Kvæget er udråbt til syndebuk, men er biokrisens bedste løsning

Trine Krebs 15.12.2025

MILJØ // KOMMENTAR – Der er for meget regneark og for lidt sund fornuft i løsningskomplekserne, der adresserer kvægs indvirkning på biodiversitet, klima og fødevarer i et vand- og græsland som Danmark, skriver Trine Krebs, grøn chef i Food Organisation of Denmark. Kvæg er en del af løsningen på verserende biokriser og må ikke udelukkende skammes ud i klimaets navn. Lad os samles på midten og lave en samlende, fornuftig og langtidsholdbar kvægstrategi for Danmark.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kvæg er i skudlinjen. I klimatal, offentlige køkkener og debatten om bæredygtige fødevarer bliver oksekød og mejeriprodukter udpeget som problem nummer ét. Det er forståeligt og samtidig fornuftsforladt. For i det danske græs- og vandland er kvæg også en uundværlig del af løsningen på både biodiversitetskrisen, fødevarekrisen og behovet for at vedligeholde en frugtbar jord og producere sunde fødevarer.

Der er for meget regneark og for lidt sammenhængskraft i den måde, vi diskuterer kvæg på. Vi mangler en samlet, langsigtet og politisk forankret kvægstrategi, som tager udgangspunkt i danske forhold og anerkender kvægets reelle rolle i et bæredygtigt fødevarelandskab.

For kvæg er uundværligt for at vedligeholde mange af de levesteder, vi prøver at beskytte. Jeg har netop besøgt en biolog på Ærø, som har skabt over 4.000 småsøer i det åbne land som levesteder for padder og insekter. Men uden kvæg omkring søerne vokser siv og højt græs til og lukker det åbne vandmiljø. Resultatet? Frøer og insekter kan ikke leve der. Over 300 insektarter er afhængige af kokasser. Padder kræver solbeskinnede frie vandhuller og ikke sivbevokset sump. Uden kvæg forsvinder meget liv.

Vi skal hverken romantisere kvæg eller dæmonisere det. Men vi skal se det i dets rette kontekst og lade det være en del af løsningen

I 25 år har jeg besøgt grøntsagsavlere i hele landet, og de mest robuste, smagfulde og lagerfaste grøntsager gror typisk i sædskifter, hvor kvæg spiller en rolle. Kvæg bidrager til regenerering af jorden, nedbrydning af organisk materiale og holder ukrudt nede. Flere økologiske og biodynamiske landbrug viser i praksis, hvordan kvæg skaber sunde sædskifter med højværdiafgrøder til menneskeligt konsum. Besøg Pia og Flemming i Tranum, deres vesterhavslige placering til trods, så avler de ekstraordinære grøntsager i nært sædskifte-samarbejde med et Thise mælkebrug – og de er langtfra de eneste.

I vores nordlige landbrugssystem er græs og urter de mest højtydende afgrøder, og de kan kun omsættes til menneskeføde via drøvtyggere. Græs vokser fra marts til november, binder kulstof og beskytter vandmiljøer, særligt i randzoner og lavbundsjorder. Hvis vi udelukker kvæg fra fødevaresystemet, mister vi et effektivt redskab til at udnytte marginale arealer og opretholde græsdækkede, biodiversitetsrige landskaber.

Det er desuden et alvorligt problem, at klimamodeller og CO₂-regnskaber for oksekød og mejeriprodukter ikke skelner mellem produktionsformer og oprindelsesland. Kvægets klimabelastning opgøres som et globalt gennemsnit og vægtes ens i indkøbsstyring og offentlige klimamærkninger, uanset om kødet kommer fra naturpleje, mælkeproduktion, regenerativ og økologisk landbrugspraksis eller intensiv kornfodring. Det fjerner enhver motivation for at producere eller indkøbe det oksekød, som bringer os et bæredygtigt sted hen – set i et samlet natur- og landbrugsperspektiv.

Der er behov for at genstarte samtalen om kvæg med udgangspunkt i danske forhold – både naturgivne, landbrugsmæssige og klimamæssige. Regeringens ambition om et mere robust, biodiversitetsrigt og klimaneutralt fødevaresystem kommer ikke i mål uden en kvægstrategi, der dels differentierer mellem produktionsformer i klimamodeller, dels anerkender kvægets rolle i forhold til biodiversitet og jordfrugtbarhed. Samtidig skal der gøres plads til græssende dyr i landbrugs- og naturpolitikken og inddrages lokale data og helhedstænkning.

En samlende demokratisk løsning med mange parter er mulig. Vi skal hverken romantisere kvæg eller dæmonisere det. Men vi skal se det i dets rette kontekst og lade det være en del af løsningen. Vi kan ikke regne os ud af biokriserne alene. Vi må også bruge fornuften og samarbejde med jorden, dyrene og den nordlige biosfære, som vi er en del af.