WIBRANDS HVERDAGSMAD – Af en eller anden grund har jeg altid elsket tanken om helstegt kylling. I min fantasi var den altid med sprødt skind, saftig og smagfuld hele vejen igennem. Det er bare aldrig lykkedes mig at lave en, der blev saftig og lækker. Og sprødt skind har jeg skudt en hvid pil efter.
Den kylling, jeg vil dele med dig her, er blevet til en klassiker i min familie og blandt vores omgangskreds, fordi den er så ualmindelig nem at tilberede, smager virkelig godt og bliver umanerlig mør. Alt sammen uden at du skal bruge mere end et kvarter på den.
Det startede med en hel økologisk madspildskylling fra Netto. Den var sat ned til halv pris og havde sidste salgsdato samme dag. Vores fryser er patetisk lille, så jeg kastede mig ud i at få dyret stegt med det samme, så den ikke også endte som madspild hjemme i mit køkken.
Når kyllingen er klar lægges den over på et fad og skæres op i passende stykker. Lad skyen koge godt ind, hæld en kvart piskefløde i, smag til og server
Jeg fyldte den med hvidløg og persille. Måske røg der også et par skiver citron ind i dyret. Derefter gned jeg den ind i salt og peber og lagde den så ned i en gryde. Jeg startede med at brune den i smør på alle sider. Det er virkelig besværligt at bakse rundt med, så det blev så godt som jeg nu orkede efter en uvant lang dag på benene til en messe for en af de virksomheder, jeg rådgiver. Med andre ord, jeg var træt, og dette her skulle bare være nemt og overstås meget hurtigt.
Da fuglen havde taget lidt farve lagde jeg den med brystet nedad og hældte bouillonvand i, så det dækkede to-tre centimeter. Og så låg på i 45 minutter. Du kan tjekke om kyllingen er gennemstegt ved at skære et snit i låret. Hvis saften er helt klar, dvs. ingen farve har, så er der mad.
Mens kyllingen stegte lavede jeg en klassisk agurkesalat. De tynde skiver blev lavet med et mandolinjern. Jeg kogte en lage af vand, lidt hvid eddike og en lille teske sukker samt salt og peber. Eddiken hældes over agurkerne, så de er dækket og kan stå og trække, indtil de skal serveres.
Når kyllingen er klar, lægges den over på et fad og skæres op i passende stykker. Lad skyen koge godt ind, hæld en kvart piskefløde i, smag til og server.
Server med en dejlig sprød salat til.
Det skal du bruge:
En hel kylling der har haft et godt liv og har fået noget godt at spise. Jeg vælger økologisk eller en af de fritgående fra Netto.
Persille.
Hvidløg.
Citron.
Salt.
Peber.
Smør.
Hebamare.
Til sauce:
Piskefløde.
Agurkesalat:
En hel agurk.
Eddike.
Vand.
Salt og peber.
Topfoto: Pixnio.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her