TRENDS // VINKLUMME – At mode er cyklisk har vi nok alle oplevet. Pludselig går de modebevidste first movers rundt i kluns, vi associerer med vores akavede teenage-år. En form for dejá vu med tøj. Nye trends ændrer hele tiden status quo og dermed vores opfattelse af, hvad der er normalen. Det samme gør sig gældende for det, vi hælder i glasset.
Trends findes i mode, arkitektur, design og selvfølgelig også i vin. Men når vinproducenter vil være med på moden, er det både et projekt, der tager længere at sætte i søen og vil man skifte retning, er det som at vende Titanic.
Fra en vinstok er plantet, tager det 4 år, før den giver brugbare druer og ydermere flere år før den giver druer af god kvalitet. Inden der kommer en vin ud af det, kan verdens vindrikkere have skiftet mening igen.
Gode salgstal giver dårligere vin
Ændringer i den kollektive smag kan være drevet af mange ting, både forklarlige og uforklarlige. Et meget konkret eksempel er dog, hvordan filmen Sideways (2004) påvirkede den amerikanske vinindustri.
Filmens hovedperson Miles har en stærk holdning til Merlot (“I am not drinking any f****** merlot.”) og er mere glad for Pinot Noir. Den film betød simpelthen, at der blev plantet mere Pinot Noir og mindre Merlot i USA.
En påstand, der i lang tid ikke var underbygget af evidens, men en økonom ved University of California, Davis, bad hans studerende undersøge, om der var sket en reel ændring – og det var der. Efter filmen blev der plantet 75% mere Pinot Noir.
Det paradoksale er bare, at sådanne ændringer i præference faktisk kan betyde, at vinen, der bliver lavet for at tilfredsstille den nye efterspørgsel, er af dårligere kvalitet. Vinstokke er en finurlig størrelse, der skal have meget bestemte betingelser før den giver de bedste druer.
Det er derfor, man i Bourgogne har baseret klassificeringssystemet på marker. De amerikanske vinproducenter ville plante mere Pinot Noir, fordi der var efterspørgsel, men der var ikke flere marker, der var egnet til druen. Hvad gør man så? Planter på steder, der ikke er optimale. Og derved kan kvaliteten blive forringet.
Nogle gange opstår en trend som en modreaktion
Samme problem finder vi i Italien. Prosecco er i igennem de sidste 15 år blevet ekstremt populær, blandt andet fordi prisen betyder, at det er en slags hverdags-bobler. Her på kanten af forår kan vi øjne Aperol Spritz’ens indtog på caféborde landet over.
Efterspørgslen af Prosecco har betydet, at Italien nu er verdens største eksportør af mousserende vin, når vi ser på mængden. I 2009 ændrede man derfor grænserne for, hvor Prosecco må produceres i det nordøstlige Italien og inkluderede dermed marker, der jo tidligere var vurderet til ikke at være optimale til dyrkning af Glera.
Point-hysteri
Vintrends er næsten altid drevet af økonomiske interesser, både hos forbrugere og producenter. Vinanmelderen Robert Parker indførte 100 point-systemet for at gøre vinanmeldelser mere gennemskuelige for forbrugerne. Det har betydet, at vinproducenter er vilde med at sætte point-klistermærker på deres vin. Hvem der har givet pointene, er mindre vigtigt, “98 Point” er et godt blikfang. Men det påvirkede også, ligesom med Sideways, hvilken vinstil, producenterne går efter.
Udtrykket “en Parker-vin” dækker over en vin, som opfattes som værende designet til at opnå som mange point som muligt. Langt størstedelen af de vine, der har opnået 100 point, er franske, fra Bordeaux og Rhône, og repræsenterer en bestemt vinstil: mørke, intense vine, der smager af noget. Lige meget om vinen er lavet til at få 100 point eller bare tilfældigvis har ramt rigtigt, betyder det, at den bliver ekstrem populær og udsolgt før den bliver mulig at købe for den almindelige forbruger.
Vin er på mange måder big business
Sjovt nok kan Parker-vinenes popularitet også have haft en effekt på tørsten efter Pinot Noir. Nogle gange opstår en trend som en modreaktion og efter mange år med et marked fyldt med tunge rødvine, ser det ud til, at de lettere stilarter bliver mere populære. En anden trend, der bliver fremhævet, er økologiske eller bæredygtige vine. Begge dele også typer af vin, der i højere grad passer til det nye nordiske køkken, hvor der er mindre brunkål og mere grønkålssalat.
Naturvin i fåreklæder
Især i USA er der stigende interesse for vine i den kategori, men en kategori som “clean wine” ser også en opadgående kurve. Det er et udtryk, der ikke har specifikke regler, lidt ligesom naturvin, men ideen skulle være, at der ikke er tilsat noget, ligesom naturvin.
Skuespilleren Cameron Diaz er endda kommet ind på vinmarkedet med hendes Avaline, der er økologisk og skulle være uden unødvendige tilsætningsstoffer – ligesom naturvin. Forskellen er bare, at Avaline ikke ville kunne vurderes som en naturvin, fordi der er for meget sulfit tilsat, fordi den er filtreret, fordi det ikke er naturgær, der har stået for gæring og fordi – og det er min personlige holdning – der ingen transparens er i forhold til, hvem der rent faktisk har lavet vinen.
Altså har en mediepersonlighed valgt at tjene penge på at pynte sig med associationer, som naturvinsbevægelsen har brugt mange, mange år på at gøre forståelige, anerkendte og accepterede.
Som tidligere skrevet er trends drevet af økonomiske interesser og det skal ikke glemmes, at vin på mange måder er big business. Og heldigvis for producenterne af de mere klassiske vine, er segmenteringen af vindrikkere bred og spænder fra budgetorienterede studerende over nysgerrige færdiguddannede til konservative pensionister.
Skal man så drikke noget, fordi det er nyt og trendy? Nej, du skal drikke, hvad du synes smager godt. Men det skader jo ikke at komme af sin comfort zone et glas ad gangen. Skål!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her