mm

Nikolaj Bøgh

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, konservativt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet bøger og artikler om politisk historie, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller.

Se alle skribentens artikler

Den radikale danskhed

BOGANMELDELSE – Folketingsmedlem Ida Auken fra De Radikale har skrevet en interessant og sympatisk debatbog, der i et vist omfang former sig som et selvopgør inden for både udlændinge- klima- og teknologipolitikken. Den rykker utvivlsomt grænser for, hvordan man som radikal kan placere sig i integrations- og udlændingepolitikken, men bogen savner mere konkrete svar på, hvordan problemerne løses. Indholdsmæssigt er der dog gods at hente i Aukens betragtninger om sammenhængen mellem religion og politik samt i hendes visioner om cirkulær økonomi og ny teknologi, skriver Nikolaj Bøgh.

Det er ikke så tit, at danske politikere skriver bøger, hvor de forholder sig mere principielt og overordnet til deres egen politik. Ja, i virkeligheden kan man med en vis ret hævde, at dansk politik er præget af en anti-intellektuel og i hvert fald ultra-pragmatisk stemning, der ikke ansporer synderligt til at nedfælde sammenhængende overvejelser.

Dermed adskiller vi os en del fra navnlig de større europæiske lande, hvor det er langt mere almindeligt og anerkendt, at politikere skriver bøger om deres grundlæggende tanker om og syn på verden.

Og eftersom det er både godt og sundt, når en politiker løfter blikket fra de dagligdags politiske trakasserier og præsenterer nogle tanker om grundlaget for den politik, vedkommende står for, må det hilses velkomment, når en dansk politiker gør sig den anstrengelse det jo er at sætte længere tankerækker sammen til en bog.

I omtalen af bogen har det fyldt meget, at Ida Auken tilsyneladende tager et opgør med sit eget partis og venstrefløjens nedtoning af betydningen af at opretholde et nationalt fællesskab

Just det har Ida Auken nu gjort, og det er der kommet den i grunden interessante og sympatiske bog DANSK ud af, som beskriver det radikale folketingmedlems syn på især danskhed, flygtningepolitik, miljø, teknologi og Europa.

At rette skytset indad

I omtalen af bogen har det fyldt meget, at Ida Auken tilsyneladende tager et opgør med sit eget partis og venstrefløjens nedtoning af betydningen af at opretholde et nationalt fællesskab – en danskhed, som bogens titel DANSK da også refererer til.

Det er særlig interessant, fordi Ida Auken netop er radikal politiker, og dermed medlem af et parti, som har spillet en helt central rolle for dansk udlændingepolitik i de seneste mange år; ikke mindst fordi Det Radikale Venstre frem for noget andet parti var drivende i vedtagelsen af den meget liberale nye udlændingelov i 1983, der med megen ret har fået skyld for de integrationsproblemer og den heftige strid om den udlændingepolitiske kurs, som siden har præget dansk politik.

Partiet har i alle årene stået for en særdeles lempelig udlændingepolitik og har samtidig meget hyppigt talt de stadig mere synlige integrationsproblemer ned

De Radikales traditionelle placering som tungen på vægtskålen midt mellem de to store politiske blokke har i årenes løb givet dem meget stor indflydelse på, hvad der var muligt i udlændingepolitikken, og partiet har i alle årene stået for en særdeles lempelig udlændingepolitik og har samtidig meget hyppigt talt de stadig mere synlige integrationsproblemer ned, herunder nedtonet betydningen af selve antallet af udlændinge i Danmark.

De Radikale har samtidig dyrket en internationalisme og en globaliseringsbegejstring, der ofte har været svær at skelne fra oikofobi (angst for egen kultur) – en nærmest demonstrativ foragt for danske traditioner, dansk sprog og danskere der var bekymrede over tilstrømningen af udlændinge m.m.

Derfor er det naturligvis  også væsentligt, når netop en fremtrædende radikal politiker som Ida Auken skriver en bog, der har dansk identitet som sit omdrejningspunkt.

Det er både en etiket, hun sætter på sig selv – Ida Auken er dansk og stolt over at være det – og en mere overordnet beskrivelse af, hvad bogen handler om, nemlig det danske og navnlig danskhedens muligheder og udfordringer. Men først og fremmest beskæftiger bogen sig med muligheder i en verden præget af flygtninge- og miljøkriser samt en voldsom teknologisk udvikling, der grundlæggende har forandret og fortsat kommer til at ændre vores samfund på mange centrale områder.

Her er Auken fortaler for, at vi skal genfinde vores nationale selvbevidsthed og tro på, at de grundlæggende værdier i danskheden er værdifulde redskaber, når fremtidens udfordringer skal løses. At mene, at danskheden er værd at værne om, og at vi har meget at bidrage til verden med, er i grunden ukontroversielt, og noget, man over det meste af det politiske spektrum kan nikke ja til.

Efterhånden som den udlændingepolitiske debat har flyttet sig, er synspunkter som disse blevet gængse i de fleste partier, men netop hos De Radikale trives fortidens underspilning af problemerne og foragt for danskere, der bekymrer sig om indvandring, fortsat

Derfor er det for så vidt en noget sen erkendelse, Ida Auken præsenterer, men det ændrer ikke på, at det er positivt, at disse betragtninger netop kommer fra en radikal politiker, for det er destruktivt og ørkesløst hvis man politisk ikke engang kan blive enige om noget så grundlæggende som at stå fast på vore fælles værdier og værne om Danmark som en velfungerende ramme om danskernes fælles liv.

En analyse præget af selvransagelse

Efterhånden som den udlændingepolitiske debat har flyttet sig, er synspunkter som disse imidlertid blevet gængse i de fleste partier, men netop hos De Radikale trives fortidens underspilning af problemerne og foragt for danskere, der bekymrer sig om indvandring, fortsat.

Ida Aukens analyse er derfor også præget af selvransagelse, hvor hun med eksempler fra sit eget liv beskriver en bevægelse fra en position, hvor hun som ung mente at have mere tilfælles med tyske medstuderende end med en sønderjysk landmand til i dag, hvor hun har skiftet holdning.

Hun har indset, at ungdommens standpunkt er forkert, og hun beskriver, hvordan et land kan blive splittet hurtigt og dybt, hvis man ikke værner om fællesskabet. Man er nødt til at tage befolkningens bekymring for den store tilstrømning af udlændinge alvorligt, hvis man skal opretholde et land, der fungerer, fremgår det.

Mest interessant i denne sammenhæng er måske, at hun gør op med den religionsforskrækkelse, som har været en af de uheldige følger af udlændingedebatten, og her adresserer hun ikke blot en fejlslutning på venstrefløjen, men i høj grad også en strømning blandt borgerlige politikere, navnlig i partiet Venstre, der har opfattet religion som noget uheldigt og konfliktskabende og med Anders Fogh Rasmussen som et markant eksempel har ønsket religionen ud af det offentlige rum.

Ida Auken har som teolog mange gode betragtninger om sammenhængen mellem religion og politik og om kristendommen overfor islam

Det mener Ida Auken er en forkert holdning, også fordi man dermed svækker forståelsen for vores eget helt grundlæggende kristne fundament. Gennem tydelighed om vores eget kulturelle og religiøse fundament bliver integrationsopgaven tværtimod lettere at løse. Her har Ida Auken som teolog mange gode betragtninger om sammenhængen mellem religion og politik og om kristendommen overfor islam.

Et overfladisk opgør?

Selvopgøret omkring udlændingepolitikken stikker imidlertid ikke synderligt dybt, når det kommer til de mere konkrete anvisninger i bogen, for løsningerne parkeres ret traditionelt i en henvisning til, at kun internationalt samarbejde og fælles fordeling af flygtninge gennem EU eller FN for alvor vil kunne løse flygtningeproblemet – foruden en også lidt luftigt beskrevet hjælp til at modvirke årsagerne til, at folk føler trang til at bevæge sig mod vores del af verden.

Ida Auken er eksempelvis særdeles skeptisk overfor isolerede nationale stramninger af asylpolitik m.m., samtidig med at hun erkender, at de har haft en effekt, i hvert fald indtil alle lande omkring os på et tidspunkt indfører de samme stramninger.

Hun anfører dog, at Danmark ikke kan have lempeligere regler end vore nabolande har, hvilket faktisk fortsat må være et ganske kontroversielt synspunkt i hendes eget parti.

Trods de gode hensigter, er det imidlertid nok tvivlsomt, om denne bog vil kunne bidrage til igen at anbringe De Radikale i centrum af dansk udlændingepolitik. Dertil er analyserne for forsigtige og løsningsmulighederne for luftige. Der er således reelt ingen bud på, hvordan vi får bragt antallet af flygtninge og migranter yderligere ned, selvom der næppe er tvivl om, at dette er et meget stort ønske fra et overvældende flertal af danskerne.

Auken har flyttet sig fra en ret puritansk position, som handlede om at begrænse folks valgmuligheder og bekæmpe økonomisk vækst over mod en mere positiv dagsorden i klima- og miljøpolitikken, hvor det handler mere om en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem cirkulær økonomi

Selvom bogen først og fremmest er blevet markedsført som et erkendelsesmæssigt nybrud i udlændingepolitikken og debatten om danskhed, rummer den også interessante kapitler om klima- og miljø, teknologi og Europa, som i og for sig er mere indholdsrige end kapitlerne om danskhed og integrationsudfordringer.

Ida Auken har brugt en stor del af sit politiske liv på at arbejde med klima- og miljøpolitik, men beskriver også på dette område, hvordan hun har flyttet sig fra en ret puritansk position, som handlede om at begrænse folks valgmuligheder og bekæmpe økonomisk vækst over mod en mere positiv dagsorden, hvor det handler mere om en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem cirkulær økonomi – foruden naturligvis en fortsat omstilling til vedvarende energi.

Ida Auken placerersig sig også her på en realpolitisk midterposition, der gør op med den ekstremt ufolkelige del af klimadebatten, som fortsat jævnligt dukker op med krav om at reducere den økonomiske vækst, forhindre folk i at flyve eller at spise oksekød m.m. Den slags moraliseren er bogen behageligt fri for, og man føler sig efter endt læsning overbevist om, at der ligger nogle væsentlige pointer i Ida Aukens syn på klimaudfordringerne.

En letlæst og underholdende bog

Ida Auken er også kendt som en uhyre teknologibegejstret politiker, men synes også på dette område at have nået nye erkendelser, som bl.a. handler om, hvordan vi både omfavner og anvender teknologiens muligheder, men samtidig har blik for dens problematiske sider. At vi holder fast i et arbejdsmarked, der fungerer og i det hele taget sætter grænser for de nye teknologiers åbenlyst samfundsnedbrydende potentiale helt ned til, hvordan vi forhindrer børn i at blive slaver af deres skærme med deraf følgende koncentrationsbesvær, søvnproblemer og lavt selvværd.

Med DANSK har Ida Auken skrevet en læseværdig bog, der ikke har alle svarene på de udfordringer, hun beskriver, men som ikke desto mindre giver et sympatisk indtryk af en politiker, der reflekterer over sine egne synspunkter og er i stand til at blive klogere. Det fortjener anerkendelse

Det er en letlæst, underholdende bog, der trækker betydelige veksler på personlige erfaringer og anekdoter, navnlig i form af mennesker, forfatteren selv har mødt, og som har åbnet hendes øjne for dilemmaer og løsninger på de udfordringer, hun beskriver.

De anekdotiske referencer fungerer generelt godt, men virker også indimellem postulerende og lige lovlig letbenede. Som da hun skriver om behovet for en muslimsk reformation, men så tager luften ud af sit eget argument ved at citere en muslimsk debattør, der engang sagde til hende; “Hey, kig på, hvad der sker i Europa i dag. I virkeligheden lever de fleste muslimer allerede reformistisk.”

Det er ikke just en opfattelse, der bekræftes af undersøgelser af muslimsk levevis og samfundssyn, hvor der snarere er en tendens til, at mange muslimske miljøer i Europa reproducerer traditionelle livsformer, som gør integrationen til en overordentlig svær opgave, ligesom selve opfattelsen af religionens rolle i samfundet og forrang over f.eks. demokrati ikke forekommer synderligt reformivrig.

Med DANSK har Ida Auken skrevet en læseværdig bog, der ikke har alle svarene på de udfordringer, hun beskriver, men som ikke desto mindre giver et sympatisk indtryk af en politiker, der reflekterer over sine egne synspunkter og er i stand til at blive klogere. Det fortjener anerkendelse, ligesom det i sig selv er positivt at forsøge at hæve sig lidt op i helikopteren og præsentere nogle mere principielle overvejelser om baggrunden for den politik, man ønsker at føre.

Ida Auken: DANSK, 200 sider, People’s Press, 159,95 kroner, er udkommet.

Foto: Bogens omslag.

Kategorier