UKRAINE OG EU #7 // TEMA – De polske holdninger til et tættere samarbejde med Ukraine er præget af to dybtliggende drivkræfter i landets historie: frygten for Rusland og viljen til at hjælpe mennesker i nød. Også de polske massegrave fra anden verdenskrig spiller en rolle i holdningsdannelsen. Polen har ydet en betydelig støtte til Ukraine siden det russiske angreb i 2022. Omkring en million flygtninge har fået ophold i Polen, og de polske våbenleverancer har været omfattende. Alligevel er Polen fortsat særdeles forbeholdent over for et ukrainsk medlemskab af EU og Nato.
Straks ved krigsudbruddet for fire år siden strømmede ukrainere ind i Polen, der modtog dem gæstfrit. På græsrodsniveau var hjælpen til de ramte brødre og søstre stor, og siden støttede regeringen med ordninger for flygtninge.
Græsrøddernes hjælp til Ukraine fortsætter med indsamlinger, og mange Facebook-grupper organiserer, at fx camouflagenet, generatorer, medicin, mad, eller hvad der ellers er akut behov for, bringes til Ukraine. Viljen til at hjælpe andre i nød er stærk i Polen blandt store grupper i befolkningen, hvilket også var med til at skabe grobund for fagbevægelsen Solidaritet og dermed den store omvæltning i 1989.
Bred politisk opbakning – med klare grænser
På politisk niveau har både den tidligere nationalkonservative regering (PiS) og den nuværende centrumregering støttet med en stor militærhjælp, som har indeholdt sovjetiske MiG-kampfly, kampvogne, andre våben samt træning. Polen er også transitland for Vestens våbenleverancer. Den humanitære hjælp, der er ydet i Polen, er dog størst.
Polen er stærkt politisk opdelt mellem den regerende centrum-blok og en dybt nationalistisk højrefløj, men de er enige om at yde en stor indsats for Ukraine. Frygten for Rusland dominerer overalt i Polen og er årsagen til indsatsen. Polsk suverænitet og sikkerhed er det primære.
Hvis Ukraine falder, frygter Polen at blive næste mål for den russiske aggression, sådan som det tidligere er sket. I 1920 angreb Den Røde Hær Polen for at udbrede kommunismen, i 1939 blev Polen invaderet af hærene fra Rusland og Tyskland i henhold til Molotov-Ribbentrop-aftalen. Desuden var Polen indlemmet i Østblokken fra 1945-1989, og de østlige områder var i øvrigt en del af zarens rige fra 1772-1918. På den baggrund frygter polakkerne instinktivt Rusland.
Ukrainsk medlemskab af EU og Nato?
Der er dog grænser for støtten til Ukraine. De politiske partier i Polen er stærkt forbeholdne over for fremtidigt ukrainsk medlemskab af EU og Nato. Jo længere mod højre, jo stærkere modstand. Den nuværende liberale centrum-regeringsblok støtter medlemskaberne, men sigter mod eventuelle optagelser lidt ude i fremtiden. Denne blok består af forskellige partier, der dog har forskellige holdninger til tempoet for de ukrainske medlemskaber.
Et EU-medlemskab til Ukraine vil udsætte især det polske landbrug for en massiv konkurrence, og protesterne vil være omfattende. Dette blev tydeligt i 2022, da EU åbnede for ukrainske produkter, især fra landbruget, som en del af støtten til Ukraine. Polske landmænd reagerede ved at køre i demonstrationer med traktorer og blokerede grænseovergange. Dermed blev Polen undtaget fra ordningen. I 2025 indførte EU et kvotesystem for ukrainske produkter, men Polen er fortsat yderst restriktivt over for ukrainske produkter. Ukrainsk EU-medlemskab kan også bevirke, at der vil være færre EU-tilskud til Polen. Desuden er der i Polen en mistillid til det politiske system i Ukraine, hvor de mange korruptionssager er ødelæggende for landets image.
På det yderste højre, hvor partiet Den Polske Krones Konføderation befinder sig, er forbeholdene for støtten til Ukraine mest tydelige. Ukraine skal ikke være medlem af hverken EU eller Nato – heller ikke på langt sigt. Også støtten til de ukrainske flygtninge i Polen har partiet ud fra en filosofi om Poland first stærke forbehold for.
Den Polske Krones Konføderation er det mest rabiate højreparti og har ifølge den seneste opinionsundersøgelse 8 % af stemmerne. Men også de to øvrige store partier på højrefløjen er særdeles forbeholdne over for støtten til Ukraine og eventuelle medlemskaber af EU og Nato samt rettighederne for de ukrainske flygtninge.
Konfederacja modtager ifølge målingerne ca. 13 % af stemmerne og er også højrøstet kritisk over for Ukraine.
PiS (Lov og Retfærdighed) er det største parti på højrefløjen med en opbakning på ca. 25 % af stemmerne ifølge de seneste opinionsundersøgelser. PiS havde regeringsmagten, da de ukrainske flygtninge strømmede ind over grænsen i 2022, og ydede støtte til dem, men har nu en hårdere retorik.
Polens præsident, Karol Nawrocki, som er placeret på højrefløjen, taler kun om medlemskaber på langt sigt.
Der er således tydelige grænser for støtten til Ukraine, hvilket også betyder, at polske soldater i Ukraine ikke er realistisk i den kommende tid. De polske forbehold over for ukrainsk medlemskab af Nato er lige så stærke som mod et EU-medlemskab, fordi støtte hertil prompte fører til en konflikt med Rusland.
Et naboskab præget af mistillid og historie
Ukraine er Polens naboland. Grænsen er 535 km lang, men der er betydelige forskelle mellem de to lande. Kulturerne er forskellige, sprogene er beslægtede, men anderledes, religionerne er ikke de samme, og landene har haft forskellige historiske forløb. Samhandlen mellem landene har indtil for nylig været begrænset: Ca. 1,5 % af Polens samlede import og eksport har været til og fra Ukraine. Nu er eksporten steget til ca. 3 % som følge af Polens massive våbenleverancer.
Imens den politiske debat i Polen foregår om ukrainsk medlemskab af EU og Nato, bliver der gravet polske lig op fra massegrave i Ukraine. Ligene stammer fra anden verdenskrig. Det formodes, at ca. 100.000 polakker blev myrdet af den ukrainske selvstændighedsbevægelse UPA. Massegravene findes i det vestlige Ukraine, der under anden verdenskrig var polsk territorium. I Polen betragtes myrderierne som folkemord, hvilket ikke officielt anerkendes af Ukraine. Ukrainere var også frivillige i SS, hvor de bl.a. hjalp i den brutale nedkæmpelse af opstanden i Warszawa i 1944. Ukraine og Polen strides om denne mørke historie, og det har indflydelse på de polske holdninger til støtten til nabolandet.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og