ESSAY – At blive kronisk syg eller på anden vis gjort uegnet til et almindeligt arbejdsliv i Danmark er et farvel til fællesskabet, skriver Mette Nexmand. Hvis du ikke længere kan arbejde fuld tid og skal modtage overførselsindkomst, bliver du smidt ud af den sociale konstruktion, der har båret dig hele livet. Jeg kan nu…
SORG // ESSAY – Her er en udvidet Facebook-opdatering, der heldigvis ikke kom på Facebook. Det er et kamufleret råb om hjælp, men til noget, jeg aldrig kunne bede om. Jeg har et forklaringsproblem, et kommunikationsbrist. For, hvad gør man, når en hamster dør, og ham, der plejede at begrave familiens gnavere, også lige er…
ESSAY – Det smukkeste sted, jeg har besøgt i nyere tid, er Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Nej, jeg skriver sætningen om: Det smukkeste sted, jeg har set i nyere tid, er skabt for mennesker, der ikke kan se. Desuden giver instituttet eksistentiel mening, og jeg måtte godt være med i fælleskabet en…
1. august, 2019: Jeg er 51 år. I april 2018 fik jeg en kraftig hjerneblødning og blev efterfølgende opereret på Rigshospitalet. Blodet skøjtede rundt i den træfrugt, som udgør lillehjernen i nakken, tæt på hjernestammen. Lægerne reddede mit liv. Jeg er blevet scannet på alle tænkelige måder, selv med kontrastvæske ført gennem lysken, men der…
KLUMME – Jeg fik en kraftig hjerneblødning i foråret 2018. Det blev min entré i en verden, hvor borgerens status ville være bedre som bevidstløs eller død. Alt det ind i mellem er ubelejligt og hakkes sammen med det andet dårlige kød i Jobcentret på Baldersgade i København. Jeg har ikke mødt dårlige mennesker. Det…
ESSAY – Her er historien om, hvordan jeg identificerede mig med en enlig, ældre mand, som i en årrække boede i lejligheden over for min. Jeg bildte mig ind, at vi var fælles om den ensomhed, der fødes af livskrise. Men dengang anede jeg intet om at være alene i dette samfund. Jeg boede fem…
Hvis jeg kunne rejse tilbage til 1998, da jeg blev mor første gang, ville jeg tæve den slatne person, der var mig. Jeg ville waterboarde hende, indtil hun erkendte sin umodenhed. Jeg ville trække hende ved pagehåret gennem 00’erne og 10’erne og vise hende, hvad der sker med mennesker, brancher og … livet, når man…
Ind imellem træder en fremmed ud af mængden og gør et særligt indtryk. Personen trykker på en knap i hukommelsen, og en glemt skuffe rykkes ud. Her er lille historie fra Mette Nexmand om en mand i en alt for lille parkacoat. Eller måske er det en større beretning om en flygtningekrise, vi for længst har fortrængt….
“Jeg voksede op i 70’ernes og 80’ernes Jylland, hvor udsatte børn i bedste fald blev ignoreret. Familierne var gemt væk i ‘Blokkene’ i behørig afstand fra de nye parcelhuskvarterer,” skriver Mette Nexmand. Behandlingen af disse mennesker er noget, som danskerne bør skamme sig kollektivt over. Og i dag er det kun blevet værre. Det handler…
I 2017 indvies Apples Campus 2 omsider i Cupertino, USA. Bygningen er afdøde Steve Jobs eftermæle (også omtalt som ‘et gravmæle i Cheops-skalaen’). Et andet sted i Silicon Valley skyder Googles grønne Neverland op – med en berømt dansker ombord. Budskabet fra de to IT-hovedkvarterer er det samme: Vi er de nye ledere af den frie verden, og dette bliver vores…
For mange danske kvinder anno 2016 opfører sig som hofdamer fra 1600-tallet. De er intrigante, usolidariske og kun ambitiøse på egne vegne. Det klæder ikke moderne kvinder, som burde være mere rummelige. Især på arbejdspladsen, hvor der i disse krisetider er brug for social intelligens. Jeg kender to kvinder, som ikke er intrigante. Og 200…
Som frafalden jyde har jeg fået øjnene op for det nedarvede, lave selvværd, der stadig lever i mange danskere. Men det er ikke nogen undskyldning for at lukke verden ude. “Vi vilde vel ikke begynde at gabe imod Ovnsmundingen,” sådan skrev den vestjyske husmand Peder Nielsen Lykke ydmygt i sine erindringer fra slutningen af 1800-tallet. Stedet…
