MIDTVESTLIV // KLUMME – Var det noget med en slange på stien? Eller en bjørn i baghaven? Dyrelivet er måske ikke det, de fleste flytter til USA for, men for Julie Bendtsen har landets fascinerende fauna været en af de største oplevelser ved livet som udlandsdansker.
CHICAGO – “Bum, bum, bum … lad os lige finde kort-appen frem og se, hvor North Carolina egentlig ligger.” Jeg betragter egentlig ikke mig selv som sådan komplet geografisk tilbagestående, men jeg skal ærligt indrømme, at da vi dengang i efteråret 2014 fik tilbuddet om at flytte til North Carolina, anede jeg ikke en tøddel om stedet. Værre endnu var det med hovedstaden Raleigh, som vi skulle bo i, og som jeg ikke tror, jeg nogensinde havde hørt om før i hele mit liv.
Det er ikke et særlig godt udgangspunkt inden en flytning, så jeg gik naturligvis i gang med lidt research, og jeg husker ret tydeligt en specifik biltur fra København til Nordjylland, hvor jeg på et eller andet tidspunkt nogenlunde midt på Fyn spurgte min mand til, hvordan klimaet var i vores nye hjemområde.
“Milde vintre og virkelig varme somre,” svarede han, og allerede der var jeg mere overrasket, end jeg er glad for at stå ved. Det var jo North Carolina, ikke? Ikke South, vel? Så hvor varmt bliver der egentlig sådan et sted, der med eget navn identificerer sig som noget nordligt? Ret varmt, fandt jeg ud af. Det ledte mig til næste emne: “Er der egentlig krokodiller og sådan noget?” “Jeg ved ikke helt med krokodiller,” svarede min mand. “Men jeg tror da, der er masser af … slanger, måske?”
Naturnørderi og faunafascination
Jeg er en kæmpe naturnørd. Eller, rettere, en kæmpe wildlife-nørd. Entusiast, om man vil. De bedste rejser, jeg i mit liv har været på, har været to ture til Borneo, hvor jeg fik lov at mæske mig (visuelt, ikke bogstaveligt) i orangutanger, pygmæelefanter, næseaber, skorpioner, havskildpadder, barracudaer, mandarinfisk, hajer og et svimlende utal af andre forskellige dyr fra morgen til aften.
Mine bedste løbeture var dem, hvor jeg spottede slanger
Jeg drømmer om at tage mine børn med dertil en dag, og selv om jeg elsker en god ski-, sol- eller storbyferie lige så meget som så mange andre, er der for mig ingen ferier, der kan måle sig med dem, der byder på dyr.
Så da det gik op for mig, at vi skulle bo et sted, hvor den lokale natur bød på andet og mere end det ugentlige egern og den lejlighedsvise flagspætte i haven i Virum, var jeg pænt meget oppe at køre. Og hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg været det siden. For USA er altså en guldgrube af vilde dyr, især hvis man som jeg ikke er så kræsen med, hvor eksotiske de er.
Der var ganske rigtigt slanger i North Carolina – og der var masser af dem. Jeg kender rigtig, rigtig mange mennesker, for hvem netop dét ikke ville være en specielt attraktiv faktor, men for mig var det eventyrligt. Mine bedste løbeture var dem, hvor jeg spottede slanger – det kunne være en black snake, water snake (som begge er ufarlige) eller en copperhead, som man skal holde lidt bedre afstand til.
De er fremme i en lang periode mellem forår og efterår, og når sæsonen var allerbedst, mødte jeg dem i hvert fald et par gange om ugen. Det stoppede aldrig med at føles som noget helt specielt – en lille gave på turen. Om ikke andet flytter det fokus fra det faktum, at man løber i 35 grader.
En af mine favorithistorier er den om vores ven M (der også er dansk), som en dag gik ned i sin kælder i huset i Raleigh og undrede sig over, at han ikke kunne huske at have købt den store sorte slange, der lå på en hylde i reolen, sammen med det andet Halloween-pynt. Det var ikke Halloween-pynt. Men den blev boende et stykke tid og sørgede for at holde andre skadedyr væk. Black rat snakes er gode at have.
Kakerlakker i pegefingerstørrelse
Bevægede vi os ud hen ad aftenen eller om natten, var vaskebjørne og pungrotter faste gæster i nabolaget – det samme var (til min ikke helt lige så store begejstring) de gigantiske “trækakerlakker”, som ikke sjældent er på størrelse med en pegefinger og kommer ud i hobetal, når mørket falder på.
De invaderer ikke huse og formerer sig på den måde, de kakerlakker vi kender fra beskidte storbyer gør, men de er store og voldsomme og ikke særlig sjove at møde på køkkengulvet en halvsen aften, hvis de ved en fejl får forvildet sig ind i huset. Der var også sorte enker og brown recluse-edderkopper – begge dele noget, tankerne lige bør strejfe, inden man stikker hånden i en havehandske, der måske har ligget lidt længe i en mørk garage.
Når vi tog en tur til bjergene – North Carolina er velsignet med en del af Blue Ridge Mountain-kæden, og jeg kan kun anbefale alle, der har mulighed for det, at opleve den kæde under det gyldne efterår – var det bjørnene, vi holdt øje med. En tur til stranden var garanti for udsigt til delfiner i havoverfladen over morgenkaffen fra hotellets balkon, og det obligatoriske tjek af appen Shark Tracker kunne fortælle os, hvornår en stor haj sidst var blevet registreret i området.
Efter vores flytning noget længere nordpå er faunaen ikke helt den samme og ikke helt så imponerende. Jeg var noget slukøret, da det gik op for mig, at chancen for at støde på en slange i Chicago og omegn er lig nul, og der er ikke mange delfiner i Lake Michigan.
Det gør mig ret glad at tænke på, hvor meget der efter otte år egentlig stadig føles nyt og spændende
Til gengæld har vi fået noget, der næsten er endnu bedre. Stinkdyr! Åh, hvor har stinkdyr gjort mig glad, næsten på linje med mine løbetursslanger. Nu går vi aftenture og håber på at møde en af Pepé Le Pews fjerne slægtninge, og hver morgen tjekker jeg vores baghavekamera for at se, om vi mon har været så heldige at fange The Big Three: vaskebjørn, pungrotte, stinkdyr. Vi kalder det Backyard Bingo.
Stinkdyr som seværdighed
Vores amerikanske venner synes helt uden skyggen af tvivl, at vi har rygende kuk i kasketten. Der er ingen af dem, der nogensinde kunne drømme om at se et stinkdyr som en seværdighed, men snarere noget, man skal holde sig (og sin hund) langt fra, og for dem er havens jordegern og kvarterets vaskebjørne et irritationsmoment frem for et glædeligt gensyn. Det forstår jeg godt. Det er jo ikke eksotisk for dem.
Det er det til gengæld for mig og os, og jeg vil aldrig ikke blive henrykt over alle de vilde dyr, jeg har chancen for at støde på i USA på en helt almindelig gåtur. Det gør mig ret glad at tænke på, hvor meget der efter otte år egentlig stadig føles nyt og spændende, og med det efterhånden skamredne mantra om, at vi skal huske at leve i nuet, er dét at leve lige midt i et andet lands fascinerende fauna i den grad et af de elementer, der minder mig om det.
For hvor meget jeg end elsker Zoologisk Have i København (og det gør jeg vitterligt), så er der altså noget ret ubeskriveligt – og for en naturnørd som mig vildt privilegeret – ved at have vildskaben lige omme i baghaven.
Og nåja … Der er muligvis ikke krokodiller i North Carolina. Men der er masser af alligatorer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
