TEKNOLOGI & MENNESKER // VIDEN – Hvordan påvirker det os, når vi går og måler vores søvn, motion og puls via diverse apps og fitness-ure? Selvmåleriet kan skabe en bedre forståelse af vores helbred, men gør os samtidig mere bekymrede, lyder konklusionen i et nyt studie, der har undersøgt oplevelsen af fitness-ure hos kroniske hjertepatienter.
Banker mit hjerte lidt hurtigt nu, og betyder det, at der er et hjerteanfald på vej? Jeg har ikke sovet så meget, som jeg troede i nat – er det skidt for mit hjerte? Sundhedsapps og fitness-ure kan give os en masse information om, hvordan vores kroppe fungerer og komme med anbefalinger til en sund livsstil.
Men selvmåleriet kan også have en bagside, viser konklusionen i et nyt studie fra juli 2020, der har undersøgt 27 hjertepatienters oplevelser af Fitness-uret ’Fitbit’, der kan måle søvn, puls og motion.
De får ikke hjælp til at fortolke data fra uret, hvilket gør, at de bliver unødigt bekymrede eller lærer noget, der måske ikke passer med virkeligheden
For selvom hjertepatienterne i alderen 28-74 år lærte mere om deres sygdom og blev motiveret til at motionere i de seks måneder, de gik med uret, blev de samtidig mere bekymrede, forklarer Tariq Osman Andersen, der er adjunkt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet:
”Vores undersøgelse viser, at selvmåleriet alt i alt er mere problematisk end gavnligt, når det gælder patienternes oplevelser. Det handler om, at patienterne bruger informationen fra deres Fitbit, ligesom de ville bruge en læge. Men de får ikke hjælp til at fortolke data fra uret, hvilket gør, at de bliver unødigt bekymrede eller lærer noget, der måske ikke passer med virkeligheden,” siger han.
Skaber utryghed og bekymring
Sammen med to andre forskere fra Københavns Universitet og virksomheden Vital Beats, undersøgte Tariq Osman Andersen patienter med hjertearytmi og pacemakere gennem 66 kvalitative interviews.
Problemet er bare, at man ikke med sikkerhed kan bruge data i direkte relation til hjertesygdommen, fordi uret er udviklet til sport og wellness og ikke til håndtering af sygdom
De konkluderer, at der overordnet set er to opmærksomhedspunkter, der både indeholder fordele og ulemper ved brug af Fitbit-ure:
Mere information beroliger, men skaber også tvivl
Patienterne føler, at de bliver klogere på deres generelle helbred, men de kæder informationen sammen med deres hjertesygdom, hvilket der ikke er et sikkert grundlag for.”
“Hvis de eksempelvis ser, at de ikke sover ligeså meget, som de burde, bliver de utrygge og frygter, at det kan forværre deres sygdom. På samme måde kæder de ofte en høj puls sammen med øget risiko for hjerteanfald.
”Omvendt kan Fitbit-uret virke beroligende, hvis data viser, at man sover godt og har lav puls. Problemet er bare, at man ikke med sikkerhed kan bruge data i direkte relation til hjertesygdommen, fordi uret er udviklet til sport og wellness og ikke til håndtering af sygdom,” fortæller Tariq Osman Andersen.
Patienterne får mod på motion – og dårlig samvittighed
Et andet aspekt af Fitbit-uret, der både indeholder positive og negative sider, er motion.
På den ene side blev patienterne motiveret til at være aktive, men samtidig synliggjorde appen, når patienterne ikke nåede de anbefalede 10.000 skridt dagligt, hvilket gav mange af dem dårlig samvittighed.
Brug af sundhedsapps som eksempelvis Fitbit-uret er en del af en stigende tendens til at måle sundhed hos bl.a. kronisk syge mennesker og rummer store muligheder
”Fitbit-uret er ikke designet til hjertepatienter, så de bør ikke nødvendigvis følge de samme anbefalinger til motion som raske mennesker,” forklarer Tariq Osman Andersen.
Behov for hjælp til fortolkning
Brug af sundhedsapps som eksempelvis Fitbit-uret er en del af en stigende tendens til at måle sundhed hos bl.a. kronisk syge mennesker og rummer store muligheder, mener Tariq Osman Andersen:
”Der er et stort potentiale i at engagere patienter uden for hospitalet ved at give dem mulighed for bedre at kunne håndtere deres sygdom gennem sundheds-apps som eksempelvis Fitbit-uret,” siger han.
Men hvis sundhedsapps skal have en effekt, må patienterne have hjælp til at fortolke data om eksempelvis søvn, puls og motionsvaner, mener forskerholdet bag undersøgelsen:
”Vi mener, det er tid til at tænke i “collaborative care“, hvor både patienter og klinikere får gavn af de nye sundhedsdata, og dermed kan blive bedre til at samarbejde om at håndtere og behandle kroniske sygdomme.”
“Det kræver, at vi skaber en digital platform, hvor klinikere og patienter i fællesskab kan fortolke data fra for eksempel fitness-ure, uden at det skaber unødigt merarbejde for klinikerne,” slutter Tariq Osman Andersen.
Artiklen er en lettere bearbejdet udgave af en tekst, der oprindelig er udgivet af Københavns Universitet, som POV har et mediesamarbejde med. Originalen kan læses her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
