PASTA // MADKLUMME – Vi skal ikke bruge spisevaner, råvarer, knive, gafler og skeer til at grave grøfter – men i stedet til at bygge smukke og holdbare broer mellem os. Med en gang hjemmelavet pappardelle med friske svampe på bordet, er du allerede godt i gang.
Når vi laver vores mad selv, fra bunden som man siger, med ordentlige råvarer, med friske og velsmagende grøntsager, med en kylling, der har haft et godt liv, en fisk, der har svømmet i det store hav, en gris, der grynter glad til den sidste dag, med krydderurter vi finder i haver, krukker eller på markeder, så kommer vi tættere på os selv, i kontakt med os selv – så vælger vi at lave det, vi har brug for, det, der gør os glade, det, vores kroppe ønsker.
Vi finder vores egen vej, vores egen næring. Vi lytter til andre, men allermest lærer vi at lytte til os selv.
Vi skal være åbne og nysgerrige. Finde ud af, hvad vi kan lide. Når vi bliver mere opmærksomme på at smage, hvad der er godt for os, hvad der giver os næring og energi, farve i kinderne, lys i øjnene og smil på læben – så bliver vi også meget bedre til at lave vores egen mad.
Vi skal inspirere hinanden
Vi bliver dygtigere og mere vænnet til at spise varieret og nuanceret – og dermed mere sundt. Vi bliver dygtigere til at spise og lave mad i overensstemmelse med natur og sæson – og kommer tættere og tættere på at leve med kostråd, anbefalinger og hvad, der ellers er godt for vores skønne Moder Jord.
Vi skal nemlig være med til at passe på vores jord, vi skal opføre os så godt som vi kan – faktisk skal vi fra allersenest nu opføre os det allerbedste vi kan, for at beskytte klimaet og sikre at jorden består til børn og børnebørn også.
Vi skal overveje, hvad vi køber ind, sætter på bordet og putter i munden
Vi skal inspirere hinanden, hjælpe hinanden, give gode råd og dristige tips, være fleksible og modtagelige – i familien, i vores venskaber og relationer, hen over generationer, hegn og hække. Hen over forskellige kulturer og opfattelser af det rigtige liv. Vi skal ikke bruge spisevaner, råvarer, knive, gafler og skeer til at grave grøfter – men i stedet til at bygge smukke og holdbare broer mellem os.
Stil krav. Stil spørgsmål
Vi skal overveje, hvad vi køber ind, sætter på bordet og putter i munden. Vi skal diskutere med os selv, om vi skal spise mere grønt, om vi skal have mindre kød på tallerkenen, om bønner, korn og linser skal have en fast plads på køkkenhylderne. Vi skal overveje, om vi behøver at købe jordbær i januar måned, selv om Brugsen skilter og lokker med, at der er ‘sæson’ for jordbær.
Vi skal overveje, om det ikke er bedre at vente på asparges, til der er sæson for dem – og dermed mulighed for lokale asparges, og ikke dem, der er blevet fløjet hertil fra Lima. Smage os frem til, om det ikke er sandt, at netop asparges og jordbær smager så meget bedre, når de er helt friskopgravede og friskplukkede, at det faktisk er værd at vente på.
Hvis vi kan gå på indkøb, i køkkenet og til bords med viden og en god mavefornemmelse fremfor antagelser og fordomme, så er vi på rette vej
Overveje, om vi vil købe flere økologiske varer, om vi vil handle hos lokale producenter, om det betaler sig at køre ud til gårdbutikken for at købe en bakke æg, en pose gulerødder og et godt stykke gris – og om vi skal spørge naboer og venner, om de vil med derud, eller om de skal have noget med derfra, så vi alle får mere for de samme kilometerpenge. Vi skal hele tiden overveje vores skridt. Sådan er det bare, sådan er det at være til.
Vi skal også stille krav. Og stille spørgsmål. Søge viden – og vide mere. Sætte os ind i de gode råd og anbefalinger, prøve, selv om det er utroligt svært og ofte komplekst, at finde ud af, hvad der er det bedste at gøre. Hvis vi kan gå på indkøb, i køkkenet og til bords med viden og en god mavefornemmelse fremfor antagelser og fordomme, så er vi på rette vej.
Insister på kvalitet
Vi skal lære at lede efter gode råvarer. Spørge producent, grønthandler og fiskemand, spørge vores brugsuddeler eller købmand, spørge bondemand, spørge vores mormor fra Thy eller tante fra Tisvilde, vores nevø eller niece, der har været på højskole eller dannelsesrejse i udlandet. Spørg Mother Mary for words of wisdom. Spørg, hvorfor man gør, som man gør, hvad man gjorde før, hvad man gør nu. Om valgene har gjort råvaren bedre eller dårligere.
Der er masser, vi kan gøre selv. Vi kan insistere på kvalitet, købe ind på markeder, der, hvor de findes rundt om i landet, i gårdbutikker, der ligger, hvor vejen slår en bugt. Vi kan holde øje med, hvad sæsonen har at byde på. Vi kan købe mad i mindre mængder, vi kan blive bedre til at spise de gode rester fra i går, vi kan blive bedre til – fx en gang om ugen – at tilberede og servere “Boschs Bedste” eller “Grams Grønne Gryde” – alt efter hvilket køleskab, vi nu har valgt at have grøntsagsskuffe i.
Smag på livet
Smag på det. Det er det, det handler om. Først og sidst. Og om at få et sundt, afslappet og naturligt forhold til maden og dit liv i køkkenet. Vi skal huske at leve – og få os nogle skønne måltider, der fremkalder glæde. Når vi skal vælge aftenens eller ugens menu, så kan vi bruge smagsløg, lyst, fornuft, omtanke og mave, gerne alle dele på én gang.
Og når du nu er i fuld gang med at smage på livet, så finder du dig en dag stående i et hjørne af dit solbeskinnede køkken, i et øjebliks fuldendt harmoni, med en skive hjemmebagt rugbrød, der lige i det øjeblik smager bedre end nogensinde og bedre end alt andet.
Smagen, øjeblikket, glæden og stoltheden over dit hjemmebagte værk fjerner enhver tanke om, at du måske i stedet skulle spise kaviar, toastbrød, makrel i tomat eller skyr. Rugbrød med et lag smør fra et godt, måske endda lokalt mejeri, måske med en hjemmelavet hummus, en rygeostcreme eller en meatball fra i går – det var det, du instinktivt ønskede, det moment du søgte.
Italian Night
Og en anden dag står du i et virvar af mel, æg og kagerulle – i fuldt sving med at lave din egen pasta. Der er glade toner i både højttaler og inde i dit hoved. Det er den dag i ugen, hvor du har besluttet at lave din egen pasta; du tænker at det bliver enten tagliatelle eller pappardelle.
Børnene (store, små, teenagere, egne eller andres) vimser rundt om dig, de mærker, at du er i godt humør, og at der er god og kærlig mad på vej. Svigermor sidder henslængt i det hjørne, hvor du et par dage tidligere stod lykkelig med en skive rugbrød, med et glas vin, hun glæder sig også til din ‘Italian Night’. Hun prøver at virke mere cool og mindre begejstret end børnene, men er det ikke.
Mens du ruller dejen ud, funderer du over, hvad der egentlig er det allerbedste ved sådan en aften; forventningen, at samle æg og mel med en gaffel, at rulle dejen papirtyndt ud, duften af stegte svampe og hvidløg, den skønne hvidvin, der dugger det glas, du har ved din side? Eller at lægge din hjemmelavede pasta i spilkogende vand? Selve måltidet, det sammenbragte selskab ved bordet eller tankerne om næste gang du står med et uklædeligt, melstøvet forklæde? Du når ikke frem til svaret – og det var vel også meningen, tænker du senere på aftenen.
Livet er en gave – og livet varer ved længe, hvis vi passer godt på det!
Opskrift: Pappardelle & svampe
Enkle, nærmest simple pastaretter, det er det, du skal stræbe efter. Det er der, råvarerne kommer til deres ret, det er der, de fremstår med al deres smag og hele deres historie. I denne ret laver du selv pastaen; en pappardelle i skønne, brede strimler. Finder gode svampe, gerne forskellige og supplerer med hvidløg, chili og spinat. Glæd dig, det smager helt vidunderligt.
4-6 PERSONER
Pappardelle, ca. 500 g
Svampe, gerne forskellige slags, 500-600 g
Hvidløg, 2-3 fed
Chili, 1 rød
Extra jomfruolivenolie, 2 spsk
Smør, 2 spsk
Spinat, frisk, et par håndfulde
Parmesan, friskerevet, 2-3 spsk, ca. 30 g
Peber, friskkværnet
Flagesalt
Pastadej
Hvedemel, 400 g
Æg, 4 stk
Salt, 1 tsk
Extra jomfruolivenolie, 1 spsk
Start med at lave pappardellen. Hvis du har en hvedemel tipo 00, så brug den, ellers en almindelig god hvedemel. Grundopskriften her, på en helt enkel hjemmelavet pasta, giver cirka 500 g pasta, altså nok til 4-6 personer.
Saml et lille bjerg af melet på køkkenbordet, lav et hul i midten, hvor du slår æggene ud i. Hæld olie og salt oveni – og pisk æggene sammen med en gaffel. Pisk stille og roligt æggene sammen med melet. Ælt dejen grundigt med hænderne i cirka 10 minutter til en smidig og glat dej. Hvis dejen bliver lidt for tør, tilsætter du lidt mere olie, eller tager en smule vand på hænderne.
Lad dejen hvile en halv times tid. Ælt den kort igennem igen, og del den i to portioner. Rul først den ene portion ud på et meldækket bord med en kagerulle eller en italiensk rullepind, strø en smule mel ud over rulle og bord en gang imellem. Rul ud til et rektangel, dejen skal gerne blive så tynd, at du kan se igennem.
Rul dejen sammen til en ‘roulade’, og skær strimler, cirka 1 cm brede, med en skarp kniv, uden at presse for meget. Vikl dem ud, og læg dem på et rent og tørt klæde. Drys en lille smule mel over, og vend lidt rundt i bunken. Rul den anden portion ud, rul og skær den ligesom den første.
Sæt rigeligt vand over i en stor gryde til pappardellen.
Skyl nænsomt svampene, ryst vandet af dem, og skær i skiver. Skær hvidløg i fine, tynde skiver, og snit chilien fint. Vask spinaten, og tør den godt, fx i en salatslynge.
Varm olivenolie og smør op i en tykbundet gryde eller på stor pande, svits svampe, hvidløg og chili heri cirka 10-15 minutter. Tilsæt spinat, salt og peber, og skru ned for blusset.
Når vandet til pappardellen koger, tilsætter du en spsk groft salt og lægger pastaen i gryden. Rør forsigtigt rundt i gryden, så pastaen ikke klæber sammen. Pappardellen er kogt, når den stiger op til overfladen – det tager ikke mere end 3-4 minutter, smag på den, den skal have lidt bid. Hæld vandet fra pappardellen, gem et par dl af pastavandet.
Vend pappardellen i gryden sammen med cirka 1 dl pastavand, riv parmesan over, og vend godt og grundigt rundt. Server straks direkte fra gryde eller pande – eller i 4 store, dybe tallerkener. Riv meget gerne mere parmesan over.
Tips: Hvis du har en frisk og lidt stærk rucola, kan du erstatte spinat med den for en lidt mere ‘skarp’ version af pastaretten. Hvis du har en fin pastamaskine, du har glemt i bunden af skabet, så kunne det være nu du fandt den frem.
Opskrift fra kogebogen “Camillos fornemmelse for sommer“. Camillos Køkken.
Læs flere artikler fra Camillos Køkken i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
