Vandplan efterlyses: Drikkevandet er giftigt!

af i Danmark/Liv & Mennesker

DEBAT – Hvorfor er der ingen på Christiansborg som gør noget? Claus Ankersen fornemmer, at landbrugets og industriens interesser vejer tungere end befolkningens sundhed, når politikkerne træffer deres beslutninger. Alt imens afløser det ene giftfund i drikkevandet det næste, og der sker ikke noget. Det er intet mindre end en katastrofe. 

Så er den gal igen. Vandet er giftigt. Drikkevandet. Det, som kommer ud af vandhanen, når du skænker dit tørstige barn et glas iskoldt vand på en hed sommerdag, eller lige bæller halvanden liter efter løbeturen. Det, du laver kaffe i, børster tænder i, og det, som du drikker hver eneste dag livet igennem i sikker forvisning om, at det er rent.

Fordi vandet er rent i Danmark. Det er sådan noget, vi ved. Vi nyder det til daglig, tager det som en selvfølge og glæder os til det efter en tur i udlandet, hvor vi måske oven i købet er kommet til at prale lidt af det. Vand? Det køber man da ikke på flaske. I Danmark kommer det lige ud af hanen. Renere end det reneste kildevand.

Det passer bare ikke. Vandet er giftigt.

Det er en katastrofe. Tænk lige ordentligt over det. Vandet er giftigt. Ikke badevandet, men drikkevandet!

Hovedstadens vandforsyning har fundet insektgift i drikkevandet. Og det er ikke første gang. Det er derimod femte gang på et halvt år, hvoraf det seneste fund i marts betegnedes som en “historisk stor forurening”.

Det er en katastrofe. Tænk lige ordentligt over det. Vandet er giftigt. Ikke badevandet, men drikkevandet! Og selv om man ikke bliver syg med det samme, ifølge patientsikkerhedsstyrelsen, så kender man ikke meget til langtidsvirkningerne af de nedsivede giftstoffer.

Vandværkernes fællesorganisation DANVA, som flere gange har råbt vagt i gevær, anbefaler en massiv og gennemgribende indsats for at holde drikkevandet fri for insekt- og plantegifte, og foreslår en opdeling af landet i to dele. En, hvor der dyrkes afgrøder, og en del, hvor der udvindes grundvand.

Det er ikke nogen helt dårlig idé. Under alle omstændigheder skal vandet renses. Giften er allerede i jorden og nedsivningen vil fortsætte. Skal vi sikre rent drikkevand i fremtiden, har vi brug for et øjeblikkeligt stop for brug af al konventionel insekt- og plantegift.

Hvem skal betale regningen?

Vandrensning er dyrt. Risikoen for forurening af vandforsyning og miljø med, særligt landbrugets, men også industriens enorme forbrug af gift, er velkendt. Forskere og miljøaktivister har advaret mod forurening af drikkevandet gennem nedsivning af giftstoffer fra landbrug og industri siden 1970’erne, og i 45 år har beslutningstagerne stukket fingrene i ørerne og ladet landbruget forurene. Nu skal du og jeg, kære læser, betale prisen.

Kan man i det mindste ikke melde rent ud? Sige det som det er, at landbrugets produktivitet er vigtigst, og i den sammenhæng betyder jeres liv og helbred intet

Men er det rimeligt? Ansvaret for forureningen er ikke private borgeres, derfor bør regningen heller ikke være det. Det bør tværtimod være dem, der har forurenet, som skal erstatte for den skade de har forvoldt. Landbruget og industrien.

Den forgiftede vandforsyning er en direkte og meget virkelig trussel mod befolkningens sundhed. Enhver ansvarlig regering burde imødegå situationen med haste-særlovgivning og handlingsplaner. Hvorfor bliver der ikke gjort mere? Lidt undersøgelser her, lidt omstrukturering der, that’s it! Men hallo! Det er altså drikkevandet vi taler om.

Dråben der fik bægret til at flyde over

Dagen efter Grundlovsdag, hvor pressemeddelelser fra hovedstadens vandforsyning (HOFOR) og vandværkernes fællesorganisation (DANVA) fortalte om det seneste giftfund fortsætter alt som om intet var hændt: Valgkamp og agurketid er i gang, og vandet i din elkoger er stadig lige så giftigt, som det var i går … Og dagen før.

Giften i drikkevandet er jo blot dagens krølle på halen, og det bliver til stadighed sværere at forestille sig andet, end at dette konstante ajlebad dækker over en ubelejlig sandhed: Hensynet til penge, erhvervslivets og særligt landbrugets muligheder for at skabe profit, vejer tungere end folkesundheden.

Vand? Det køber man da ikke på flaske. I Danmark kommer det lige ud af hanen. Renere end det reneste kildevand

Indtil resolut handling med kroner i ryggen, må konklusionen på denne sygdomsfremkaldende danske ’water-gate’ være, at vores politiske apparat hverken kan eller vil sikre befolkningen rent drikkevand. Man vil hellere tækkes industrien og det konventionelle landbrug. Fint nok.

Kan man så i det mindste ikke melde rent ud? Sige det som det er, at landbrugets produktivitet er vigtigst og i den sammenhæng betyder jeres liv og helbred intet. Vandet er giftigt, og alle husstande bør øjeblikkeligt anskaffe eget vandfiltreringsanlæg.

Velfærdssamfundet er endegyldigt afviklet.

Topfoto: PixaBay

Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, kan du donere som du nu synes på mobile pay: 71844591 og være med til at gøre hestebønner, hummus og kålhoveder til skrift.

Claus Ankersen er forfatter til tolv bøger. Han skriver digte, prosa og non-fiktion, og arbejder med et tværkunstnerisk og internationalt fokus. Hans seneste udgivelse er digtsamlingen Tigerens Sang, som udkom i rumænsk oversættelse i sommeren 2019 under titlen Cantecul Tigrului (Fractalia, 2019). Ankersen er uddannet antropolog, men har siden 2001 fungeret som forfatter, digter, journalist, kritiker, oversætter, redaktør og multikunstner. Ankersen er toneangivende i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og er jævnlig gæst på internationale poesi- og litteraturfestivaler, ligesom han er en erfaren foredragsholder og har gæsteforelæst på universiteter og i forskellige litterære og akademiske sammenhænge i flere lande. Han har optrådt, underholdt, oplyst, pirret, og rørt alle slags publika med performancelæsninger af egen poesi og litteratur på ølkasser og gadehjørner, på strande med pandelampe, i stormagasiner og på barer, han har optrådt på torve, i kirker, skoleklasser, aulaer, foredragssale og biblioteker, på tage og i koncertsale, på festivalscener, hospitaler og havnebåde, i kantiner, mellemgange og museer, foran ministre, ambassadører, skolebørn og voksne i alle aldre.
Udvalgt materiale er oversat til 12 sprog.

Til efteråret 2019 er forfatteren aktuel med to nyudgivelser og en oversættelse.

Seneste artikler om Danmark

Blinde idiot

ESSAY – Det smukkeste sted, jeg har besøgt i nyere tid, er