MIT VALG // KOMMENTAR – Jeg er mere i vildrede med, hvilket parti jeg skal stemme på ved dette valg, end jeg nogensinde har været, skriver Camilla Lindemann. Men en ting er sikkert: Hun vil under ingen omstændigheder stemme på et parti, der er i tvivl om, hvorvidt vi skal passe på vores have, vores husdyr og vores drikkevand.
Mit Valg. Hvad har betydning, når vi stemmer? Kortere skoledage, at store bededag igen bliver helligdag? Eller omlægnining af boligskat, formueskat eller fødevarecheck. I Mit Valg deler POV-skribenter deres tanker og overvejelser om, hvad der afgør, hvem de vælger at stemme på.
Jeg er vokset op i en yderst konservativ familie. Da jeg som 17-årig blev kæreste med en fyr, der var medlem af Socialistisk Ungdoms Forum, var min mor ved at dåne. Min far tog det roligt og sagde: Teenagers!
Senere blev jeg gift med en mand, der arbejdede for landbruget, og så var det naturligt, at vi stemte på Venstre.
Det holdt ikke, hverken ægteskabet eller min sympati for Venstre.
I mange år stemte jeg dog fortsat borgerligt, vaklede frem og tilbage mellem partierne og var også radikal i en periode.
Som min veninde siger: Det er økologi eller onkologi
Det blev jeg bebrejdet af venner, ”for de radikale tager aldrig en selvstændig beslutning”, hed det. Men jeg svarede, at sådan er tilværelsen: På den ene side og på den anden. Man må gå på kompromis, man kan ikke få det hele.
Jeg er ikke noget politisk dyr. Jeg har det som mange andre danskere, jeg er optaget af, hvad der sker på den politiske scene, men jeg kan ikke i detaljer redegøre for de forskellige partiers programmer. Men lige nu følger jeg nøje med. Og jeg indrømmer gladeligt, at jeg også stemmer med følelserne.
Ingen tvivl om vores drikkevand
Jeg er mere i vildrede med, hvilket parti jeg skal stemme på ved dette valg, end jeg nogensinde har været. Den korte version er, at jeg er splittet. Jeg kan under ingen omstændigheder stemme på et parti, der er i tvivl om, hvorvidt vi skal passe på vores have, vores husdyr og vores drikkevand.
Jeg fatter ikke en disse af, hvordan man kan være i tvivl om, at der skal være et nationalt forbud mod at sprøjte i nærheden af sårbare vandboringer.
Hvem kan dog være uenig i, at vi skal bevare vores rene drikkevand, og at vi ikke skal lede alle mulige giftstoffer ud i have og fjorde?
Åbenbart mange politikere. I syv år er det med sprøjteforbud blevet diskuteret, og intet er sket.
På tv beskylder miljøminister Magnus Heunicke (S) de andre regeringspartier for ikke at ville gennemføre forbuddet. Selv kan han ikke vente med det, hvis bare hans parti igen får magten! Siger han.
Mette Frederiksen udtalte for år tilbage, at forbud var det mindste, vi kunne gøre for at bevare det gode vand, ”Danmarks guld”, som hun så floromvundet udtalte, til kommende generationer.
Intet er sket.
Flere og flere boringer bliver forurenet.
En landmand på Fyn erklærede i nyhederne, at han bliver ked af det, hvis forbuddet bliver lov. Så kan han ikke længere sprøjte gift ud på alle de arealer, han ønsker.
“Så skulle jeg jo have været økolog”, sagde han, og det lød som om, det var en straf.
“Ja, det skulle du“, tænkte jeg.
Som min veninde siger: Det er økologi eller onkologi.
Skræmmende perspektiver.
Hvordan kan man med god samvittighed prioritere profit fremfor et bedre miljø?
Og dyrevelfærd, hvad med den? Som jeg ser det, er det fortrinsvis partier på venstrefløjen, der går op i den slags. Og taler om ”Svinevalg”.
Man kan ikke få det hele i én og samme
Jeg er kæmpe fan af Signe Wenneberg, der stiller op for Alternativet. Jeg har fulgt hende på Instagram i flere år og beundrer den ildhu, hvormed hun går løs på dyremishandling og urimelige nedrivninger af gamle smukke bygninger. Hun har været en enmandshær, der passer på miljøet.
Stemmer jeg på hende? Jeg vil gerne stemme på en kvinde, og især på en kvinde, der er et hæderligt menneske og ikke kun er besat af magt. Men hun er ikke opstillet i min valgkreds. Og jeg føler mig også en smule utilpas ved at krybe langt over på venstrefløjen, for jeg må indrømme, at der også stikker en lille kapitalist i mig. Så det skal der arbejdes alvorligt med. Og så er der i øvrigt altid en fare for stemmespild ved at satse på de mindre partier.
Man gifter sig ikke med en person, der ikke virker troværdig, og som man mistænker for ikke at ville holde sine løfter, så snart hvedebrødsdagene er forbi, vel?
Hvad så med Liberal Alliance? Spørger du måske. Men der er for meget ”din egen lykkes smed” over det parti.
Et par år stemte jeg socialdemokratisk, men det er også slut nu. Det, der slog hovedet på sømmet var, at Mette Frederiksen og hendes venner uddelte 30 milliarder kroner i minkerstatninger. 30 milliarder kroner af vores, borgernes, penge. For at undgå en rigsretssag? Jeg er slet ikke færdig med at være forarget over det.
Hele FE-sagen var også med til at trække mig væk fra Socialdemokratiet.
Hvor efterlader det mig?
Min mand foreslår, jeg stemmer blankt, men det er lidt fattigt, synes jeg. Jeg vil også helst stemme på et parti, der tager menneskelige hensyn. Jeg vil af med de kriminelle indvandrere, men vil ikke kaste alle de andre ud.
Jeg må erkende, at det er med de politiske partier som med ægtemænd: Man kan ikke få det hele i én og samme.
Men: Man gifter sig ikke med en person, der ikke virker troværdig, og som man mistænker for ikke at ville holde sine løfter, så snart hvedebrødsdagene er forbi, vel?
Derfor har jeg endnu ikke besluttet mig for, hvilket parti jeg skal på date med ved dette valg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og