SPROGET // KLUMME – Sprog(moden) bliver ensformig, uklar og fantasiløs, når den samme vending bruges om utallige forskellige situationer og emner. Tag bare ordet ”vildt”. Sproget udvikler sig ikke desto mindre, men bliver blot stedse mere forvirrende, causerer journalist Erik Staffeldt.
Hørte du det også?
”Matador er et helt enestående og vildt værk, der samler os danskere folkeligt og giver os en fælles referenceramme.”
Det er det, kunsten og kulturen kan, lød det fra præsten Kathrine Lilleør ifølge Jyllands-Posten.
De to konkurrerende, landsdækkende tv-stationer havde ryddet hånd- og fodbold af sendeflade og indsat en række kommentatorer på en ellers fredelig lørdag – den 14. januar – for at transmittere forfatter og journalist Lise Nørgaards bisættelse fra en propfuld kirke i København. Det var hende, der skrev manuskriptet til den populære og ikoniske tv-serie, mens Erik Balling instruerede en perlerække af fremragende skuespillere. Altså et samarbejde, når det er godt og lykkes.
Brugen af ordet tømmer sproget for nuancer, synonymer og alternativer. Hvad er der blevet af ord som betydelig, enorm, turbulent, ekstrem, kaotisk, gigantisk, kolossal, uhyre, omfangsrig, uoverskuelig, mægtig, velvoksen og umådelig?
Den folkekære forfatters bisættelse blev forestået af én af tidens modepræster, og alle skulle have adgang til højtideligheden hjemme i stuerne.
Inklusive udsagnet om det ”vilde værk” og om det, ”kulturen KAN”, nemlig samle os folkeligt og give fælles referenceramme.
De to sproglige snublesten har således også sneget sig ind i kirkens sprog, for også kirken skal jo følge med tiden og tage ”folkets sprog” ind i de smukke og højtidelige kirkerum.
Min hammer KAN slå søm i væggen, og kulturen KAN samle og give fælles referenceramme.
Så véd vi det.
Den vilde, uafklarede vildskab
Vi fik også at vide, at Matador er et vildt værk, og enestående, ja, men hvori består mon vildskaben?
Ordet vildt er blevet en sproglig fyldkliché uden nærmere indhold – eller en meget bred, udflydende betydning.
Skoene knirker faktisk helt vildt, skriver Politiken om en fodbeklædning af siv. Hun synes, at skoene er helt vildt grimme, fremgår det af samme fortælling
Brugen af ordet tømmer sproget for nuancer, synonymer og alternativer. Hvad er der blevet af ord som betydelig, enorm, turbulent, ekstrem, kaotisk, gigantisk, kolossal, uhyre, omfangsrig, uoverskuelig, mægtig, velvoksen og umådelig – som er hentet fra Albeck, Rode og Timmermann: Dansk Synonymordbog?
Ja, der var engang mange vilde planter og dyr, også i junglen, endda vilde mennesker (men det må man vist ikke tænke og slet ikke sige mere).
Skoene knirker faktisk helt vildt, skriver Politiken om en fodbeklædning af siv. Hun synes, at skoene er helt vildt grimme, fremgår det af samme fortælling.
”Vildt dygtige Nanna …” (Twitter).
I bussen, i toget og på gaden kan man høre vendinger som ”helt vildt nederen/dårlig/klam”. Og så videre.
Hvor kommer al denne vildskab fra? Denne ensformighed, fantasiløshed, hvis man vil være med på unoderne, den sproglige trend?
Tidligere hørtes vendinger som ”vild og vanvittig” og ”vild og blodig”, som kunne antyde optræk til sindssyge eller kriminalitet. Hvor kommer al denne vildskab fra? Denne ensformighed, fantasiløshed, hvis man vil være med på unoderne, den sproglige trend?
Da SF-formanden blev vild i varmen
Jeg har været lidt stille, skrev SF-formand Pia Olsen Dyhr på Facebook den 17. januar. ”Men de seneste år i dansk politik har været vilde. Krævende og vilde. Og tiden op til og efter valget ikke mindst,” tilføjede hun og fortsatte med beskrivelse af en tid med gåture, strikning og regn på ruden. Eftertænksomhed, som det vilde havde efterladt hende i.
Sådan kan det gå.
“Det her er så vildt et indgreb i den danske model, så vi mener, at man skal have forslaget trukket eller indkaldt til en folkeafstemning,” siger FH’s (tidligere LO) formand Lizette Risgaard om udmeldingen fra vicestats- og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) om, at de politiske partier skal acceptere store bededag som arbejdsdag for at deltage i et nyt forsvarsforlig.
En censor for historie føler (iflg. Twitter) efter ti år i jobbet trang til at ”stille borgerforslag om bødestraf for følgende sproglige forseelser: redegørelse af (frem for FOR), formegentlig, standart (i stedet for standard), dramaskrig, selvskab, forholde (frem for foreholde), massere af (et eller andet), både – eller, udmærket, holdte.”
Man kan åbenbart erhverve universitetsgrader uden at beherske dansk.
Indsigelsen bliver – selvfølgelig – straks mødt med stenkast, forbandelser og udsagn om, at vedkommende nedgør ordblinde, hvorefter svaret fra censor er: Censorer skal også bedømme det sproglige niveau. Godt så. Ordblinde kan i øvrigt få hjælp til at bekæmpe dette problem, som skolen bør opdage og gøre noget ved.
Et par dage efter dukkede en historiker op på skærmen: ”Grunden til – det er fordi …” (DR Nyhederne 18. januar 2023 kl. 21).
Standardforsvaret for sproglige unoder er det forsorne ”sproget flytter sig – og det er godt”. Det udvikler sig, siger man, men andre vil kalde det afvikling
For andre, der måtte nære en form for sproglig omsorg, kommer hér nogle andre eksempler på udvidelser af vores smukke ordforråd:
Droppe, smider penge efter, rammer muren, nyheden rammer avisens spalter.
Vi må tage de nødvendige skridt (udenrigsminister Jeppe Kofod, 13. aug. 2022). Jeg tænker lidt omkring. Jeg tænker vi skal have. Hvad tænker du om … Jamen så sagde de jamen der er da smukt, Peter. Jamen han skal, droppe, smider penge efter, rammer muren, nyheden rammer avisens spalter, spørge ind til, går ud og siger. Han bliver spurgt ind til. Sikre at vi sikrer, kigge ind i, kommenteret på.
Hvis du oplever at få en tagsten i hovedet, er det så en oplevelse eller en ulykke?
Og så til nogle engelskklingende, invasive arter: heads up, option, blende ind, gamechanger, fucking, buzzkill (fx at snakke i telefon, når man er til middag).
At lande hos Jørgensen
Den 18. januar landede adskillige spindoktorer et nyt job.
Landede de mon med helikoptere, missiler eller gummibåde? Se selv en af dem: ”Jeg er landet i Udenrigsministeriet som særlig rådgiver for Dan Jørgensen. Det glæder jeg mig helt vildt til.” Der fulgte desværre ikke noget foto med af mandens helt vilde glæde.
For nogle, hos hvem talesprog er blevet skriftligt, er får blevet for, at vide til afvide, ligge og lægge byttes om
Standardforsvaret for sproglige unoder er det forsorne ”sproget flytter sig – og det er godt”. Det udvikler sig, siger man, men andre vil kalde det afvikling.
For nogle, hos hvem talesprog er blevet skriftligt, er får blevet for, at vide til afvide, ligge og lægge byttes om.
Selv nyhedsværter på DR har vanskeligheder med politikere, der er blevet politiker. En Deadline-vært siger i reklame for sit program: “Når det er, at … Hos DR kan vejret også være ‘vildt'”.
Kolleger på TV kan godt være med: Uvægerligt bliver til uværgeligt.
Der kom en ny minister, og Altinget bemærkede: ”Lars Aagaard har en kandidat i …”. Eller en kasse sodavand i kælderen.
Vi bryster os med (ikke af) og får tudet ørerne fulde med (ikke af). Forholdsords rette brug fortoner sig. For ingen myndighed vil tage ansvar for at holde styr på en sprogpolitik, og det er ret enestående. Også selv om politikerne har travlt nok med at indskrænke folks frihed på en række andre områder.
Der kommer flere og flere ”låneord” fra især engelsk ind i dansk – uden pligt til at levere lånene tilbage, mens ingen bruger lidt krudt på at opfinde nogle danske ord – som man fx gør i Island, Frankrig og visse baltiske lande. Hvor er sprogforskernes engagement i den sag?
Screenshot og skærmbillede
Fire timer og 14 minutter inde i Folketingets åbningsdebat den 19. januar – efter en laaaang jule- og nytårsferie – opstod en mindre ”sprogstrid”.
Det nyvalgte folketingsmedlem fra Liberal Alliance Katrine Daugaard viste og omtalte to ”screenshots”. Hun blev vist til rette af fungerende formand, Moderaternes Jeppe Søe, med et: i Folketinget siger vi ikke ”screenshot”, men ”skærmbillede”.
Det fik hurtigt selveste Berlingske-chefredaktør Tom Jensen til tasterne på Twitter:
Ja, ja, der sker noget med den gamle tante. Noget med ikke at fremme danske ord og begreber.
Dansk Sprognævn tæller unoderne og autoriserer dem ved at optage dem i Retskrivningsordbogen.
Og Det danske Sprog- og Litteraturselskab efterlyser nye ord og ophøjer vendinger som spice op, slå op i banen og bastarden gå all in til pladser i bogen med den efterhånden misvisende titel: Ordbog over det danske Sprog.
Vi står i en buldrende klimakrise, som kommer til at påvirke min generation og de næste helt vildt meget, kunne man høre i P1 den 4. januar. Og hvad med sætte på pause og vækste?
Samme ordbog sætter lighed mellem udmelding og udmeldelse.
Sådan udflades sproget.
Kulturministeriet, som formelt har sprogsagerne, holder sig heller ikke tilbage ”Ud over Herrelandsholdet var også … Jens Sejer Andersen og Anne-Marie Rindom nominerede til prisen.” (24. juni 2022.) Er det nødvendigt med både ”ud over” og ”også”? Næppe.
Forfriskende – måske
Nogle udskiftninger i sproget kan være forfriskende, især når klichéer bliver for nedslidte og fladtrådte.
“Det bimler og bamler”, “Det skriger til himlen”, “springer i øjnene” eller “får alarmklokkerne til at ringe”, eller på den lange/korte bane, tilvælge, implementere, italesætte, at sætte ord på, adressere, i maskinrummet, kontekst, agenda, værktøjskassen, knokler.
Man knokler som aldrig før, især i ministerier, styrelser, regioner og kommuner; de fleste andre passer bare deres arbejde. Og bliver måske alligevel smidt under bussen.
Der arbejdes målrettet på – hvad ellers? Jeg kommer ikke til (hvor en ubevidst handling er blevet bevidst) at kommentere på. På?
Når der synes at være behov for at skalere (fx politikeres) status op og gøre vedkommende mere interessant, bliver vedkommende til en profiler eller en legend, der endda gør en forskel
Vi står i en buldrende klimakrise, som kommer til at påvirke min generation og de næste helt vildt meget, kunne man høre i P1 den 4. januar.
Og hvad med sætte på pause og vækste?
Når der synes at være behov for at skalere (fx politikeres) status op og gøre vedkommende mere interessant, bliver vedkommende til en profiler eller en legend, der endda gør en forskel.
Så betyder de virkelig noget, må man forstå.
På Grand Central i New York har man platforme, fortæller guiden (rejselederen), og det betyder, at der er perroner på hovedbanegården.
På Nørrebro i København har man fået et eatery. Måske ædedolkenes klub? I Vejgård hedder et tilsvarende sted ”Spiseriet” – aarhusianere er nu så herligt nede på jorden – eller jåår’n.
Mens vi er på restaurant:
Tjener/kok: holder længere, detaljerede foredrag om frembringelserne for de seks gæster ved bordet: ”Så er der en kalvemedaljon på en bund af …, og en kartoffel marineret i en trøffelsauce opblandet med en kryddervisk, som har vokset på den nordlige side af Alpe d’Huez. Til dessert har vi en mandelrand med en hindbærmousse”.
Hvad mon de fem øvrige skal have? De går nok sultne derfra.
Foruden alt det andet, som følsomme sprogører må lægge, ja, øre til.
Læs andre artikler af Erik Staffeldt her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her