ved projektet. Det første dilemma handler om sikkerhed. Hvad siger lokalsamfundet? TV 2 Nyhederne havde taget en bekymret nabo fra Vandel med ud til hegnet ind til flyvestationen. Hvad vil det betyde for byen at få en raketfabrik? Naboen forstod udmærket rationalet og var også enig i det, men alligevel. Der er kun 40 km til Seest, og de fleste husker i dag Seest for netop eksplosionen i fyrværkerilageret i 2004 og ikke for meget andet.
Vil man også komme til at huske Vandel for noget tilsvarende? Vi vil gerne hjælpe, men ikke lige her, hvis der er risiko for ulykker. Det er et dilemma: Hjælp til Ukraine og risici for arbejdsulykker?
Journalisten fra TV 2 havde også et andet og tilknyttet dilemma i sit script for interviewet. Hvad mener russerne om fabrikken? Han havde spurgt den russiske ambassade i København, men ikke fået svar.
Det er givet, at russerne ikke synes om projektet og vil se det som en provokation. Det er også bekræftet af eksperter fra Forsvarsakademiet. Kritisk infrastruktur som i Vandel kan blive mål for russisk hybridkrigsførelse, herunder cyberangreb eller sabotage. Jo, det bekymrede også naboen.
Vi havde lige hørt om et russisk cyberangreb på et vandværk ved Køge, som forårsagede sprængte vandrør.
I Vandel kan det meget vel være noget andet, der vil sprænge, hvis russerne ”angriber” anlægget. Endnu en bekymring. Endnu et dilemma.
Den serbiske forbindelse
Men der er mere at tænke over: Journalisten spurgte direktør Michael Kjær Sørensen, om det bekymrede ham, at han havde indledt et samarbejde med en serbisk våbenproducent, som også har tilkøbt sig ejerandele i virksomheden? Firmaet hedder EDePro (Engine Development and Production) og leverer teknologien til SkyPros raketproduktion.
Med sine 300 ansatte udvikler og producerer EDePro raketter og anden avanceret teknologi til det internationale marked for mere end 400 mio. kroner om året (2023).
EDePro blev etableret i 1985 som et spin-off firma fra universitetet i Beograd, hvor stifteren Branislav Jojić var professor. Siden blev det registreret i Cypern under navnet Brunner Management, der ligeledes var ejet af Branislav Jojić. Nu er han hovedaktionær i EDePro, og siden 1997 har han udviklet virksomheden fra at være en universitetsbaseret forskningsenhed til en internationalt anerkendt våbenproducent.
Og så er der igen det med Rusland. Det er velkendt, at Serbien har tætte relationer til Rusland og derfor heller ikke vil følge EU’s handelssanktioner mod Kreml. I stedet har serberne øget samhandelen markant efter 2022. Men den russiske forbindelse bekymrede ikke direktøren. Alt var i orden.
”Vi har tjekket vores leverandør grundigt. Der er tale om en virksomhed med helt unik ekspertise inden for produktion af raketter. Derfor har jeg ingen betænkeligheder ved at samarbejde med dem.”
Og det er sikkert rigtigt. EDePro har været anerkendt på Nato-markedet i hvert fald de seneste ti år. Altså intet dilemma lige der for direktøren.
Men har direktøren reelt tjekket firmaet grundigt nok? Hvad har han ledt efter i sin due diligence? Har han set på, hvilke etiske, juridiske eller politiske risici der er ved samarbejdet? Og har han set efter, om der er alternativer, der kan opfylde de pragmatiske behov uden at kompromittere principperne? Har myndighederne i deres due diligence gjort det ud fra EU’s fælles kriterier for vurdering af militærteknologi?
Forbindelser og eksportspor
Kilder i Serbien (OCCRP, Balkan Insight) kobler selskabet til serbiske våbenhandelsfirmaer, der har videreeksporteret våbnene bl.a. til Armenien, mens landet var i krig med Aserbajdsjan om regionen Nagorno-Karabakh.
Ifølge serbisk lov er det ulovligt at eksportere våben til lande, hvor våbnene kan bruges til at eskalere regionale konflikter, og det var netop tilfældet her, som det også var tilfældet i Syrien, Yemen, Sahel og andre steder. EDePro er ikke direkte involveret i ulovligheder, men er en vigtig aktør i det serbiske militærindustrielle kompleks.
Bag eksporten til Armenien stod en af den serbiske våbenindustris grå eminencer, Slobodan Tešić.
Han er sanktioneret af USA og UK siden 2017 for korruption og brud på internationale våbenembargoer. Slobodan Tešić kan ikke operere i eget navn, men driver sine virksomheder (Partizan, Vectura, Valir, Zenitprom) fra skyggen med stråmænd, bl.a. sin datter.
Han arbejder imidlertid også tæt sammen med det statslige serbiske våbenfirma Yugoimport, der står for hovedparten af den bugnende serbiske eksport på op mod 2 mia. dollars, bl.a. til Israel til brug i Gaza-konflikten. Også det er ulovligt, fordi våbnene kan blive brugt til krigsforbrydelser og folkemord.
Vi står altså med en serbisk våbenproducent med et statsligt serbisk våbenfirma som aktionær
Yugoimport eksporterer også til Nato-lande med henblik på videreeksport til Ukraine på trods af Serbiens påståede neutralitet. Det er russerne ikke glade for, men hidtil har de set gennem fingrene med det, mod at Serbien køber russisk gas og i øvrigt handler med Rusland uden om EU’s sanktioner.
Den aftale slår revner. Den serbiske våbeneksport til Ukraine via lande som UK, Bulgarien og Polen er blevet for stor, siger russiske medier. En serbisk-russisk arbejdsgruppe ser nu på problemet.
Nu kommer jeg tilbage til EDePro, for det statsejede Yugoimport er også aktionær i selskabet. Det er en lille aktiepost på et par procent, men den er stor nok til at give adgang til information, til at være til stede, til at blåstemple firmaet og til at få indflydelse. Det er ikke altid den store aktiepost, der giver indflydelsen. Det kan være magten bag de få procent, og her kommer den serbiske regering ind i billedet.
Præsident Aleksandar Vučić er den store, stærke mand i serbisk politik. Han bestemmer det meste, ikke mindst hvad gælder landets forsvarsindustri. ”Serbien først” siger han med slet skjult reference til Trump, der efter planen skal have et Trump Tower i Beograd bygget af svigersønnen Kushner.
Et af de stærkeste kort, Vučić har i regeringspartiet, er tidligere vicepremierminister og chef for den serbiske efterretningstjeneste Aleksandar Vulin, manden bag brugen af lydkanoner mod demonstranter i Beograd i marts 2025.
Også han er nu sanktioneret af USA. Hvorfor? For at samarbejde med Slobodan Tešić.
Vi skal levere til Ukraine
Vi står altså med en serbisk våbenproducent med et statsligt serbisk våbenfirma som aktionær, og det giver mig urolige anelser. Et samarbejde mellem EDePro og Yugoimport om jord-til-jord missiler til det serbiske forsvar viser den direkte tilknytning til det serbiske regime.
EDePros projekt i Vandel kan også ses i lyset af den overordnede våbenpolitik i landet: at øge produktion og eksport for at få del i den igangværende oprustning i Europa. Et fodfæste i Danmark uden for Serbien, internt i NATO og EU, er en sejr for præsident Vučić. Det er det første af den type af serbiske udenlandske samarbejder.
Men Vučić er ikke værd at støtte. Dertil er hans tyveri af det seneste parlaments- og præsidentvalg, mangel på demokratisk sindelag og undertrykkelse af opposition, studenterdemonstrationer og fri presse helt uacceptabelt. Det stemmer ikke overens med gældende retsstatsprincipper og er ikke forsvarlig politik af et EU-kandidatland.
Men det egentlige dilemma er, at jeg på den ene side er positiv over for SkyPros projekt. Vi skal opruste, afvikle afhængigheden af USA, levere til Ukraine, skabe arbejdspladser og eksport. Men skal det på den anden side nødvendigvis være i samarbejde med et serbisk våbenfirma, der indirekte har medvirket til at omgå internationale aftaler? Og som er en tæt allieret med et regime, der ikke lever op til de værdier, vi står for i Danmark? Og i EU?
EU-Kommissionen har gentagne gange udtrykt bekymring over Serbiens manglende fremskridt med retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse
Er der ikke alternativer? Det ved jeg ikke meget om, men der er ikke ret mange producenter af de relevante våbensystemer uden for EU ud over Israel, Tyrkiet, Sydkorea og enkelte andre lande. Om de reelt kan levere til samme pris, kvalitet og lige så hurtigt, står hen i det uvisse.
Derimod er det sikkert, at raketterne, som EDePro producerer, passer perfekt til danske artillerisystemer købt i Israel fra Elbit (PULS) og til det amerikanske HIMARS-system.
Så er det måske i virkeligheden nødvendigt at samarbejde med den serbiske våbenproducent? Det er jo kernen i problemet: Kan man ikke undgå at få snavsede hænder, hvis man vil ind i våbenbranchen? Eller som en god kollega sagde: Hvis man rider ind i våbenbranchen på en kridhvid hingst, rider man ud igen på en blakket vallak.
Jeg véd det ikke, er måske også i tvivl, men jeg véd, at samarbejdet mellem SkyPro og EDePro får mig til at ryste på hænderne. Jeg vil hjælpe Ukraine, men jeg vil ikke se politisk og økonomisk støtte til det serbiske regime.
Helt overordnet forstår jeg godt det problem, Ursula von der Leyen og EU har med de serbiske optagelsesforhandlinger til EU.
Serberne har meget at byde på, hvad angår våbenteknologi. Men for enhver pris? Prioriterer hun pragmatisme over principper, når hun indgår aftaler med præsident Vučić? Gør SkyPro det samme, når de samarbejder med EDePro? Det er måske det største dilemma i denne sag.
Ikke om russerne vil intervenere, når fabrikken er i drift. Heller ikke det sikkerhedsmæssige, selv om det serbiske firma har flere ulykker på generaliebladet med dødsfald til følge, senest i 2023. Det vil blive håndteret forsvarligt i Vandel.
Det sværeste dilemma er afvejningen mellem principper og pragmatisme. EU-Kommissionen har gentagne gange udtrykt bekymring over Serbiens manglende fremskridt med retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse. Alligevel åbner Danmark og EU døren for tættere samarbejde om forsvar. Den sikkerhedspolitiske pragmatisme vejer åbenbart tungere end principperne.
Aktionærerne har udsigt til en stor gevinst af projektet. Den er dem velundt, men skal det nødvendigvis være sammen med en serbisk våbenproducent med tætte relationer til et korrupt regime? Det rejser vigtige spørgsmål om, hvilke kompromiser vi som samfund er villige til at indgå.
Helt basalt er spørgsmålet, om Danmark og EU skal acceptere samarbejde med aktører, der ikke lever op til vores værdier, når det tjener et større formål? Det er en vigtig diskussion.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og