SPORT FOR SJÆLEN // KLUMME – Padel er en arena for personlige udfordringer, samarbejde og triumf. Fra frustration til dyb tilfredsstillelse spejler padel livets uforudsigeligheder, hvor samarbejdet i faste rammer med makkeren og opgøret mod modstanderne skaber en fortælling om menneskelig udholdenhed og samhørighed, skriver Kristian Raun Thomsen.
Da jeg første gang hørte om padel, var det gennem venner, der talte begejstret om spillet. “Det er som en blanding af tennis og squash”, sagde de, men det, der virkelig fangede mig, var måden, de beskrev fællesskabet og dedikationen på banen.
Jeg begyndte at spille med jævne mellemrum, og snart blev det en fast del af min uge. Padel fik efterhånden en større betydning. Det blev en arena, hvor jeg oplevede noget som ingen anden ’seniorsport’ hidtil har kunnet tilbyde – en kamp mod mig selv og de andre, mod de fysiske og mentale udfordringer, som banen og spillet præsenterer.
Padel-arenaen
Banens særlige konstruktion med glasvægge og gitter var noget, der først frustrerede mig, men som jeg efterhånden lærte at holde af og udnytte strategisk.
Væggene blev både en modstander og en allieret – et symbol på de barrierer og uforudsigeligheder, der opstår i livet. Der er noget dybt tilfredsstillende ved at se bolden ramme væggen og ændre retning præcis som planlagt – og tilsvarende frustrerende, når det ikke går, som man havde tænkt sig.
Men netop denne dynamik er en del af det, der gør padel særlig. Det er et spil, der kræver konstant tilpasning og en evne til at reagere på omgivelsernes små ændringer – præcis som livet gør.
Reglerne standardiserer og skaber en forudsigelig ramme, men uden tilfældighed mister spillet sin sjæl og evne til at fascinere
Padel giver en ramme, hvor man kan konfrontere og overkomme modstand. Som semiolog Roland Barthes i sit værk Mytologier beskrev cykelrytternes kamp mod naturens kræfter i Tour de France – bjerge, vind og varme – kæmper padelspillere mod et helt andet element: de faste, men alligevel uberegnelige vægge, der omgiver banen.
Gitteret har sit helt eget liv. Her er der ikke meget tilgivelse at hente. Glasset, derimod, er mere gennemskueligt. På overfladen ser det ud til at være en konstant, men i praksis ændrer dets rolle sig i takt med spillets tempo, vores præcision og selv små variationer i vejret.
Når det er koldt eller luftfugtigheden er høj, kan bolden opføre sig underligt, og dette giver et uventet element til spillet – en påmindelse om, at selv de ting, vi tror, vi har kontrol over, ofte kan overraske os.
Struktur, tilfældighed og modspilsharmoni
Padel er struktureret i rum og regler, men har samtidig også inkorporeret tilfældigheden i sig. En stor del af spillets essens ligger i denne vekselvirkning. Reglerne standardiserer og skaber en forudsigelig ramme, men uden tilfældighed mister spillet sin sjæl og evne til at fascinere.
Der findes utallige kombinationer, uanset om de er nøje planlagt eller spontane, og det er sjældent muligt at foregribe en situation nøjagtigt. Det er netop denne uvished – følelsen af ikke at vide, hvad der sker næste gang – som tiltaler.
Udfaldet fremkalder stærke følelser, fra glæde og begejstring, når et kick-smash afgør duellen, til frustration og fortvivlelse, når bolden uprovokeret klaskes i bagvæggen.
Men i de kredse, hvor dedikerede motionister som jeg selv færdes, forsvinder magien, hvis ikke modstanden er kalibreret. I antologien “Sportens forførende skønhed” fik professor David Favrholdt til opgave at definere sportens attraktion.
Udover at betone elementer som elegance, strategi og rytme identificerede han også parameteren modspilsharmoni, der beskriver, hvordan jævnbyrdig modstand løfter spillet til højere niveauer – æstetisk, fysisk og mentalt.
Når ligeværdige spillere har noget kørende, mærkes harmonien straks. Vi spænder os op mod hinanden, kæmper om initiativet og presser hinanden til at yde vores ypperste. Er det modsatte tilfældet, tenderer det tidsspilde.
Netop derfor finder jeg det langt mere tilfredsstillende at tabe en intens og ligeværdig kamp end at vinde let over et sløjt par.
Samhørighed
I duellerne går det ofte stærkt, i det mindste flytter bolden sig hurtigt. Der skal træffes mange hurtige beslutninger, og jeg bevarer som regel roen, hvilket kræver fuld tilstedeværelse.
Men padel er ikke kun et individuelt anliggende, det er i høj grad relationelt. Jeg har dannet par med mange forskellige makkere, og det, der altid står klart, er vigtigheden af samhørighed og kemi. Padel handler ikke kun om boldkontrol – det handler om at kunne finde sammen med sin makker, forstå dennes bevægelser og forudse, hvad han eller hun gør næste gang.
Når samarbejdet fungerer, er det som en pardans med nøje afstemte skridt. Dette samarbejde er ikke blot taktisk nødvendigt, men et kerneelement i spillets fascination. Bliver vi i det mytologiske univers, rummer denne pardans et heltekvad – en fortælling om, hvordan vi sammen kan overkomme de udfordringer, som spillet – og livet i almindelighed – stiller os overfor.
Når vi møder modstand og formår at overvinde den gennem præcist samarbejde, er det en bedrift, der er større end de endelige sætcifre. Det er en kraftanstrengelse, hvor vi yder vores bedste – ikke blot for os selv, men for hinanden.
Padel bliver en fortælling om vores længsel efter at overvinde os selv inden for de rammer, der omgiver os og at skabe meningsfulde forbindelser med andre
I de øjeblikke, hvor vores blikke mødes efter et vellykket point, uden ord men med en dyb forståelse, er det som om, vi er del af noget større. Det er i disse momenter, at de fysiske, tekniske og taktiske aspekter transcenderes, og bliver en fortælling om samhørighed og heltegerninger.
Vi er ikke blot to, der spiller padel mod et andet par – vi er skabere af en ny beretning om, hvordan samarbejde og tiltro kan overvinde selv de største udfordringer.
Triumfen
Selvom padel kan se afslappet ud udefra, kræver det intens koncentration. Uden den bliver spillet hurtigt trivielt. Men er fokus skarpt, bliver hver en boldudveksling en duel, hvor et psykosocialt element træder frem.
Når min makker og jeg har momentum efter flere intense dueller, er det ikke kun pointene, der betyder noget – det er følelsen af, at vi har overkommet mere end de anstrengelser som modstanderparret kunne påføre os.
I tråd med Barthes’ skildring af Tour de France som en lidelseshistorie, er padel en dyst, ikke mod naturens elementer, men mod os selv, arenaen og vores egne begrænsninger.
Padel bliver en fortælling om vores længsel efter at overvinde os selv inden for de rammer, der omgiver os og at skabe meningsfulde forbindelser med andre. Det er denne dimension, der gør, at padel har fanget mig, og at jeg ikke forsømmer at komme igen.
Og det endda selv når den nok så vigtige efterhygge, hvor stort og småt vendes, mens tørsten slukkes i kolde øl, mod forventning måtte glippe.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
