MIDTVESTLIV // KLUMME – Vi danskere tror så tit, at Danmark et ægte lille smørhul at leve i, men spørger man de expats og udenlandske partnere, der bosætter sig derhjemme, er svaret ikke altid lige så klart. Julie Bendtsen hører flere og flere historier om de kolde danskere, og det er ikke noget, hun er stolt over.
CHICAGO – “Well, you guys are used to the cold, right?” Sætningen hører til dem, jeg har hørt allerflest gange, mens vi har boet i USA. Hver gang der faldt den obligatoriske halvanden centimeter sne i Raleigh (med den efterfølgende obligatoriske todages skolelukning), hver gang jeg snakker med nogen om, at vintrene her i Illinois er barske sager – ja, hver gang jeg i det hele taget snakker med nogen om kulde.
Og jo, som dansker er jeg vant til den kulde, der kommer udefra (om end den aldrig er så slem derhjemme som her, hvor 18 minusgrader synes at være standarden gennem det meste af januar og februar), men i virkeligheden er jeg måske heller ikke helt fremmed for den, der kommer indefra. Vi danskere har nemlig et ry for ikke bare at være cool (skandinavisk stil har alle dage været eftertragtet her) – vi har også et ry for at være kolde. Og jeg er ikke sikker på, vi altid selv er helt klar over det.
På Facebook findes utallige grupper for expats, og jeg er med i flere af dem. Selv om alle de andre er komplet fremmede for mig, ligger der stadig en sær varme i at mødes om noget, vi alle sammen har tilfælles, uanset hvor forskelligt det fælles måtte se ud. Der er ikke umiddelbart mange ligheder mellem at være canadier i Singapore og nordmand i Ecuador, men på en eller anden måde er der stadig en forståelse for, hvad vi hver især går igennem, glæder os over og bakser med.
De forskellige grupper fungerer på mange måder som en slags støttegrupper – men de er også øjenåbnere. For hvor bøvlet jeg end synes, det kan være at være dansker i USA, så sidder der et hav af mennesker, der synes, det er lige så benhårdt at være amerikaner, australier, brasilianer, thai – you name it – i Danmark. Danmark er ikke for småbørn, og det er slet ikke for fremmede.
De generelt uvenlige danskere
En InterNations-rapport diskede for nylig op med nogle ret specifikke tal på, hvad problemet med Danmark som expat-land er. Den korte version er, at mens vi er fremragende til at lokke med en sublim work/life balance, konkurrencedygtige lønninger, tryghed og en bæredygtig kultur, er vi i bund og grund nogle røvhuller, når det kommer til venskaber.
I det såkaldte Ease of Settling In-index rangerer vi på en pinefuld 47.-plads ud af 52. Næsten hver fjerde expat beskriver danskerne som “generelt uvenlige”, mens endnu flere betegner os som uvenlige over for fremmede. Av.
Jeg tror, vi alle husker, hvordan Prins Henrik blev latterliggjort for sin tykke franske accent
For en, der selv har brugt de sidste mange år på at opbygge et netværk og venskaber i det land, jeg har valgt at bosætte mig i, er det altså ikke sjov læsning. Hvorfor er vi så dårlige til at få fremmede til at føle sig velkomne? Hvorfor skammer vi os ikke lidt mere over, at folk fra hele verden, der vælger at slå sig ned, arbejde og skabe et liv i Danmark, ender med slukørede at måtte konstatere, at Danmark ikke er et rart sted at være? Jeg synes egentlig, det er lidt småpinligt.
Jeg spurgte en af de expats, der har bosat sig i Danmark for at leve sammen med sin danske kæreste – hun vil gerne være anonym, men vi kan kalde hende Sheila. Sheila er canadier og kom til landet for første gang i 2019. “Ja, jeg synes danskere er ret kolde,” siger hun og uddyber: “Jeg tror ikke, det er med vilje eller for at være onde, og den yngre generation er også anderledes. Men jeg tror, meget af det handler om, at generation efter generation er vokset op i et land, som af uvisse årsager har lukket sig om sig selv.”
“Hvornår har du tænkt dig at lære dansk?”
En af de største hurdler ved at flytte til Danmark, er indiskutabelt sproget. Dansk er svært at lære, og selv de, der virkelig knokler deres internationale måse ud af bukserne og lærer det, vil altid have en mere eller mindre markant accent. Og så kan de få lov at høre for den.
Jeg tror, vi alle husker, hvordan Prins Henrik blev latterliggjort for sin tykke franske accent, og befolkningen i det land, han var endt i som følge af kærlighed, havde alle dage travlt med at klandre ham for ikke at gøre en ordentlig indsats for at tale sproget ordentligt. Som om vi ikke alle sammen fint forstod, hvad han sagde.
Og vores sært nationalistiske forhold til det danske sprog er også noget, Sheila har bemærket – mest fordi hun ikke har kunnet undgå det. “Da jeg kom til Danmark, var jeg til så mange sociale arrangementer, hvor jeg blev præsenteret for nye mennesker, og de havde kun ét spørgsmål: Hvornår jeg havde tænkt mig at lære dansk. Ingen spurgte om, hvordan min kæreste og jeg havde mødt hinanden, eller hvad mine planer her var. Alt, de ville vide, var, hvornår jeg skulle lære dansk, om jeg havde meldt mig til undervisning. Det føltes, som om det var noget, de forventede, at jeg havde sørget for, inden vi mødtes næste gang.”
Modløsheden, når de opdager, at danskere i et meget stort omfang har nok i sig selv
Hvis der er noget, amerikanerne er gode til, er det at håndtere fremmede accenter. Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har ringet til en virksomhed eller skullet tale med en person i en professionel sammenhæng, og jeg har måttet kæmpe lidt (eller meget) med at forstå den indiske, kinesiske, polske eller mexicanske accent.
Når jeg en sjælden gang imellem overhører min mands Zoom-møder, er jeg ofte virkelig imponeret over, at han kan forstå alt, hvad der bliver sagt. Men det er jo mit øre, der halter, og det er helt sikkert, at hverken en tyk accent eller et eksotisk efternavn er hindringer for et godt job, hvis evnerne er der. Og at nogen skulle blive latterliggjort for deres accent, er helt igennem utænkeligt.
Kærligheden vinder – Danmark skuffer
Jeg har mødt en del mennesker, der har valgt at flytte til Danmark i kærlighedens navn, kun for at opdage, at kærlighed kun er en lille del af det, der skaber fundamentet for et lykkeligt liv. Skuffelsen, når det går op for dem, at selv om de fleste danskere faktisk taler et udmærket engelsk, så gider størstedelen egentlig ikke gøre det særlig lang tid ad gangen. Det kan godt gøre en aften omkring alle de stearinlys, der ellers signalerer dansk hygge, temmelig lang. Og ensom.
Modløsheden, når de opdager, at danskere i et meget stort omfang har nok i sig selv og de venner, de har haft siden folkeskolen, gymnasiet og deres seneste arbejdsplads. Dét at finde og opdyrke nye venskaber er et af de elementer, der går igen, når jeg har talt med udlændinge, der prøvede lykken i Danmark og enten stadig kæmper eller gav op efter nogle år.
Og oven i alle de andre udfordringer, der helt automatisk følger med at bosætte sig i et nyt land, kan følelsen af afvisning ende med at være det strå, der brækker kamelens ryg.
Det kræver virkelig meget overskud og mod at gå ud i et nyt land og finde venner som voksen, og når man så endda prøver at gøre det i et land, hvor befolkningen er notorisk uinteresset i netop nye venner og især dem af slagsen, der ikke taler dansk, er det er projekt, der er dømt til at flosse følelserne, inden det i mange tilfælde må opgives helt.
De to steder, vi har boet i USA, er vidt forskellige, og afstanden mellem Syden og Midtvesten er andet og mere end de 800 miles. Alligevel har begge steder det tilfælles, at vi er blevet taget imod med åbne arme af nye venner, som ikke en eneste gang har givet os det indtryk, at vi var mere besværlige at være venner med, fordi vi var udlændinge. og langt de fleste amerikanere, jeg har mødt på min vej, taler med begejstring om Danmark og danskerne, som de – amerikanerne, altså – ser som noget vildt cool. Jeg nænner ikke at fortælle dem, at vi lidt for ofte desværre ikke er så cool – bare kolde.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og