LANDBRUG & KOMMUNIKATION // KRONIK – LandbrugsAvisens årlige Guldnummer fortæller en succeshistorie om 200 “landbrugsvirksomheder” med milliardomsætninger, men flere har hverken jord, dyr eller produktion i Danmark. Resultatet er et forskønnet billede af erhvervets reelle betydning for dansk økonomi og det danske samfund. En fortælling, der i højere grad tjener lobbyens interesser end afspejler virkeligheden, skriver journalist Kjeld Hansen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I takt med det danske primærlandbrugs svindende betydning for nationaløkonomien (2,3 % af BNP) anvender landbrugets lobbyister stadig mere utraditionelle midler for at skabe en illusion om den modsatte udvikling. LandbrugsAvisens årlige Guldnummer med omsætningstal for ”landbrugets 200 største virksomheder” er en af måderne at puste sig op på, så erhvervet stadig ser ud til at have stor positiv samfundsmæssig betydning.
Et nærmere kig på nogle af ”landbrugets virksomheder” viser imidlertid, at de på ingen måde tilhører dansk landbrug. Alligevel opføres de på listen i Guldnummeret som landbrugets, men faktisk er de næppe blevet spurgt, om de overhovedet vil deltage.
Arla er på vej mod tyske tilstande
Topscoreren på Guldnummerets liste er mejerikoncernen Arla med en svimlende årsomsætning på 102 mia. kr., men det er langt fra penge, der er tjent endsige ender i Danmark.
Arla oplyser selv i koncernens seneste årsrapport 2024, at de 1828 danske landmænd kun besætter en tredjeplads blandt de 7624 mælkebønder fra seks forskellige lande, der ejer koncernen. Flest har Arla i Sverige med 1938 leverandører, dernæst følger Storbritannien med 1.919 leverandører. Danske mælkeproducenter udgør altså kun 23,9 % af ejerne, så kun en fjerdedel af den samlede værdiskabelse og udbetalinger ender i Danmark, mens størstedelen bliver i udlandet.
Tak for din henvendelse. Vi har ingen landbrugsaktiviteter i Danmark
Disse ejerandele ændres radikalt ved årets udgang, hvor fusionen mellem Arla og tyske DMK Group forventes gennemført. Med 4.600 nye tyske mælkeleverandører i stalden vil danske mælkebønder blive reduceret til en minoritet på omkring 15 %, mens tyskerne sætter sig på noget nær halvdelen af ejerskabet og det økonomiske overskud.
Alligevel placerer landbrugslobbyisterne Arla på førstepladsen i Guldnummerets oversigt over dansk landbrugs virksomheder.
På Guldnummerets årsliste opføres FMC i Danmark (Cheminova A/S) på 19. pladsen med en årsomsætning på 3,1 mia. kr. Problemet er bare, at eksportandelen for amerikanskejede Cheminova/FMC i Danmark historisk set er meget høj — omkring 99 % af virksomhedens omsætning bliver skabt uden for Danmark.
Hvad er Guldnummeret?
LandbrugsAvisen udgives af Landbrugsmedierne A/S, som ejes af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Hvert efterår udgiver avisen et tillæg kaldet Guldnummeret, hvor de kortlægger Danmarks 200 største landbrugs- og fødevarevirksomheder (150 virksomheder listes efter omsætning, mens andre 50 listes efter bruttoomsætning).
Landbrug i Polen og Ukraine tælles med som danske
Også højt oppe på listen finder man Goodvalley A/S på en 29. plads og med en omsætning på 2,3 mia. kr., men dette landbrugsselskab ejer ikke jord i Danmark. Deres danske “kontor i Danmark er funktionelt centreret omkring støttefunktioner”, og virksomhedens formålsparagraf fortæller, at Goodvalley A/S har til formål “at eje aktier og anparter i selskaber, der forestår drift og udvikling af svineproduktion i udlandet og dermed relateret produktion.”
Goodvalley A/S opererer med 33.500 hektar land i Polen og Ukraine, hvor de tilsammen beskæftiger 1330 medarbejder. Jeg spurgte Goodvalley A/S om deres landbrug i Danmark og fik dette svar fra Karolina Rytter, der er kommunikationschef:
“Tak for din henvendelse. Vi har ingen landbrugsaktiviteter i Danmark.”
Alligevel tælles Goodvalley A/S med blandt dansk landbrugs virksomheder.
Vi spurgte også Foss A/S, der figurerer på en 24. plads på guldlisten og med en årsomsætning på 2,6 mia. kr., om deres holdning til nomineringen. Svaret kom prompte i en mail fra Benjamin Rugholm, Director, Communications & Public Relations, og lød:
”Jeg har ikke været involveret i en eventuel tilmelding af FOSS, men for at besvare spørgsmålet, så er vi en innovationsvirksomhed (analyseløsninger, serviceaftaler og software) der udelukkende beskæftiger os inden for landbrugs- og fødevareindustrien. Vi beskæftiger os med verdens 100 største fødevarevirksomheder, mere end 40.000 kunder og 99 % af vores omsætning ligger uden for Danmark.”
Altså 99 % af omsætningen ligger uden for Danmark, men alligevel tæller landbrugslobbyisterne Foss A/S med som en af deres danske virksomheder.
At en virksomhed har hovedsæde i Danmark betyder ikke nødvendigvis, at landet får glæde af dens indtjening. Skatter, arbejdspladser og produktion følger værdiskabelsen – ikke postadressen. Danmark får måske lidt selskabsskat og nogle administrative stillinger, men den egentlige gevinst opstår dér, hvor virksomheden faktisk driver sin forretning.
Er Dalgas landbrugets eller kommunernes?
En gammel kending sprang også i øjnene på en 28. plads og med en årsomsætning på 2,4 mia. kr., nemlig Hedeselskabet. Er Enrico Mylius Dalgas’ hæderkronede virksomhed med mere end 159 år på bagen i virkeligheden en af dansk landbrugs virksomheder?
Her kommer svaret fra Christian Bogh, kommunikationsdirektør:
”Med hensyn til vores placering i LandbrugsAvisen – så må den stå for avisens egen regning. Vi er ikke en landbrugsvirksomhed – det er korrekt at vi har mange landmænd og landbrug som kunder, men det ville svare til at vi blev kaldt en kommunal virksomhed fordi vi har kommunale kunder😊 Hedeselskabet er en erhvervsdrivende fond, hvis hovedfokus er at skabe en mere bæredygtig fremtid i samarbejde med naturen. Og det sker gennem Dalgas – men du kender jo om nogen vores sammensætning.”
Spørgsmålet er, hvor længe store og velrenommerede virksomheder vil finde sig i at blive brugt som argumenter i en fortælling, der i stigende grad fjerner sig fra den økonomiske virkelighed
Den eneste, der aldrig svarede, var LandbrugsAvisens redaktør Christian Juel Jørgensen, som har ansvaret for guldlisten. Jeg skrev til ham den 24. september med disse spørgsmål:
”Vi savner en definition på de kriterier, der må være opfyldt for at komme med på listen. F.eks. er Landbrug & Fødevarer jo ingen produktionsvirksomhed, så hvorfor står de der? Kan du hjælpe med en generel definition på de oplistede virksomheder?”
Det ville redaktøren ikke hjælpe med. Sandsynligvis fordi definitionen ikke findes. Det tyder den blandede portefølje på i årets Guldnummer.
Bag de gyldne tal
Guldnummeret føjer sig ind i rækken af landbrugslobbyens virkemidler, der skaber et forstørret billede af erhvervets økonomiske rolle. De høje omsætningstal giver indtryk af, at milliarderne flyder til Danmark, selv om størstedelen af værdien og beskæftigelsen ligger i udlandet.
Det fremgår ikke af listen – og det burde det. For spørgsmålet er, hvor længe store og velrenommerede virksomheder vil finde sig i at blive brugt som argumenter i en fortælling, der i stigende grad fjerner sig fra den økonomiske virkelighed.
Kommentar fra LandbrugsMediernes chefredaktør
Redaktionen har, jf. vejledende regler for god presseskik, forelagt kronikken for Christian Friis Hansen, chefredaktør for LandbrugsMedierne, der udgiver LandbrugsAvisens Guldnummer. Fra Christian Friis Hansen har vi modtaget denne kommentar til kronikken:
Vi takker for, at I med kronikken sætter fokus på vores udgivelse ’Landbrugets 200 største virksomheder’.
Her behandler vi hvert år udviklingen blandt virksomheder i og omkring landbruget. Definitionen er bred, fordi det afspejler hverdagen hos vores læsere – landmænd, der handler og interagerer med en bred skare af virksomheder og interessenter i ind- og udland. Det afspejler vores liste, ligesom den naturligt også viser, at danske landmænd og deres virksomheder ofte rækker langt ud over landets grænser.
Det samme kan siges for dansk erhvervsliv generelt, når lignende Top 1000-lister i disse uger publiceres hos andre medier om det generelle erhvervsliv. Jeg skal ikke her trætte med en detaljeret gennemgang, men jeg tror, det er fair at sige, at de tre største danske virksomheder – A. P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og DSV – genererer langt, langt størstedelen af deres omsætning i udlandet. Det samme gør sig gældende med fordelingen af deres ansatte.
En række af virksomhederne på vores liste har mange globale aktiviteter, et lille fåtal er kun baseret med udlandsaktiviteter, men har sit udspring fra Danmark og dansk landbrug med deres investorer og administration hjemme i Danmark. Andre er igen 100 procent danskbaserede som den regionale maskinhandler. Vi favner dem alle i vores journalistiske produkt, fordi det er den hverdag, som møder vores læsere – og det, der interesserer dem.
Det er korrekt, at Kjeld Hansen har skrevet til vores redaktionschef (i øvrigt ikke uden patos forfattet i pluralis majestatis), men han fik ikke svar, da han end ikke skrev, hvad det spørgsmål, han stillede, skulle bruges til. Nu ved vi, at det var til denne kronik. Havde han ulejliget sig med at kigge på side 61 i ’Landbrugets 200 største virksomheder’, ville han have kunnet læse artiklen ’Sådan har vi lavet listerne over landbrugets 200 største’ og der fået svar på det meste.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og